Genitiv og apostrof: Regler, eksempler og øvelser

Skriv Annas cykel, Jonas’ cykel og EU’s møde. Alle tre er genitiv, men apostroffen bruges forskelligt. Her lærer du at vælge formen og øver den i beskeder, opgaver og mails.

Hvad er genitiv? Hovedreglen for ejefald

Genitiv kaldes også ejefald. Formen viser ofte, hvem noget tilhører: Annas cykel er cyklen, som tilhører Anna. Den kan også vise en anden sammenhæng: ugens opgaver er de opgaver, der hører til ugen.

Ved almindelige navne og navneord sætter du normalt s direkte efter ordet, uden mellemrum eller apostrof. Brug den form, du allerede har brug for i sætningen:

Det er altså børnene + s, der giver børnenes. Genitiv-s gør ikke i sig selv ordet til flertal. Reglen og undtagelserne er beskrevet i Retskrivningsordbogen § 21 (åbner i ny fane).

Apostrof efter navne på s, x og z

Når et ord på skrift ender på s, x eller z, tilføjer du apostrof uden et ekstra s:

• Jonas → Jonas’ cykel
• Alex → Alex’ noter
• Inez → Inez’ kalender
• et hus → et hus’ vinduer

Se på det sidste bogstav, ikke kun på lyden. Alice slutter på e, så det hedder Alices noter. Og huset slutter på t: derfor husets vinduer, selv om hus får apostrof.

EU’s, SAS’ og Kbh.s: Genitiv af forkortelser

Genitivformen afhænger af forkortelsens slutning og udtale:

• Uden slutpunktum: Brug normalt ’s: EU’s møde og FN’s rapport.
• Slutter forkortelsen på s, x eller z? Brug kun apostrof: SAS’ fly, ikke SAS’s fly.
• Med slutpunktum: Sæt s efter punktummet: Kbh.s museer. Skriv ikke Kbh.’s.
• Kan forkortelsen udtales som et ord? Apostroffen kan være valgfri: Både NATOs medlemslande og NATO’s medlemslande er tilladt. Forkortelser på s, x eller z følger stadig reglen ovenfor.

EU udtales bogstav for bogstav, mens NATO kan udtales som et ord. Derfor er apostroffen fast i EU’s og valgfri i NATOs/NATO’s, jf. § 21, stk. 3, i Retskrivningsordbogen.

Tal: 2025’s resultater og Christian 4.s breve

Et tal skrevet med cifre får normalt ’s i genitiv: 2025’s resultater. Skriver du et ordenstal med punktum, sættes s efter punktummet: Christian 4.s breve. Med romertal bliver det Christian IV’s breve.

Du kan også skrive resultaterne fra 2025. Det er en mere mundret formulering end 2025’s resultater.

Regler for tal, forkortelser og gruppegenitiv er samlet hos Sproget.dk om genitiv (åbner i ny fane).

To ejere: Anna og Emmas projekt

Hvis Anna og Emma arbejder på det samme projekt, kan du skrive Anna og Emmas projekt. Det sidste s kan gælde hele gruppen.

Annas og Emmas projekt kan både bruges om et fælles projekt og om hvert sit. Du kan gøre forskellen tydelig sådan:

• Fælles: Anna og Emma afleverer deres fælles projekt fredag.
• Hver sit: Anna afleverer sit projekt fredag. Emma afleverer sit mandag.

Sin, sit, sine og deres: Hvem tilhører det?

Stedord har egne ejefaldsformer. I en enkel sætning med en person som grundled bruger du i standarddansk sin, sit eller sine om personens eget:

• Maria tager sin taske, sit tørklæde og sine handsker.
• Maria tager hendes taske: Her peger hendes på en anden kvinde.
• Maria og Emma tager deres tasker: Med flere personer som grundled bruges normalt deres.

Sin/sit/sine afhænger af det, der ejes: en taske, et tørklæde, flere handsker. I længere sætninger kan henvisningen være tvetydig. Her kan du gentage navnet for at vise, hvis ting du mener. Se Sproget.dk om hans, hendes og sin (åbner i ny fane).

En besked før og efter: Fire rettelser forklaret

Fiktivt eksempel: Du skriver til din studiegruppe om materialet til en præsentation. Anna har skrevet noterne, Jonas har lavet skitsen, og EU har udgivet den rapport, I vil bruge. Første udkast indeholder fire genitivfejl:

Den rettede besked

1. Annas: Anna slutter ikke på s, x eller z. S’et sættes direkte på.
2. Jonas’: Jonas slutter på s. Derfor kun apostrof, ikke ’s.
3. Gruppens: Gruppen får s direkte på. Der skal ingen apostrof ind.
4. EU’s: Forkortelsen har ikke punktum og udtales bogstav for bogstav. Her er ’s korrekt.

8 øvelser: Vælg formen, og se hvorfor

Vælg den rigtige form i hver sætning. Åbn derefter svarene og se forklaringen.

1–4: Navne og almindelige ord

1. Jeg læser Annas / Anna’s mail.
2. Vi mødes på Jonas’ / Jonas’s kontor.
3. Hvor ligger Alex’ / Alexs skema?
4. Vi samler børnenes / børnene’s tegninger.

5–8: Forkortelser, tal og ejere

5. Vi læser EU’s / EUs rapport.
6. Vi sammenligner 2025’s / 2025s resultater.
7. Hvilke former er tilladt: NATOs / NATO’s medlemslande?
8. Maria og Emma har hver en opgave. De afleverer sine / deres opgaver.

I opgave 1–3 afgør navnets sidste bogstav formen. Opgave 5 og 7 viser forskellen mellem bogstavforkortelsen EU og NATO, der kan udtales som et ord.

Tjek genitiv i din egen tekst

1. Find ejeren eller tilhørsforholdet. Er det fx Anna, Jonas, gruppen eller EU?
2. Se på ordets form. Almindeligt ord, navn, forkortelse eller tal? Undersøg slutbogstavet og et eventuelt punktum.
3. Læs hele sætningen. Er det stadig tydeligt, hvem der ejer noget? Gentag navnet eller omskriv, hvis der er tvivl.

Vil du øve flere ord, kan du fortsætte med vores oversigt over drilske danske stavefejl. Genitiv er ét af flere områder i guiden til almindelige grammatikfejl.

Ofte stillede spørgsmål