Tegnsætning: regler og eksempler

Tegnsætning viser, hvor en tanke slutter, og hvordan resten hænger sammen. Her får du reglerne for de enkelte tegn, eksempler fra hverdagen og en færdig besked med rettelser forklaret.

Hvilket tegn skal du bruge?

Punktum og forkortelser

Punktum afslutter typisk en sætning, der fremsætter en oplysning. Det bruges også i visse forkortelser og efter ordenstal: kl., bl.a. og den 12. september.

Fx skrives uden punktum; f.eks. skrives med to. Små bogstaver betyder altså ikke automatisk, at en forkortelse skal have punktum. Også kg og cm er uden. EU og DR skrives normalt uden punktummer.

I den sidste sætning fungerer punktummet i osv. også som slutpunktum. Der skal ikke stå osv.. Et spørgsmålstegn kommer derimod stadig med: Har du købt papir, mapper osv.? Se Retskrivningsordbogens regler om forkortelsespunktum.

Overskrifter og lister

En almindelig overskrift afsluttes uden punktum: Plan for næste uge. En overskrift kan godt være et spørgsmål: Hvad skal vi nå? Er der flere sætninger i overskriften, kan et punktum adskille dem; det er slutpunktummet, der normalt udelades.

I en kort liste med enkelte ord kan du undlade slutpunktummer. I en liste med hele sætninger er punktum efter hvert punkt en enkel, konsekvent løsning:

I danske tal er decimaltegnet komma: 3,5. Store tal kan opdeles med punktum, fx 12.500, eller med mellemrum. Punktummet er ikke obligatorisk i alle tal. Sproget.dk viser de forskellige anvendelser.

Kolon og stort bogstav

Kolon peger frem mod noget, der forklarer eller uddyber det foregående. Det kan være en liste, en hel sætning eller direkte tale.

Skriv stort efter kolon, når der følger en helsætning. Derfor begynder Vi mødes på biblioteket med stort V. En sætningsdel begynder normalt med lille: Hun havde ét mål: at få opgaven færdig. Egennavne beholder deres store begyndelsesbogstav. I overskrifters undertitler er der desuden valgfrihed, fx Dansk: en praktisk guide eller Dansk: En praktisk guide.

En liste kræver ikke altid et varslende ord som følgende. En kort etiket virker også: Medbring: papir og blyant. Står forklaringen inde i sætningen, bruger du i stedet kommaer: Vores næste opgave, præsentationen, skal være klar tirsdag.

Når du allerede skriver nemlig, fx eller dvs. foran en tilføjet forklaring, bruger du komma: Medbring noget at skrive med, fx en blyant. Reglerne findes i Retskrivningsordbogens afsnit om kolon og Sproget.dk om store og små bogstaver.

Semikolon eller komma?

Semikolon forbinder forholdsvis selvstændige dele af teksten, især to helsætninger, som hører tæt sammen. Der fortsættes normalt med lille bogstav efter tegnet.

Alle tre muligheder kan bruges her. Punktum adskiller tydeligst; semikolon viser en tæt forbindelse. På dansk kan komma også forbinde helsætninger uden et bindeord. Sætningen med komma er derfor ikke automatisk forkert.

Semikolon er desuden nyttigt mellem grupper, som selv indeholder kommaer: Vi fordeler opgaverne sådan: Maja, tekst og overskrifter; Ali, billeder og billedtekster; Liv, layout og korrektur. Se reglerne for semikolon og komma mellem helsætninger.

Komma bruges også mellem led i en opremsning og efter en foranstillet ledsætning: Når teksten er klar, sender jeg den. Startkomma foran ledsætninger er valgfrit, men bruges konsekvent inden for samme tekst. Du finder flere eksempler i vores guide til kommaer og guide til startkomma og slutkomma.

Bindestreg og tankestreg

Bindestregen (-) binder orddele sammen. Den står fx i it-afdeling, EU-regler, 50-årsdag og dansk-svensk samarbejde. I læse- og skrivehjælp viser den, at ordet hjælp er fælles: læsehjælp og skrivehjælp.

Bindestregen bruges også i betydningen fra–til: åbent mandag-fredag kl. 9-17 og side 14-28. Ved særligt lange angivelser kan en tankestreg med mellemrum bruges, fx 24. december 2026 – 6. januar 2027. Se reglerne for bindestreg.

Tankestregen (–) markerer et indskud eller et skift. Den er længere end bindestregen og har mellemrum på begge sider, når den bruges i løbende tekst:

Du kan kopiere tankestregen herfra: –. Tastaturgenveje afhænger af program og tastatur. Se tankestregens anvendelser.

Citater og parenteser

Anførselstegn og direkte tale

Anførselstegn kaldes også citationstegn eller gåseøjne. Der er flere acceptable former, fx »tekst« og ”tekst”. Formen er primært typografi; brug samme type gennem teksten. Et citat inde i et citat kan have enkelte tegn: »Hun skrev ’på tirsdag’ i sin besked.« Se reglerne for anførselstegn.

Står hun sagde eller et tilsvarende anførende udtryk først, følger kolon. Står udtrykket bagefter, er der ikke kolon:

Ved replikker kan afsluttende punktum og komma stå enten før eller efter anførselstegnet. Begge disse former er korrekte: Hun sagde: »Jeg kommer.« og Hun sagde: »Jeg kommer«. I et citat inde i en anden sætning står sætningens punktum udenfor: Hun beskrev planen som »en god begyndelse«. Se reglerne for replikgengivelse.

Punktum efter parentesen

En parentes kan rumme en tilføjelse eller forklaring. Det afsluttende punktum står efter parentesen, også når parentesen rummer en hel selvstændig sætning:

Spørgsmåls- og udråbstegn følger det, de hører til: Kan du tage en kopi med (til Ali)? Hele sætningen er et spørgsmål. I Han tog den sidste kopi (igen!). hører udråbstegnet til indskuddet. Se reglerne for parenteser.

Spørgsmål og udråb

Et direkte spørgsmål slutter med spørgsmålstegn: Hvornår kommer du? En oplysning om et spørgsmål slutter normalt med punktum: Jeg spurgte, hvornår du kommer.

Udråbstegn kan vise en opfordring, en advarsel eller en følelse: Pas på! og Tak for hjælpen! Punktum giver ofte en roligere tone i en praktisk besked: Send filen inden kl. 12. Læs om spørgsmålstegn og udråbstegn.

En besked før og efter

I dette fiktive eksempel skriver Maja til sin studiegruppe om et møde.

Udkast

Rettet besked

1. Vi får stort V, fordi der følger en helsætning efter kolon.
2. Fx mister punktummet. Forkortelsen skrives uden.
3. Kolon efter tre ting indleder opremsningen: papir, blyanter og mapper.
4. Spørgsmålstegn viser, at Maja beder gruppen svare på tidspunktet.
5. Punktum efter parentesen afslutter sætningen.

Prøv seks korte opgaver

Vælg tegnet eller stavemåden. Nogle opgaver har mere end ét korrekt svar.

1. Medbring fx / fx. en mappe.
2. Forklaringen er enkel: bussen / Bussen kører ikke.
3. Hun havde ét ønske: at / At få fri.
4. Vi holder åbent kl. 9-17. Er bindestregen forkert?
5. Vælg en afslutning: Jeg har bestilt lokale 2 (ved trappen.) / Jeg har bestilt lokale 2 (ved trappen).
6. Jeg laver slides__ du skriver noterne. Kan der stå komma, semikolon eller punktum?

Brug tegnene i din egen tekst

Læs først efter afsluttede sætninger og spørgsmål. Se derefter på forkortelser, kolon og parenteser. Vores guide til korrekturlæsning giver en samlet arbejdsgang.

Med SkrivSikkerts skrivehjælp kan du arbejde med korrektur, omskrivning og forklaringer. Du kan også gå direkte til vores kommatjek.

Ofte stillede spørgsmål