En praktikrapport viser, hvad du har arbejdet med, hvordan du bruger din faglighed, og hvad du har lært. Her får du en opbygning og et sammenhængende eksempel fra logbog til analyse og konklusion.
Vælg en konkret opgave fra praktikken. Find det materiale, du vil undersøge, og forbind dine iagttagelser med et fagligt begreb. Afslut med, hvad du fandt frem til, og hvad du vil gøre næste gang.
Hvad skal din praktikrapport indeholde?
Din rapport skal gøre det muligt at følge dit arbejde: opgaven, dine valg, dit faglige grundlag og din læring. En logbog samler begivenheder løbende; i rapporten udvælger og undersøger du de erfaringer, der passer til praktikkens læringsmål.
Begynd med at samle kravene fra din uddannelses praktikvejledning eller prøvebeskrivelse ét sted:
- Læringsmål: Hvilke færdigheder og hvilken viden skal rapporten vise?
- Indhold: Hvilke afsnit, produkter eller bilag indgår i opgaven?
- Omfang: Hvor mange sider eller anslag, og hvad tæller med?
- Aflevering: Frist, filformat og eventuel mundtlig prøve.
- Kilder og hjælpemidler: Referencestil og regler for AI og anden skrivehjælp.
Brug omfanget fra din egen prøvebeskrivelse til at fordele pladsen. Giv den opgave, du undersøger, mest opmærksomhed; en lang virksomhedshistorie hjælper kun, hvis den forklarer noget vigtigt for dit arbejde.
En opbygning, du kan arbejde ud fra
Her er en disposition til en rapport, der undersøger en konkret praktikopgave. Afsnit kan samles eller flyttes, så de passer til dit fag og afleveringskravene. På AU Studypedia kan du se, hvordan opgavens formål hænger sammen med metode, analyse og konklusion.
| Afsnit | Det skriver du |
|---|---|
| Indledning | Praktiksted, din rolle og den opgave eller det spørgsmål, rapporten handler om. |
| Læringsmål | De mål fra praktikken, du arbejder med, og hvordan opgaven giver dig mulighed for at vise dem. |
| Fagligt grundlag | Begreber og teori, som du bruger til at forstå opgaven eller begrunde dine valg. |
| Materiale og metode | Hvad du undersøger, hvordan materialet er udvalgt, og hvordan du går frem. |
| Analyse | Dine iagttagelser, deres betydning og forbindelsen til dit faglige grundlag. |
| Refleksion | Hvad du lærte om dine valg, samarbejdet og din måde at løse opgaven på. |
| Konklusion | Dit svar på rapportens spørgsmål og de vigtigste erfaringer fra arbejdet. |
| Kilder og bilag | Litteraturhenvisninger og det materiale, du henviser til undervejs. |
Eksempel: Maja undersøger en digital opgavetavle
I dette fiktive eksempel er Maja i praktik i en virksomheds kundeservice. Hun hjælper med at give åbne opgaver videre mellem vagter. Hendes læringsmål er at kunne vurdere en digital arbejdsgang og begrunde et forbedringsforslag. Alle noter og opgaver nedenfor er opdigtede til eksemplet.
1. Fra logbog til et konkret spørgsmål
Mandag: Jeg overtog opgave A. På tavlen stod kun »Afventer svar«. Jeg måtte spørge min kollega, hvem vi ventede på, og hvornår jeg skulle følge op.
Tirsdag: Opgave B havde både ansvarlig og næste handling. Jeg kunne fortsætte ud fra tavlen. Jeg gemte de to opgavekort som materiale til rapporten.
Onsdag: Jeg lavede et forslag til et opgavekort med faste felter til status, ansvarlig og næste handling.
Logbogen giver Maja en afgrænset undersøgelse: Hvilke oplysninger mangler i opgavekort A, og hvordan kan et nyt opgavekort gøre næste handling synlig for den kollega, der overtager?
Det spørgsmål kan hun besvare med sit materiale. »Hvordan forbedrer vi hele virksomhedens kundeservice?« ville kræve en langt større undersøgelse.
2. Indledning og fagligt grundlag
Under min praktik i kundeservice har jeg arbejdet med overdragelse af åbne opgaver. Rapporten undersøger, hvilke oplysninger der mangler i et udvalgt opgavekort, og hvordan næste handling kan gøres synlig. Jeg sammenligner to kort fra opgavetavlen og udarbejder et forslag til en ny skabelon.
Maja vælger et begreb, der passer til den digitale tavle: genkendelse frem for genkaldelse. Nielsen Norman Group forklarer, hvordan synlige oplysninger og valgmuligheder kan mindske behovet for at huske information i en brugergrænseflade.
I Majas undersøgelse bliver det til et konkret spørgsmål: Kan den næste kollega finde den nødvendige information på kortet, eller skal vedkommende kende og huske en tidligere samtale?
3. Materiale og metode
Jeg sammenligner opgavekort A og B, fordi jeg brugte dem ved to overdragelser i samme uge. Jeg undersøger tre oplysninger på hvert kort: status, ansvarlig og næste handling. Kortene gengives i bilag 1. Mine logbogsnoter beskriver, hvilke oplysninger jeg selv manglede ved overdragelsen.
Sammenligningen bruges til at udvikle et forslag til kort A. Forslaget er endnu ikke afprøvet af andre medarbejdere.
Her er det materiale, Maja henviser til:
Opgavekort A
Ordre 214
Afventer svar.
Opgavekort B
Ordre 215
Status: Afventer kundens valg af leveringsdato.
Ansvarlig: Sofie.
Næste handling: Sofie kontakter kunden torsdag, hvis der ikke er kommet svar.
4. Analyse: Hvad viser kortene?
Kort A viser, at opgaven afventer et svar, men hverken hvem svaret skal komme fra, eller hvem der følger op. Den næste kollega skal derfor finde oplysninger uden for kortet. I min logbog fremgår det, at jeg spurgte den kollega, der havde oprettet opgaven.
På kort B kan jeg se både den ansvarlige og den næste handling. Set gennem begrebet genkendelse frem for genkaldelse stiller kort B flere af de nødvendige oplysninger til rådighed i selve brugergrænsefladen (Budiu, 2024). Forskellen peger på, at kort A kan gøres mere anvendeligt ved at vise de samme typer oplysninger.
Et kort med faste felter kræver samtidig, at oplysningerne bliver holdt ajour. Jeg foreslår derfor, at status og næste handling gennemgås, når en opgave overdrages.
Afsnittet går fra en iagttagelse i materialet til en forklaring med et fagligt begreb og videre til et begrundet forslag. Henvisningen »Budiu, 2024« peger på artiklen fra Nielsen Norman Group.
5. Det konkrete forbedringsforslag
Nyt forslag til opgavekort A
Ordre 214
Status: Afventer lagerets bekræftelse på afsendelse.
Ansvarlig: Maja.
Næste handling: Maja kontakter lageret torsdag kl. 10, hvis bekræftelsen mangler.
De manglende oplysninger er i eksemplet afklaret med kollegaen. Maja foreslår som næste skridt at lade en anden medarbejder bruge skabelonen ved en overdragelse og notere, hvilke spørgsmål der stadig opstår.
6. Refleksion over egen læring
En refleksion kan bygges op omkring tre spørgsmål: Hvad skete der? Hvad betyder det? Hvad vil jeg gøre nu? De svarer til modellen What? So what? Now what? i University of Edinburghs Reflection Toolkit.
Jeg antog først, at en kort status var nok, fordi den kollega, der oprettede opgaven, kendte sammenhængen. Da jeg selv overtog kort A, blev det tydeligt, at den viden ikke fulgte med kortet.
Arbejdet lærte mig at vurdere tavlen fra modtagerens perspektiv. Jeg brugte et fagligt begreb til at forklare, hvorfor oplysninger bør være synlige, og omsatte det til et konkret forslag.
Ved min næste overdragelse vil jeg bede kollegaen forklare næste handling ud fra kortet. Det vil give mig et bedre grundlag for at justere skabelonen, end hvis jeg alene vurderer den ud fra min egen forståelse.
7. Konklusion
Kort A mangler oplysninger om, hvem der skal svare, hvem der har ansvaret, og hvornår der skal følges op. Forslaget samler disse oplysninger på kortet, så den næste kollega kan finde dem dér. Arbejdet har givet mig erfaring med at bruge et fagligt begreb til at undersøge og forbedre en digital arbejdsgang. Næste skridt er at afprøve skabelonen ved en overdragelse.
Sådan bruger du eksemplet i dit eget fag
Vælg en opgave, hvor du faktisk traf et valg. Det kan være en aktivitet, du planlagde, en tekst, du skrev, et produkt, du udviklede, eller en arbejdsproces, du deltog i.
- I en pædagogisk praktik: Vælg en aktivitet og undersøg dine observationer med et begreb fra pensum om deltagelse.
- I en teknisk praktik: Sammenlign to løsningsforslag ud fra konkrete krav og dokumentér, hvorfor du valgte det ene.
- I en kommunikationspraktik: Undersøg en tekst ud fra målgruppe og formål, og vis de ændringer, analysen fører til.
Skriv først en kort beskrivelse af materialet. Fortsæt med sætningen: »Det interessante her er …« Det hjælper dig med at finde det, der skal analyseres, frem for at genfortælle hele praktikforløbet.
Få styr på kilder og bilag undervejs
Gem forfatter, titel, årstal og sidetal, når du bruger en kilde. Sæt henvisningen ind, mens du skriver det afsnit, hvor begrebet eller oplysningen bruges. AU Librarys guide til referencer viser, hvordan henvisninger i teksten forbindes med litteraturlisten, og hvor du finder dit studies krav til referencestil.
I eksemplet ovenfor kan litteraturlisten indeholde:
Budiu, R. (2024, 15. januar). Memory Recognition and Recall in User Interfaces. Nielsen Norman Group.
University of Edinburgh. (2024, 15. oktober). What? So what? Now what? Reflection Toolkit.
Tilføj kildernes webadresser og tilpas opstillingen til den referencestil, du bruger. Navngiv bilag efter deres indhold, fx »Bilag 1: To opgavekort« og »Bilag 2: Forslag til ny skabelon«. Skriv henvisningen til bilaget ved den passage, hvor materialet bliver brugt. Aftal med praktikstedet, hvilket arbejdsrelateret materiale der kan indgå.
En skriveplan, der starter med det, du allerede har
- Vælg materiale. Find dine noter og de konkrete produkter fra opgaven.
- Skriv analysen. Beskriv, hvad du ser, og brug dit faglige begreb til at forklare det.
- Forklar fremgangsmåden. Skriv, hvordan du valgte og undersøgte materialet.
- Skriv refleksion og konklusion. Saml dine vigtigste fund og erfaringer.
- Tilpas indledningen. Sørg for, at spørgsmålet passer til den undersøgelse, du har lavet.
- Gennemgå afleveringen. Kontrollér krav, kildehenvisninger, bilagsnumre og sprog i den færdige fil.
Bed om feedback på noget bestemt. Her er en kort besked fra Maja til hendes vejleder. Du kan finde flere formuleringer i vores guide til professionelle e-mails.
Hej Sofie
Jeg har vedhæftet min sammenligning af de to opgavekort og mit forslag til en ny skabelon. Vil du især se på, om jeg bruger begrebet genkendelse frem for genkaldelse tydeligt i analysen, og om sammenligningen passer til mit læringsmål?
Venlig hilsen
Maja
Brug skrivehjælp til næste afsnit
SkrivSikkert kan hjælpe med korrektur, oplæsning, omskrivning, oversættelse og forklaringer. Du kan fx lytte til analyseafsnittet for at høre gentagelser eller få forslag til at gøre en lang sætning kortere.
Brugen af AI i rapporten følger reglerne for din prøve. På AU er hovedreglen eksempelvis, at GAI er tilladt, medmindre studieordningen eller kursusbeskrivelsen siger andet; der er også regler om deklaration og særlige regler for korrektur og sparring. Se AU's regler for GAI.
Arbejd videre med dit udkast
Prøv SkrivSikkerts mange gratis funktioner uden login. Få hjælp på web eller brug vores Chrome-udvidelse, mens du læser og skriver.
Prøv gratisOfte stillede spørgsmål
Hvor lang skal en praktikrapport være?
Omfanget står i din uddannelses praktikvejledning eller prøvebeskrivelse. Se både efter antal sider eller anslag og efter, om bilag, litteraturliste og andre dele tæller med. Fordel derefter pladsen mellem de krævede afsnit.
Må jeg skrive i jeg-form?
Jeg-form gør det tydeligt, hvad du selv har gjort og lært: »Jeg valgte de to opgavekort, fordi …« Brug den, når den passer til dit fags skrivepraksis. En analyse bliver faglig gennem dens begrundelser og materiale, ikke ved at undgå ordet jeg.
Hvad er forskellen på logbog og praktikrapport?
Logbogen samler dine noter løbende. I praktikrapporten udvælger du erfaringer, undersøger dem med dit faglige grundlag og forklarer, hvad du har lært. Logbogens datoer kan hjælpe dig med at finde materialet til analysen.
Hvor mange kilder skal jeg bruge?
Brug kilder til de begreber, metoder og oplysninger, din rapport bygger på. Hvis din prøvebeskrivelse har et krav til litteratur eller pensum, tager du udgangspunkt i det. Vælg kilder, du faktisk bruger i undersøgelsen.
Kan jeg bruge AI til praktikrapporten?
Det afhænger af reglerne for din prøve, herunder krav til at beskrive brugen. Hvor det er tilladt, kan AI fx hjælpe med forslag til struktur eller sproglig bearbejdning af et udkast. Se særskilt på reglerne for korrektur og sparring på din uddannelse.
