Store og små bogstaver + forkortelser: Regler på dansk (2026)

Skal det hedde "Den Danske Ordbog" eller "Den danske ordbog"? Skriver man "Tirsdag" eller "tirsdag"? Og hvad med forkortelser — er det "bl.a." eller "bla."? Reglerne for store og små bogstaver på dansk er overraskende mange, og fejlene dukker op overalt: i e-mails, rapporter, ansøgninger og opslag på sociale medier. Denne guide giver dig det fulde overblik over reglerne, de vigtigste forkortelser og de hyppigste fejl.

Hvornår skriver man med stort bogstav på dansk?

Dansk bruger generelt færre store bogstaver end fx engelsk. Grundreglen er enkel: Man skriver med stort i starten af en sætning og ved egennavne. Men der er mange nuancer, og det er her, fejlene sker. Her er de vigtigste kategorier.

1. Egennavne (proprier)

Alle egennavne skrives med stort begyndelsesbogstav. Det gælder personnavne, firmanavne, institutionsnavne og navne på specifikke ting.

• Personnavne: Marie, Anders, H.C. Andersen
• Firmanavne: Novo Nordisk, Carlsberg, SkrivSikkert
• Institutioner: Folketinget, Dansk Sprognævn, Københavns Universitet
• Værker og titler: Matador, Den Danske Ordbog, Retskrivningsordbogen

Bemærk, at alle betydningsbærende ord i titler og navne skrives med stort — også adjektiver og substantiver midt i navnet: Den Danske Ordbog (ikke "Den danske ordbog"), Det Kongelige Teater.

2. Geografiske navne

Navne på lande, byer, verdensdele, have og bjerge skrives med stort.

• Lande: Danmark, Sverige, Frankrig
• Byer: København, Aarhus, Odense
• Verdensdele: Europa, Asien, Nordamerika
• Naturnavne: Vesterhavet, Himmelbjerget, Storebælt

Vær opmærksom på, at sammensatte stednavne kan have forskellige mønstre: Storebælt (ét ord), men Store Bælt (to ord) — begge former er korrekte ifølge Retskrivningsordbogen.

3. Nationaliteter og sprog — med småt!

Her begår mange fejl, fordi det er modsat engelsk. På dansk skrives nationaliteter, sprog og folkeslag med småt, når de bruges som adjektiver eller fællesnavne.

• Han er dansk (ikke "Dansk")
• Hun taler engelsk (ikke "Engelsk")
• En dansker (ikke "Dansker")
• Den franske revolution (ikke "Franske")

Men landenavnet selv skrives stadig med stort: Danmark, Frankrig, England.

4. Måneder og ugedage — med småt!

En af de allerhyppigste fejl på dansk. Måneder og ugedage skrives altid med småt — i modsætning til engelsk.

• Vi ses mandag (ikke "Mandag")
• Mødet er i januar (ikke "Januar")
• Hver onsdag holder vi møde
• Det sker til påske (ikke "Påske")

Det samme gælder højtider: jul, påske, pinse skrives med småt. Dog skrives Grundlovsdag med stort, fordi det er et egennavn.

5. Titler og stillingsbetegnelser

Titler skrives med småt, når de bruges som fællesnavne. De skrives kun med stort, når de indgår som en del af et egennavn eller en fast titel foran et navn.

• Småt: "Statsministeren holdt tale" (fællesnavn)
• Stort: "Statsminister Mette Frederiksen holdt tale" (del af egennavn/titel foran navn)
• Småt: "Hun er professor i lingvistik"
• Stort: "Professor Hansen udtalte sig"

6. Efter kolon

Hovedreglen er, at man skriver med småt efter kolon. Men der er undtagelser:

• Småt (hovedregel): "Hun havde kun ét ønske: ro og fred."
• Stort (hel sætning, der fremhæves): "Konklusionen er klar: Vi skal handle nu."
• Stort (i overskrifter): "SkrivSikkert: Den komplette guide"

Dansk Sprognævn anbefaler, at man er konsekvent i sit valg. Hvis du vælger stort efter kolon ved hele sætninger, så gør det konsekvent i hele teksten.

7. I overskrifter og titler

I dansk bruger vi ikke det engelske system, hvor hvert ord skrives med stort ("Title Case"). I stedet gælder de samme regler som i almindelig tekst — kun det første ord og egennavne skrives med stort.

• Korrekt: "Regler for store og små bogstaver på dansk"
• Forkert (engelsk stil): "Regler For Store Og Små Bogstaver På Dansk"

Undtagelsen er egentlige titler på værker, organisationer og institutioner, hvor alle betydningsbærende ord skrives med stort: Den Danske Ordbog, Det Kongelige Bibliotek.

Forkortelser på dansk: Regler og tegnsætning

Forkortelser er en konstant kilde til forvirring. Hvornår er der punktum? Hvornår bruges mellemrum? Her er de vigtigste regler ifølge Retskrivningsordbogen.

Forkortelser med punktum

Forkortelser, der er dannet ved at udelade bogstaver inde i eller til sidst i ordet, skrives med punktum. Punktummet markerer, at noget er udeladt.

Forkortelser uden punktum (initialer og akronymer)

Forkortelser der er dannet af forbogstaverne i hvert ord (initialer), skrives uden punktum. Det gælder også bogstavord (akronymer), der udtales som et ord.

• fx — for eksempel (Dansk Sprognævns foretrukne form)
• EU — Den Europæiske Union
• FN — De Forenede Nationer
• IT — informationsteknologi
• NATO — North Atlantic Treaty Organization
• GDPR — General Data Protection Regulation

fx vs. f.eks. — hvad er korrekt?

Begge former er korrekte. fx er den korte initialform, som Dansk Sprognævn anbefaler i moderne dansk. f.eks. er den traditionelle punktuerede form. Du vælger selv — men vær konsekvent i hele din tekst.

Sprognævnets anbefaling: Brug fx i hverdagstekster og f.eks. i formelle dokumenter, hvor du foretrækker den traditionelle stil.

Tegnsætning omkring forkortelser

Et vigtigt punkt, der skaber mange fejl: Hvad sker der, når en forkortelse med punktum står til sidst i en sætning?

• Punktum + punktum = ét punktum: "Vi sælger frugt, grønt, brød osv." (ikke "osv..")
• Punktum + komma: "Vi sælger bl.a. æbler, pærer og bananer." (kommaet falder væk foran bl.a., da der står punktum)
• Punktum + spørgsmålstegn: "Sælger I frugt, grønt osv.?" (spørgsmålstegnet tilføjes efter punktummet)
• Punktum + udråbstegn: "Husk frugt, grønt, brød osv.!" (udråbstegnet tilføjes efter punktummet)

De hyppigste fejl med store og små bogstaver

Her er en oversigt over de mest udbredte fejl, som vi ser dagligt i danske tekster — og den korrekte form.

Mange af disse fejl skyldes påvirkning fra engelsk, hvor måneder, ugedage, nationaliteter og sprog skrives med stort. På dansk gælder reglerne kun for egennavne — og hverken "mandag", "dansk" eller "januar" er egennavne.

De vigtigste forkortelser i dansk — komplet liste

Her er en samlet oversigt over de forkortelser, du oftest møder i dansk. Listen følger Retskrivningsordbogens anbefalinger.

Test dig selv: 5 øvelser

Kan du spotte fejlene? Prøv at finde den korrekte version, før du klikker på svaret.

1. "Vi holder møde Tirsdag den 4. Februar."

Korrekt: "Vi holder møde tirsdag den 4. februar." — Ugedage og måneder skrives med småt på dansk.

2. "Hun er Svensk og taler flydende Dansk."

Korrekt: "Hun er svensk og taler flydende dansk." — Nationaliteter og sprog skrives med småt.

3. "Vi tilbyder bla. korrektur, oversættelse og chat."

Korrekt: "Vi tilbyder bl.a. korrektur, oversættelse og chat." — Forkortelsen er bl.a. (med punktum efter hvert led), ikke bla.

4. "Læs mere om emnet i Den danske Ordbog."

Korrekt: "Læs mere om emnet i Den Danske Ordbog." — Det er et egennavn/titel, hvor alle betydningsbærende ord skrives med stort.

5. "Husk at medbringe pas, rejseforsikring osv.."

Korrekt: "Husk at medbringe pas, rejseforsikring osv." — Når en forkortelse med punktum afslutter en sætning, sættes kun ét punktum.

Tips til at undgå fejl i hverdagen

Selv erfarne skribenter begår fejl med store og små bogstaver, fordi vi dagligt læser engelsk, hvor reglerne er anderledes. Her er fire konkrete tips.

• Slå automatisk store bogstaver fra i din telefon og dit skriveprogram, hvis det retter "mandag" til "Mandag". Mange tastaturer har engelske sprogindstillinger som standard.
• Hold en liste over forkortelser — særligt hvis du skriver formelle tekster. Sørg for, at du bruger den korrekte form konsekvent.
• Brug en dansk stavekontrol som SkrivSikkert, der fanger fejl med store og små bogstaver på dansk — også dem, som Word og Google Docs overser.
• Tjek Retskrivningsordbogen ved tvivl. Den er gratis online på dsn.dk og giver klare svar på de fleste spørgsmål om stavning, forkortelser og tegnsætning.

Tommelfingerregel: Hvis du er i tvivl om et ord skal have stort, er svaret på dansk næsten altid: skriv med småt. Dansk er et "smallbogstavssprog" — kun egennavne og sætningsstart kræver stort.

Ofte stillede spørgsmål

Skriver man måneder og ugedage med stort eller småt på dansk?

På dansk skrives måneder og ugedage altid med småt: januar, februar, mandag, tirsdag. Det er modsat engelsk, hvor de skrives med stort. Det er en af de hyppigste fejl, fordi mange påvirkes af engelske regler.

Skal der punktum efter forkortelser som bl.a. og dvs.?

Ja, forkortelser der er dannet ved at udelade bogstaver inde i ordet, skrives med punktum efter hvert led: bl.a. (blandt andet), dvs. (det vil sige), jf. (jævnfør). Punktummet er en del af forkortelsen og markerer, at bogstaver er udeladt.

Skriver man nationaliteter med stort eller småt på dansk?

Substantiver (navneord) som "en dansker" skrives med småt. Adjektiver afledt af landenavne skrives også med småt: dansk, svensk, tysk. Men selve landenavnet skrives med stort: Danmark, Sverige, Tyskland.

Hvad er forskellen på fx og f.eks.?

Begge er korrekte forkortelser af "for eksempel". "Fx" er den korte initialform uden punktum, mens "f.eks." er den punktuerede forkortelsesform. Dansk Sprognævn anbefaler "fx" som den foretrukne form, men begge er accepterede. Vær konsekvent med dit valg i en tekst.

Skriver man med stort efter kolon?

Hovedreglen er, at man skriver med småt efter kolon. Men hvis det, der følger efter kolon, er en hel sætning (med subjekt og verbum), kan man vælge stort begyndelsesbogstav — særligt hvis sætningen fremhæves som selvstændig. I overskrifter og titler skrives der altid med stort efter kolon.