Store og små bogstaver: regler og forkortelser

Skriver du mandag eller Mandag? Hedder det fx eller f.eks.? Her får du reglerne, en oversigt over almindelige forkortelser og en kort besked, der bliver rettet trin for trin. Til sidst kan du prøve seks øvelser med forklaringer.

Store eller små bogstaver: hurtigt overblik

Se på ordet i hele sætningen. Mandag er korrekt i Mandag mødes vi, men ikke i Vi mødes Mandag. Tabellen viser forskellen med ord fra almindelige beskeder og opgaver.

Hovedreglerne findes i Retskrivningsordbogens § 11 om sætningsstart og tegn og § 12 om navne og små bogstaver.

Store og små bogstaver i navne og titler

Personer, steder og institutioner

Marie, Danmark, København, Vesterhavet og Storebælt er navne. I navne med flere ord får det første og de betydningsfulde ord normalt stort: Dansk Sprognævn og Københavns Universitet. Småord som og eller for får normalt ikke stort midt i navnet.

Skeln mellem navnet og en almindelig betegnelse: Jeg søger ind på Københavns Universitet, men Jeg søger ind på et universitet. Brug personens eller virksomhedens egen navneform, når du skriver et konkret navn.

Professor, direktør og andre stillinger

Skriv fx Jeg har talt med direktør Larsen. Jobtitlen er med lille, selvom efternavnet er med stort. I Direktør Larsen kommer senere skyldes det store D sætningsstarten. Særlige titulaturer som Deres Majestæt skrives med stort.

Bogtitler og overskrifter

I en almindelig overskrift får det første ord stort: Sådan planlægger du et møde. Ved bogtitler kan også de betydningsfulde ord få stort. En tænkt bog kan derfor hedde En rolig morgen eller En Rolig Morgen.

Se Sproget.dk's ordliste under bogtitler, firmaer og institutioner.

I, De, du og jeres

Til flere personer skriver du Kan I sende jeres svar? I er stort, men jeres er lille. Det lille i er et forholdsord: Svaret ligger i mappen. I høflig tiltale skrives De, Dem og Deres med stort. Det er ikke det samme som de, dem og deres, når du omtaler andre. Du, dig og din følger de almindelige regler om lille bogstav inde i sætningen.

Reglerne for tiltale og jobtitler står i § 13 om tiltaleord og titler.

Stort eller småt efter kolon?

Læs det, der følger efter kolonet. Kan det stå som en selvstændig sætning, begynder det med stort. Er det en opremsning eller en sætningsdel, bruges normalt lille:

• En helsætning: Beskeden er kort: Vi mødes kl. 10.
• En opremsning: Tag to ting med: papir og blyant.
• En sætningsdel: Vi har ét mål: at gøre brevet lettere at læse.

Et navn beholder sit store bogstav: Der kommer to deltagere: Anna og Maja. I overskrifter med en kort undertitel kan du vælge: Mødet: praktiske oplysninger eller Mødet: Praktiske oplysninger.

Skriv ikke et kolon oven i en indledende forklaring med dvs.: Vi mødes om en uge, dvs. på tirsdag. Her står et komma. Se § 52 om kolon og forklaringer.

Almindelige forkortelser på dansk

Her finder du 15 almindelige forkortelser med betydning og eksempler til beskeder, studie og arbejde. Når flere former står i samme række, kan du vælge mellem dem.

Ift. kan også skrives i forh. til, og ifm. kan skrives i forb. med. Forkortelsen if. for ifølge står i Retskrivningsordbogen. I en almindelig mail er det ofte lettere at læse det fulde ord ifølge.

Fx eller f.eks.?

Begge former betyder for eksempel og er lige korrekte. Fx har ikke forkortelsespunktum, mens f.eks. har to. Se Dansk Sprognævns svar om fx og f.eks..

Punktum, komma og mellemrum ved forkortelser

Dvs. har ét punktum, selvom udtrykket er det vil sige. Bl.a. har to, mens fx ikke har et forkortelsespunktum.

• Midt i sætningen: Vi tager bl.a. mapper med. Punktummet efter a afslutter forkortelsen, ikke sætningen. Derfor har mapper lille m.
• Sidst i sætningen: Vi tager mapper, papir osv. Ét punktum er nok. Skriv ikke osv..
• Før spørgsmålstegn: Har du mapper, papir osv.? Begge tegn skal med.
• Før et nødvendigt komma: Det koster 25 kr., og jeg betaler i dag. Punktummet i kr. fjerner ikke kommaet mellem de to helsætninger.
• Mellemrum: bl.a. og f.eks. skrives uden indvendige mellemrum. I på gr. af er de uforkortede ord adskilt med mellemrum.

Det følger af § 42 om forkortelsespunktum. Kommaet afhænger stadig af sætningens opbygning. Se også vores guide til dansk kommasætning.

It, IT, EU og måleenheder

Du kan skrive både it/IT, pc/PC, pdf/PDF, sms/SMS og tv/TV. Navnene EU og FN skrives med store bogstaver. Nato og NATO er begge mulige. Se § 14 om bogstaver i forkortelser.

Måleenheder som cm, km og kg har ikke forkortelsespunktum: Turen er 5 km lang. I Turen er 5 km. er punktummet et slutpunktum for hele sætningen. Liter kan skrives l eller L. Blandede former som pH og dB beholder deres bogstaver, også først i en sætning.

En mødebesked: før og efter

Maja skriver til sin studiegruppe om det næste møde. Beskeden har fire fejl med bogstaver og forkortelser.

Udkast med fire fejl

Rettet besked

1. Tirsdag → tirsdag: Ugedagen står inde i en sætning.
2. vi → Vi efter kolon: Vi skriver korte beskeder på dansk er en helsætning.
3. bla. → bl.a.: Forkortelsen af blandt andet har punktum efter begge forkortede led.
4. i → I i spørgsmålet: Maja taler direkte til flere personer. Det er ikke forholdsordet i.

Aarhus beholder stort A, fordi det er et navn. Ordene dansk og jeres står med småt inde i beskeden.

Test dig selv: seks øvelser med forklaringer

Ret store og små bogstaver samt punktummer i forkortelser. Lad resten af teksten stå. Der er også en sætning, som allerede er korrekt.

1–3: Bogstaver i hele sætninger

1. Vi mødes Onsdag i September.
2. På fredag taler vi med Professor Holm.
3. Kan i lægge papirerne i mappen?

4–6: Kolon og forkortelser

4. Planen er klar: vi sender invitationen.
5. Jeg medbringer fx to mapper.
6. Det koster 25 kr.. Har du 25 kr?

Tjek din egen besked før du sender

1. Sætningsstart: Brug stort i begyndelsen af hver ny sætning.
2. Navne og betegnelser: Skriv Anna og Aarhus med stort. Jobtitler, sprog og ugedage står normalt med småt inde i sætningen.
3. Forkortelser: Find formen i tabellen ovenfor, eller skriv ordene helt ud.

Vil du også arbejde med opbygningen, har vi skabeloner til professionelle mails. Er du i tvivl om ordtyperne, kan vores oversigt over ordklasser hjælpe dig videre.

Ofte stillede spørgsmål