Skriv de, når ordet er grundled: “De kommer i morgen”, og dem i fx “Jeg hjælper dem”. Her får du reglen, 15 eksempler og forklaringer på de svære tilfælde.
Prøv med vi eller os: “Vi kommer” bliver til “De kommer”. “Jeg hjælper os” bliver til “Jeg hjælper dem”. Ved de eller dem, der … kan du midlertidigt fjerne delen med der.
Grundreglen: de som grundled
De og dem er former af det samme personlige stedord. Grundleddet fortæller, hvem eller hvad sætningen siger noget om. Brug de, når stedordet er grundled.
De spiser frokost. De er grundled til spiser.
I morgen kommer de. Grundleddet kan også stå efter udsagnsordet.
De blev inviteret til mødet. De er stadig grundled, selvom andre stod for invitationen.
Brug dem, når stedordet fx er genstandsled, hensynsled eller står efter et forholdsord:
Jeg inviterede dem. Dem er genstandsled: dem, jeg inviterede.
Jeg sendte dem planen. Dem er hensynsled: modtagerne af planen. Planen er genstandsled.
Jeg gik hen til dem. Dem står efter forholdsordet til.
Se oversigten over formerne hos Sproget.dk: pronomener.
Brug vi og os som prøve
Skift de/dem ud med vi/os, og læs sætningen. Behold rækkefølgen af ordene.
“Kommer ___ i morgen?”
Du ville skrive “Kommer vi i morgen?” Derfor: “Kommer de i morgen?”
“Kan du ringe til ___?”
Du ville skrive “Kan du ringe til os?” Derfor: “Kan du ringe til dem?”
De eller dem, der …?
En ekstra sætning med der eller som kan gøre valget sværere. Se på den sætning, som de/dem indgår i, uden den ekstra beskrivelse:
De, der har booket, får en besked.
Uden beskrivelsen: “De får en besked.” De er grundled.
Vi skriver til dem, der har booket.
Uden beskrivelsen: “Vi skriver til dem.” Dem står efter til.
Jeg kender dem, som du arbejder med.
Uden beskrivelsen: “Jeg kender dem.” Dem er genstandsled.
Det er den fremgangsmåde, Dansk Sprognævn anbefaler til de, der og dem, der. Ordet der betyder ikke i sig selv, at du skal vælge de.
Til dem eller til de nye elever?
Begge dele er korrekte. I “til dem” står stedordet alene. I “til de nye elever” står de foran et tillægsord og et navneord. Det er en anden brug af de.
Send planen til dem.
Send planen til de nye elever.
Send planen til dem, der starter på mandag.
Det er dem — eller det er de også?
Når du udpeger nogle personer, skriver du fx “Det er dem, der har ringet”. I hovedsætningen er det grundled. Dem bliver ikke grundled, fordi der følger en sætning med der efter.
Det er dem, der har ringet.
Sætningen fortæller, hvem der ringede.
Vi er klar, og det er de også.
Den sidste del kan skrives “de er også klar”. Her er de grundled.
Valget afhænger altså af sætningen, ikke af om du skriver en sms eller en jobansøgning. Erik Hansens gennemgang af de og dem viser også, hvordan grundleddet kan stå efter udsagnsordet.
End dem eller end de?
“Vi er hurtigere end dem” er en naturlig sammenligning. Skriver du hele den sammenlignende sætning, bliver det “Vi er hurtigere, end de er”. Her er de grundled til er. Variation i sammenligninger er beskrevet af Dansk Sprognævn.
15 eksempler med forklaringer
| Sætning | Hvorfor? |
|---|---|
| De har travlt. | De er grundled. Prøv: Vi har travlt. |
| Kan du hjælpe dem? | Dem er genstandsled. Prøv: hjælpe os. |
| De kommer i morgen. | De er grundled til kommer. |
| Chefen sendte dem hjem. | Dem er genstandsled. Chefen er grundled. |
| Bogen er til dem. | Dem står efter forholdsordet til. |
| De ved det allerede. | De er grundled til ved. |
| Vi mødte dem i parken. | Dem er genstandsled. Prøv: Vi mødte os. |
| Det var dem, der ringede. | Dem udpeger personerne. Det er grundled i hovedsætningen. |
| De spurgte om vej. | De er grundled til spurgte. |
| Jeg har ikke set dem. | Dem er genstandsled. Prøv: set os. |
| De bor i Aalborg. | De er grundled til bor. |
| Han gav dem en chance. | Dem er hensynsled; en chance er genstandsled. |
| Mellem dem og os er der fred. | Dem står efter forholdsordet mellem. |
| De gik deres vej. | De er grundled til gik. |
| Vi savner dem. | Dem er genstandsled. Prøv: Vi savner os. |
En kort besked: før og efter
Maja skriver om deltagerne til et møde. Udkastet har tre fejl med de og dem.
Udkast med tre fejl
Hej Jonas
Dem kommer klokken ni. Jeg har sendt de planen og skrevet til de, der skal hjælpe. De nye deltagere møder ved indgangen.
Hilsen Maja
Rettet besked
Hej Jonas
De kommer klokken ni. Jeg har sendt dem planen og skrevet til dem, der skal hjælpe. De nye deltagere møder ved indgangen.
Hilsen Maja
- De kommer: De er grundled til kommer.
- Sendt dem planen: Dem er modtagerne, altså hensynsled.
- Til dem, der skal hjælpe: Uden beskrivelsen står der “skrevet til dem”.
“De nye deltagere” var allerede korrekt og er uændret.
Prøv selv: seks korte øvelser
Vælg de eller dem, og åbn svaret.
1. I morgen kommer ___ på besøg.
De. De er grundled, selvom det står efter kommer: “I morgen kommer de på besøg.”
2. ___ blev hentet ved stationen.
De. Sætningen er passiv, men de er stadig grundled: “De blev hentet ved stationen.”
3. Vi ringer til ___, der har meldt sig.
Dem. Fjern delen med der: “Vi ringer til dem.”
4. Det var ___, der sendte beskeden.
Dem. Det er grundled i hovedsætningen, mens dem udpeger personerne: “Det var dem, der sendte beskeden.”
5. Send materialet til ___ nye kolleger.
De. Her står de foran nye kolleger: “Send materialet til de nye kolleger.”
6. Vi er færdige, og det er ___ også.
De. Den sidste del betyder “de er også færdige”. De er grundled til er.
Tre andre forvekslinger med stedord
Hans eller sin?
“Peter tog sin jakke” betyder Peters egen jakke. “Peter tog hans jakke” henviser til en anden mands jakke. Når grundleddet er i flertal, bruges deres: “De tog deres jakker.” Se Sproget.dk’s vejledning om sin og hans.
Nogen eller nogle?
Forskellen handler om betydning, ikke blot ental og flertal. “Har du nogen spørgsmål?” spørger, om der overhovedet er spørgsmål. “Jeg har nogle spørgsmål” betyder, at der er et antal. Nogle kan også stå i et spørgsmål, fx “Må jeg låne nogle af dine bøger?” Se reglerne for nogen og nogle.
Der eller som?
“Manden, der bor ved siden af” og “Manden, som bor ved siden af” fungerer begge. I “Bogen, som jeg læste” kan som udelades, men ikke erstattes af der. Se Dansk Sprognævns svar om som og der.
Læs videre om ordklasser, almindelige grammatikfejl, danske stavefælder og kommasætning.
Prøv med din næste besked
SkrivSikkert tilbyder korrektur og skrivehjælp. Mange funktioner kan bruges gratis uden login.
Prøv gratisOfte stillede spørgsmål
Hvad er forskellen på de og dem?
De bruges som grundled: “De kommer.” Dem bruges fx som genstandsled, hensynsled og efter forholdsord: “Jeg hjælper dem”, “Jeg gav dem bogen” og “Vi taler med dem”.
Hedder det det er dem eller det er de?
Brug dem, når du udpeger personerne: “Det er dem, der har ringet.” De er korrekt i fx “Vi er klar, og det er de også”, hvor sidste del betyder “de er også klar”.
Hvornår bruger man dem i stedet for de?
Brug dem, når du fx hjælper dem, giver dem noget eller skriver til dem. Ved tvivl om de eller dem, der kan du fjerne delen med der: “Vi skriver til dem, der har booket” bliver til “Vi skriver til dem”.
