Et SMART-mål beskriver, hvad du vil opnå, hvordan du vil måle det, og hvornår det skal være nået. Her får du fem trin, gennemarbejdede eksempler og en skabelon til dit eget mål.
Forestil dig, at fristen er nået. Hvad skal du kunne vise: en færdig tekst, en opgave løst uden hjælp eller et bestemt beløb? Skriv det ned, og planlæg derefter arbejdet.
Hvad står SMART for?
SMART er en tjekliste til at gøre et mål tydeligt. Her bruger vi denne version, som også indgår i CDC's vejledning om læringsmål:
| Bogstav | Det skal du afklare |
|---|---|
| S · Specifikt | Hvad vil du helt konkret opnå? Afgræns opgaven og resultatet. |
| M · Målbart | Hvad viser, at du er nået i mål? Brug et tal eller tydelige kriterier, som kan kontrolleres. |
| A · Opnåeligt | Kan det lade sig gøre med din tid, dine færdigheder og den hjælp, du har? A står for det engelske achievable. |
| R · Relevant | Hvorfor er målet værd at arbejde på? Knyt det til et konkret behov. |
| T · Tidsbestemt | Hvornår skal resultatet være klar? Sæt en dato eller en afgrænset periode. |
Der findes flere udgaver. I George T. Dorans oprindelige artikel fra 1981, side 35–36 handler A om, hvem der har ansvaret, og R om realisme. A som opnåeligt og R som relevant er altså en senere variant. Brug samme betydning hele vejen gennem din plan, så du får vurderet både ressourcer og formål.
Sådan skriver du dit mål i fem trin
1. Afgræns det, du vil kunne eller have færdigt
Start med dit ønske, men gør derefter opgaven præcis. »Jeg vil blive bedre til at skrive« kan betyde kortere mails, færre stavefejl eller mere overskuelige noter. Vælg den forbedring, du har brug for nu.
Skeln mellem en aktivitet og dens resultat. At deltage i et kursus er en aktivitet. At kunne lave et bestemt regneark bagefter er et resultat, du kan afprøve.
2. Beskriv, hvad der tæller som et godt resultat
Et antal er ikke altid nok. »Skrive fem tekster« siger noget om mængden, men ikke om kvaliteten. Tilføj de krav, der gør teksterne brugbare: Hvilke oplysninger skal med? Hvem skal kunne forstå dem? Hvordan kontrollerer du det?
Notér også dit udgangspunkt. Hvis du vil forbedre en færdighed, så gem en første prøve. Ellers kan du senere vise, at du har nået en standard, men ikke nødvendigvis hvor meget du har forbedret dig.
3. Regn på tid og hjælp
Sæt arbejdet ind i din faktiske kalender. To gange 25 minutter om ugen i fire uger giver 200 minutter i alt. Skal du både lære en metode, øve dig og få feedback, skal alle tre dele kunne være der.
Hvis målet kræver hjælp fra andre, så aftal den først. En kollega eller lærer bliver ikke tilgængelig, bare fordi vedkommende står i din plan. Justér omfang eller frist, hvis du mangler tid, adgang eller støtte.
4. Skriv, hvorfor målet er relevant
Fuldfør sætningen: »Det er nyttigt for mig, fordi …«. For eksempel: »Jeg vil kunne bruge mine resuméer til at genfinde stoffets vigtigste pointer før undervisningen.« Det er mere konkret end »fordi jeg gerne vil udvikle mig«.
Hvis du endnu ikke har valgt mellem flere projekter, kan du bruge en prioriteringsmatrix til at sammenligne dem. SMART kommer ind, når du skal beskrive det mål, du vil arbejde hen imod.
5. Sæt slutdato og første kontrol
Vælg en dato, hvor du vil afprøve eller kontrollere resultatet. Sæt også en tidligere dato til at se, om planen holder. Ved den første kontrol skal du kunne ændre noget, mens der stadig er tid tilbage.
Et komplet eksempel: Skriv bedre resuméer
I dette tænkte eksempel vil Julie have mere brugbare læsenoter. Hendes første øvelsesresumé er 230 ord langt og mangler én af tekstens tre hovedpointer. Hun har aftalt med sin underviser at få øvelsestekster med en oversigt over hovedpointerne, som hun kan sammenligne med bagefter.
Fra et ønske til et mål
Før: »Jeg vil blive bedre til at tage noter.«
Efter: »Senest 30. oktober vil jeg kunne skrive et resumé på 100–150 ord af hver af tre nye øvelsestekster på 400–600 ord. Hvert resumé skal gengive tekstens tre hovedpointer med egne ord uden at tilføje oplysninger, som ikke står i teksten. Jeg skriver først og sammenligner derefter med underviserens oversigt.«
Plan: Julie har afsat to gange 25 minutter om ugen i fire uger. Hun bruger almindelig skrivestøtte undervejs og samme hjælpemidler ved den afsluttende prøve.
Formål: Resuméerne skal gøre hendes læsenoter korte nok til at genlæse og præcise nok til at bruge i undervisningen.
Målet er specifikt, fordi det handler om resuméer af afgrænsede tekster. Det er målbart gennem ordantal, hovedpointer og indholdstjek. Opnåeligheden vurderes ud fra første prøve, de 200 minutter og de aftalte materialer. Relevansen er de brugbare læsenoter, og tidsgrænsen er 30. oktober.
Tre tekster er valgt til denne øvelse. Det er ikke et generelt krav til SMART-mål. Julie tester flere tekster for at undgå, at én særlig let tekst alene afgør, om hun er i mål.
| Periode | Arbejde og kontrol |
|---|---|
| Uge 1 | Brug den første prøve til at finde problemet. Markér hovedpointer i en øvelsestekst, og skriv et nyt resumé. Gem begge versioner. |
| Uge 2 | Øv på to andre tekster. Tjek ordantal og alle tre hovedpointer. Efter ugens anden session: Kan opgaverne rummes på den afsatte tid? |
| Uge 3 | Arbejd med det, kontrollen viste. Mangler en hovedpointe, så markér pointerne før skrivning. Er resuméet for langt, så fjern gentagelser og detaljer frem for hovedpointer. |
| Uge 4 | Fordel de tre nye prøvetekster over de to sessioner. Skriv uden at se oversigterne først. Kontrollér hvert resumé og notér resultatet senest 30. oktober. |
En enkel linje til opfølgning
»Tekst 2: 138 ord. To af tre hovedpointer med. Ingen tilføjede oplysninger. Næste gang: Skriv de tre hovedpointer som stikord, før jeg laver resuméet.«
Ordgrænsen er overholdt, men dette resumé opfylder endnu ikke hele målet. Den manglende hovedpointe viser, hvad næste øvelse skal handle om.
Flere eksempler på SMART-mål
Eksemplerne nedenfor viser forskellige måder at gøre et mål kontrollerbart på. Tilpas datoer og omfang til dit eget udgangspunkt.
Arbejde: En tydelig overdragelse
Før: »Jeg vil kommunikere bedre med min kollega.«
Mål: »I de næste tre fredage sender jeg inden kl. 14 en overdragelse for mine to aktive sager. Begge sager skal have status, næste handling, ansvarlig person og frist eller en tydelig besked om, at fristen ikke er aftalt.«
Rammer og kontrol: Afsæt 15 minutter hver fredag. Aftal med kollegaen, at formatet passer til overtagelsen. Tjek de fire oplysninger i hver sag, og gem de tre overdragelser. Formålet er, at kollegaen kan se, hvad der skal ske, når du ikke er der.
Læring: Brug et kursus i praksis
Før: »Jeg vil lære Excel.«
Mål: »Inden 1. december kan jeg uden trinvejledningen lave en pivottabel fra en øvefil, vise omsætning pr. region og filtrere på måned. Jeg tester det på to nye øvefiler; totalerne skal stemme med facit.«
Rammer og kontrol: Personen i eksemplet kender allerede almindelige tabeller og har adgang til kurset og øvefilerne. Planen er seks sessioner på 30 minutter over tre uger med en første test efter uge 1. Formålet er at kunne samle månedens salgstal, ikke bare at få set kursusvideoerne.
Privat: Spar op til et bestemt køb
Før: »Jeg vil spare flere penge op.«
Mål: »Jeg vil have lagt 10.000 kr. til side til en computer senest 31. januar. Fra en startsaldo på 0 kr. overfører jeg 2.500 kr. den 1. oktober, 1. november, 1. december og 1. januar.«
Rammer og kontrol: Fire overførsler på 2.500 kr. giver 10.000 kr. uden at medregne renter. Eksemplet forudsætter, at der faktisk er 2.500 kr. til rådighed hver måned, og at pengene ikke bruges undervejs. Tjek saldoen efter hver overførsel. Hvis beløbet ikke passer i budgettet, skal købsrammen eller slutdatoen ændres.
Kopiér skabelonen til dit eget mål
Mit SMART-mål
S · Specifikt: Jeg vil kunne eller have færdiggjort …
M · Målbart: Jeg er i mål, når … Det kontrollerer jeg ved at … Mit udgangspunkt er …
A · Opnåeligt: Jeg har denne tid, disse materialer og denne aftalte hjælp …
R · Relevant: Det er nyttigt for mig, fordi …
T · Tidsbestemt: Resultatet skal være klar … Jeg følger første gang op …
Første handling: På … gør jeg …
Læs planen igennem, som om en anden skulle bruge den. Kan personen se, hvad »færdig« betyder, uden at spørge dig? Behold de nødvendige detaljer, også hvis målet fylder mere end én sætning.
Få dit mål tydeligt ned på skrift
Brug SkrivSikkert til at formulere din plan, rette sproget og gøre teksten let at læse. Du kan arbejde på webplatformen eller bruge browserudvidelsen, og mange funktioner er gratis uden login. Se også videoerne om funktionerne.
Prøv gratisNår planen ikke holder: Justér det konkrete problem
Ved din opfølgning sammenligner du det planlagte med det, du faktisk har lavet. Skeln mellem for lidt tid, manglende hjælp og en opgave, der er sværere end forventet. De kræver forskellige ændringer.
Eksempel på en justeret plan
Julie mister den ene øvesession i uge 2. Hun skriver i sin plan: »Jeg har øvet 25 af de planlagte 50 minutter. Jeg kan ikke finde den manglende tid denne uge. Jeg flytter slutprøven fra 30. oktober til 6. november og bruger de to ekstra sessioner til øvelse og kontrol.«
Hun beholder kravene til resuméerne og ændrer datoen åbent. Hvis datoen lå fast, skulle hun i stedet afklare ekstra tid eller et mindre omfang. Hun kan ikke kalde det oprindelige mål nået ved bagefter at fjerne en manglende hovedpointe fra kravene.
Et lavere tidsforbrug er heller ikke altid en forbedring. Hvis du skriver hurtigere, men udelader nødvendige oplysninger, er resultatet ikke blevet bedre. Følg både mængde og de kvalitetskrav, der er relevante for dit mål.
Når målet og planen er på plads, kan Eisenhower-metoden hjælpe med at placere arbejdet blandt dagens øvrige opgaver.
Ofte stillede spørgsmål om SMART-mål
Hvad står A og R for i SMART?
I denne guide står A for opnåeligt, fra det engelske achievable, og R for relevant. A handler om tid, færdigheder og ressourcer; R handler om formålet. Der findes andre versioner, så aftal betydningen, hvis I bruger modellen sammen.
Skal et SMART-mål altid indeholde et tal?
Nej. Du kan også bruge tydelige, kontrollerbare krav: For eksempel skal en overdragelse indeholde status, næste handling, ansvarlig person og frist eller besked om en uafklaret frist. Et tal kan vise mængden, men siger ikke alene noget om kvaliteten.
Hvor mange SMART-mål skal jeg have ad gangen?
Vælg et antal, du faktisk har tid til at arbejde med og følge op på. Regn først på den samlede tid og dine øvrige forpligtelser. Hvis du mangler overblik, kan du begynde med ét mål og vurdere pladsen til flere ved næste opfølgning.
Hvad gør jeg, hvis resultatet afhænger af andre?
Skriv både det ønskede resultat og den del, du selv kan gennemføre. Du kan eksempelvis planlægge at sende et færdigt forslag inden en dato, men en kundes accept afhænger også af kunden. Aftal nødvendige bidrag fra andre, og notér, hvad du gør, hvis de udebliver.
Kan jeg ændre mit SMART-mål undervejs?
Ja. Notér, hvad der ændres, hvorfor, og hvornår du følger op igen. Behold den oprindelige formulering, så forskellen er synlig. En ny deadline eller et mindre omfang kan gøre planen brugbar, men betyder ikke, at det oprindelige mål er nået.
