Startkomma er kommaet foran en ledsætning. Det er som hovedregel valgfrit. Slutkomma står efter ledsætningen og bruges normalt ved begge valg. Her ser du forskellen med og uden startkomma i syv sætningspar, en mødebesked og seks øvelser.
Valgfrit startkomma: “Jeg ved at hun kommer” og “Jeg ved, at hun kommer” er begge korrekte.
Fast slutkomma: “Hvis det regner, bliver vi hjemme.” Kommaet efter regner skal med ved begge valg.
Dansk Sprognævn anbefaler siden 2024 hverken for eller imod startkomma. Vælg én praksis, og hold den gennem teksten.
Gå til eksemplerne side om side, en færdig besked eller seks øvelser med forklaringer.
Skal du vælge med eller uden startkomma?
Begge valg er korrekte. Brug gerne den praksis, du er vant til. Skriver du sammen med andre, så aftal valget inden den sidste gennemlæsning. Har din skole eller arbejdsplads en skrivevejledning, kan du følge den i den konkrete tekst.
Dansk Sprognævn anbefaler siden november 2024 hverken for eller imod startkomma. Det fremgår af meddelelsen om den nye udgave. Kravet om en ensartet praksis står i § 45.
Udtrykket slutkomma bruges undertiden om at skrive uden startkomma. Selve slutkommaet afslutter ledsætningen ved begge valg.
Find ledsætningen, før du sætter komma
En ledsætning indgår som en del af en anden sætning. Den kaldes også en bisætning. I “Jeg ved at hun kommer” er at hun kommer ledsætningen: Den fortæller, hvad jeg ved.
I at hun kommer er hun grundled og kommer udsagnsled. Ledsætninger indledes ofte med at, hvis, fordi, når, som eller der. Her er to eksempler med at:
- “Jeg lover at svare.” Her står at foran navneformen svare. Der skal ikke startkomma foran at svare.
- “Jeg lover at jeg svarer.” Her er at jeg svarer en ledsætning. Med startkomma: “Jeg lover, at jeg svarer.”
En ledsætning kan også mangle at: “Jeg tror hun svarer” bliver med startkomma til “Jeg tror, hun svarer.”
Med og uden startkomma: syv eksempler
Ordene er de samme i begge kolonner. Det er kun de valgfrie startkommaer, der ændres. I eksemplerne med filmen og manden fortæller ledsætningen, hvilken film eller mand der menes.
| Eksempel | Uden startkomma | Med startkomma |
|---|---|---|
| At | Jeg ved at hun kommer. | Jeg ved, at hun kommer. |
| Fordi | Han gik hjem fordi han var træt. | Han gik hjem, fordi han var træt. |
| Som | Filmen som vi så, var fantastisk. | Filmen, som vi så, var fantastisk. |
| Der | Manden der står derovre, er min nabo. | Manden, der står derovre, er min nabo. |
| Hvis først | Hvis det regner, bliver vi hjemme. | Hvis det regner, bliver vi hjemme. |
| Da | Hun smilede da hun så ham. | Hun smilede, da hun så ham. |
| Selvom | Vi gik tur selvom det regnede. | Vi gik tur, selvom det regnede. |
Læg især mærke til kommaet efter så, derovre og regner. Det afslutter ledsætningen og bliver stående i begge kolonner. Slutter hele sætningen efter ledsætningen, afslutter punktummet også ledsætningen.
Reglerne og undtagelserne for ledsætninger står i Retskrivningsordbogens § 49.
En besked med de to kommavalg
Situation: Du sender deltagerne en kort besked om et møde. Begge versioner nedenfor er korrekte og giver de samme oplysninger.
Uden startkomma
Med startkomma
- Før “når”: Startkommaet er forskellen mellem de to versioner.
- Efter “spørgsmål”: Ledsætningen slutter her. Kommaet skal med i begge versioner.
- Før “og”: To helsætninger forbindes: Maja tager noter og jeg sender referatet bagefter. Kommaet skal også med i begge versioner.
Kommaer, der ikke afhænger af dit valg
“Og” mellem to helsætninger
“Han løb, og hun cyklede.” Begge dele har eget grundled og udsagnsled. Der skal komma imellem dem, også når du skriver uden startkomma.
Sammenlign med “Hun løb og cyklede.” Her er hun fælles grundled for de to udsagnsled. Der skal ikke komma foran og. Se § 48 om helsætninger.
En indskudt ekstra oplysning
“Maja, som er mødeleder i dag, byder velkommen.” Her er personen allerede identificeret ved sit navn. Ledsætningen er en ekstra oplysning og afgrænses med kommaer ved begge valg. Det kaldes en parentetisk relativsætning.
Det er noget andet end “Deltageren som kom først, fandt en plads”, hvor ledsætningen udpeger deltageren. Den version er uden startkomma. Med startkomma: “Deltageren, som kom først, fandt en plads.” Se også § 47, stk. 5.
Komma foran “men”
“Jeg vil gerne komme, men jeg er på arbejde.” Her forbinder men to helsætninger, og kommaet er nødvendigt.
I en kort forbindelse som “En kort men nyttig besked” er kommaet valgfrit: “En kort, men nyttig besked” er også korrekt. Denne valgfrihed gælder både med og uden startkomma. Reglen står i § 47, stk. 6.
Når en ledsætning indeholder en anden
En lang sætning kan rumme flere ledsætninger. Find hele den del, der skal afsluttes, før du sætter slutkomma.
- Uden startkomma: “Hvis du ved at du bliver forsinket, må du gerne skrive.”
- Med startkomma: “Hvis du ved, at du bliver forsinket, må du gerne skrive.”
At du bliver forsinket indgår i den større ledsætning hvis du ved at du bliver forsinket. Uden startkomma kommer kommaet først efter hele denne del. Med startkomma sættes der også komma før at.
I efter at hører ordene sammen. Med startkomma står kommaet før hele forbindelsen: “Jeg lukker vinduet, efter at mødet er slut”. Uden startkomma: “Jeg lukker vinduet efter at mødet er slut.” Se § 50 om startkommaets placering.
Seks øvelser: vælg og forklar kommaet
Prøv først uden at åbne svaret. Opgaven angiver, hvilket valg du skal bruge. Nogle sætninger er allerede korrekte.
1. Skriv uden startkomma
“Når du har læst beskeden kan du svare.”
Se svar og forklaring til 1
“Når du har læst beskeden, kan du svare.” Kommaet afslutter ledsætningen efter beskeden. Svaret er det samme med startkomma.
2. Skriv med startkomma
“Jeg håber at du kan deltage.”
Se svar og forklaring til 2
“Jeg håber, at du kan deltage.” Kommaet står før ledsætningen at du kan deltage. Punktummet afslutter hele sætningen.
3. Skal der komma foran “at”?
“Vi prøver at finde et lokale.”
Se svar og forklaring til 3
“Vi prøver at finde et lokale.” Sætningen er allerede korrekt ved begge valg. At finde er navneform, ikke en ledsætning med eget grundled og udsagnsled.
4. Ret med eller uden startkomma
“Maja læser referatet og Jonas sender invitationen.”
Se svar og forklaring til 4
“Maja læser referatet, og Jonas sender invitationen.” Der er to helsætninger med hver sit grundled og udsagnsled. Kommaet skal med ved begge valg.
5. Skriv uden startkomma
“Den fil som du sendte ligger i mappen.”
Se svar og forklaring til 5
“Den fil som du sendte, ligger i mappen.” Ledsætningen udpeger filen. Uden startkomma står der intet komma før som, men slutkommaet efter sendte skal med. Med startkomma: “Den fil, som du sendte, ligger i mappen.”
6. Skriv begge versioner
“Hvis du tror at planen holder kan vi sende den.”
Se svar og forklaring til 6
Uden startkomma: “Hvis du tror at planen holder, kan vi sende den.”
Med startkomma: “Hvis du tror, at planen holder, kan vi sende den.”
Den indre ledsætning at planen holder hører til hvis du tror …. Kommaet efter holder afslutter hele den forreste del; kommaet før at afhænger af dit valg.
Brug reglerne i din egen tekst
Vælg først med eller uden startkomma. Find derefter ledsætningerne, og tjek, hvor de slutter. Se til sidst efter andre kommaer, især mellem helsætninger og omkring indskudte oplysninger.
SkrivSikkert, vores eget værktøj, hjælper med korrektur, formulering og oplæsning. Brug fx en kort besked til at arbejde med dine sætninger. Mange funktioner er gratis uden login.
Vil du også øve opremsninger og andre kommaregler? Fortsæt i vores samlede guide til kommasætning. Du kan finde flere sprogregler i guiden til dansk grammatik.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er forskellen på startkomma og slutkomma?
Startkomma står foran en ledsætning og er som hovedregel valgfrit. Slutkomma står efter ledsætningen og bruges normalt både med og uden startkomma. I “Hvis du er klar, går vi” skal kommaet efter “klar” stå der ved begge valg.
Hvilket kommasystem anbefaler Dansk Sprognævn?
Dansk Sprognævn anbefaler siden Retskrivningsordbogens femte udgave fra 2024 hverken for eller imod startkomma. Du kan vælge at sætte det eller lade være, men skal følge samme praksis gennem teksten.
Er det forkert at bruge startkomma?
Nej. Både med og uden startkomma er korrekt. Valget gælder de valgfrie startkommaer, ikke alle kommaer i teksten. Blandt andet skal en parentetisk relativsætning stadig afgrænses med kommaer.
Skal man sætte komma foran “og” på dansk?
Ja, mellem to helsætninger: “Han løb, og hun cyklede.” Men ikke mellem de to udsagnsled i “Hun løb og cyklede”, hvor “hun” er fælles grundled. Reglen gælder både med og uden startkomma.
Hvordan arbejder jeg med startkomma i en tekst?
Vælg først med eller uden startkomma. Find ledsætningerne og deres afslutning, og se derefter på kommaer mellem helsætninger og omkring indskud. I “Jeg ved at du kommer” står startkommaet før “at”, hvis du bruger det: “Jeg ved, at du kommer”.


