Gode studieteknikker gør det lettere at finde ud af, hvad du kan, og hvad du skal øve mere. Her får du syv konkrete måder at arbejde med pensum på, en selvtest med facit og en 14-dages eksamensplan.
Start med ét emne: læs et kort afsnit, luk materialet, og besvar tre spørgsmål. Sammenlign med pensum, ret dine svar, og prøv igen næste dag. Så får du både træning og en konkret liste over det, du mangler.
Hvilke studieteknikker har god støtte i forskningen?
Selvtest og øvelse fordelt over flere dage er et godt sted at begynde. I Dunlosky og kollegers gennemgang af ti læringsteknikker fra 2013 fik netop disse to den højeste samlede vurdering. Genlæsning og understregning fik en lavere vurdering. Det betyder ikke, at det er spild af tid at læse en tekst igen: du kan bruge genlæsning til at afklare noget bestemt, du ikke forstod.
En forskningsoversigt fra 2021 om quizzer i undervisningen fandt også en samlet positiv effekt af testning. Blandt de forhold, der påvirkede effekten, var feedback og sammenhængen mellem øvelserne og den senere prøve. Derfor følger facit og forklaringer med selvtesten nedenfor.
7 studieteknikker, du kan bruge med dit pensum
1. Besvar spørgsmål uden at kigge: active recall
Læs et afgrænset stykke stof, og læg det væk. Skriv eller sig svaret på et spørgsmål, før du åbner materialet igen. Sammenlign bagefter: Hvad var korrekt? Hvilken forklaring eller mellemregning manglede?
Lav spørgsmål, der passer til faget. Til en teori kan du spørge: »Hvad forklarer den, og hvilket eksempel viser det?« Til matematik: »Hvilken metode skal jeg vælge, og hvorfor?« Et flashcard med én definition er nyttigt til begreber; en hel opgave kræver også, at du øver anvendelsen.
2. Vend tilbage til stoffet: spaced repetition
Fordel gentagelserne over flere dage i stedet for kun at samle dem i én lang session. Prøv for eksempel spørgsmålene i dag, i morgen og senere på ugen. Flyt de spørgsmål, du har svært ved, frem i planen.
Der findes ikke én fast afstand, som passer til alle emner og eksamensdatoer. Cepeda og kollegers forsøg med gentagelser viste, at den mest fordelagtige afstand mellem øvelserne hang sammen med, hvor langt fremme den afsluttende test lå.
3. Forklar et trin med dine egne ord
Vælg et sted, hvor du normalt skriver en kort definition eller følger en løsning. Tilføj forklaringen: »Jeg gør dette, fordi …« Brug fagbegrebet, og giv derefter et konkret eksempel. Du kan sige det højt, indtale en note eller forklare det til en studiekammerat.
Fra definition til forklaring
»Medianen er den midterste værdi, når tallene står i rækkefølge. I rækken 4, 5, 6, 7, 28 er medianen 6, fordi der står to tal på hver side. Den store værdi 28 ændrer ikke, hvilket tal der står i midten.«
4. Bland beslægtede opgavetyper: interleaving
Når du har arbejdet med eksempler på hver opgavetype, kan du blande dem. Løs for eksempel en opgave om gennemsnit, en om median og en, hvor du skal vælge mellem dem. Skriv først, hvilken metode opgaven kræver. Så øver du både at vælge og at regne.
I teorifag kan du sammenligne to forklaringer på den samme situation: Hvad lægger hver teori vægt på? Hvilke oplysninger ville være relevante? Hold emnerne fagligt forbundne, så sammenligningen har et tydeligt formål.
5. Tegn sammenhænge, du skal kunne forklare
Brug en enkel skitse til stof med dele, rækkefølger eller relationer. Tegn for eksempel en proces med tre trin, og skriv på pilene, hvad der får det næste trin til at ske. Læg skitsen væk, og tegn den igen ud fra hukommelsen. Sammenlign med din bog eller undervisningsmaterialet.
Til en tekstanalyse kan skitsen være tre felter: påstand, teksteksempel og forklaring. Fyld felterne med indhold fra en konkret tekst. Det giver dig noget at tale eller skrive ud fra.
6. Øv den type svar, eksamen kræver
Brug læringsmål, opgavevejledning og tidligere opgaver til at vælge din træning. AU Studypedia anbefaler at koble forberedelsen til fagets mål og vælge, hvad du vil have ud af læsningen.
Til en skriftlig prøve: løs en opgave, vis din begrundelse, og sammenlign med en vejledende løsning, hvis der findes en. Til en mundtlig prøve: hold et kort oplæg, og få en anden til at stille opfølgende spørgsmål. Notér både faglige huller og steder, hvor din forklaring bliver uklar.
7. Del arbejdet op med Pomodoro
Pomodoro er en måde at organisere arbejdstiden på. I AU Studypedias vejledning arbejder du 25 minutter og holder 5 minutters pause. Efter fire arbejdsblokke følger en længere pause.
Vælg én opgave før timeren starter, for eksempel »besvar spørgsmål 1–3 og ret dem«. Afslut blokken med at notere, hvor du er nået til. Tilpas længden, hvis du har brug for kortere blokke eller mere tid til en sammenhængende opgave.
Prøv selv: en lille øvelse med facit
Her er et regneeksempel, du kan bruge til at prøve metoden. Læs forklaringen, skjul den med et stykke papir eller rul forbi, og svar derefter på spørgsmålene.
Det, du skal lære
I dette eksempel tager fem studerendes tur til campus 4, 5, 6, 7 og 28 minutter. Gennemsnittet er summen delt med antallet: 50 delt med 5 giver 10 minutter. Medianen er den midterste af de fem sorterede værdier: 6 minutter.
- Hvordan finder du gennemsnittet af de fem rejsetider?
- Hvad er medianen, og hvordan finder du den?
- Hvorfor er gennemsnittet større end medianen i dette eksempel?
Facit og forklaring
1. Læg rejsetiderne sammen: 4 + 5 + 6 + 7 + 28 = 50. Del med fem personer. Gennemsnittet er 10 minutter.
2. Tallene står allerede i rækkefølge. Det tredje tal er 6, og det er medianen.
3. Rejsetiden på 28 minutter trækker gennemsnittet op. Medianen bestemmes af placeringen i rækken, ikke af summen.
Hvis du skrev »medianen er 10«, er næste skridt at skelne mellem de to beregninger. Skriv én linje til hver: »Gennemsnit: læg sammen og del« og »Median: sorter og find midten«. Prøv derefter med 2, 3, 4, 5 og 16. Her er gennemsnittet 6 og medianen 4.
Brug samme fremgangsmåde med dit eget pensum: spørgsmål, eget svar, facit og én konkret rettelse. Gem spørgsmålet til en ny selvtest en anden dag.
En 14-dages plan til eksamenslæsning
Eksemplet her har tre hovedemner: A, B og C. Sæt navnene fra dit eget pensum ind. Planen dækker de 14 dage før eksamen; eksamensdagen kommer efter dag 14.
| Dage | Det arbejder du med | Det har du bagefter |
|---|---|---|
| Dag 1 | Find læringsmål og opgavetyper. Lav tre korte spørgsmål til hvert hovedemne, og prøv at svare. | En emneliste med markering af det, du kan, og det, du skal øve. |
| Dag 2–3 | Arbejd med A og B. Start dag 3 med spørgsmål fra dag 2, før du går videre. | Egne svar med rettelser og henvisning til det relevante pensum. |
| Dag 4–6 | Arbejd med C. Vend også tilbage til A og B, og bland beslægtede opgaver. | En kort liste over fejl eller forklaringer, som stadig driller. |
| Dag 7 | Lav en prøveopgave eller et mundtligt prøveoplæg. Notér tidsforbrug og mangler. | En besvarelse eller et oplæg samt tre ting at forbedre. |
| Dag 8–10 | Øv de tre forbedringspunkter. Giv også de øvrige hovedemner en kort selvtest. | Nye svar på de svære spørgsmål og konkrete forklaringer på rettelserne. |
| Dag 11 | Prøv en anden opgave eller et nyt oplæg med den relevante tidsramme. | En ny prøve, du kan sammenligne med den fra dag 7. |
| Dag 12–13 | Gennemgå tilbagevendende fejl. Øv metodevalg, fagbegreber og forklaringer. | En kort oversigt over dine vigtigste huskepunkter. |
| Dag 14 | Lav en kort gennemgang. Pak det, du skal have med, og få styr på mødetid og sted. | Materialer og praktiske aftaler på plads. |
Har du færre dage, så begynd stadig med en kort selvtest og prioriter centrale læringsmål, hvor dine svar mangler noget. Til en mundtlig eksamen kan prøveopgaverne være oplæg og spørgsmål. Ved reeksamen kan feedback fra den første prøve hjælpe dig med at vælge de vigtigste øveopgaver.
Værktøjer til læsning, noter og gentagelse
SkrivSikkert: læs, forstå og skriv dit eget svar
Med SkrivSikkert kan du få hjælp til oplæsning, forklaringer, opsummering, oversættelse og korrektur. Brug for eksempel oplæsning til et afsnit, formulér bagefter din egen forklaring, og få hjælp til sproget i svaret.
Få hjælp til din studietekst
SkrivSikkert har mange gratis funktioner uden login. Du kan arbejde på web eller bruge Chrome-udvidelsen til læse- og skrivehjælp direkte på hjemmesider.
Prøv gratisAnki: gem spørgsmål til senere selvtest
I Anki kan du lave flashcards og få planlagt gentagelser ud fra dine svar. Computerudgaven og AnkiDroid til Android er gratis; AnkiMobile til iOS er en betalingsapp. Hold kortene afgrænsede, for eksempel én definition eller ét metodevalg på hvert kort.
Til selve planen kan du bruge en almindelig kalender eller et dokument. Skriv det spørgsmål eller den opgave, du vil arbejde med, og sæt tid af til at rette svaret. Så er planen klar, når du åbner den næste dag.
Ofte stillede spørgsmål
Hvilken studieteknik skal jeg begynde med?
Begynd med en kort selvtest: læs et afsnit, luk materialet, og besvar tre spørgsmål. Sammenlign med pensum og ret dine svar. Prøv spørgsmålene igen en anden dag, så du kombinerer selvtest med spredt gentagelse.
Hvor mange timer skal jeg læse om dagen?
Planlæg ud fra pensum, eksamensdato og den tid, du har. Begynd med et par afgrænsede arbejdsblokke med pauser, og se, hvor mange opgaver du når at løse og rette. Brug det til at planlægge de næste dage.
Skal jeg holde op med at genlæse mine noter?
Nej. Genlæs det afsnit, der kan afklare et spørgsmål eller en fejl i dit svar. Luk derefter noterne og prøv igen. På den måde har genlæsningen et konkret formål.
Hvordan kan AI hjælpe med eksamensforberedelsen?
Du kan få en forklaring på et svært begreb, en kort opsummering af en tekst eller sproghjælp til dit eget svar. Brug forklaringen til at arbejde videre med en konkret opgave fra pensum.
