50 danske stavefejl og stavefælder: eksempler

Hedder det ihvertfald eller i hvert fald? Er selvom forkert? Her får du 50 stavefælder med korrekte former, eksempler og korte huskeråd. Bagefter kan du rette en besked og prøve otte øvelser med forklaringer.

De 50 eksempler dækker stavning, ordvalg og bøjningsformer. De er samlet efter den type tvivl, du møder i din tekst.

1–12: Ét eller flere ord?

Faste udtryk har forskellige skrivemåder: i gang er to ord, mens imellem er ét.

1. I gang — ikke igang. Skriv: Vi er i gang med opgaven. Lær udtrykket som to ord; sammensætningen igangsætte skrives derimod i ét.
2. I stedet for — tre ord. Skriv: Vi mødes fredag i stedet for torsdag. Hold de tre dele adskilt, ikke istedetfor.
3. Imellem — ét ord. Skriv: Der er en pause imellem møderne. Også med noget efter sig, her møderne, skrives imellem sammen.
4. I forvejen — to ord. Skriv: Jeg har sendt filen i forvejen. Ikke iforvejen.
5. I øvrigt — to ord. Skriv: Mødet gik i øvrigt godt. Husk mellemrummet efter i.
6. I hvert fald — tre ord. Skriv: Jeg kommer i hvert fald fredag. Hverken ihvertfald eller i hvertfald er korrekt.
7. Til gengæld — to ord. Skriv: Opgaven er kort; til gengæld er den svær. Ikke tilgengæld.
8. Selvom og selv om — begge er korrekte. Du kan skrive Jeg kommer, selvom det regner eller Jeg kommer, selv om det regner. Mellemrummet er valgfrit.
9. På grund af — tre ord. Skriv: Mødet er flyttet på grund af sygdom. Ikke pågrund af.
10. Alle sammen og allesammen — begge er korrekte. Du kan skrive Tak for hjælpen, alle sammen eller Tak for hjælpen, allesammen.
11. For længst — to ord. Skriv: Jeg har for længst sendt mit svar. Ikke forlængst.
12. For eksempel — to ord. Skriv: Tag for eksempel din kalender med. Forkortelserne fx og f.eks. er også korrekte.

Se de konkrete former i Sproget.dk's ordliste om ét eller flere ord.

13–20: Sammensatte ord og deres betydning

Et sammensat ord skrives normalt sammen. Et mellemrum kan ændre betydningen, som i dansklærer og dansk lærer.

13. Stavefejl — ét ord. Skriv: Jeg fandt en stavefejl. Her danner stave og fejl ét navneord.
14. Dansklærer eller dansk lærer? En dansklærer underviser i dansk. En dansk lærer beskriver læreren som dansk, ikke hvilket fag personen underviser i. Begge udtryk kan være rigtige.
15. Rødvin — når du mener vintypen. Skriv: De bestilte et glas rødvin. Rød vin kan være en beskrivelse af vinens farve.
16. Stuegulv — ét ord. Skriv: Der ligger papir på stuegulvet. Gulvet i stuen er et stuegulv, ikke et stue gulv.
17. Hovedpine — ét ord. Skriv: Jeg har hovedpine. Hold de to led hoved og pine sammen.
18. Pengepung — ét ord. Skriv: Min pengepung ligger i tasken. Ikke penge pung.
19. Kvindehold — ét ord. Skriv: Hun spiller på klubbens kvindehold. Det er ét navneord for holdet.
20. Madpakkerne — ét ord, også i bøjet form. Skriv: Madpakkerne ligger i køleskabet. Madpakke, madpakker og madpakkerne skrives alle sammen.

Trykket kan hjælpe dig med at høre en sammensætning. Se Sproget.dk's forklaring af sammensatte ord eller vores guide til særskrivning.

21–30: Ord, der kræver hele sætningen

Ord som ligger og lægger har hver sin funktion. Eksemplerne viser forskellen i en hel sætning.

21. Ligge eller lægge? Mappen ligger på bordet. Jeg lægger mappen på bordet. I den anden sætning lægger jeg noget, nemlig mappen. Både mennesker og ting kan ligge.
22. Sidde eller sætte? Jeg sidder ved bordet. Jeg sætter mig ved bordet. I det første eksempel er jeg allerede placeret; i det andet placerer jeg mig. Husk mig, når det er dig selv, du sætter.
23. Synes eller syntes? Jeg synes, planen er god handler om min mening nu. I går syntes jeg, planen var god står i datid. Fortiden markeres med t i syntes.
24. Hans eller sin? Jonas hentede sin taske betyder i almindeligt standarddansk Jonas' egen. Jonas hentede hans taske henviser til en anden mands taske. Eksemplet gælder ét grundled i ental; ved Jonas og Maja bruger du normalt deres.
25. Nogen eller nogle? Har du nogen forslag? spørger, om der overhovedet er forslag. Jeg har nogle forslag betyder et par eller en del. Nogle kan også stå i spørgsmål: Vil du læse nogle af mine forslag? Betydningen afgør valget.
26. End eller en? Skriv Rapporten er længere end brevet, når du sammenligner. I Jeg skriver en rapport står en foran navneordet.
27. Ad eller af? Vi går op ad trappen beskriver vejen. Vi går ud af lokalet betyder væk fra lokalet. I nogle udtryk er begge former mulige, fx grine ad/af en vittighed.
28. Og eller at? Jeg prøver at skrive har navneformen skrive efter at. Jeg skriver og retter forbinder to handlinger med og.
29. Der eller det? Der ligger et brev på bordet. Det er til dig. I første sætning introducerer der brevet. I anden sætning henviser det til brevet.
30. Vist eller vidst? Jeg har vist dig filen kommer af vise. Jeg har vidst det længe kommer af vide. Vist kan også betyde sandsynligvis: Hun kommer vist senere.

De nærmere regler og undtagelser findes hos Sproget.dk: ligge/lægge, hans/sin, nogen/nogle og ad/af.

31–40: Vokaler, endelser og dobbelte bogstaver

31. Bæredygtig — med æ og i ét ord. Skriv: Vi undersøger en bæredygtig løsning. Husk de synlige dele bære og dygtig.
32. Garanti og garantere. Navneordet er en garanti, men udsagnsordet er at garantere, ikke garantiere. Skriv: Jeg kan ikke garantere resultatet.
33. Ærgerlig og ærgerligt. Skriv en ærgerlig fejl og et ærgerligt resultat. Begge former er korrekte i deres sammenhæng. Husk r i både ær og ger.
34. Forræderisk — med rr og æ. Skriv: Isen var forræderisk. Se efter de to r'er ved siden af hinanden; ikke foræderisk.
35. Unødig og unødvendig — begge er ord. Du kan skrive en unødig omvej eller en unødvendig omvej. Unødig har ét n, ikke to.
36. Tilføjelse — med ø og endelsen -else. Skriv: Jeg har en tilføjelse til referatet. I flertal bliver det tilføjelser. Se forbindelsen til udsagnsordet tilføje.
37. Nævneværdig — med g til sidst. Skriv: Der var ingen nævneværdig forskel. Husk delen værdig; ikke nævneværdi.
38. Valgfri — med a. Skriv: Deltagelsen er valgfri. Tænk på valg, ikke på vokalen i vælge.
39. Tålmodig — med å. Skriv: Tak, fordi du var tålmodig. Tænk på tålmodighed, ikke tolmodig.
40. Håndgribelig — med ét b. Skriv: Vi har brug for et håndgribeligt eksempel. Delen gribe har ét b.

Du kan se de korrekte bøjninger i opslaget unødig og opslaget ærgerlig.

41–50: Flere ord, du kan tjekke hurtigt

41. Definition — ikke defination. Skriv: Vi mangler en præcis definition. Del ordet op for dig selv: de-fi-ni-tion. Der er intet a.
42. Vitterlig og vitterligt. I Det er vitterligt ikke min fil er t'et korrekt. Som biord i denne betydning kan du også skrive vitterlig.
43. Anerkende — ikke annerkende. Skriv: Vi anerkender dit arbejde. Der står ét n efter det første a; ordet har også et n senere.
44. Aggressiv — med gg. Skriv: Tonen virkede aggressiv. Husk dobbelt g, ligesom i aggression.
45. Adresse og adressere — med ét d. Skriv min adresse og at adressere brevet. Begge har ét d og dobbelt s; undgå den engelske stavning med dd.
46. Indlysende — med d. Skriv: Svaret er ikke indlysende. Husk d'et i lysende; ikke indlysene.
47. Berejst — med ej. Skriv: Min kollega er berejst. Tænk på rejse, ikke berøjst.
48. Restaurant — husk au. Skriv: Vi mødes på en restaurant. Huskerådet rest-au-rant kan hjælpe; ikke resturant.
49. Kendetegn og kendetegnet. Begge er korrekte: Et kendetegn ved teksten er de korte sætninger. Kendetegnet er let at få øje på. Endelsen -et gør navneordet bestemt.
50. Konklusion — med s. Skriv: Hvad er din konklusion? Slutningen er -sion, ikke -tion.

Retskrivningsordbogens opslag vitterlig viser valgfriheden. Brug den gældende Retskrivningsordbog, når du vil se en stavemåde og dens bøjninger.

En besked til studiegruppen: før og efter

Maja har lagt gruppens udkast i en mappe og vil have et par kommentarer. Her er hendes besked før og efter seks rettelser.

Udkast med seks fejl

Rettet besked

1. Igang → i gang: Udtrykket skrives i to ord.
2. Lægger → ligger: Udkastet befinder sig i mappen; det placerer ikke noget.
3. Ihvertfald → i hvert fald: Her skal der være tre ord.
4. Kommentare → kommentarer: Flertal af en kommentar er kommentarer.
5. Defination → definition: Skriv i i den midterste del.
6. Konklution → konklusion: Skriv s, ikke t.

Selvom, alle sammen og har lagt var allerede korrekte og står uændret.

Prøv selv: otte øvelser med forklaringer

Ret stavning og ordvalg, men behold meningen. Nogle sætninger er allerede korrekte. Tegnsætningen er ikke en del af opgaven.

1–4: Mellemrum og ordvalg

1. Vi er ihvertfald færdige fredag.
2. Vi mødes, selvom lokalet er lille.
3. Der er god tid imellem møderne.
4. Jeg vil ligge dokumentet i mappen.

5–8: Betydning og stavemåde

5. Vil du læse nogle af mine forslag? (Jeg mener et par af dem.)
6. De havde en agressiv tone.
7. Jeg har vist det siden mandag. (Jeg har kendt oplysningen siden mandag.)
8. Det er vitterligt ikke min adresse.

Brug reglerne i din egen tekst

1. Tjek dine faste udtryk. Find fx i gang, i hvert fald og på grund af, og se efter mellemrummene.
2. Læs hele sætningen ved ordpar. Hvem ejer tasken? Befinder mappen sig på bordet, eller lægger nogen den der?
3. Gem dine egne tvivlsord. Skriv den korrekte form sammen med en kort sætning, så du har et eksempel at vende tilbage til.

Læs gerne teksten højt for at opdage manglende eller gentagne ord. Men ord, der lyder ens, kan stadig kræve et opslag. Har du især problemer med endelser, finder du flere eksempler i vores guide til nutids-r.

Med SkrivSikkert kan du få hjælp til stavning, tegnsætning og formulering af din besked eller opgave.

Ofte stillede spørgsmål