Dansk retskrivning: Regler, opslag og øvelser

Dansk retskrivning handler om stavning, bøjning og tegnsætning. Her får du de vigtigste valg forklaret med hele sætninger, en rettet besked og øvelser, du kan bruge i din egen skrivning.

Hvilken ordbog skal du bruge?

Retskrivningsordbogen er Dansk Sprognævns officielle ordbog over dansk stavning og bøjning. Den indeholder også reglerne for blandt andet komma, store bogstaver, forkortelser og bindestreger.

Den Danske Ordbog på ordnet.dk beskriver ordenes betydning, udtale og brug. Den er nyttig, når du vil forstå et ord eller finde den betydning, der passer til din sætning. De to ordbøger har altså forskellige opgaver.

Den gældende udgave i 2026

Den digitale Retskrivningsordbog 5.1 fra 2025 er den gældende udgave. Den tilføjede blandt andet bydeformer ved stort set alle udsagnsord. Eksempelvis kan du nu finde brows!, fade! og tape! direkte i opslagene. Ved navneordet trick er både trickene og tricksene tilladt i bestemt flertal.

Den trykte femte udgave er fra 2024. På mobilen kan du åbne ro.dsn.dk og tilføje siden til hjemmeskærmen. Se Sprognævnets vejledning til mobil og trykt bog.

Sådan læser du et opslag

1. Søg efter ordet. Prøv grundformen, fx egentlig, hvis du er i tvivl om en bøjet form.
2. Find den rigtige ordklasse. Et tillægsord og et biord kan have forskellig bøjning, selv om de ligner hinanden.
3. Se hele bøjningsrækken. Den fortæller fx, hvad der sker i intetkøn, flertal eller datid.
4. Sæt formen ind i din egen sætning. Så kan du se, om den passer til det ord, den hører sammen med.

Du kan skifte mellem danske og latinske betegnelser i onlineordbogen. Navneord svarer til substantiv, udsagnsord til verbum og tillægsord til adjektiv. Vores oversigt over ordklasser forklarer dem med eksempler.

Fem regler i hverdagens tekster

1. Ord i ét eller flere ord

Almindelige sammensatte navneord skrives i ét: cykelsti, mødetid og arbejdsplan. Derimod er en ny cykel tre ord: Tillægsordet ny beskriver cyklen.

Forbindelser som i dag og i gang skrives i to ord. Andre har tilladte alternativer: inden for døren og indenfor døren er begge korrekte. Se Sproget.dk om ét eller flere ord og vores guide til sammensatte ord.

2. Nutid eller navnemåde?

Sammenlign Jeg ændrer planen med Jeg vil ændre planen. I den første sætning står ændrer i nutid; efter vil står ændre i navnemåde.

Er du i tvivl om endelsen, kan du prøve med spiser/spise: Jeg spiser, men jeg vil spise. Det er samme valg mellem nutid og navnemåde. Ikke alle nutidsformer ender på r: kan, skal og vil gør ikke. Metoden er forklaret hos Sproget.dk og i vores guide til nutids-r.

3. Med eller uden startkomma

Startkomma foran en ledsætning er som hovedregel valgfrit. Følg samme praksis gennem teksten. Begge disse sætninger er korrekte:

• Med startkomma: Den kollega, der åbner butikken, kommer kl. 8.
• Uden startkomma: Den kollega der åbner butikken, kommer kl. 8.

Kommaet efter butikken afslutter ledsætningen i begge versioner. Der skal også komma mellem to hele sætninger som Jeg åbner butikken, og Alma tæller varerne. Se kommareglerne hos Sproget.dk eller vores forklarede kommaeksempler.

4. De eller dem?

De er grundled i De sender planen. Dem er genstandsled i Jeg hjælper dem og står efter forholdsordet i Jeg sender planen til dem.

Et efterfølgende der afgør ikke valget alene: De der deltager, får en besked, men Jeg skriver til dem der deltager. Her er eksemplerne uden startkomma. Se flere sætningsroller i guiden til de og dem.

5. Ejefald og bindestreger

Skriv Peters bog uden apostrof, når ejeren hedder Peter. Hedder ejeren Anders, bliver det Anders' bog: Navnet slutter allerede på s. Vores guide til ejefald viser også forkortelser og tal.

En bindestreg kan forbinde en forkortelse og et ord, fx it-support, eller et tal og et ord, fx 10-årig. En tankestreg kan markere et indskud: Mødet er flyttet – fra tirsdag til onsdag. Se bindestregsreglerne og guiden til tegnsætning.

En hel besked: før og efter

Alma skriver til sine kolleger om en ændring i vagtplanen. I dette fiktive eksempel skal vagten stadig begynde kl. 9, og hun beder om svar inden kl. 15.

Udkast med seks fejl

Rettet besked

1. Ændre → ændrer: Alma fortæller, hvad hun gør nu.
2. Vagt plan → vagtplan: Det sammensatte navneord skrives i ét.
3. Til de → til dem: Efter forholdsordet til bruges her dem om aftenvagterne.
4. Igang → i gang: Forbindelsen skrives i to ord.
5. Peter's → Peters: Navnet Peter får s uden apostrof.
6. Selvfølelig → selvfølgelig: Ordet staves med g efter l.

Hjælp til din egen tekst

Begynd med hele beskeden, så du får indholdet på plads. Tag derefter én type rettelse ad gangen: ord, endelser og til sidst tegn. Når du ofte er i tvivl om samme ord, kan du gemme det sammen med en hel sætning, fx Jeg er i gang med planen.

SkrivSikkert, vores eget værktøj, samler hjælp til at læse, skrive og forstå tekst på web og i en Chrome-udvidelse. Du kan få korrekturforslag, omskrivning, oplæsning, oversættelse og enklere forklaringer. Mange funktioner på hjemmesiden kan bruges gratis uden login.

Oplæsning er en anden måde at gennemgå beskeden på. Lyt fx efter, om en sætning mangler et ord, og brug ordbogen til den præcise stavning. Flere konkrete arbejdsgange findes i vores guide til korrekturlæsning.

Seks øvelser med forklaringer

Vælg den form, der passer. I kommaøvelsen bruges ikke startkomma.

1. Jeg vil ændre/ændrer tidspunktet.
2. Vi er igang/i gang med en ny arbejds plan/arbejdsplan.
3. De/Dem kommer senere. Jeg gemmer en plads til de/dem.
4. Det er et egentlig/egentligt problem.
5. Sæt komma: Når mødet slutter sender jeg planen.
6. Er der noget at rette i Jeg har beskrevet tricksene i guiden?

Find den regel, du har brug for

• Stavefælder og betydningsforskelle: konkrete ord med forklaringer.
• Datid og bøjning: når du fortæller om noget, der skete tidligere.
• Der eller som: valg af ord i en relativsætning.
• Store bogstaver og forkortelser: navne, sætninger og korte former.
• Formel og uformel tone: forskellige måder at skrive den samme besked på.
• Akademisk dansk: formuleringer og kildehenvisninger i opgaver.

Ofte stillede spørgsmål