Forældreressourcer

maj 4, 2025

Sådan hjælper du dit barn til et trygt klassefællesskab

Husker du følelsen af at høre til i klassen? Den tryghed, der kom af at have gode venner, føle sig set af læreren og være en del af et fællesskab? Eller måske husker du snarere usikkerheden, frygten for at sige noget forkert eller smerten ved at stå udenfor? For vores børn er klassefællesskabet en af de absolut vigtigste arenaer i deres liv. Det er her, de tilbringer utallige timer, ikke kun med at lære fagligt, men i lige så høj grad med at lære om sig selv, om andre og om det komplekse sociale spil, det er at være en del af en gruppe. Et barns position og oplevelse af at høre til i dette fællesskab er afgørende – ikke kun for deres daglige glæde ved at gå i skole, men også for deres læring, personlige udvikling og de sociale kompetencer, de tager med sig videre i livet.¹ Det handler om langt mere end popularitet; det handler om en fundamental følelse af tryghed, anerkendelse og tilhørsforhold.

Desværre viser undersøgelser fra Danmark, at ikke alle børn oplever denne tryghed. Faktisk føler hvert femte barn i 4. og 7. klasse sig sjældent eller aldrig tilpas nok til at have lyst til at gå i skole, ofte på grund af sociale udfordringer.⁵ Denne artikel er tænkt som en praktisk og forskningsbaseret guide til dig som forælder. Målet er at give dig indsigt i de dynamikker, der former det sociale liv i klassen, og konkrete redskaber til, hvordan du – i samarbejde med skolen – aktivt kan støtte dit barns sociale trivsel og bidrage til et mere inkluderende fællesskab for alle børn i klassen. Vi vil se på, hvorfor fællesskabet er så vigtigt, hvilken afgørende rolle du spiller, hvad skolens ansvar er, hvordan man navigerer i det sociale landskab, og hvordan man bedst støtter sit barn, når det sociale gør ondt. Du vil få adgang til viden baseret på danske forhold og ekspertindsigter, så du føler dig bedre klædt på til at hjælpe dit barn med at finde sin plads i klassens vigtige fællesskab.¹

Hvorfor et stærkt klassefællesskab er guld værd for dit barn

Behovet for at høre til, at være en del af et fællesskab, er dybt forankret i os mennesker.² Fra den tidligste barndom søger vi relationer og grupper, hvor vi kan føle os trygge, accepterede og værdsatte. Skoleklassen udgør et af de mest betydningsfulde fællesskaber i et barns liv. Det er her, en stor del af barndommen udspiller sig, og de oplevelser, barnet har med kammerater og lærere i klassen, er med til at forme dets selvopfattelse, sociale færdigheder og generelle syn på verden.

Det er afgørende at forstå, at et barns sociale trivsel i klassen ikke blot er “nice to have” – det er fundamentalt for barnets samlede udvikling. Der er en stærk og veldokumenteret sammenhæng mellem et trygt, positivt socialt miljø og barnets evne og lyst til at lære.² Når et barn føler sig trygt, anerkendt og inkluderet i fællesskabet, frigives der mentale ressourcer. Barnet tør række hånden op, stille spørgsmål, begå fejl og engagere sig i det faglige uden konstant at skulle bekymre sig om sin sociale position.¹⁰ Omvendt kan social mistrivsel – følelsen af at være udenfor, frygten for drillerier eller konflikter – skabe stress, angst og koncentrationsbesvær, som direkte blokerer for læring.³ I værste fald kan det føre til udbredt skoletræthed og bekymrende skolefravær.¹¹

Desværre viser tal fra danske skoler, at social trivsel ikke er en selvfølge for alle. Selvom mange børn trives, er der en betydelig gruppe, der kæmper med det sociale liv i klassen.

Tabel: Social Trivsel i Danske Skoler – Et Øjebliksbillede

Indikator	Statistik	Kilder
Lav Skolelyst	Ca. 20% af børn i 4. & 7. kl. har sjældent/aldrig lyst til at gå i skole (højere i 7. kl.).	⁵
Føler sig ikke del af fællesskabet	Ca. 12% af børn i 4. & 7. kl. føler sig ikke som en del af klassefællesskabet.	⁵
Kan ikke være sig selv uden drilleri/mobning	Ca. 24% af børn i 4. & 7. kl. mener ikke, man kan være sig selv uden risiko for drilleri/mobning (næsten 32% for piger i 7. kl.).	⁵
Ensomhed	Hvert fjerde barn (5. & 8. kl.) oplever en grad af ensomhed (7% tit/meget tit). Stigende tendens observeret blandt 15-19-årige, især piger.	¹³
Mobning	Ca. 2 børn i gennemsnit pr. skoleklasse oplever mobning.	¹⁶
Oplever hyppigt skældud fra lærer	Ca. 22% af børn i 4. & 7. kl. oplever, at deres lærer skælder meget ud.	⁵
Lav trivsel blandt børn med særlige behov (fx ordblindhed)	Hvert tredje barn med særlige behov har sjældent/aldrig lyst til skole. Markant flere trives dårligt, har lavere tro på egne evner og oplever frygt for at blive til grin sammenlignet med andre børn. Ordblindes trivsel forværres mere fra 0. til 9. klasse end andres.	¹²

Bemærk: Tallene er baseret på forskellige undersøgelser med varierende årgange og metoder, men giver et samlet billede af udfordringerne.

Disse tal understreger, at arbejdet med klassefællesskabet er en presserende opgave. Den tydelige sammenhæng mellem social mistrivsel og faldende skoleglæde eller øget fravær ³ er mere end bare en statistisk korrelation. Det ligner en negativ spiral: Sociale nederlag, som at blive holdt udenfor eller drillet, underminerer barnets motivation og følelse af værdi. Dette kan føre til, at barnet trækker sig – både mentalt og fysisk (fravær) – hvilket yderligere isolerer barnet og forværrer de sociale relationer.¹¹ At bryde denne onde cirkel kræver en indsats, der både styrker det sociale fundament og adresserer de faglige og motivationsmæssige konsekvenser. Det understreger vigtigheden af at sætte ind så tidligt som muligt.¹¹

Samtidig viser forskningen, at selvom de fleste børn generelt trives ⁵, er der en betydelig og måske endda voksende gruppe, især blandt de ældre elever og piger, der mistrives psykisk.¹⁵ Børn i udsatte positioner, f.eks. anbragte børn eller børn med særlige behov, er også markant mere sårbare socialt og fagligt.¹² Dette peger på, at generelle trivselsindsatser, der sigter mod at løfte hele klassen, skal suppleres. Der er brug for en målrettet støtte til de mest sårbare og en skærpet opmærksomhed på de specifikke pres og dynamikker, som forskellige aldersgrupper og køn oplever – for eksempel det intense online pres, mange piger møder.²⁵ En “one-size-fits-all” tilgang er simpelthen ikke nok.

Din rolle som forælder: Byg broer til fællesskabet

Som forælder er du en af de absolut vigtigste personer i dit barns liv – også når det kommer til dets sociale trivsel i skolen. Du er ikke bare en tilskuer; du er en aktiv medspiller med en unik mulighed for at påvirke både dit eget barns sociale kompetencer og hele klassens sociale miljø positivt.

Du er en afgørende rollemodel

Børn lærer ved at observere og efterligne. De spejler sig i deres forældre, og de holdninger, værdier og den adfærd, du udviser i hverdagen, siver uundgåeligt ned og former dit barns måde at være i verden på – også i relationen til klassekammerater, andre forældre og skolen som helhed.1 Hvis du taler respektfuldt om andre børn og deres familier, viser interesse for klassens fællesskab og udviser hjælpsomhed, sender du et stærkt signal til dit barn om, hvordan man opfører sig socialt ansvarligt. Omvendt, hvis du deltager i sladder, taler nedsættende om andre eller udviser ligegyldighed over for fællesskabet, lærer dit barn, at det er acceptabel adfærd.1 Dit eksempel vejer tungt. Tænk over, hvilke signaler du sender, når du taler om skolen derhjemme, eller når du møder andre forældre.

“Vensomhed” – Et skift i fokus fra “mit barn” til “vores børn”

Pædagog og konsulent Anne Søgaard introducerer begrebet “Vensomhed”.1 Kernen i Vensomhed er et skift i perspektiv: Fra udelukkende at fokusere på dit eget barns individuelle succes og popularitet til at se værdien i at styrke hele klassens fællesskab. Tanken er, at et trygt og inkluderende fællesskab, hvor alle føler sig set og værdsat, er den bedste grobund for trivsel – også for dit eget barn. Det handler om at “spille hinanden gode” i stedet for at konkurrere.1 Anne Søgaard giver syv konkrete råd til forældre, der ønsker at praktisere Vensomhed:

Fokus på fællesskabet: Tænk “vores børn” frem for kun “mit barn”. Et stærkt fællesskab gavner alle.
Vær en god rollemodel: Vis i praksis, hvordan man hjælper og taler pænt om andre.
Se forskellighed som styrke: Værdsæt alle børn i klassen, uanset deres forskelligheder. Din accept smitter af.
Lær barnet perspektivtagning: Hjælp dit barn med at forstå, hvorfor andre handler, som de gør, især i konflikter.
Tal andre op – ikke ned: Undgå sladder og negativ omtale af andre børn, forældre eller lærere. Fokusér på det positive.
Få alle med til arrangementer: Sørg for, at sociale arrangementer er inkluderende for alle familier, både praktisk og økonomisk. Vær opsøgende over for dem, der måske holder sig lidt tilbage.
Gå foran: Vis selv Vensomhed over for andre forældre. Tag kontakt til dem, der virker alene, og tal andres sag, hvis nogen bliver holdt udenfor.

Et konkret eksempel på Vensomhed i praksis kunne være, at du til næste forældremøde eller sociale arrangement bevidst sætter dig ved siden af en forælder, du ikke kender så godt, eller som måske virker lidt alene.¹ Denne lille handling sender et stærkt signal om inklusion og åbenhed.

Når du som forælder engagerer dig i hele klassens trivsel, er det altså mere end blot en venlig eller altruistisk handling. Det er en direkte investering i dit eget barns tryghed og trivsel. Et utrygt klassemiljø, præget af kliker, eksklusion eller en hård tone, skaber en grundlæggende usikkerhed, der påvirker alle børn – også dem, der ikke er direkte mål for negativ adfærd.¹ Frygten for at blive den næste, der står udenfor, kan trives i et miljø, hvor eksklusion er normaliseret. Ved aktivt at arbejde for, at alle børn føler sig inkluderet – for eksempel ved at opfordre dit barn til at lege med forskellige kammerater, ved selv at tale positivt om alle børn og familier, og ved at støtte op om fælles spilleregler – er du med til at bygge en kultur af gensidig respekt og tryghed. Dette mindsker den generelle sociale uro i klassen og øger sandsynligheden for positive relationer for alle børn, inklusiv dit eget. Din indsats for fællesskabet er således en direkte investering i dit barns langsigtede sociale og følelsesmæssige sundhed.

Styrk empati og social forståelse hos dit barn

Du kan aktivt hjælpe dit barn med at udvikle empati og forståelse for sociale dynamikker. Når der opstår konflikter eller svære situationer, så undgå at fare op eller straks tage parti. Vær i stedet nysgerrig sammen med dit barn.1 Spørg ind til, hvad der skete, hvordan dit barn oplevede det, og hvordan det tror, den anden part oplevede det. “Hvorfor tror du, Maja blev ked af det, da du sagde det?”, “Hvordan kunne du have gjort det anderledes?”, “Hvad tror du, Peter tænkte, da han tog din bold?”. Ved at stille åbne, nysgerrige spørgsmål hjælper du dit barn med at se situationen fra flere sider og udvikle sin evne til at sætte sig i andres sted. Brug også gerne bøger, film eller situationer fra jeres egen hverdag som anledning til at tale om følelser, venskaber, uenigheder og forskellige måder at løse konflikter på.

Praktiske strategier for inklusion i hverdagen

Små handlinger i hverdagen kan gøre en stor forskel for fællesskabet. Opfordr dit barn til at lege med forskellige børn fra klassen, ikke kun de 2-3 bedste venner. Hjælp eventuelt med at arrangere legeaftaler i de små klasser, og sørg for at invitere bredt over tid.7 Støt op om de sociale arrangementer, der laves i klassen – uanset om de er arrangeret af skolen eller af forældre.1 Vær samtidig opmærksom på, om arrangementerne reelt er inkluderende. Er der f.eks. en egenbetaling, som kan være svær for nogle familier? Kræver det transport, som ikke alle har adgang til? Tal om det i forældregruppen, og find løsninger, så alle børn har mulighed for at deltage.30 Måske kan en anden forælder tilbyde at tage et ekstra barn med, hvis forældrene er forhindrede.30

Forældrefællesskabet – En overset ressource

Et stærkt og tillidsfuldt fællesskab mellem forældrene i klassen er en kæmpe ressource for børnenes trivsel.6 Når I som forældre kender hinanden, taler pænt til og om hinanden, og har en fælles forståelse for vigtigheden af et godt klassemiljø, smitter det positivt af på børnene. Det bliver også nemmere at håndtere de uundgåelige konflikter og uenigheder på en konstruktiv måde, når der er en grundlæggende tillid og respekt i forældregruppen.6 Deltag derfor i forældremøder og de sociale arrangementer, der eventuelt arrangeres for forældrene.6 Brug disse møder til aktivt at drøfte, hvordan I sammen kan styrke fællesskabet. I kan f.eks. aftale fælles retningslinjer for kommunikation ved konflikter (måske ringe til hinanden i stedet for at skrive ophedede beskeder sent om aftenen?), eller I kan lave fælles aftaler om fødselsdage, brug af sociale medier i klasserelaterede grupper, eller hvordan I sikrer, at legegrupper fungerer inkluderende.6

Samtidig er det vigtigt at anerkende, at der kan være en spænding mellem skolens og måske de mest aktive forældres ønske om stor forældreinvolvering ²⁹ og det faktum, at forældre har vidt forskellige ressourcer – i form af tid, økonomi og personligt overskud.³⁰ Hvis forventningerne til deltagelse i arrangementer eller bidrag til klassen bliver for høje eller ensidige, kan det utilsigtet skabe en følelse af utilstrækkelighed og eksklusion blandt de forældre, der af forskellige årsager ikke kan leve op til dem. Dette kan skabe unødige skel i forældregruppen, som i sidste ende kan smitte af på børnenes relationer. Derfor har skolen og de forældre, der tager initiativ (f.eks. “trivselsforældre” ³⁰), et særligt ansvar for at skabe rammer for forældreinvolvering, der er realistisk inkluderende. Det handler om at gøre arrangementer overkommelige, kommunikere tydeligt, at det er okay at deltage på forskellige niveauer ⁶, og have fokus på, at det vigtigste er at inkludere børnene – eventuelt ved at andre forældre træder til og hjælper.³⁰

Skolens fundament: Sådan skaber lærere og pædagoger plads til alle

Mens du som forælder spiller en vigtig rolle, er det skolen – og i særdeleshed lærerne og pædagogerne – der har det primære ansvar for at skabe et undervisningsmiljø, hvor alle børn trives, lærer og føler sig som en værdifuld del af fællesskabet. Deres pædagogiske praksis og måde at lede klassen på sætter rammerne for det sociale liv i skoletiden.

Lærerens nøglerolle i trivselsarbejdet

Lærere og pædagoger er helt centrale figurer i børns skoleliv. Deres måde at møde børnene på, deres evne til at skabe positive relationer og deres klasseledelse har en enorm indflydelse på det sociale klima i klassen.2 Forskning og børnenes egne udsagn peger entydigt på betydningen af positive lærer-elev relationer. Børn trives og lærer bedst, når de føler sig set, hørt og anerkendt af deres lærere – når de oplever, at læreren interesserer sig for dem som hele mennesker, ikke kun for deres faglige præstationer.3 Omvendt kan en læreradfærd præget af hyppig skældud, udskamning eller oplevet forskelsbehandling have ødelæggende konsekvenser for et barns trivsel og motivation. Det skaber utryghed, modstand og en følelse af uretfærdighed, som kan få barnet til at lukke ned fagligt og socialt.5

Fællesskabende Didaktikker – Når læring og fællesskab går hånd i hånd

En pædagogisk tilgang, der vinder frem, er “fællesskabende didaktikker”.2 Grundtanken er at integrere arbejdet med det sociale fællesskab direkte i den faglige undervisning. I stedet for at se det sociale og det faglige som adskilte områder, handler det om at designe læringsaktiviteter, hvor eleverne lærer i og gennem fællesskabet. Det faglige indhold bliver “det fælles tredje” – det, klassen er sammen om at udforske og mestre. Dette skaber et fælles “vi” og styrker relationerne.2 Eksempler kan være projektarbejde i grupper, fælles fremlæggelser, opgaver hvor eleverne skal give hinanden feedback, eller fælles mål som at opsætte en musical, deltage i en faglig konkurrence eller bygge noget sammen.2 En vigtig pointe i denne tilgang er, at læreren aktivt styrer gruppedannelserne for at sikre, at alle elever oplever tryghed og får mulighed for at samarbejde med forskellige kammerater over tid.8 At lade eleverne selv vælge grupper kan ofte forstærke eksisterende hierarkier og efterlade nogle elever udenfor.

Inkluderende Læringsmiljøer – Plads til forskellighed

Tæt forbundet med fællesskabende didaktikker er begrebet “inkluderende læringsmiljøer”.9 Målet med inklusion i folkeskolen er, at alle elever, uanset deres faglige, sociale eller personlige forudsætninger, skal kunne deltage aktivt i klassens faglige og sociale fællesskab, opleve at de udvikler sig fagligt, og trives.34 Dette stiller store krav til skolens og lærernes evne til at skabe et miljø, der anerkender og værdsætter forskellighed som en ressource.1 Nogle nøgleprincipper for inkluderende læringsmiljøer er:

Undervisningsdifferentiering: Undervisningen tilrettelægges, så den møder elevernes forskellige behov og forudsætninger. Det kan handle om variation i opgavernes sværhedsgrad, den tid eleverne får, den hjælp de modtager, eller de metoder der bruges.² Målet er, at alle elever oplever at kunne lykkes og bidrage.
Tydelig struktur og forudsigelighed: Klare rammer, genkendelige rutiner og tydelig kommunikation om dagens program og forventninger skaber tryghed og frigiver mental energi hos eleverne.⁸
Fokus på relationer og tilhørsforhold: Der arbejdes bevidst på at opbygge positive relationer mellem lærer og elever og eleverne imellem. Alle elever skal opleve at høre til og blive anerkendt som individer i fællesskabet.²
Repræsentation: Undervisningsmaterialer og eksempler bør afspejle mangfoldighed i forhold til køn, etnicitet, familieformer, interesser osv., så alle elever kan spejle sig.²

Et eksempel på inkluderende praksis er en lærer, der bevidst varierer sine undervisningsformer (fx bruger både visuelle, auditive og kropslige aktiviteter) og tilbyder opgaver på forskellige niveauer inden for samme emne. Dette giver flere elever mulighed for at deltage aktivt og føle sig kompetente.²

Håndtering af konflikter og forebyggelse af mobning

En uundgåelig del af det sociale liv i en klasse er konflikter. Skolen har et ansvar for at have klare strategier for, hvordan konflikter håndteres på en konstruktiv måde, og hvordan mobning forebygges og stoppes.1 Gode pædagogiske metoder til konflikthåndtering fokuserer på dialog, mægling (hvor en neutral voksen hjælper parterne med at finde en løsning), forståelse for de bagvedliggende behov og følelser (fx ved brug af “girafsprog”), og på at lære eleverne selv at håndtere uenigheder respektfuldt.36 At se fejl og konflikter som muligheder for læring er også en vigtig del af en sund klassekultur.8 Desuden er det afgørende, at de voksne er nærværende og griber ind, især i de mindre strukturerede situationer som frikvarterer, hvor mange konflikter opstår, og hvor nogle børn føler sig særligt udsatte eller ensomme.5

At implementere pædagogiske tilgange som fællesskabende didaktikker og inkluderende læringsmiljøer er dog mere komplekst end som så. Det kræver mere end blot gode intentioner fra den enkelte lærer. For at det skal lykkes i praksis og skabe en varig forandring, forudsætter det en systemisk tilgang på skoleniveau.² Der skal være klar ledelsesopbakning, afsatte ressourcer (til planlægning, samarbejde, efteruddannelse) og et fælles pædagogisk sprog og fundament på tværs af fag og årgange. Uden en fælles strategi risikerer indsatserne at blive sporadiske og afhængige af enkelte ildsjæle, hvilket ikke sikrer et stabilt og forudsigeligt inkluderende miljø for alle elever over tid. Som forælder kan du derfor med rette spørge ind til skolens overordnede strategi for trivsel og inklusion, og skolebestyrelsen spiller her en vigtig rolle i at fastsætte principper og føre tilsyn.¹

Derudover er der en reel spænding mellem det politiske og pædagogiske ideal om inklusion af alle børn i almenklassen ³⁴ og de praktiske realiteter i en mangfoldig klasse, hvor nogle elever har betydelige særlige behov (f.eks. ADHD, autisme, ordblindhed).⁹ Dette stiller enorme krav til lærerens evne til at differentiere undervisningen og til skolens støttesystemer (som Pædagogisk Psykologisk Rådgivning – PPR – og vejledere). Hvis ressourcerne og den specialpædagogiske støtte inden for almenmiljøet ikke følger med ambitionerne om inklusion, er der en risiko for, at hverken elever med særlige behov eller deres klassekammerater får det optimale udbytte, og at læreren presses urimeligt.¹² Vellykket inklusion kræver derfor ikke kun pædagogiske metoder, men også tilstrækkelige ressourcer, tæt tværfagligt samarbejde ³² og løbende kompetenceudvikling af personalet.⁴⁰ Som forælder er det vigtigt at kende dit barns ret til støtte, hvis det har særlige behov.³⁴

At navigere i klassens sociale univers

Klassens sociale liv er et komplekst mikrokosmos med egne normer, hierarkier og dynamikker. At forstå dette univers er første skridt til at kunne støtte dit barn i at navigere i det.

Venskabets mange facetter

Venskaber er hjørnestenen i de fleste børns sociale liv i skolen. Gode venner giver følelsesmæssig støtte, tryghed og en følelse af at høre til.5 Venskaber fungerer også som et vigtigt “værksted”, hvor børn øver sig på essentielle sociale færdigheder som empati, kompromis, konfliktløsning og loyalitet.27 Det er gennem samspillet med venner, at børn lærer at forstå andres perspektiver, håndtere uenigheder og opbygge tillidsfulde relationer. Venskabers karakter ændrer sig typisk med alderen. I de små klasser er venskaber ofte baseret på fælles leg og aktiviteter, mens de i de ældre klasser i højere grad bygger på fælles interesser, fortrolighed og gensidig støtte.41 Der kan også være forskelle på, hvad drenge og piger typisk vægter i deres venskaber, hvor drenge måske fokuserer mere på fælles aktiviteter, og piger mere på den tætte, fortrolige relation.41

Gruppedynamikker og social status – En realitet, der skal håndteres

Det er helt naturligt, at børn i en klasse danner undergrupper eller kliker, ofte baseret på fælles interesser, geografisk nærhed, køn eller social status.4 Popularitet og sociale hierarkier er en realitet i de fleste klasser. Selvom det kan være svært at acceptere som forælder, er det vigtigt at anerkende disse dynamikker for at kunne tale med dit barn om dem. Fokus bør dog altid ligge på at fremme en kultur af inklusion og respekt, hvor alle børn føler sig værdsat, uanset deres position i hierarkiet. Vær opmærksom på de uskrevne regler og normer, der kan opstå i en klasse. Nogle gange kan disse normer – f.eks. omkring tøj, musiksmag, eller hvad der er “sejt” at sige eller gøre – virke stærkt ekskluderende for de børn, der ikke passer ind.4

Almindelige sociale udfordringer, dit barn kan møde

Selv i velfungerende klasser vil de fleste børn på et eller andet tidspunkt opleve sociale udfordringer. Nogle af de mest almindelige er:

Ensomhed og Udenforskab: Følelsen af at stå udenfor fællesskabet er smertefuld og desværre ikke ualmindelig.¹³ Undersøgelser viser, at hvert fjerde barn i 5. og 8. klasse oplever en grad af ensomhed.¹⁴ Det kan være svært at opdage, da mange børn forsøger at skjule det af skam eller frygt for at være til besvær.¹³ Særligt frikvartererne kan være en pinefuld oplevelse for børn, der ikke har en fast gruppe at være sammen med, og mange oplever mangel på voksenstøtte i disse situationer.⁵
Præstationspres og Frygt for at Fejle: Mange børn oplever et stort pres for at præstere – både fagligt og socialt.³ De sammenligner sig med kammeraterne og kan udvikle en angst for ikke at være gode nok, kloge nok eller populære nok. Frygten for at sige noget forkert i timerne, lave fejl i opgaverne eller blive gjort til grin af kammeraterne kan være så hæmmende, at barnet holder op med at deltage aktivt.³
Konflikter: Uenigheder og konflikter er en naturlig del af samværet mellem børn.¹ Udfordringen ligger i, hvordan de håndteres. Hvis konflikter ikke bliver løst på en konstruktiv måde, kan de eskalere, skade relationer og forgifte stemningen i klassen.³⁶

Den Digitale Arena – En integreret del af det sociale liv

Vi kan ikke tale om børns sociale liv i dag uden at inkludere den digitale dimension. En stor del af kommunikationen, relationsdannelsen og de sociale dynamikker udspiller sig online via sociale medier, spil og chat-grupper.13 Dette åbner for nye muligheder, men også for nye udfordringer. Risikoen for digital eksklusion er reel – tænk f.eks. på smerten ved ikke at være med i klassens fælles chatgruppe, hvor aftaler laves, og interne jokes deles.13 Digital mobning, hvor krænkende beskeder, billeder eller rygter spredes online, er også en alvorlig trussel.25 En særlig udfordring ved den digitale arena er, at meget af det, der foregår, er usynligt for voksne. Konflikter og eksklusion kan fortsætte uden for skoletid og uden for lærernes og forældrenes umiddelbare synsfelt.13 Derfor er det afgørende, at både skolen og hjemmet arbejder aktivt med digital dannelse – ikke kun de tekniske aspekter, men i høj grad de sociale og etiske spilleregler for, hvordan man er en god kammerat online.13 Fælles aftaler i klassen om brug af digitale medier kan være en stor hjælp.

Den stigende digitalisering af børns sociale liv tilføjer et lag af kompleksitet til klassefællesskabet. De sociale hierarkier og eksklusionsmekanismer, vi kender fra den fysiske verden, kan blive forstærket eller antage nye former online. Den konstante eksponering for andres (ofte redigerede) liv på sociale medier kan desuden nære en usund sammenligningskultur og øge præstationspresset.²⁵ Alt dette foregår ofte uden direkte voksenopsyn. Det understreger behovet for en proaktiv indsats. Arbejdet med klassefællesskabet må inkludere den digitale dimension. Skolen bør, i samarbejde med forældrene, udvikle klare retningslinjer for digital kommunikation relateret til klassen og undervise i digital dannelse med fokus på etik og trivsel.¹³ Som forælder er det vigtigt at engagere sig nysgerrigt i sit barns digitale liv, tale åbent om online adfærd, risici og trivsel, og selv være en god digital rollemodel.

Samtidig er det værd at reflektere over den balance, der skal være mellem fællesskab og individualitet. Frygten for at “træde ved siden af” socialt, for at skille sig ud eller sige noget forkert, kan være stærk hos børn og unge.⁵ Presset for at passe ind i gruppens normer – hvad enten det gælder tøj, interesser eller meninger – kan i nogle tilfælde hæmme barnets lyst og mod til at udtrykke sin egen unikke personlighed. Mens et stærkt fællesskab er vigtigt, kan det utilsigtet føre til et konformitetspres, hvis der ikke samtidig er en aktiv anerkendelse og fejring af forskellighed. Et sundt og bæredygtigt fællesskab, som fremhævet i forskningen ¹, er netop et, der formår at rumme og værdsætte individuel forskellighed. Det kræver, at både forældre og skolepersonale bevidst arbejder for at skabe et psykologisk trygt rum, hvor børn tør være sig selv, udtrykke sig frit og begå fejl uden frygt for latterliggørelse eller social udstødelse. Dette indebærer aktivt at modellere tolerance, nysgerrighed over for andres perspektiver og en anerkendelse af, at der er mange måder at være “rigtig” på.

Når det sociale gør ondt: Støt dit barn gennem modgang

Selvom vi gør vores bedste for at skabe trygge fællesskaber, vil de fleste børn på et tidspunkt opleve sociale udfordringer, der gør ondt. Det kan være alt fra en enkeltstående konflikt, en periode med ensomhed, til mere vedvarende problemer som mobning eller eksklusion. Som forælder er det afgørende at kunne spotte tegnene på mistrivsel og vide, hvordan du bedst støtter dit barn.

Spot tegnene på, at dit barn ikke trives socialt

Børn viser ofte deres mistrivsel gennem ændringer i deres adfærd, snarere end ved direkte at sige, at de har det svært.43 Vær derfor opmærksom på forandringer i dit barns normale mønstre. Det kan være tegn som:

Følelsesmæssige ændringer: Mere tristhed, hyppigere vredesudbrud, øget irritabilitet, indesluttethed, eller at barnet pludselig virker mere bekymret eller angst end normalt.¹²
Fysiske symptomer: Klager over ondt i maven, hovedpine eller andre fysiske skavanker, især om morgenen før skole.¹² Ændringer i søvn- eller spisemønstre kan også være et signal.
Social tilbagetrækning: Barnet isolerer sig, vil ikke lege med kammerater, stopper til fritidsaktiviteter, eller undgår sociale arrangementer.¹³
Skolemodvilje: Stærk modvilje mod at komme i skole, pjækkeri, eller pludseligt fald i faglige præstationer.¹¹
Negativ selvopfattelse: Barnet taler nedsættende om sig selv, udtrykker følelser af skyld eller utilstrækkelighed, eller føler sig konstant misforstået.⁴³

Husk, at disse tegn kan være subtile, og at det er ændringen fra barnets normale adfærd, der er vigtig at lægge mærke til.⁴³

Den nødvendige, men svære samtale om det, der er svært

Når du har en bekymring, er næste skridt at tale med dit barn. Det kan være svært, især hvis barnet lukker i. Her er nogle råd til at gribe samtalen an:

Skab et trygt rum: Vælg et tidspunkt, hvor I har ro og tid sammen, f.eks. ved sengetid, på en gåtur eller under en hyggelig aktivitet.
Vær lyttende og rolig: Start med at udtrykke din observation på en omsorgsfuld måde: “Jeg har lagt mærke til, at du har virket lidt ked af det på det sidste. Er der noget, du har lyst til at fortælle mig om?”.¹⁰
Anerkend følelserne: Lyt uden at dømme eller straks komme med løsninger. Anerkend barnets følelser, selvom du måske ikke forstår dem fuldt ud: “Det lyder rigtig svært,” eller “Jeg kan godt forstå, du blev ked af det/vred.”.¹⁰ Undgå at bagatellisere (“Det skal du ikke tænke på”).
Vær tålmodig: Det er ikke sikkert, barnet åbner op med det samme. Vis, at du er der, og at du er klar til at lytte, når barnet er parat. Nogle gange hjælper det at lave noget sammen imens, så samtalen ikke føles så presset.³
Undgå forhør: Stil åbne spørgsmål (“Hvordan var det for dig?”) frem for lukkede ja/nej-spørgsmål eller ledende spørgsmål (“Blev du mobbet igen i dag?”).

Samarbejde med skolen – Fra bekymring til fælles handling

Hvis din bekymring vedrører skolen, er det afgørende at inddrage klasselæreren eller pædagogen.31 Del dine observationer fra hjemmet på en rolig og konstruktiv måde, og vær samtidig åben for at høre skolens perspektiv. Målet er at få et så fuldstændigt billede af situationen som muligt. Insister på, at I i fællesskab lægger en konkret plan for, hvordan dit barn kan støttes – både socialt og eventuelt fagligt. Hvad vil skolen gøre (f.eks. øget opsyn i frikvartererne, samtaler med involverede børn, pædagogiske tiltag i klassen)? Hvad kan I gøre derhjemme for at bakke op? Hvornår følger I op på planen?.29 Husk, at du som forælder har ret til at forvente, at skolen tager ansvar for dit barns trivsel og iværksætter relevante støtteforanstaltninger.29 Skolebestyrelsen fastsætter de overordnede principper for skole-hjem-samarbejdet og skolens trivselsarbejde.31

Eksempel: De sociale udfordringer ved ordblindhed

Et specifikt eksempel på, hvordan faglige udfordringer kan få sociale konsekvenser, ses hos børn med ordblindhed. Ordblindhed er en neurologisk betinget vanskelighed med at afkode bogstaver og lyde, som intet har med intelligens at gøre.47 Alligevel kan det have store sociale og følelsesmæssige omkostninger for barnet.12 Børn med ordblindhed kan føle sig anderledes, “dumme” eller utilstrækkelige, når de sammenligner sig med klassekammeraternes læse- og skrivefærdigheder. De kan udvikle angst for at læse højt, frygte at blive udstillet eller drillet, og deres selvtillid og selvværd kan få et alvorligt knæk.12 Dette kan føre til social isolation, undgåelse af skolearbejde og generel mistrivsel.12 Faktisk viser undersøgelser, at ordblinde børn og unge trives markant dårligere end deres jævnaldrende, og at denne forskel øges gennem skoletiden.17

Heldigvis kan meget gøres for at støtte barnet. Tidlig identifikation via test (typisk fra 3. klasse) er afgørende.⁴⁸ Åbenhed om ordblindheden – både i familien og i klassen – er vigtig for at aftabuisere det.⁵¹ Fokus bør rettes mod barnets mange andre styrker og talenter.⁴⁹ Brugen af kompenserende læse-skriveteknologi (LST) og adgang til materialer via f.eks. Nota (Nationalbibliotek for mennesker med læsevanskeligheder) kan gøre en enorm forskel fagligt og mindske frustrationerne.⁴⁰ Et tæt og konstruktivt samarbejde mellem hjem og skole om strategier, forventninger og støtte er helt essentielt.⁴⁰ Interessant nok viser forskning, at ordblinde børn fra ressourcestærke familier klarer sig markant bedre, hvilket indikerer, at den rette støtte og opbakning i høj grad kan kompensere for vanskelighederne.¹⁷ Organisationer som Ordblindeforeningen tilbyder værdifuld viden, rådgivning og netværk for både børn og forældre.⁴⁴

Når et barn har det svært socialt, er det afgørende at huske, at barnets egen oplevelse og fortælling er central. Voksnes observationer – både dine som forælder og lærernes – giver vigtige brikker til puslespillet, men de udgør ikke hele billedet.³ Børn kan have svært ved at sætte ord på komplekse følelser, eller de kan holde ting tilbage af skam, frygt eller loyalitet over for venner.³ Derfor er det en kerneopgave for de voksne at skabe et så tillidsfuldt og trygt rum, at barnet tør dele sin version – også de svære og måske knap så flatterende dele. Det kræver aktiv, fordomsfri lytning, tålmodighed og en oprigtig interesse i at forstå barnets oplevelse, ikke kun de objektive fakta.¹⁰ Effektiv støtte starter med at validere barnets følelser og perspektiv. Når hjem og skole deler denne forståelse af barnets indre verden, bliver samarbejdet langt stærkere.

Endelig handler støtte til børn i social modgang ikke kun om at løse det akutte problem. Det handler i lige så høj grad om at styrke barnets resiliens – dets psykiske modstandskraft og evne til at håndtere udfordringer og komme styrket igennem dem.²⁶ Social modgang kan få et barn til at føle sig magtesløst. Derfor er det vigtigt, at støtten også fokuserer på at give barnet handlemuligheder og en oplevelse af kontrol. Det kan være konkrete strategier til at løse konflikter ²⁷, hjælp til at sige fra på en god måde, eller fokus på de områder af livet, hvor barnet oplever succes og mestring, f.eks. i fritidsinteresser.⁴⁹ At opbygge selvværd, problemløsningsevner og troen på, at man kan påvirke sin egen situation, er afgørende for barnets evne til at klare fremtidige udfordringer. Det handler altså ikke kun om at fjerne forhindringer for barnet, men også om at give det redskaberne til selv at navigere i et socialt landskab, der uundgåeligt vil byde på bump på vejen. At lære barnet, at det er okay – og stærkt – at bede om hjælp, er også en vigtig del af at bygge resiliens.

Her kan I finde viden, råd og støtte i Danmark

Heldigvis står I ikke alene, hvis dit barn oplever sociale udfordringer, eller hvis I som forældre søger viden og redskaber til at støtte op om klassefællesskabet. Der findes en række organisationer, offentlige instanser og ressourcer i Danmark, som tilbyder hjælp og vejledning.

Nationale Organisationer og Rådgivninger:

Børns Vilkår: En central aktør med stor viden om børns trivsel. De tilbyder anonym rådgivning via BørneTelefonen (ring 116 111) og ForældreTelefonen. De udgiver løbende rapporter og analyser om emner som mobning, ensomhed og skoleliv.³ Deres rådgivning HØRT er målrettet unge.
Skole og Forældre: Landsorganisationen for skolebestyrelser og forældre i folkeskolen. De udgiver magasinet Skolebørn og har fokus på at styrke skole-hjem-samarbejdet, trivsel og fællesskab i klassen.¹
Red Barnet: Arbejder bredt med børns rettigheder og trivsel. Kendt for antimobbeprogrammet Fri for Mobberi og tilbyder også rådgivning om digitale udfordringer via SletDet.²⁵
Ordblindeforeningen: En uundværlig ressource for familier berørt af ordblindhed. Tilbyder vejledning, netværk, kurser, viden om rettigheder, hjælpemidler og arrangerer Ordblindecamps og har en ungdomsafdeling, Ordblind Ungdom.⁴⁴

Offentlige Ressourcer og Videnplatforme:

EMU – Danmarks Læringsportal (Børne- og Undervisningsministeriet): Indeholder omfattende viden for fagprofessionelle og forældre om bl.a. inkluderende læringsmiljøer, fællesskabende didaktikker, skole-hjem-samarbejde og regler for specialpædagogisk støtte.²
Sundhed.dk: Den offentlige sundhedsportal, hvor man bl.a. kan finde information om udviklingsforstyrrelser som ordblindhed (dysleksi), herunder tegn, udredning og behandlingsmuligheder.⁴⁴
VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd: Udarbejder forskningsbaserede rapporter og analyser om børns og unges liv, herunder trivsel, skolegang, sociale relationer og udsathed.¹⁴
Nota (Nationalbibliotek for mennesker med læsevanskeligheder): Giver gratis adgang til et stort udvalg af lydbøger, e-bøger og digitale undervisningsmaterialer for personer med dokumenteret læsehandicap, herunder ordblindhed.¹⁷
Ordblindhed.dk: En national portal samlet af flere ministerier, der formidler viden om ordblindhed og relevante støttemuligheder på tværs af uddannelses-, beskæftigelses- og socialområdet.⁴⁴

Skolens Interne Ressourcer – Dem tættest på:

Klasselæreren/Kontaktpædagogen: Altid den primære og første kontaktperson vedrørende dit barns trivsel og læring i klassen.
Læsevejleder/Inklusionsvejleder: Har specialiseret viden om f.eks. læsevanskeligheder eller inklusion og kan vejlede både lærere, elever og forældre.⁴⁰
Skoleledelsen: Har det overordnede ansvar for skolens pædagogiske linje, trivselsarbejde og ressourcefordeling.³⁴
PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning): Kommunens tilbud, som skolen kan inddrage ved mere komplekse eller vedvarende udfordringer. PPR kan tilbyde psykologisk og pædagogisk udredning, rådgivning og vejledning til skole og hjem.³²
Kontaktforældre/Trivselsgrupper: Forældrevalgte repræsentanter, der ofte spiller en rolle i at arrangere sociale aktiviteter og styrke forældresamarbejdet i klassen.⁷

Den store mængde af tilgængelige ressourcer og tilbud kan i sig selv virke overvældende. Hvor skal man starte? Hvem har ansvaret for hvad? Hvordan får man adgang til hjælpen? Det kan føles som lidt af en jungle at navigere i. Her spiller skolen, og især klasselæreren og eventuelle vejledere, en helt central rolle. De er ikke kun ansvarlige for undervisningen, men fungerer også som vigtige “gatekeepere” og vejvisere til det bredere støttesystem. Et godt og velfungerende skole-hjem-samarbejde ⁶ indebærer derfor også, at skolen aktivt hjælper dig som forælder med at finde vej til de rette ressourcer, når der er behov for det. Tøv derfor ikke med at spørge skolen til råds – de bør have overblikket eller vide, hvor de kan henvise dig hen for at få den rette hjælp til dit barn.

Konklusion:

At støtte et barns sociale liv i klassen er en af de vigtigste opgaver, vi som forældre og skole har. Et trygt og inkluderende klassefællesskab er ikke bare rart – det er fundamentalt for barnets trivsel, læring og udvikling af sociale kompetencer, der rækker langt ind i voksenlivet. Som vi har set, er der to hovedspor, vi kan følge for at styrke dette fundament: Dit aktive, empatiske engagement som forælder – hvor du agerer rollemodel, praktiserer “vensomhed” og støtter dit barn i at navigere socialt – og skolens ansvar for at skabe positive, inkluderende rammer gennem stærke relationer, gennemtænkt pædagogik og målrettet støtte til alle elever.

Den allerstørste forskel gøres dog, når disse to spor flettes sammen. Et tæt, tillidsfuldt og respektfuldt samarbejde mellem hjem og skole, hvor begge parter tager ansvar, deler viden og spiller hinanden gode, er nøglen til at skabe de bedste betingelser for børnenes sociale trivsel.¹ Det kræver åben kommunikation, gensidig nysgerrighed og en fælles forståelse af, at vi alle ønsker det bedste for børnene.

Selvom vejen mod et stærkt klassefællesskab kan byde på udfordringer – fra små konflikter og usikkerheder til mere alvorlige problemer som ensomhed eller eksklusion – er det vigtigt at huske, at der er mange måder at gribe ind og støtte på. Vær nysgerrig på dit barns oplevelser, vær tålmodig i processen, og vær proaktiv i samarbejdet med skolen og de andre forældre. Hver lille indsats for at bygge bro – mellem børn, mellem forældre og mellem hjem og skole – er en værdifuld investering i både dit eget barns og hele klassens trivsel.

Ved at bygge disse broer kan vi sammen skabe klassefællesskaber, hvor alle børn har mulighed for at føle sig set, hørt og værdsat – og dermed får de bedste forudsætninger for at blomstre, både fagligt og socialt.

Har du spørgsmål til artiklen?

Kom i gang med AI

Find artikler og guides der hjælper dig med at skrive bedre tekster med AI. Start her og bliv klogere på mulighederne.

Overblik