Visualisering: En øvelse før din næste opgave

Visualisering er at forestille sig en situation eller handling. Her får du en konkret øvelse til at gennemspille din næste opgave, finde de ord, du vil bruge, og forberede dig på en forhindring.

Hvad betyder visualisering?

Mental visualisering betyder, at du bevidst forestiller dig noget, som ikke foregår foran dig lige nu. Det kan være et sted, et ønsket resultat eller de handlinger, du vil udføre. I denne guide bruger vi det som en mental generalprøve: Du gennemgår en afgrænset situation, før du står i den.

Skal du give en status på et møde, kan du forestille dig at åbne dine noter, sige den første sætning og vise, hvad der stadig mangler. Du kan også gennemgå lyden af dine egne ord og pausen, hvor de andre får mulighed for at svare. Det behøver ikke ligne en skarp film.

Ordet bruges også om at vise data med diagrammer eller at tegne en idé. Her handler det om at forestille sig en handling, ikke om at lave en graf.

Øv vejen til resultatet

Der er forskel på at se et godt resultat for sig og at gennemgå, hvad man vil gøre. »Alle synes om mit oplæg« fortæller dig ikke, hvad du skal sige. »Jeg begynder med status, forklarer det manglende og beder om en aftale« giver dig en rækkefølge at øve.

I et studie af Pham og Taylor øvede universitetsstuderende sig mentalt i enten arbejdsprocessen, det ønskede resultat eller begge dele i dagene før en eksamen. Forskerne fandt fordele ved at forestille sig arbejdsprocessen. Studiet handlede om eksamensforberedelse over flere dage; det fastslår ikke en bestemt virkning af fire minutters øvelse før et møde.

Brug derfor øvelsen til noget, du kan undersøge konkret: Kan du begynde? Kender du rækkefølgen? Har du et svar, hvis du bliver spurgt om noget, du ikke ved? Hvis du først skal formulere selve målet, kan du bruge vores eksempler og skabelon til SMART-mål.

Gør situationen klar først

Vælg én kort sekvens frem for hele dit arbejdsliv eller en perfekt dag. Det kan være de første minutter af en præsentation, et spørgsmål til din underviser eller en besked, du skal forklare mundtligt.

• Rammen: Hvor og hvornår sker det, og hvem er med?
• Din handling: Hvad vil du selv sige eller gøre?
• De kendte fakta: Hvad ved du, og hvad mangler du at få svar på?

Find det dokument eller de stikord, du skal bruge. Vælg et sted, hvor du kan sidde eller stå uden at blive afbrudt. Du kan have øjnene åbne eller lukkede. Denne forberedelse ligger før de fire minutter nedenfor.

En øvelse på fire minutter

Fire minutter er en praktisk tidsramme til denne øvelse, ikke en dokumenteret optimal varighed. Læs trinene først, og brug mere tid, hvis du har brug for det. Øvelsen slutter med en note; selve opgaven udfører du bagefter.

De fem dele varer 30 + 30 + 90 + 60 + 30 sekunder, altså fire minutter. Hvis du stopper for at finde oplysninger, så gør det færdigt og vend tilbage til øvelsen. Du skal ikke opfinde et svar for at holde tiden.

Et fuldt eksempel: Amir giver status

I dette tænkte eksempel skal Amir give en kort status på morgendagens teammøde. Han har samlet kundesvarene, men mangler salgstallene. Derfor er den samlede konklusion foreløbig. Han vil forklare status og få afklaret, hvem der sender tallene, og hvornår oversigten skal være klar.

Amir behøver ikke forestille sig, at alle er enige, eller at han føler sig helt sikker. Han øver den del, han selv kan gøre: forklare, spørge, lytte og notere. En kollegas svar er stadig ukendt.

Hans færdige note til mødet

Den næste virkelige handling

Efter øvelsen lægger Amir noten i sit mødedokument. Han skriver til Lea, som har adgang til salgstallene, uden at antage, at hun kan levere dem på et bestemt tidspunkt:

Det er beskeden og den efterfølgende aftale, der kan skaffe oplysningerne. Den mentale gennemgang har gjort det tydeligt, hvad han mangler, og hvilke ord han vil bruge.

Lav din egen korte drejebog

Kopiér felterne, og udfyld dem for den samme situation. Skriv den første sætning helt ud. Den skal kunne siges, ikke bare beskrive en ambition som »Jeg taler tydeligt«.

Gør forhindringen konkret. »Hvis det går dårligt« er svært at svare på. »Hvis jeg mister tråden, holder jeg en pause og finder næste punkt i min note« er noget, du kan gennemspille. Vælg én forhindring frem for at øve alle tænkelige problemer.

Hvis du mangler billeder eller oplysninger

Hvis mentale billeder ikke er nyttige for dig, kan du skrive rækkefølgen eller sige åbningssætningen højt. Brug noten som forberedelse uden at bedømme, hvor levende et billede du kan skabe. Det afgørende for denne opgave er, at du har ord og handlinger at arbejde videre med.

Opdager du et hul undervejs, så lad det afgøre næste skridt:

• Du mangler et tal: Skriv, hvem du spørger, og markér konklusionen som foreløbig.
• Du kender ikke et fagbegreb: Find forklaringen, og formulér derefter din sætning igen.
• Du ved ikke, om andre kan acceptere planen: Øv spørgsmålet og en afklaring, ikke deres tilsagn.
• Opgaven er for stor: Øv kun starten eller én overgang mellem to dele.

Det er mere brugbart at opdage en manglende oplysning nu end at forestille sig, at den allerede er på plads.

Afprøv ordene og følg op

Sig åbningen højt, åbn det dokument, du vil bruge, eller prøv overgangen til næste punkt. Det er en særskilt afprøvning efter de fire minutter. Hvis sætningen er for lang at sige, så del den op uden at fjerne nødvendige oplysninger.

Efter den rigtige situation kan du notere tre ting: Hvad fik du sagt eller gjort? Hvor ændrede forløbet sig? Hvad vil du øve næste gang? Vurdér handlingen, ikke om din forestilling blev opfyldt i alle detaljer.

For Amir kan opfølgningen være: »Jeg fik forklaret, at tallene manglede. Vi aftalte endnu ikke en leveringsfrist. Jeg skal følge op med Lea.« Det er en konkret status, også selvom opgaven ikke er afsluttet.

Ofte stillede spørgsmål