Folkeskoleprøver 2026: Ny struktur med 6 prøver i stedet for 8

Folkeskoleprøverne har fået en ny struktur i 2026. Antallet af obligatoriske prøver er reduceret fra 8 til 6 — mundtlig engelsk er ikke længere obligatorisk, idrætseksamen er fjernet, og alle skriftlige udtræksprøver er afskaffet. Her er alt, hvad elever og forældre skal vide.

Den nye prøvestruktur: 6 i stedet for 8

Med det brede folkeskoleforlig, der blev vedtaget i slutningen af 2025, er antallet af obligatoriske prøver i 9. klasse reduceret markant. Hvor elever tidligere skulle op til 8 prøver — 5 bundne og 3 udtræksprøver — er det nu skåret ned til 6 i alt: 5 bundne prøver og 1 udtræksprøve.

Formålet er klart: Mindre prøvepres, mere tid til undervisning og en mere fokuseret afslutning på folkeskolen. Men ændringen betyder også, at hver enkelt prøve vejer tungere på det samlede eksamensbevis. Det er derfor vigtigt, at både elever og forældre forstår den nye struktur.

De 5 bundne prøver

Alle elever i 9. klasse skal op til følgende 5 prøver — uden undtagelse:

• Dansk mundtlig — en individuel mundtlig prøve baseret på et fordybelsesområde, som eleven har arbejdet med i undervisningen. Prøven varer ca. 25 minutter inkl. votering.
• Dansk skriftlig — en skriftlig prøve, der tester elevens evne til at skrive en sammenhængende tekst. Prøven varer 5 timer og omfatter opgavetyper som essay, analyse og argumentation.
• Matematik skriftlig — en todelt skriftlig prøve med en del uden hjælpemidler (1 time) og en del med hjælpemidler (3 timer). Tester alt fra grundlæggende regning til problemløsning og matematisk modellering.
• Fællesprøve i naturfag (mundtlig) — en samlet mundtlig prøve, der dækker fysik/kemi, biologi og geografi. Eleven arbejder med et tværfagligt naturfagligt emne og bedømmes af et censorpar. Denne prøve er ny i sin nuværende form og erstatter de tidligere separate udtræksprøver i naturfagene.
• Praktisk/musisk valgfag (mundtlig) — en mundtlig prøve i det valgfag, eleven har valgt, f.eks. håndværk og design, billedkunst, musik eller madkundskab. Prøven har fokus på praktiske færdigheder og elevens evne til at reflektere over processen.

1 udtræksprøve

Ud over de 5 bundne prøver skal hver elev op til 1 udtræksprøve, som trækkes tilfældigt fra følgende pulje:

• Engelsk (mundtlig)
• Tysk eller fransk (mundtlig)
• Historie (mundtlig)
• Samfundsfag (mundtlig)
• Kristendomskundskab (mundtlig)
• Matematik mundtlig

Det er skolen, der foretager udtrækket, og eleven får først besked om, hvilket fag der er udtrukket, et par uger før prøveperioden starter. Det betyder, at elever i princippet skal forberede sig på alle fag i puljen — selvom de kun skal op i ét af dem.

Hvad er fjernet?

Den nye prøvestruktur er resultatet af en politisk beslutning om at reducere prøvepresset på folkeskolens ældste elever. Tre væsentlige ændringer skiller sig ud.

Mundtlig engelsk er ikke længere obligatorisk

Den mest omdiskuterede ændring er, at mundtlig engelsk ikke længere er en bunden prøve. Faget er rykket over i udtrækspuljen, hvilket betyder, at nogle elever slet ikke vil komme til mundtlig eksamen i engelsk. Kritikere har påpeget, at dette sender et forkert signal i en tid, hvor engelskkundskaber er vigtigere end nogensinde. Tilhængere argumenterer for, at den daglige undervisning i engelsk stadig sikrer fagligheden, og at prøven i sig selv ikke er afgørende for elevernes sproglige niveau.

I praksis betyder det, at din karakter i mundtlig engelsk på eksamensbeviset enten vil være en prøvekarakter (hvis du bliver udtrukket) eller en standpunktskarakter (hvis du ikke bliver det).

Idrætseksamen er fjernet

Den praktiske idrætsprøve, som blev indført med folkeskolereformen i 2014, er afskaffet. Prøven var kontroversiel fra starten — den var svær at standardisere, og mange skoler oplevede den som en administrativ byrde. Elevernes idrætsfaglighed vurderes fremover udelukkende gennem en standpunktskarakter.

Alle skriftlige udtræksprøver er afskaffet

Tidligere kunne elever blive udtrukket til skriftlige prøver i fag som fysik/kemi, biologi, geografi, engelsk, tysk og fransk. Alle disse skriftlige udtræksprøver er nu fjernet. De resterende udtræksprøver er udelukkende mundtlige. Det reducerer den samlede prøvebyrde markant og giver skolerne mere fleksibilitet i tilrettelæggelsen af prøveperioden.

Baggrunden: Folkeskoleforliget

Ændringerne udspringer af det brede politiske folkeskoleforlig, der blev indgået i december 2025. Forliget havde tre overordnede mål for prøverne:

• Reducere prøvepres: Forskning og evalueringer har vist, at det høje antal prøver skabte stress og angst hos mange elever — uden nødvendigvis at forbedre den faglige kvalitet. Læs mere om strategier mod eksamensangst.
• Frigive tid til undervisning: Prøveperioden beslaglagde i praksis op til 6 uger af skoleåret. Med færre prøver kan skolerne bruge mere tid på reel undervisning.
• Forenkle administrationen: Færre prøver, færre censorer, færre logistiske udfordringer — især for de mindre skoler.

Vil du have det fulde overblik over alle ændringer i folkeskoleforliget, kan du læse vores dybdegående artikel om folkeskolereformen 2026.

Vigtige datoer 2026

Her er de præcise datoer for folkeskoleprøverne i 2026. Sæt dem i kalenderen allerede nu.

Vigtigt: Den 12. juni 2026 er undtaget fra mundtlige prøver, da der afholdes gymnasiale optagelsesprøver den dag. Skolerne skal tage højde for dette i deres planlægning.

De skriftlige prøver afholdes over en komprimeret uge i starten af maj, hvilket giver elever og lærere mere tid til forberedelse af de mundtlige prøver, der strækker sig over godt 5 uger. Sørg for at have en klar plan for hele perioden — læs vores guide til 9 effektive eksamensstrategier for konkrete teknikker.

Fællesprøven i naturfag — det nye format

En af de mest markante nyskabelser i den nye prøvestruktur er fællesprøven i naturfag. Den erstatter de tidligere separate udtræksprøver i fysik/kemi, biologi og geografi med én samlet, tværfaglig mundtlig prøve.

Sådan fungerer fællesprøven

Fællesprøven i naturfag er opbygget omkring et tværfagligt emne, som eleverne arbejder med i en forberedelsesperiode på typisk 1-2 uger inden prøven. Emnet kan f.eks. handle om klimaforandringer, biodiversitet, energi eller vandkredsløb — og det kræver, at eleverne trækker på viden fra alle tre naturfag.

Prøven forløber således:

• Forberedelse (1-2 uger): Eleverne arbejder i grupper med det tværfaglige emne og forbereder en præsentation. De må bruge alle hjælpemidler, herunder noter, eksperimenter og digitale værktøjer.
• Prøven (ca. 30 min. pr. elev): Eleven præsenterer individuelt sit arbejde med det tværfaglige emne. Herefter stiller censorparret spørgsmål, der tester elevens forståelse på tværs af fysik/kemi, biologi og geografi.
• Bedømmelse: Der gives én samlet karakter for prøven. Censorparret vurderer elevens naturfaglige viden, evne til at arbejde tværfagligt og mundtlig fremstilling.

Hvad skal du vide som elev?

Fællesprøven kræver, at du kan forbinde viden fra alle tre naturfag. Det er ikke nok at kunne fysik/kemi isoleret — du skal kunne forklare, hvordan f.eks. kemiske processer påvirker biologiske systemer og geografiske forhold. Det er en god idé at øve dig i at tænke tværfagligt allerede i årets løb, og ikke kun i forberedelsesperioden.

Hvad betyder det for dit barn?

Reduktionen fra 8 til 6 prøver lyder umiddelbart som en lettelse. Og på mange måder er det også det — der er færre eksamener at forberede sig til, og prøveperioden er mere overskuelig. Men der er nuancer, som forældre bør være opmærksomme på.

Færre prøver, men højere vægtning

Når der er færre prøver, vejer hver enkelt prøve mere på eksamensbeviset. En dårlig dag til dansk mundtlig kan ikke længere "opvejes" af et stærkt resultat i en af de mange udtræksprøver. Det betyder, at forberedelsen til de 6 prøver bør være grundig og fokuseret. Kvalitet over kvantitet er det nye mantra.

Udtræksprøven er uforudsigelig

Med kun 1 udtræksprøve i stedet for 3 kan eleven føle sig heldig eller uheldig, alt efter hvilket fag der trækkes. En elev, der er stærk i engelsk men svag i historie, vil naturligvis håbe på at blive udtrukket i engelsk. Men der er ingen garanti. Det vigtigste er at holde en jævn indsats i alle fag — også dem, der "bare" har standpunktskarakter.

Praktiske råd til forældre

• Start forberedelsen i god tid. Selvom der er færre prøver, bør forberedelsen begynde mindst 4-6 uger før de skriftlige prøver i maj. Brug vores guide til effektiv eksamenslæsning som udgangspunkt.
• Tal med dit barn om forventninger. Færre prøver kan paradoksalt nok øge presset, fordi der er "færre chancer." Vær opmærksom på tegn på eksamensangst.
• Hjælp med struktur. Lav en oversigt over prøvedatoer, forberedelsesperioder og deadlines. Særligt den mundtlige prøveperiode (18. maj – 24. juni) kræver god planlægning.
• Forstå fællesprøven i naturfag. Denne prøveform er ny, og mange elever (og forældre) er usikre på formatet. Jo bedre I forstår strukturen, desto roligere kan forberedelsen foregå.
• Hold øje med reglerne for AI og hjælpemidler. Fra 2026 gælder nye regler for brug af AI ved folkeskoleprøverne. Læs vores opdaterede guide til AI og eksamen 2026 for at undgå problemer.

Ordblinde elever og de nye prøver

De nye prøveregler ændrer ikke på rettighederne for ordblinde elever. Elever med dokumenteret ordblindhed har stadig ret til særlige prøvevilkår (SPS), som sikrer, at de kan vise deres faglige niveau på lige fod med andre.

De typiske kompenserende hjælpemidler ved folkeskoleprøverne inkluderer:

• Forlænget tid — op til 1 times ekstra tid ved skriftlige prøver.
• Oplæsningssoftware — digitale værktøjer, der læser opgavetekster højt, f.eks. CD-ORD eller IntoWords.
• Stavehjælp og ordforslag — programmer, der hjælper med stavning og ordvalg under skriftlige prøver.
• Sekretærhjælp — i særlige tilfælde kan eleven diktere sine svar til en sekretær.

Det er afgørende, at skolen søger om SPS i god tid — typisk mindst 3 måneder før prøveperioden. Forældre bør sikre sig, at alle hjælpemidler er på plads og testet inden prøverne.

For en komplet oversigt over rettigheder og hjælpemidler, se vores guide til særlige prøvevilkår for ordblinde. Hvis dit barn skal videre i gymnasiet, kan du også læse om ordblindhed og SPS i gymnasiet.

Ofte stillede spørgsmål

Hvor mange prøver skal man op til i 9. klasse 2026?

I 2026 skal elever i 9. klasse op til 6 obligatoriske prøver: 5 bundne prøver (dansk mundtlig, dansk skriftlig, matematik skriftlig, fællesprøve i naturfag mundtlig og praktisk/musisk valgfag mundtlig) samt 1 udtræksprøve fra en pulje af fag som engelsk, tysk/fransk, historie, samfundsfag, kristendomskundskab eller matematik mundtlig.

Er mundtlig engelsk afskaffet?

Nej, mundtlig engelsk er ikke afskaffet som fag eller prøve. Den er blot ikke længere obligatorisk. Mundtlig engelsk indgår nu i udtrækspuljen, hvilket betyder, at nogle elever stadig kan blive udtrukket til den, men det er ikke sikkert.

Hvornår er folkeskoleprøverne i 2026?

De skriftlige prøver afholdes 4.–8. maj 2026. Mundtlige og praktiske prøver afholdes fra 18. maj til 24. juni 2026. Den 12. juni er undtaget pga. gymnasiale optagelsesprøver.

Hvad er fællesprøven i naturfag?

Fællesprøven i naturfag er en mundtlig prøve, der dækker fysik/kemi, biologi og geografi samlet. Eleverne arbejder med et tværfagligt emne og bedømmes i deres evne til at kombinere viden fra alle tre naturfag. Der gives én samlet karakter.

Kan man klage over en karakter?

Ja, du kan klage over en prøvekarakter. Klagen skal indgives skriftligt til skolens leder inden 2 uger efter, at karakteren er meddelt. Skolelederen videresender klagen til Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen, som vurderer, om der er grundlag for at ændre karakteren eller tilbyde en ny prøve.