Uddannelsesvalg

maj 9, 2025

Sådan består du reeksamen: Strategier og teknikker til omprøve

1. Introduktion: Vejen gennem reeksamen

At stå over for en reeksamen kan føles som et betydeligt tilbageslag i et studieforløb. Det er imidlertid vigtigt at anerkende, at det at dumpe en eksamen og skulle til omprøve er en relativt udbredt oplevelse for studerende på danske universiteter. Det er på ingen måde et udtryk for et personligt nederlag eller en endegyldig dom over ens evner.¹ Tusindvis af studerende har stået i samme situation og er kommet succesfuldt videre.¹ Faktisk går omkring 4.500 studerende på Aarhus Universitet til reeksamen hvert semester, hvilket understreger, at det er en integreret, om end ofte uønsket, del af studielivet for mange.⁴ En dumpet eksamen er ikke en definition af en studerendes kapacitet eller fremtidige succesmuligheder.²

Formålet med denne guide er at tilbyde en struktureret og omfattende ressource, der belyser de mange facetter af en reeksamination. Fra de formelle regler og administrative procedurer, der danner rammen, til de mentale og følelsesmæssige udfordringer, der ofte følger med. Guiden vil også dykke ned i effektive studiestrategier og praktiske forberedelsesteknikker, der kan optimere chancerne for et positivt resultat. Målet er at udstyre den studerende med den viden og de redskaber, der er nødvendige for at navigere konstruktivt og styrket gennem reeksamensprocessen.

Det er værd at betragte reeksamensprocessen som mere end blot en gentagelse af en tidligere prøvelse. Selvom det primære mål er at bestå, kan forløbet, hvis det gribes an på den rette måde, transformeres til en værdifuld læringsmulighed. At dumpe en eksamen er unægteligt en negativ oplevelse, der ofte medfører stress, skuffelse og selvkritik.¹ Den efterfølgende proces, der indebærer en analyse af årsagerne til det oprindelige resultat og en justering af studiestrategier, er i sig selv en dybdegående læringsproces.¹ Den studerende får ikke alene mulighed for at forbedre sin faglige forståelse, men også for at opnå en større indsigt i egne læringsmønstre, styrker og svagheder – en form for metakognitiv udvikling. At håndtere den initiale skuffelse og mobilisere de nødvendige ressourcer til en fornyet indsats bidrager desuden til at opbygge personlig resiliens. En velhåndteret reeksamensproces er således ikke blot en reparation af en fejl, men en mulighed for personlig og akademisk vækst, der kan styrke den studerende i det videre studieforløb og fremtidige karriere. Denne guide sigter derfor ikke kun mod at hjælpe med at “overleve” reeksamen, men også mod at inspirere til at “vokse” gennem erfaringen.

2. Forstå spillets regler: Rammerne for reeksamen

For at navigere succesfuldt i en reeksamenssituation er det afgørende at have et solidt kendskab til de gældende regler og procedurer. Disse kan variere mellem universiteter og endda fakulteter, men der findes et overordnet regelsæt, som danner grundlag for praksis på tværs af danske universitetsuddannelser.

Generelle regler på danske universiteter

Antal eksamensforsøg: Som udgangspunkt har en studerende højst tre eksamensforsøg til at bestå en given prøve.⁶ Dette er en central regel, som de fleste studerende vil støde på. Universitetet har dog mulighed for at tillade et fjerde og i sjældnere tilfælde et femte eksamensforsøg, såfremt der foreligger “usædvanlige forhold”.⁶ Det er vigtigt at bemærke, at vurderingen af disse usædvanlige forhold ikke må inddrage spørgsmål om den studerendes generelle studieegnethed.⁶ I helt særlige tilfælde, eksempelvis hvis en studerende kun mangler at bestå en enkelt prøve for at kunne færdiggøre sin uddannelse, kan universitetet give dispensation til mere end fem forsøg.⁶ Selvom nogle diskussioner på onlinefora har berørt mulige ændringer til færre forsøg under fremdriftsreformen ⁷, bekræfter både officielle universitetskilder og den overordnede eksamensbekendtgørelse, at tre forsøg fortsat er normen.⁶ Den studerende bør dog altid konsultere sin egen, specifikke studieordning for endelig afklaring.

Sygdom ved eksamen: Hvis en studerende bliver syg og derfor er forhindret i at deltage i en eksamen, eller må afbryde en allerede påbegyndt eksamen på grund af sygdom, tæller dette som udgangspunkt ikke som et brugt eksamensforsøg, forudsat at sygdommen er dokumenteret korrekt.⁶ Man kan søge om dispensation for afmelding før eksamen, såfremt sygdommen opstår i dagene op til.⁸ En lægeerklæring er typisk et krav for at dokumentere sygdomsforfald.⁸ Kendskab til disse regler er essentielt for at undgå unødigt at miste et værdifuldt eksamensforsøg.

Klagemuligheder: Skulle en studerende føle sig uretfærdigt bedømt eller opleve fejl og mangler ved en eksamen, findes der etablerede klageprocedurer. Hvis en klage vedrører retlige spørgsmål, træffer universitetet en afgørelse. Denne afgørelse kan resultere i forskellige udfald: annullering af prøven og tilbud om en ekstraordinær reeksamination, en ny bedømmelse af den oprindelige præstation, et tilbud om reeksamination, eller en afvisning af klagen.⁶ Opstår der uenighed mellem bedømmere om, hvorvidt der skal foretages en ny bedømmelse eller tilbydes reeksamination, vil det for skriftlige prøver resultere i en ny bedømmelse ved nye bedømmere, og for mundtlige prøver vil der blive tilbudt reeksamination ved nye bedømmere.⁶

Prøveformer: Den specifikke form for en eksamen (f.eks. mundtlig, skriftlig, individuel eller gruppebaseret) fastsættes i den enkelte uddannelses studieordning.⁶ Studieordningen er således det primære dokument, der definerer de konkrete rammer for eksamen.

Vigtige tjekpunkter på dit eget universitet/studieordning

Selvom de generelle regler giver en overordnet ramme, er det altafgørende, at den studerende altid konsulterer sin specifikke studieordning samt information på universitetets og fakultetets officielle hjemmesider.⁶ Detaljer vedrørende tilmelding, frister, og eventuelle ændringer i pensum eller eksamensformat kan variere betydeligt.

Tilmelding og frister: For at kunne deltage i en reeksamen, skal man typisk have været tilmeldt og have brugt et eksamensforsøg ved den ordinære eksamen.8 For andet og tredje eksamensforsøg er det ofte den studerendes eget ansvar aktivt at tilmelde sig 8, mens førsteårsstuderende i nogle tilfælde kan være automatisk tilmeldt reeksamen.10

Tilmeldingsfristerne er kritiske og varierer. For eksempel har Aarhus Universitet (Arts) faste perioder som 15.-28. februar for tilmelding til reeksamen ved sommereksamen og 15.-28. september for vintereksamen, hvis der ikke udbydes undervisning i faget det pågældende semester.13 Modtager man sit eksamensresultat sent, er der ofte en meget kort frist (f.eks. tre dage) til at tilmelde sig via e-mail til studiecenteret.13 Andre fakulteter på Aarhus Universitet, såsom MPE, Nanoscience og ECE, har ligeledes deres egne specifikke tilmeldingsperioder.8 På Københavns Universitet findes tilmeldingsfrister typisk på det enkelte fags studieinformationsside på KUnet.14 At misse en tilmeldingsfrist kan have alvorlige konsekvenser for studieforløbet.

Manglende opfyldelse af obligatoriske programelementer i et kursus kan desuden betyde, at man ikke kan tilmeldes den førstkommende reeksamen og i stedet får registreret et ikke-bestået eksamensforsøg.8

Ændringer i pensum og eksamensformat: Et andet kritisk punkt, som studerende let kan overse, er muligheden for ændringer i pensum og selve eksamensformatet. Universiteterne udbyder ofte kun den nyeste version af en prøveform til reeksamen.⁸ Det betyder, at hvis en studerende tager sin reeksamen i et senere semester, kan formatet have ændret sig siden den oprindelige eksamen. Ligeledes er det den studerendes eget ansvar at undersøge, om pensum er blevet opdateret, især hvis der er gået mere end et år, siden faget sidst blev fulgt.⁸ Pensum vil typisk følge den senest udbudte undervisning i faget ¹³, og adgang til eventuelt nyt pensum kan ofte fås via det relevante studiecenter eller studieadministration.¹³ På Aalborg Universitet (AAU) understreges det, at kursusindhold og eksamensvilkår kan ændre sig fra år til år, og at det er den studerendes ansvar at holde sig ajour.¹⁰ At forberede sig ud fra et forældet pensum eller et forkert eksamensformat er en direkte vej til endnu en skuffelse.

Særlige regler for reeksamen: Der kan også være specifikke regler knyttet til reeksamen i bestemte fag eller projekter. For eksempel kan vejlederen på AAU stille særlige krav til et reeksaminationsprojekt ¹⁰, eller der kan være særlige procedurer for fag med mundtligt forsvar, hvor et revideret projekt eventuelt kan afleveres.¹⁵

At navigere i dette system af regler og frister udgør en betydelig administrativ opgave. For en studerende, der allerede er følelsesmæssigt belastet efter en dumpet eksamen ¹, kan denne “informationsjagt” og frygten for at overse en kritisk detalje tilføje et ekstra lag af pres. Denne administrative byrde, som ofte er usynlig for andre, kan forværre eksamensangst og potentielt underminere selve den faglige forberedelse, hvis den studerende bruger for meget mental energi på det eller begår fejl i processen. Derfor er det ikke nok “bare” at læse op; en tidlig og grundig informationssøgning specifikt for den enkeltes situation er essentiel.

Succesfuld reeksamination afhænger således ikke kun af faglig dygtighed, men i høj grad af den studerendes proaktivitet og evne til at tage ansvar for egen studiesituation. Universiteterne stiller information til rådighed, men forventer, at studerende aktivt opsøger den. Passivitet, hvor man antager, at alt er som sidst, kan føre til, at man forbereder sig forkert eller misser vigtige deadlines. Evnen til selvstændigt at administrere sin reeksamensproces – at være proaktiv – er derfor en kritisk succesfaktor. Det indebærer at oprette påmindelser, systematisk tjekke relevante informationskanaler og ikke tøve med at kontakte studievejledningen ved den mindste tvivl.

3. Efter chokket: Håndtering af følelser og opbygning af modstandskraft

At modtage meddelelsen om en dumpet eksamen kan udløse en række stærke følelser. Det er en situation, der kræver både følelsesmæssig bearbejdning og en strategisk tilgang for at komme stærkt igen.

Accept og normalisering: Du er ikke alene

Det første skridt er at anerkende situationen og de følelser, den vækker. At dumpe en eksamen føles ofte som et stort personligt nederlag ¹, men det er afgørende at huske, at det er en oplevelse, som tusindvis af studerende deler hvert år.¹ En eksamen er, som tidligere nævnt, et “øjebliksbillede” af præstationen på en given dag og definerer ikke en persons samlede intelligens eller fremtidige potentiale.² Følelser som ærgrelse, skuffelse, vrede eller tristhed er helt naturlige reaktioner.¹ Det er vigtigt at give plads til disse følelser og ikke forsøge at undertrykke dem.¹ Selvom det er en almindelig del af studielivet at skulle til reeksamen, er det ikke altid noget, studerende taler åbent om, hvilket kan forstærke en følelse af isolation og skam.⁴ At vide, at man ikke er den eneste, kan være en trøst og et vigtigt skridt mod at håndtere situationen konstruktivt.

Tal om det: Vigtigheden af støtte

En af de mest effektive måder at bearbejde skuffelsen på er at tale om den. At dele sine tanker og følelser med andre – det være sig familie, venner, medstuderende eller en studievejleder – kan have en markant positiv effekt.¹ Alene det at sætte ord på oplevelsen kan være med til at reducere den skam eller det tabu, der kan være forbundet med at dumpe.² Ofte vil man opdage, at andre har stået i lignende situationer og kan tilbyde både støtte, forståelse og måske endda konkrete råd baseret på egne erfaringer.² Dette sociale netværk er uvurderligt for at genfinde fodfæstet og motivationen. Tabuet omkring reeksamen kan desværre forværre den studerendes situation ved at øge følelsen af isolation og forhindre dem i at opsøge nødvendig støtte, både socialt og fagligt. Denne tavshed kan betyde, at den enkelte studerende føler sig mere alene med problemet, end tilfældet reelt er, hvilket kan afholde dem fra at række ud efter hjælp, der kunne være afgørende for en succesfuld reeksamen. En åben dialog kan derfor være med til at bryde dette mønster.

Lær af erfaringen: Konstruktiv selvevaluering

Når den første følelsesmæssige bølge har lagt sig, er det tid til en konstruktiv selvevaluering. Det handler om at bruge erfaringen til at lære og forbedre sig.¹ Man bør reflektere over, hvad der kan have været årsagen til, at eksamen ikke blev bestået. Var det overvældende nervøsitet, huller i den faglige viden, en uhensigtsmæssig forberedelsesstrategi, eller måske en misforståelse af selve opgaveformuleringen eller eksamenskravene?.¹ Som en kilde formulerer det: “The only real mistake is the one from which we learn nothing”.¹ En central del af denne proces er at søge feedback. En samtale med underviseren eller eksaminatoren kan give uvurderlig indsigt i, hvad der specifikt manglede i præstationen, og hvad der kan gøres anderledes næste gang.¹ Det er også en anledning til at vurdere, om de anvendte studieteknikker var effektive, eller om der er behov for at implementere nye og mere målrettede strategier.³ For eksempel anvender Efterskolen Epos systematisk selvevaluering som et redskab til at forbedre deres pædagogiske processer, en tilgang der kan inspirere den enkelte studerendes personlige refleksion over egen læring.¹⁷

Selvom feedback fra underviseren er kritisk, kan det være en udfordring at opnå. Adgangen til undervisere kan variere betydeligt mellem forskellige studier og institutioner.² Nogle studerende kan også tøve med at kontakte en underviser efter en dumpet eksamen på grund af skam eller usikkerhed. For at få mest muligt ud af en eventuel feedbacksamtale, er det en god idé at forberede specifikke spørgsmål, være åben for konstruktiv kritik ¹⁸, og blive ved med at spørge, indtil man har en klar forståelse af, hvad der skal forbedres. Hvis direkte feedback fra underviseren er svær at opnå, kan medstuderende, der har bestået eksamen, også være en værdifuld kilde til indsigt og råd.

Håndtering af eksamensangst og stress

Eksamensangst er en velkendt følgesvend for mange studerende, og presset kan intensiveres yderligere, når man står over for en reeksamen. Angsten kan manifestere sig både psykisk, f.eks. gennem katastrofetanker (“Det er en katastrofe, hvis jeg dumper igen”) og følelser af håbløshed, og fysisk, f.eks. gennem hjertebanken, kvalme, svimmelhed eller anspændte muskler.⁵ Det er vigtigt at anerkende disse symptomer og aktivt arbejde med at håndtere dem.

Effektive strategier til håndtering af eksamensangst inkluderer:

Identificer din frygt: Skriv konkret ned, hvad du er mest bange for ved eksamenssituationen, og hvilke reelle muligheder du har, hvis du skulle dumpe igen (f.eks. endnu et reeksamensforsøg, samtale med studievejleder).⁵ Dette kan afdramatisere situationen.
Fysisk velvære: Sørg for regelmæssig motion, en sund og varieret kost samt gode søvnvaner i perioden op til eksamen.⁵ Disse grundlæggende elementer har stor betydning for din mentale robusthed.
Realistisk planlægning: Lav en overskuelig læseplan, der inkluderer regelmæssige pauser. Undgå at overbelaste dig selv.¹⁹
Mindfulness og vejrtrækning: Teknikker som mindfulness og dybe vejrtrækningsøvelser kan hjælpe med at berolige nervesystemet og bringe fokus tilbage til nuet, når tankerne løber løbsk.¹⁹
Social støtte og åbenhed: Del dine bekymringer med andre. Overvej at informere din lærer eller censor om din nervøsitet på selve eksamensdagen; det kan ofte lette presset.²⁰
Fokus: Undgå at sammenligne din forberedelse og dine følelser med andres. Koncentrer dig om din egen proces.¹⁹

Ved at tage disse skridt kan man ikke alene forbedre chancerne for at bestå reeksamen, men også udvikle vigtige kompetencer i forhold til at håndtere modgang og pres, hvilket er værdifuldt i alle livets aspekter.

4. Strategisk planlægning: Din køreplan til reeksamen

En vellykket reeksamen begynder længe før selve eksamensdagen. Den starter med en grundig og realistisk plan, der tager højde for både faglige, administrative og personlige aspekter.

Udarbejdelse af en realistisk studieplan

Efter en dumpet eksamen er det første skridt at skabe et klart overblik. Hvilke kurser er man tilmeldt i det kommende semester? Hvor mange eksamener mangler der i alt, inklusiv den forestående reeksamen?.³ Med dette overblik på plads, skal der prioriteres. Det er afgørende at være realistisk omkring, hvor meget man kan overkomme. Skal nogle eksamener tages før andre, for eksempel på grund af regler om førsteårsprøven eller specifikke progressionskrav i studieordningen?.³ Disse regler findes typisk i den gældende studieordning for uddannelsen.³

En god plan for reeksamensperioden bør bygge på erfaringerne fra den tidligere eksamen og inkludere tid til både fokuseret studiearbejde og nødvendige pauser, der kan genoplade energien.² Det er en almindelig fælde at forsøge at kompensere for en dumpet eksamen ved at spænde sig selv endnu hårdere for uden tilstrækkelig restitution, hvilket sjældent er produktivt.² Planen bør skrives ned, gerne semester for semester, og den skal tage højde for eventuelle progressionskrav og den maksimale tilladte studietid.³ For studerende på Aalborg Universitet (AAU) kan der være et krav om at udarbejde en handlingsplan i samarbejde med en studievejleder og få den godkendt, især inden et tredje eksamensforsøg.¹⁰ En studerende ved navn Magnus Busk har f.eks. med succes brugt en konkret plan til at strukturere sin læsning op til en reeksamen, hvilket sparede ham for at skulle bruge hele sin sommerferie på forberedelse.⁴ Aarhus Universitets sundhedsvidenskabelige fakultet tilbyder en detaljeret fem-trins guide til udarbejdelse af en studieplan efter en dumpet eksamen, som kan tjene som inspiration.³

Søg feedback: Dialog med underviser

En af de mest værdifulde ressourcer i forberedelsen til en reeksamen er feedback fra den underviser eller eksaminator, der bedømte den oprindelige præstation.¹ En åben dialog kan kaste lys over, præcis hvad der manglede, og hvad der skal fokuseres på for at opnå et bedre resultat. Det er en god idé at forberede konkrete spørgsmål til en sådan samtale: Hvad var de primære svagheder? Hvilke områder af pensum bør genbesøges? Er der specifikke færdigheder, der skal trænes?.¹ Generelle principper for god feedback, såsom at den skal være konstruktiv, konkret og respektfuld, er også relevante her.¹⁸ Som modtager af feedback er det vigtigt at lytte åbent, tage noter og undgå at gå i forsvarsposition.¹⁸

Overblik over SU-regler ved forsinkelse

En dumpet eksamen kan medføre forsinkelse i studiet, hvilket potentielt kan have konsekvenser for retten til Statens Uddannelsesstøtte (SU). Det er derfor vigtigt at være opmærksom på de gældende regler for studieaktivitet.³ Den individuelle studieplan, der udarbejdes i forbindelse med reeksamen, bør tjekkes i forhold til disse regler. For eksempel har Danmarks Tekniske Universitet (DTU) et krav om, at studerende skal bestå mindst 5 ECTS-point i en sammenhængende periode på et år for at opfylde studieaktivitetskravet.²⁴ Ved tvivl eller behov for afklaring bør man altid kontakte SU-kontoret på sin institution for præcis information og vejledning.³ Proaktiv afklaring af ens SU-situation kan fjerne en betydelig bekymring og stressfaktor.

Must-have table: Tjekliste for reeksamenplanlægning

For at give et konkret og handlingsorienteret værktøj til den studerende, der står over for en reeksamen, præsenteres her en tjekliste. Formålet er at sikre, at alle vigtige administrative og planlægningsmæssige skridt bliver taget, hvilket kan reducere risikoen for at overse kritiske detaljer og give en følelse af kontrol i en ellers presset situation.

Opgave

Tjek tilmeldingsfrist til reeksamen

Tilmeld dig reeksamen inden fristens udløb

Kontakt studievejledning for sparring om plan

Tjek for eventuelle ændringer i pensum

Tjek for eventuelle ændringer i eksamensformat

Anmod om feedback fra underviser/eksaminator

Informer SU-kontoret om revideret studieplan

Udarbejd detaljeret læseplan for reeksamen

Planlæg tid til øvelse (f.eks. gamle eksamenssæt)

Undersøg muligheder for særlig støtte (hvis relevant, f.eks. ordblindhed)

Evaluer tidligere forberedelse – hvad skal ændres?

Denne tjekliste kan fungere som en dynamisk handlingsplan, hvor den studerende kan notere specifikke datoer, markere opgaver som udført og tilføje relevante noter eller kontaktpersoner. Ved at “vinge af” punkter kan man opnå en følelse af fremdrift og kontrol, hvilket kan være afgørende for motivationen.

5. Effektive studiestrategier: Optimer din forberedelse

Når rammerne for reeksamen er på plads, og den mentale indstilling er bearbejdet, rettes fokus mod selve den faglige forberedelse. Her er det ikke blot et spørgsmål om at læse mere, men om at læse smartere ved hjælp af effektive studiestrategier. Mange studerende ender i en reeksamenssituation, ikke på grund af manglende intelligens eller indsats, men fordi de ubevidst anvender ineffektive eller passive studiemetoder.¹⁶ En “god indsats” med “dårlige teknikker” kan resultere i en dumpet eksamen. Reeksamensperioden er derfor en oplagt mulighed for at evaluere og justere sine studieteknikker.

Aktiv læring og repetition

Passiv gennemlæsning af pensum er sjældent tilstrækkeligt for at opnå den dybdegående forståelse, der kræves til en universitetseksamen. Aktiv læring indebærer at engagere sig i materialet på forskellige måder:

Tal højt for dig selv: Forklar begreber og teorier med egne ord, som om du underviser en anden.²⁵
Stil spørgsmål til teksten: Udfordr materialet, overvej dets implikationer, og forbind det med anden viden.²⁵
Visuel bearbejdning: Tegn diagrammer, mindmaps eller illustrationer for at visualisere sammenhænge.²⁵
Feynman-teknikken: Vælg et komplekst emne fra pensum og forsøg at forklare det så simpelt som muligt, eventuelt for en person uden forhåndskendskab til faget. Dette afslører hurtigt, hvor ens egen forståelse er mangelfuld.²⁷
Aktiv genkaldelse (Active Recall): I stedet for blot at genlæse noter eller pensum, test aktivt din hukommelse. Dette kan gøres ved at forsøge at genkalde information uden hjælp, lave flashcards, eller besvare spørgsmål til materialet. At løse tidligere eksamenssæt er en meget effektiv form for aktiv genkaldelse.²
Spaced Repetition (Gentagelse med mellemrum): For at bekæmpe glemselskurven og styrke langtidshukommelsen, bør repetition af stoffet spredes ud over tid med gradvist stigende intervaller. En kilde anbefaler f.eks. at repetere noter efter 1 dag, 7 dage, 14 dage, 30 dage, 60 dage og 90 dage.²⁸
Pomodoro-teknikken: Denne tidsstyringsteknik indebærer at arbejde i fokuserede intervaller (typisk 25 minutter, kaldet en “pomodoro”), efterfulgt af en kort pause (ca. 5 minutter). Efter fire “pomodori” tages en længere pause (15-30 minutter). Dette kan forbedre koncentrationen og forebygge udbrændthed.²⁸
Effektive notatteknikker: Overvej metoder som “lynnotater”, hvor man efter en læseperiode eller forelæsning bruger 10 minutter på at skrive alt ned, man kan huske. Brug af farvekoder, små tegninger i marginen, eller princippet om at læse et afsnit færdigt før man tager noter, kan også forbedre både forståelse og overblik.²⁸

Brug af tidligere eksamenssæt og øvelsesopgaver

En af de mest værdifulde forberedelsesmetoder er at arbejde med tidligere eksamenssæt og relevante øvelsesopgaver.² Dette giver ikke alene en fornemmelse for opgavetyper og sværhedsgrad, men også mulighed for at øve tidsdisponering og vænne sig til selve eksamensformatet.² Mange universiteter og fakulteter stiller tidligere opgavesæt til rådighed for deres studerende. For eksempel har HA(jur.) & Cand.merc.(jur.) på Aarhus Universitet en sektion med tidligere eksamensopgaver ³⁰, og det digitale eksamenssystem WISEflow, som anvendes på AU, tilbyder “demoflows”, hvor studerende kan afprøve forskellige eksamenstyper.³¹

Forståelse af opgaveformuleringen og eksamenskrav

En hyppig årsag til en ikke-bestået eksamen er en manglende eller forkert forståelse af, hvad der rent faktisk forventes. Det er derfor essentielt at sætte sig grundigt ind i de formelle krav og læringsmål for faget. Studieordningen og fagbeskrivelsen er de primære kilder til denne information.26 Er der tvivl, bør man ikke tøve med at spørge sin underviser.26 Det kan også være en god idé at forsøge at få en fornemmelse af underviserens perspektiv på eksamen og faget.26

Ved en mundtlig eksamen er det helt acceptabelt at bede om en omformulering eller uddybning af et spørgsmål, hvis man er usikker på, hvad der menes.25 Ved større skriftlige opgaver er en klar struktur afgørende. En typisk akademisk opbygning inkluderer en indledning (med problemformulering/hovedspørgsmål), et metodeafsnit, analyse, diskussion/perspektivering og en konklusion. Det er vigtigt at sikre en “rød tråd” gennem hele opgaven, så de enkelte afsnit logisk bygger oven på hinanden.34

Studiegrupper: Fordele, ulemper og tips til effektivt samarbejde

Studiegrupper kan være en enorm ressource i eksamensforberedelsen, men deres succes afhænger af et velfungerende samarbejde.

Fordele: At arbejde i en gruppe kan skærpe den faglige forståelse, da man tvinges til at formulere og diskutere stoffet aktivt. Det skaber et forpligtende fællesskab, hvor man kan sparre med andre, få nye perspektiver og føle sig mindre alene med eventuelle udfordringer.³⁵ Studiegrupper er også en god arena for at øve mundtlige oplæg, give og modtage feedback, og for nogle studerende er de afgørende for at udvikle et mundtligt fagsprog, især hvis de primært har skriftlige eksamener.²⁵
Ulemper/Udfordringer: Gruppearbejde kan være ineffektivt, hvis samarbejdet ikke fungerer. Det kræver kompromisser, og der er risiko for problemer som manglende samarbejdsevner hos nogle medlemmer, ulige arbejdsfordeling (“free-riders”), dominans fra enkelte medlemmer, eller at venskabelige relationer fører til mindre disciplin og kritisk tilgang til stoffet.³⁵
Tips til effektivt samarbejde: En klar forventningsafstemning fra start er essentiel.³⁵ Gruppen kan med fordel fordele læsning af tekster og efterfølgende udarbejde fælles noter eller resuméer.³⁵ Ved forberedelse af fælles oplæg er det vigtigt at øve sammen, sikre at alle bidrager, og planlægge overgangene mellem de enkeltes dele.³⁵ Selv hvis man skriver en større opgave alene, kan en sparringsgruppe, hvor man mødes for at diskutere fremdrift og udfordringer, være meget gavnlig.³⁵

Vigtigheden af pauser, søvn, kost og motion

Effektiv studieindsats kræver et solidt fundament af fysisk og mental velvære. Disse basale behov overses ofte i en presset eksamensperiode, men de er afgørende for både indlæringsevne og præstation.

Pauser: Regelmæssige pauser er nødvendige for at hjernen kan restituere og bearbejde information. Det anbefales at holde både korte, hyppige pauser (f.eks. som i Pomodoro-teknikken) og længere pauser i løbet af dagen.¹⁹ I pauserne bør man undgå aktiviteter, der kræver ny hjerneaktivitet, såsom at tjekke sociale medier.²⁹
Søvn: En god nattesøvn på 7-9 timer er essentiel. Under søvnen konsolideres viden, og hjernen genoplades.²⁵ Søvnmangel påvirker negativt hukommelse, koncentration, stresstolerance og humør.²⁹
Kost: En sund og varieret kost bidrager til et stabilt energiniveau og blodsukker, hvilket er vigtigt for vedvarende koncentration og motivation.²⁵ Undgå store mængder sukker og koffein, især tæt på eksamen, da det kan føre til udsving i energiniveauet.⁴¹ Visse fødevarer som nødder, mørk chokolade, bananer og blåbær kan have en positiv effekt på kroppens evne til at håndtere stress.⁴¹
Motion: Mindst 30 minutters daglig fysisk aktivitet anbefales. Motion frigiver endorfiner, som forbedrer humøret og reducerer stress. Det kan også forbedre søvnkvaliteten og koncentrationsevnen.²¹

Ved at integrere disse effektive studiestrategier og prioritere sit velvære, kan den studerende markant forbedre kvaliteten af sin forberedelse og dermed øge chancerne for at bestå reeksamen.

6. På selve eksamensdagen: Mental og praktisk forberedelse

Selve eksamensdagen er kulminationen på mange timers forberedelse. Selvom den faglige ballast er på plads, kan nerver og præstationspres spille en afgørende rolle for udfaldet. Derfor er både mental og praktisk forberedelse til selve dagen vigtig. En eksamen er ikke kun en test af viden, men også en performance, hvor evnen til at kommunikere denne viden under pres er central. Jo mere man har øvet sig i situationer, der ligner den rigtige eksamen – “generalprøver” – jo bedre er man rustet til at håndtere presset og formidle sin faglighed effektivt.²

Håndtering af nerver og præstationspres

Det er helt naturligt at føle nervøsitet op til og under en eksamen; det er en del af kroppens normale reaktion på en præstationssituation.⁵ Nøglen er ikke at eliminere nervøsiteten, men at lære at håndtere den, så den ikke tager overhånd.

Accepter nervøsiteten: Anerkend, at det er okay at være nervøs. Det er ikke farligt, men en urgammel overlevelsesmekanisme.²¹
Vejrtrækningsøvelser: Dyb og rolig vejrtrækning kan have en markant beroligende effekt på nervesystemet. Teknikker som “box breathing” (indånding, hold vejret, udånding, hold vejret – alt i lige lange intervaller) eller blot at fokusere på at forlænge udåndingen kan være effektive.¹⁹
Mindfulness: Korte mindfulness-øvelser kan hjælpe med at bringe opmærksomheden tilbage til nuet og skabe afstand til bekymringstanker.²¹
Åbenhed: Overvej at fortælle eksaminator og censor, at du er nervøs. Det kan i sig selv lette noget af presset, og de er som regel forstående og støttende – de er medspillere, ikke modstandere.²⁰
Fokus: Ret din opmærksomhed mod din faglige viden og opgaven foran dig, frem for at bekymre dig om, hvad eksaminator og censor tænker eller noterer.³³
Fysisk forberedelse: Spis en god morgenmad, der giver stabil energi og kan hjælpe med at dæmpe stress, f.eks. havregrød med banan, blåbær og nødder.⁴¹

Praktiske tips til mundtlig og skriftlig eksamen

Små praktiske forberedelser og strategier på selve dagen kan gøre en stor forskel:

Generelt:
- Ankomst: Kom i god tid, gerne 15-30 minutter før eksamen starter. Det giver ro til at finde sig til rette og undgå unødig stress.²⁵
- Fremtoning: Vær pæn og præsentabel, men vigtigst af alt, klæd dig i noget, du føler dig godt tilpas i.²⁵
- Førstehåndsindtryk: Hils pænt på eksaminator og censor, smil og forsøg at holde øjenkontakt. Det signalerer selvtillid og kan også hjælpe med at dæmpe egen nervøsitet.²⁵
Mundtlig eksamen:
- Starten: Tag gerne initiativet og præsenter kort den struktur eller de hovedpunkter, du vil gennemgå.²⁵
- Sprog: Brug relevant fagsprog og inddrag gerne ny viden eller nye perspektiver, du har tilegnet dig.²⁵
- Formidling: Tal tydeligt og med passende tempo og gennemslagskraft. Overvej at bruge tavlen eller et stykke papir til at illustrere pointer, hvis det falder naturligt.²⁵
- Noter: Undgå at læse direkte op fra et manuskript. Brug i stedet et stikordspapir som støtte.³³
- Spørgsmål: Hvis du ikke forstår et spørgsmål, så bed roligt om at få det uddybet eller omformuleret. Det giver også lidt ekstra tænketid.²⁰
- Ukendt terræn: Hvis du stilles et spørgsmål, du ikke umiddelbart kan svare på, er det bedre at sige det ærligt end at forsøge at improvisere et svar, der ikke holder. Prøv eventuelt at dreje samtalen hen på et relateret emne, du har bedre styr på.³³
Skriftlig eksamen:
- Opgavestart: Begynd gerne med de opgaver, der virker mest overkommelige. Det kan give en god start og en følelse af at være i gang.²⁰
- Fastlåst: Hvis du går i stå med en opgave, så spring den over og gå videre til den næste. Du kan altid vende tilbage senere.²⁰
- Pauser: Oplever du høj angst, koncentrationsbesvær eller forvirring, så hold en kort pause. Rejs dig eventuelt, stræk dig, eller gå på toilettet.²⁰
- Tidsudnyttelse: Sørg for at bruge al den tildelte eksamenstid. Hvis du bliver færdig før tid, så brug den resterende tid på at gennemlæse dine svar, rette fejl og eventuelt uddybe pointer.⁴¹

Strategier hvis “klappen går ned”

Selv med den bedste forberedelse kan man opleve, at “klappen går ned” under en eksamen. At have en mental plan for dette scenarie kan i sig selv virke beroligende og gøre det lettere at genvinde fatningen.

Bevar roen: Det er vigtigt ikke at gå i panik over enkelte fejl eller blackouts.²⁵
Tag en pause: Stop op, træk vejret dybt og roligt. En kort pause, hvor man f.eks. tager en tår vand, går på toilettet eller blot lukker øjnene et øjeblik, kan hjælpe med at nulstille.²⁰
Vind tid: Bed om at få et spørgsmål gentaget eller omformuleret. Det giver hjernen et par ekstra sekunder til at arbejde.²⁰
Fokuser på det kendte: Husk, at enkelte fejl eller manglende svar sjældent ødelægger den samlede præstation. Flyt fokus tilbage til de områder af pensum, du føler dig sikker i, og forsøg at bygge videre derfra.³³

Ved at forberede sig på disse aspekter af selve eksamensdagen, kan den studerende øge sin tryghed og evne til at præstere sit bedste, selv under pres.

7. Særlig støtte: Reeksamen for studerende med ordblindhed

Studerende med ordblindhed kan møde særlige udfordringer i et uddannelsessystem, der i høj grad bygger på skriftlighed. Disse udfordringer kan forstærkes i en reeksamenssituation, hvor presset og tidsnøden ofte er større. Heldigvis findes der en række støttemuligheder og rettigheder, der har til formål at kompensere for disse vanskeligheder og sikre mere lige vilkår.

Generelt om ordblindhed og studieudfordringer

Ordblindhed, også kendt som dysleksi, er en specifik indlæringsvanskelighed, der primært påvirker evnen til at afkode og stave ord korrekt og flydende.42 Det skyldes typisk en fonologisk vanskelighed, altså problemer med at opfatte og bearbejde sprogets lydstruktur.42 Ordblindhed forekommer i mange forskellige grader og kan opleves meget forskelligt fra person til person.42 Almindelige studieudfordringer for ordblinde kan inkludere vanskeligheder med at huske det læste, at nå igennem store mængder læsestof og skriftlige opgaver inden for tidsrammen, at omsætte tanker til skrift, at strukturere skriftlige opgaver og at formulere sig præcist og fejlfrit på skrift.42

Forekomsten af ordblindhed i befolkningen anslås at ligge på mellem 9 og 12 procent.43 En national statistik fra 2016, baseret på anvendelsen af Ordblindetesten, viste, at 70% af de testede elever og studerende på tværs af uddannelsesniveauer blev identificeret som ordblinde (inden for testens definition).44 På pædagoguddannelserne modtager omkring 9% af de studerende Specialpædagogisk Støtte (SPS) på grund af ordblindhed.43 Disse tal understreger, at en betydelig andel af studerende navigerer i uddannelsessystemet med disse specifikke udfordringer.

Rettigheder og muligheder: SPS-støtte, ekstra tid, hjælpemidler

For at imødekomme behovene hos studerende med ordblindhed findes der en række lovfæstede støttemuligheder:

Specialpædagogisk Støtte (SPS): Studerende med dokumenteret ordblindhed har ret til at søge om SPS.⁴² Ansøgningen foregår typisk gennem SPS-vejlederen eller -kontoret på den enkeltes uddannelsesinstitution.⁴⁵ Støtten kan omfatte forskellige elementer, der er skræddersyet til den enkeltes behov.
Typiske SPS-ydelser: For ordblinde studerende på videregående uddannelser inkluderer SPS ofte kompenserende læse- og skriveteknologi (f.eks. programmer som IntoWords, der tilbyder oplæsning og ordforslag), adgang til en computer (hvis nødvendigt for at anvende softwaren), instruktionstimer i brugen af hjælpemidlerne, adgang til studiematerialer i tilgængelige formater via Nota, samt studiestøttetimer med en fagperson, der kan hjælpe med at udvikle kompenserende studiestrategier.⁴²
Ekstra tid til eksamen: En af de mest almindelige og vigtige dispensationer for ordblinde studerende er muligheden for at få tildelt ekstra tid til eksamen. Dette gælder både skriftlige og mundtlige prøver.⁴⁵ Det er ledelsen på den enkelte uddannelsesinstitution, der træffer afgørelse om tildeling af ekstra tid, baseret på en konkret vurdering og relevant dokumentation.⁴⁹
Hjælpemidler til eksamen: De hjælpemidler, som en studerende har fået bevilget gennem SPS-ordningen til brug i den daglige undervisning, kan som hovedregel også anvendes ved selve eksamensprøven. Dette forudsætter dog, at hjælpemidlerne ikke ændrer prøvens faglige niveau.⁴⁹ Det kan f.eks. være oplæsningssoftware, ordforslagsprogrammer eller dikteringsværktøjer.⁴⁹
Dokumentation: For at opnå disse støttemuligheder kræves der som regel officiel dokumentation for ordblindhed. Dette vil typisk være resultatet af en anerkendt ordblindetest, f.eks. Børne- og Undervisningsministeriets nationale Ordblindetest.⁴²

Adgang til studiematerialer via nota

Nota (Nationalbibliotek for mennesker med læsevanskeligheder) spiller en central rolle i at sikre ordblinde studerende adgang til studiematerialer på lige fod med deres medstuderende.⁴²

Studiematerialer: Nota producerer og udlåner studiebøger og andre undervisningsmaterialer i tilgængelige formater, typisk som e-bøger der kan anvendes med læse-skriveteknologi, eller i nogle tilfælde som lydbøger.⁵²
Bestilling og SPS-bevilling: For at kunne bestille nye studiebøger, der endnu ikke findes i Notas bibliotek, kræves det normalt, at den studerende har en gyldig SPS-bevilling til Nota. Denne bevilling skal ofte fornyes hvert semester.⁴⁵
Eksamensmaterialer: Nota kan også producere selve eksamensopgaverne (både til skriftlige og mundtlige eksaminer) i et tilgængeligt format, så de kan læses med de bevilgede hjælpemidler. Det er uddannelsesstedet (typisk SPS-vejlederen), der skal bestille disse materialer på vegne af den studerende. Dette kræver ligeledes en aktiv SPS-bevilling, og det er afgørende, at bestillingen sker i god tid – Nota angiver en frist på minimum 4 uger før eksamensdatoen.⁴⁵ At overholde denne frist er kritisk for at have materialerne klar.

Specifikke studieteknikker og råd for ordblinde

Udover de generelle effektive studiestrategier findes der metoder og tilgange, der kan være særligt gavnlige for studerende med ordblindhed:

Studiestøttetimer: De studiestøttetimer, der kan bevilges via SPS, er en værdifuld ressource til at udvikle og implementere individualiserede, kompenserende studiestrategier. Dette kan omfatte træning i specifikke læsestrategier til fagtekster, effektiv anvendelse af teknologiske hjælpemidler, teknikker til opgaveskrivning (f.eks. strukturering, opdeling af store opgaver i mindre dele), notatteknikker, planlægningsværktøjer og formidlingsteknikker til eksamenssituationer.⁴²
Alternative notatteknikker: For nogle ordblinde kan traditionel notatskrivning være udfordrende. Alternativer kan være at bruge programmer som AudioNote, der synkroniserer lydoptagelser fra forelæsninger med skriftlige noter, eller at anvende mindmaps, som giver et visuelt overblik med færre ord. Begrebskort kan være nyttige til at huske og forstå nye eller komplekse fagtermer.⁵³ Værktøjer som tale-til-tekst-funktionen i Google Docs kan også lette skriveprocessen.⁵³
Teknologisk fortrolighed: At blive fortrolig med sin computer og relevante hjælpeprogrammer, herunder brug af genvejstaster, kan øge studieeffektiviteten markant.⁵³
Åbenhed: At være åben omkring sin ordblindhed over for medstuderende og undervisere kan bidrage til et mere forstående og støttende læringsmiljø.⁵⁴

For ordblinde studerende, der står over for en reeksamen, er der en potentiel “dobbelt byrde”. Udover det generelle pres og de følelsesmæssige udfordringer, som alle studerende kan opleve ved en reeksamen ¹, kommer de specifikke udfordringer relateret til ordblindheden.⁴² Hertil føjes den administrative proces med at sikre, at al nødvendig støtte er på plads – især hvis en SPS-bevilling skal fornyes, eller hvis der er behov for nye materialer fra Nota på grund af ændret pensum. Denne administrative side af støtten er lige så vigtig som selve studieteknikkerne. Derfor er det afgørende, at ordblinde studerende, så snart en reeksamen bliver en realitet, omgående tager kontakt til deres SPS-vejleder og eventuelt Nota. Dette er for at sikre kontinuitet i støtten, rettidig adgang til tilpassede materialer (især hvis pensum eller eksamensformat er ændret) og afklaring af eventuelle spørgsmål vedrørende ekstra tid eller brug af hjælpemidler til selve reeksamenen. Proaktivitet på dette område kan fjerne en betydelig stressfaktor og frigøre mental kapacitet til den faglige forberedelse.

8. Blikket fremad: Læring og vækst efter reeksamen

Uanset om en reeksamen resulterer i en bestået karakter eller ej, markerer den afslutningen på en intensiv periode. Det er en anledning til at se fremad, integrere de erfaringer man har gjort sig, og overveje, hvordan man bedst fortsætter sit studieforløb.

Refleksion over processen – uanset udfald

Hele forløbet omkring en reeksamen – fra den første skuffelse over den dumpede eksamen, gennem analysefasen, planlægningen og den intensive forberedelse, til selve eksamensdagen – er en læringsproces i sig selv. Uanset det endelige resultat, er det værdifuldt at tage sig tid til at reflektere over denne proces.²⁶ Hvad har man lært om sig selv som studerende? Hvilke studievaner viste sig at være effektive, og hvilke mindre? Hvordan håndterede man presset og eventuel nervøsitet? Denne form for selvevaluering kan give vigtige indsigter, der kan bruges aktivt i resten af studietiden og potentielt også i fremtidige arbejdssituationer.

For nogle studerende kan en reeksamen, trods den negative anledning, fungere som et vendepunkt. Den tvungne konfrontation med egne svagheder og den efterfølgende fokuserede indsats for at forbedre sig kan føre til en mere bevidst, engageret og proaktiv tilgang til studiet generelt. Den studerende kan opdage, at en mere struktureret og aktiv tilgang til læring ikke kun er nødvendig for at bestå en reeksamen, men gavnlig for alle fag. Dette kan resultere i bedre studievaner, en dybere forståelse af, hvad der kræves for at opnå succes på universitetsniveau, og i sidste ende et stærkere ejerskab over egen læring.

Integration af nye studievaner

Hvis forberedelsen til reeksamen har indebåret afprøvning og implementering af nye, mere effektive studieteknikker, planlægningsstrategier eller metoder til stresshåndtering, er det afgørende at forsøge at fastholde disse positive ændringer fremadrettet. De erfaringer og værktøjer, der er tilegnet under det forhøjede pres, kan være med til at forebygge lignende situationer i fremtiden og generelt styrke den studerendes akademiske fundament.

Hvornår og hvor skal man søge yderligere hjælp?

Selvom man kommer igennem en reeksamen, kan der være behov for yderligere støtte eller vejledning. Det er vigtigt at vide, at der findes professionelle ressourcer, man kan trække på:

Studievejledningen: Dette er altid et godt sted at starte, uanset om det drejer sig om hjælp til langsigtet studieplanlægning, afklaring af regler og procedurer, overvejelser om specialisering, eller hvis man er i tvivl om, hvorvidt man skal fortsætte på studiet.¹ Mange universiteter tilbyder også særlig vejledning, hvis man er blevet forsinket i sit studieforløb.²⁴
Studenterrådgivningen: Tilbyder gratis og professionel social- og psykologhjælp til studerende på videregående uddannelser i Danmark. De kan hjælpe med en bred vifte af udfordringer, herunder studierelateret stress, eksamensangst, præstationspres, ensomhed, depression og andre psykiske vanskeligheder.⁴ De har både individuelle samtaler, gruppeforløb og workshops.
Psykologhjælp/terapi: Hvis eksamensangsten er særligt alvorlig eller vedvarende, eller hvis man generelt oplever en grad af mistrivsel, der påvirker studielivet og den generelle livskvalitet, kan det være relevant at søge hjælp hos en privatpraktiserende psykolog eller en specialiseret klinik. Nogle universiteter har også tilknyttede tilbud, som f.eks. Forskningsklinikken på Syddansk Universitet (SDU), der tilbyder gratis samtaleforløb til studerende (dog ikke psykologistuderende).⁵⁶ Andre eksterne klinikker kan også have specialiserede tilbud rettet mod studerende og eksamensrelaterede problematikker.⁵

At kende til disse støttemuligheder på forhånd kan sænke tærsklen for at række ud, hvis behovet opstår. Det er et tegn på styrke at søge hjælp, når man har brug for det.

9. Afslutning:

Vejen gennem en reeksamen kan føles udfordrende, men den er på ingen måde uoverkommelig. Nøglen til succes ligger i en kombination af at forstå de formelle rammer, håndtere de følelsesmæssige aspekter konstruktivt, lægge en strategisk og realistisk plan, anvende effektive studieteknikker og ikke mindst gøre brug af den støtte, der er tilgængelig.

Husk på de centrale elementer: Sæt dig grundigt ind i reglerne for reeksamen på netop din uddannelse, herunder tilmeldingsfrister og eventuelle ændringer i pensum eller format. Tillad dig selv at bearbejde de følelser, der følger med en dumpet eksamen, og tal med andre om din situation – du er ikke alene. Brug erfaringen til at reflektere over, hvad der kan gøres anderledes, og søg feedback fra din underviser. Læg en detaljeret og realistisk studieplan, der tager højde for både faglig forberedelse og personligt velvære. Anvend aktive læringsstrategier, øv dig på tidligere eksamenssæt, og overvej at bruge en studiegruppe til sparring og motivation. På selve eksamensdagen, hav strategier klar til at håndtere nervøsitet, og husk de praktiske tips, der kan optimere din præstation. For studerende med ordblindhed er det særligt vigtigt at være proaktiv i forhold til SPS-støtte og adgang til materialer via Nota.

Det kan føles som et stort bjerg at bestige, men utallige studerende har stået i samme situation og er kommet styrket igennem.¹ Med den rette indsats, de rigtige strategier og en tro på egne evner er det absolut muligt at bestå reeksamen og fortsætte succesfuldt på sit studie. Denne guide har forhåbentlig givet den nødvendige viden og inspiration til at tage de næste skridt med større tryghed og overblik.

Vi støtter

SkrivSikkert arbejder for bedre muligheder for alle med læse- og skrivevanskeligheder.