Mange børn græder eller holder fast i dig ved afleveringen, især når noget er nyt. Her får du et fast farvel, en færdig besked til pædagogen, ord du kan sige til barnet, og en plan for at følge op.
Aftal ét kort farvel, som I bruger hver dag, og hvem der tager imod barnet. Skriv til pædagogen dagen før, og spørg efter nogle dage, hvad der hjalp. Er du bekymret, eller begrænser angsten barnets hverdag, så tal med institutionen, sundhedsplejersken eller egen læge.
Hvad er separationsangst hos børn?
Separationsangst er uro eller angst, når barnet skal skilles fra en forælder eller en anden voksen, det er knyttet til. Ifølge Patienthåndbogen på sundhed.dk er angst ved adskillelse en naturlig del af barnets udvikling omkring 8–12 måneder. Den kan dukke op igen, når barnet skal noget nyt, fx starte i børnehave.
Sundhedsstyrelsens forældrebog Sunde børn beskriver, at et barn på 9–12 måneder kan græde, blot forælderen går ud af rummet, fordi barnet endnu ikke forstår, at forælderen kommer tilbage. Mange børn starter i vuggestue eller dagpleje netop i den periode.
Gråd ved afleveringen betyder altså ikke i sig selv, at noget er galt. Det, der hjælper, er en afsked, barnet kan genkende, og en voksen, der tager imod, når du er gået.
Almindelig uro eller angst, der fylder for meget?
Patienthåndbogen skelner mellem den almindelige angst ved adskillelse og lidelsen separationsangst. Ved lidelsen fortsætter angsten ud over den periode, hvor den hører til udviklingen, eller den begynder i en alder, hvor angst ved adskillelse ikke er almindelig. Den vurdering hører hjemme hos en læge og kan ikke laves ud fra en liste derhjemme.
Dine iagttagelser er til gengæld et godt grundlag for en samtale. Skriv ned, hvad du ser, og tag noterne med til pædagogen, sundhedsplejersken eller lægen:
- Hvornår: Kun ved afleveringen, eller også ved sengetid, hos bedsteforældre eller når du går ud af rummet?
- Efter afleveringen: Hvad fortæller pædagogen eller læreren om resten af dagen?
- Hverdagen: Påvirker uroen barnets leg, søvn eller muligheden for at komme afsted?
- Kroppen: Klager barnet over ondt i maven eller hovedet før afleveringen? Tag det alvorligt, og spørg lægen, hvis du er i tvivl om årsagen.
- Det, I har prøvet: Hvilken plan har I brugt, og hvad hjalp?
Er barnet sløjt eller har det feber, er det et andet spørgsmål. Se guiden til, om dit barn er rask nok til institution.
Sådan kan det se ud i forskellige aldre
Alderen er kun et udgangspunkt. Tag afsæt i dit eget barn og i det, pædagogen eller læreren ser i løbet af dagen.
Baby og vuggestuebarn (0–3 år)
Omkring 9–12 måneder bliver mange børn usikre over for mennesker, de ikke ser hver dag, og græder, når forælderen går. Sunde børn anbefaler at respektere barnets utryghed og tage roligt imod uroen. Derhjemme kan det hjælpe at tale til barnet, når du går ud af rummet, så det hører, at du stadig er der.
Før start i vuggestue eller dagpleje nævner bogen blandt andet at besøge stedet på forhånd, tale positivt om det, give plads til en fleksibel indkøring og holde fast i velkendte rutiner. Korte dage i starten kan hjælpe, hvis I har mulighed for det. Nogle børn har vænnet sig til det nye efter omkring 14 dage, mens andre har brug for længere tid.
Børnehavebarn (3–6 år)
Patienthåndbogen nævner starten i børnehave som et tidspunkt, hvor angsten kan vende tilbage. Et børnehavebarn kan ofte sætte ord på bekymringen: »Hvad hvis du ikke kommer?« Svar konkret og ens hver gang: hvem der henter, og efter hvilken del af dagen.
Brug dagens faste punkter frem for klokkeslæt, fx »efter frugten«. Tal om bekymringen aftenen før, når barnet er roligt, frem for at forhandle i døren om morgenen.
Skolebarn (6 år og op)
Hos skolebørn kan bekymringen handle om, at der sker forælderen noget, mens barnet er i skole. Patienthåndbogen anbefaler, at I aftaler med barnet, at læreren ved, hvad der er på færde, hvis angsten viser sig i skolen eller til fritidsaktiviteter.
Aftal, hvem barnet går hen til i SFO eller klassen om morgenen, og hvad det kan gøre, hvis bekymringen kommer i løbet af dagen. Står barnet foran at begynde i skole, finder du forberedelsen i guiden til skolestart. Begynder barnet at blive hjemme fra skole, så kontakt skolen tidligt, og læs guiden om skolevægring.
Planen for afleveringen: Noahs eksempel
Det fiktive eksempel handler om Noah på 2 år. Hans far, Jonas, afleverer ham i vuggestuen, hvor pædagogen Line tager imod. Tilpas navne, tider og ritual til jeres hverdag.
1. Aftal, hvem der gør hvad
Noahs afleveringsplan
Jonas: Pakker tasken med Noah aftenen før, afleverer kl. 7.45, siger farvel og går.
Line: Tager imod Noah ved døren og hjælper ham i gang med dagen.
Opfølgning: Jonas og Line taler sammen torsdag ved afhentningen om, hvad der har hjulpet.
Tøj, taske og morgenens rækkefølge kan I gøre klar aftenen før. En færdig morgenplan finder du i guiden til rutiner i hjemmet.
2. Gør farvellet kort og ens
- Hæng jakken op sammen, og sæt madkassen på plads.
- Se på akvariet sammen i et øjeblik – det samme hver dag.
- Sig de samme farvelord, giv et kram, og giv Noah til Line.
- Vink ved vinduet, og gå. Kom ikke tilbage for at trøste, når du først har sagt farvel.
Sig altid farvel, også hvis barnet er optaget af noget andet. Lister du dig væk, opdager barnet først bagefter, at du er gået. Patienthåndbogen råder forældre til at undgå at overbeskytte et barn med angst. Du kan godt anerkende, at det er svært, og samtidig holde fast i planen.
3. Beskeden til pædagogen
Jonas sender beskeden dagen før, fx i Aula:
Emne: Afleveringen af Noah i morgen
Hej Line
Noah har været meget ked af det ved afleveringen de sidste tre morgener. Fra i morgen vil vi bruge det samme farvel hver dag: Vi hænger jakken op, ser på akvariet sammen, og så giver jeg ham til dig og vinker ved vinduet. Jeg kommer kl. 7.45.
Kan du tage imod ham ved døren resten af ugen? Han har sin sutteklud i lommen, og han falder ofte til ro, når han må hjælpe med at dække bord til frugt.
Vil du sende mig en kort besked, når han er faldet til ro? Hvis han er ked af det længe, vil jeg gerne høre, hvad der hjalp, så vi kan bruge det i planen.
Jeg henter ham efter eftermiddagsfrugten, ca. kl. 15. Torsdag vil jeg gerne tale med dig et par minutter om, hvordan ugen er gået.
Venlig hilsen
Jonas (far til Noah)
4. Ordene til barnet
Hold sætningerne korte, og sig det samme hver dag. Sådan lyder det, når Jonas og Noah står i garderoben:
Jonas: Nu hænger vi jakken op. Så ser vi på fiskene, og så går far på arbejde.
Noah: Nej! Far blive!
Jonas: Du vil gerne have, at jeg bliver. Det er svært, når far går. Line er her og passer på dig.
Jonas: Jeg henter dig efter frugten. Kram. Farvel, skat – jeg vinker ved vinduet.
Line: Kom, Noah. Skal vi vinke til far sammen?
Et børnehavebarn kan tale med om planen aftenen før. Her taler Ida på 5 år med sin mor:
Ida: Jeg vil ikke i børnehave i morgen. Hvad hvis du glemmer at hente mig?
Mor: Du er bange for, at jeg ikke kommer. Det er mig, der henter dig i morgen, når I har spist eftermiddagsfrugt.
Ida: Men hvad hvis jeg bliver ked af det?
Mor: Så kan du gå hen til Ahmed. Han ved, at det nogle gange er svært om morgenen. Hvad skal vi lave, når jeg har hentet dig?
Ida: Bage boller.
Mor: Det gør vi. I morgen hænger vi jakken op, du viser mig din tegning, og så siger vi farvel ved døren.
Et skolebarn kan være med til at bestemme, hvordan farvellet skal foregå. Her er Oliver på 8 år og hans far på vej til SFO:
Oliver: Jeg har ondt i maven. Tænk hvis der sker dig noget.
Far: Det lyder, som om du er bekymret for mig. Jeg er på arbejde hele dagen og henter dig kl. 15.30.
Oliver: Hvad hvis jeg bliver bange i timen?
Far: Så siger du det til Susanne. Vi har aftalt med hende, at du kan gå hen til hende. Skal vi sige farvel ved lågen som i går?
Oliver: Ja. Men du skal vente, til jeg er gået ind.
Far: Aftale. Jeg venter, til du er inde, og så går jeg på arbejde.
Kommer mavepinen igen og igen, så nævn det for lægen.
5. Følg op
Torsdag spørger Jonas Line, da han henter Noah:
Opfølgning ved afhentningen
Hvordan gik det, efter jeg var gået? Hvor lang tid gik der, før Noah fandt ro, og hvad hjalp? Er der noget, vi skal gøre anderledes om morgenen?
Vælg én ændring ad gangen, fx at Line tager imod ved døren i stedet for på stuen. Om aftenen kan du spørge barnet: »Hvad var det bedste i dag?« og »Hvad var svært?« Bliver det ikke lettere, eller er du bekymret, så bed om en samtale med institutionen, og tag dine noter med.
Når afskeden også er svær for dig
Det er almindeligt, at det gør ondt at gå fra et barn, der græder. Du behøver ikke skjule følelsen, men prøv at gemme den til efter farvellet. Sunde børn anbefaler at tale positivt om dagtilbuddet, så jeres tillid kan smitte af på barnet.
Giv dig selv tid om morgenen, så du ikke har travlt ved døren. Har du brug for at tale med nogen om din egen bekymring, kan du ringe til Børns Vilkårs ForældreTelefon.
Hvornår skal I søge hjælp?
Du behøver ikke vente et bestemt antal uger. Tal med nogen, hvis du er bekymret, hvis angsten begrænser barnets leg, søvn eller muligheden for at komme afsted, eller hvis jeres plan ikke er nok. Patienthåndbogen siger det enkelt: Hvis det, I gør, ikke er nok, så søg professionel hjælp.
- Pædagogen, læreren eller lederen: Første sted at dele dine noter og aftale en fælles plan for afleveringen.
- Sundhedsplejersken: Ifølge borger.dk holder kommunens sundhedsplejersker og kommunallæger øje med børns psykiske sundhed og trivsel. Spørg i jeres kommune, hvordan I kontakter sundhedsplejen.
- Egen læge: Børn fra 0 til 5 år tilbydes syv gratis forebyggende helbredsundersøgelser hos egen læge, og der kan du også nævne afleveringerne. Du kan også bestille en almindelig tid. Lægen kan vurdere barnet og tale med jer om, hvad der skal ske.
- PPR: Kommunens Pædagogisk Psykologisk Rådgivning rådgiver dagtilbud, skoler og forældre, når der er bekymring for et barns trivsel, læring eller udvikling, ifølge KL. Spørg institutionen, skolen eller kommunen, hvordan I får kontakt.
- ForældreTelefonen: Børns Vilkår giver gratis og anonym børnefaglig rådgivning på 35 55 55 57, mandag–fredag og søndag kl. 9–21.
- BørneTelefonen: Større børn kan selv ringe gratis og anonymt til BørneTelefonen på 116 111 døgnet rundt eller bruge BørneChatten.
Gør beskeden til pædagogen klar
Brug Jonas' besked som skabelon, og skriv jeres egne aftaler ind. Med SkrivSikkert kan du få hjælp til stavning og formulering og få beskeden læst højt, før du sender den. SkrivSikkert findes som webplatform og som udvidelse til Chrome, og mange funktioner er gratis uden login.
Ofte stillede spørgsmål
Hvornår vokser separationsangst sig væk?
Der er ingen fast alder eller dato. Ifølge Patienthåndbogen er angst ved adskillelse en naturlig del af udviklingen omkring 8–12 måneder, og den kan komme igen, når barnet skal noget nyt, fx starte i børnehave. Tal med pædagogen, sundhedsplejersken eller egen læge, hvis du er bekymret, eller hvis angsten begrænser barnets hverdag.
Skal jeg liste mig væk, når barnet er optaget?
Nej. Sig kort farvel, også når barnet leger. Så ved barnet, hvad der sker, og pædagogen kan tage imod det. Brug de samme ord og det samme ritual hver dag, og gå, når du har sagt farvel.
Skal jeg tage barnet med hjem, når det græder?
Er barnet rask, så hold som udgangspunkt fast i afleveringen, og aftal med pædagogen, hvordan de tager imod og trøster. Patienthåndbogen råder til at undgå at overbeskytte et barn med angst. Er barnet sløjt eller har feber, er det en anden vurdering. Bliver afleveringerne ved med at være meget svære, så tal med institutionen om en fælles plan.
Hvad er forskellen på separationsangst og skolevægring?
Separationsangst handler om uro eller angst ved at blive skilt fra en forælder eller en anden nær voksen. Skolevægring handler om, at barnet ikke kommer i skole, fordi det mistrives, og der kan være flere årsager, fx angst, mobning eller faglige vanskeligheder. Begynder dit barn at blive hjemme fra skole, så kontakt skolen tidligt.
Hvad skal jeg skrive til pædagogen?
Skriv kort, hvad der er svært ved afleveringen, hvilket farvel I vil bruge, hvornår du kommer, og hvem du gerne vil have tager imod barnet. Nævn, hvad der plejer at trøste, og hvornår du henter. Bed om en kort besked, når barnet er faldet til ro, og aftal et tidspunkt til at følge op.
