Få emner deler vandene i dansk sprogdebat som kommaet. Skal der komma foran "at"? Hvad med "som" og "der"? Danmark er et af de eneste lande i verden, hvor to officielle kommasystemer eksisterer side om side — og det har skabt forvirring i årtier. Denne guide forklarer forskellen på startkomma og slutkomma, giver dig klare regler med eksempler og hjælper dig med at vælge det system, der passer til dig.
Helsætning og bisætning: Det grundlæggende
Før du kan forstå kommareglerne, skal du kende forskellen på en helsætning og en bisætning (også kaldet ledsætning). Det er den helt centrale skelnen, som begge kommasystemer bygger på.
En helsætning kan stå alene og give mening. Den har et grundled (subjekt) og et udsagnsled (verbum), og den udtrykker en fuldstændig tanke. Eksempel: "Katten sover på sofaen."
En bisætning er afhængig af en helsætning og kan ikke stå alene. Den indledes typisk af en konjunktion (bindeord) som at, da, fordi, når, hvis, som, der, mens, selvom eller hvilken. Eksempel: "…fordi det er koldt udenfor."
Når en bisætning optræder inde i eller efter en helsætning, opstår spørgsmålet: Hvor skal kommaet stå? Det er her, startkomma og slutkomma adskiller sig.
Huskregel: En bisætning begynder næsten altid med et bindeord (at, da, fordi, når, hvis, som, der, mens, selvom). Kan du identificere bindeordet, har du fundet bisætningen — og dermed stedet, hvor kommaet potentielt skal stå.
Slutkomma: Den simple regel
Slutkomma — også kaldet nyt komma — er det system, som Dansk Sprognævn har anbefalet siden 1996. Det er det system, de fleste skoler underviser i i dag, og det betragtes som det enkleste at lære.
Reglen er kort: Du sætter komma efter en bisætning, men ikke foran den. Det vil sige, at kommaet markerer, hvor bisætningen slutter — deraf navnet "slutkomma".
Eksempler med slutkomma
- "Han troede at toget var forsinket." — Intet komma foran bisætningen "at toget var forsinket".
- "Når det regner, tager jeg en paraply." — Komma efter bisætningen "Når det regner", fordi den står først.
- "Bogen som jeg læste, var rigtig god." — Komma efter bisætningen "som jeg læste".
Slutkomma reducerer antallet af kommaer i en tekst og gør det lettere at skrive, fordi du kun skal tænke på, hvor bisætningen slutter — ikke hvor den begynder. Til gengæld kan lange sætninger med indskudte bisætninger blive sværere at læse uden startkommaet som visuel markør.
Startkomma: Den klassiske tradition
Startkomma — også kaldet grammatisk komma eller traditionelt komma — sætter komma både foran og efter en bisætning. Systemet har været brugt i dansk retskrivning i over hundrede år og er stadig tilladt ifølge Retskrivningsordbogen.
Med startkomma markerer du tydeligt, hvor bisætningen begynder, hvilket kan gøre komplekse sætninger lettere at overskue. Mange aviser, forlag og professionelle skribenter foretrækker fortsat startkomma, fordi det giver flere holdepunkter for læseren.
Eksempler med startkomma
- "Han troede, at toget var forsinket." — Komma foran bisætningen "at toget var forsinket".
- "Når det regner, tager jeg en paraply." — Her er sætningen identisk, fordi bisætningen står først (begge systemer sætter komma efter en foranstillet bisætning).
- "Bogen, som jeg læste, var rigtig god." — Komma både foran og efter bisætningen "som jeg læste".
Startkomma kræver, at du kan identificere, hvor bisætningen begynder. Det gør systemet lidt mere krævende at lære, men mange finder det lettere at læse tekster med startkomma, fordi kommaet fungerer som en slags trafikskilt i sætningen. For en bredere gennemgang af alle kommaregler, se vores komplette guide til kommasætning i dansk.
Sammenligning: Startkomma vs. slutkomma
Den nemmeste måde at forstå forskellen er at se de to systemer side om side. I tabellen herunder vises den samme sætning med henholdsvis slutkomma og startkomma.
| Sætning | Slutkomma | Startkomma |
|---|---|---|
| Bisætning med "at" | Jeg ved at hun kommer. | Jeg ved, at hun kommer. |
| Bisætning med "fordi" | Han gik hjem fordi han var træt. | Han gik hjem, fordi han var træt. |
| Bisætning med "som" | Filmen som vi så, var fantastisk. | Filmen, som vi så, var fantastisk. |
| Bisætning med "der" | Manden der står derovre, er min nabo. | Manden, der står derovre, er min nabo. |
| Foranstillet bisætning | Hvis det regner, bliver vi hjemme. | Hvis det regner, bliver vi hjemme. |
| Bisætning med "da" | Hun smilede da hun så ham. | Hun smilede, da hun så ham. |
| Bisætning med "selvom" | Vi gik tur selvom det regnede. | Vi gik tur, selvom det regnede. |
Læg mærke til, at de to systemer giver samme resultat, når bisætningen står først i sætningen (eksemplet med "Hvis det regner"). Forskellen opstår kun, når bisætningen følger efter helsætningen eller er indskudt i den.
Hvilke kommaregler gælder i 2026?
Svaret er enkelt: Begge systemer er korrekte. Dansk Sprognævn anbefaler slutkomma, men startkomma er fuldt tilladt. Der er ingen planer om at afskaffe det ene system, og Retskrivningsordbogen anerkender begge.
I praksis ser fordelingen nogenlunde sådan ud:
- Folkeskoler og gymnasier underviser overvejende i slutkomma, som Undervisningsministeriet anbefaler.
- Universiteter accepterer begge systemer, så længe du er konsekvent.
- Aviser og medier er delte — Politiken bruger slutkomma, mens Berlingske bruger startkomma.
- Forfattere og forlag vælger ofte startkomma for læsbarhedens skyld.
Det vigtigste er, at du vælger ét system og bruger det konsekvent i hele din tekst. At blande de to systemer er den mest udbredte fejl — og den, der ser mest uprofessionel ud. Læs mere om andre hyppige sprogfejl i vores guide til de 15 mest almindelige grammatikfejl på dansk.
De 5 hyppigste kommafejl
Uanset om du bruger startkomma eller slutkomma, er der fem fejl, der går igen i næsten alle tekster. Her er de — med korrektioner.
1. Komma mellem grundled og udsagnsled
Mange sætter fejlagtigt et komma mellem subjekt og verbum. Det er forkert i begge systemer.
Forkert: "Min bror, løber maraton."
Korrekt: "Min bror løber maraton."
2. Manglende komma efter foranstillet bisætning
Begge systemer kræver komma, når bisætningen står først. Denne fejl er overraskende hyppig.
Forkert: "Når vi er færdige går vi hjem."
Korrekt: "Når vi er færdige, går vi hjem."
3. Blanding af startkomma og slutkomma
Den absolut mest udbredte fejl. Du sætter startkomma i én sætning og slutkomma i den næste.
Forkert: "Jeg håber, at du kommer. Hun sagde at hun var syg."
Korrekt (startkomma): "Jeg håber, at du kommer. Hun sagde, at hun var syg."
Korrekt (slutkomma): "Jeg håber at du kommer. Hun sagde at hun var syg."
4. Komma foran infinitiv med "at"
Infinitivkonstruktioner med "at" (f.eks. "at løbe", "at skrive") er ikke bisætninger og skal ikke have komma foran sig — hverken med startkomma eller slutkomma.
Forkert: "Hun besluttede, at løbe en tur."
Korrekt: "Hun besluttede at løbe en tur."
(Her er "at løbe en tur" en infinitivkonstruktion, ikke en bisætning.)
5. Manglende slutkomma efter indskudt bisætning
Når en bisætning er indskudt midt i en helsætning, skal der komma efter den — i begge systemer.
Forkert: "Huset som ligger på hjørnet er til salg."
Korrekt (slutkomma): "Huset som ligger på hjørnet, er til salg."
Korrekt (startkomma): "Huset, som ligger på hjørnet, er til salg."
Komma foran "og" og "men"
Reglerne for komma foran "og" og "men" er et af de steder, hvor mange går galt. Heldigvis er reglerne ens i begge systemer.
Komma foran "og"
Du sætter ikke komma foran "og", når det forbinder to sideordnede helsætninger. Det er en af de regler, der overrasker mange, fordi man på engelsk typisk sætter komma her (det såkaldte "Oxford comma").
Korrekt: "Han spiste morgenmad og hun drak kaffe."
Undtagelse: Hvis der efter "og" følger en bisætning, skal der komma — men det er bisætningen, der udløser kommaet, ikke "og".
Eksempel (startkomma): "Han spiste morgenmad, og da hun kom ned, drak de kaffe sammen."
Komma foran "men"
Foran "men" sætter du altid komma, når "men" forbinder to helsætninger. Det gælder i begge systemer.
Korrekt: "Han ville gerne komme, men han havde ikke tid."
Intet komma: Hvis "men" ikke forbinder to helsætninger, sætter du ikke komma: "En lille, men vigtig detalje."
Disse regler er identiske i startkomma og slutkomma. De er desuden blandt de mest søgte kommaemner — og blandt de letteste at lære, når du først har forstået logikken. For den fulde oversigt over danske retskrivningsregler kan du læse vores guide til dansk retskrivning i 2026.
SkrivSikkert og Kommaer.dk: Digitale kommatjek
Selv erfarne skribenter er usikre på kommaet. Heldigvis findes der digitale værktøjer, der kan hjælpe dig med at tjekke din kommatering.
SkrivSikkert er en dansk skriveassistent, der analyserer dine sætninger og markerer steder, hvor der mangler komma, eller hvor et komma er forkert placeret. Værktøjet tager højde for begge kommasystemer og giver dig en forklaring af den pågældende regel, så du lærer undervejs.
Kommaer.dk er et dedikeret kommatjek-værktøj, der fokuserer udelukkende på kommatering. Du indsætter din tekst, og værktøjet foreslår rettelser baseret på det kommasystem, du har valgt.
Digitale værktøjer er en fremragende støtte, men de erstatter ikke en grundlæggende forståelse af reglerne. Brug dem som et sikkerhedsnet — ikke som en erstatning for at lære forskellen på hel- og bisætninger.
Få styr på kommaerne med SkrivSikkert
SkrivSikkert tjekker din kommatering, retter grammatikfejl og forbedrer dine formuleringer — alt sammen på dansk.
Prøv SkrivSikkert gratisOfte stillede spørgsmål
Hvad er forskellen på startkomma og slutkomma?
Startkomma sætter komma både før og efter en bisætning. Slutkomma sætter kun komma efter bisætningen — altså hvor den slutter. Eksempel med startkomma: "Hun sagde, at hun kom, da klokken blev fem." Eksempel med slutkomma: "Hun sagde at hun kom, da klokken blev fem." Dansk Sprognævn anbefaler slutkomma, men begge systemer er korrekte.
Hvilket kommasystem anbefaler Dansk Sprognævn?
Dansk Sprognævn anbefaler slutkomma (også kaldet nyt komma). Det har de gjort siden 1996, hvor slutkomma blev indført som det anbefalede system. Begge systemer — startkomma og slutkomma — er dog stadig tilladte og korrekte ifølge Retskrivningsordbogen.
Er det forkert at bruge startkomma i 2026?
Nej, startkomma er stadig fuldt korrekt. Dansk Sprognævn tillader begge systemer, selvom de anbefaler slutkomma. Mange skribenter, journalister og forfattere bruger fortsat startkomma, fordi de finder det lettere at læse. Det vigtigste er, at du bruger ét system konsekvent.
Skal man sætte komma foran "og" på dansk?
Normalt sætter man ikke komma foran "og", når "og" forbinder to sideordnede sætninger. Dog skal der sættes komma, hvis der efter "og" følger en bisætning. Eksempel uden komma: "Han løb og hun cyklede." Eksempel med komma: "Han løb, og da det regnede, tog hun bussen." Her udløser bisætningen "da det regnede" kommaet.
Kan et kommatjek-værktøj hjælpe med kommatering?
Ja, digitale værktøjer som SkrivSikkert og Kommaer.dk kan hjælpe med at finde kommafejl. De analyserer dine sætninger og foreslår korrekt kommatering. Værktøjerne er særligt nyttige, hvis du er usikker på forskellen mellem hel- og bisætninger. De erstatter dog ikke en grundlæggende forståelse af kommareglerne.