Forældreressourcer

maj 7, 2025

Forstå det danske skolesystem: Komplet guide til internationale forældre

Indledning: Velkommen til den danske folkeskole – en verden af forskelle og muligheder

At flytte til et nyt land med børn indebærer mange overvejelser, og en af de mest centrale er valget af skole og forståelsen af det nye skolesystem. Denne guide er skabt for at bygge bro mellem forskellige kulturelle opfattelser af, hvad skolegang indebærer, og for at give dig som forælder med international baggrund de nødvendige redskaber til at forstå og navigere i det danske skolesystem. Mødet med et nyt skolesystem kan være en kilde til både spænding og usikkerhed, og vores mål er at gøre overgangen så gnidningsfri som muligt for både dig og dit barn.

Det danske skolesystem, og i særdeleshed folkeskolen, er på mange måder unikt med sit stærke fokus på helhedsorienteret læring, demokratisk dannelse, børns trivsel og et tæt samarbejde mellem skole og hjem. For dig, der kommer fra en skolekultur, hvor der måske er større vægt på udenadslære, formel autoritet eller hyppige tests, kan mange aspekter af den danske skole virke anderledes. Det er netop disse forskelle, denne guide vil belyse og give dig konkrete råd til at håndtere. En afgørende nøgle til en succesfuld skolegang for dit barn i Danmark er forventningsafstemning. Mange internationale forældre ankommer med et sæt forventninger baseret på egne skoleerfaringer, og den danske model kan afvige markant, eksempelvis i synet på disciplin, lærerens rolle eller forældrenes involvering. Uden en klar forståelse af disse forskelle kan der let opstå misforståelser og frustration.

Et særligt træk ved den danske skole er den store vægt på det, man kunne kalde “bløde værdier” som trivsel, medbestemmelse og social udvikling. Dette fokus kan for nogle forældre, der er vant til systemer med en stærkere og mere synlig vægtning af testresultater og faglig rangering, fejlagtigt blive opfattet som en manglende faglig ambition. Denne guide vil derfor også aktivt formidle, hvordan netop disse værdier i en dansk kontekst anses for at understøtte den faglige udvikling og forberede børn til et moderne, komplekst og omskifteligt samfund. Vi vil dykke ned i centrale aspekter som skolens grundlæggende værdier og pædagogiske tilgange, det uundværlige skole-hjem-samarbejde, dit barns hverdag i skolen, muligheder for sproglig støtte samt praktiske ressourcer og tips, der kan lette jeres vej ind i den danske skoleverden.

H2: Fundamentet i den danske folkeskole: Værdier, pædagogik og forventninger

For at du bedst muligt kan støtte dit barns skolegang i Danmark, er det essentielt at forstå de grundlæggende principper og den filosofi, der former hverdagen og læringen i folkeskolen. Den danske skole bygger på et fundament af specifikke værdier og pædagogiske tilgange, som kan adskille sig fra, hvad du måske kender fra dit hjemland.

H3: Folkeskolens formål: Mere end blot faglighed

Den danske folkeskole har et bredere sigte end blot at formidle faglig viden. Ifølge folkeskoleloven skal skolen, i tæt samarbejde med jer forældre, give eleverne kundskaber og færdigheder. Disse skal ikke alene forberede dem til videre uddannelse, men også tænde en livslang lyst til at lære mere.¹ Lige så afgørende er det, at skolen gør eleverne fortrolige med dansk kultur og historie, samtidig med at den åbner deres øjne for andre lande og kulturer. Målet er at fremme den enkelte elevs alsidige udvikling, hvilket inkluderer både intellektuelle, sociale, kreative og kropslige aspekter.¹

Kerneværdier som demokrati, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund præget af frihed og folkestyre er dybt forankret i folkeskolens DNA.¹ Skolens daglige virke skal derfor være gennemsyret af åndsfrihed, ligeværd og demokrati. I praksis betyder det, at eleverne opfordres og trænes i at tænke kritisk, deltage aktivt i diskussioner, udtrykke deres meninger med respekt for andres, og tage medansvar for både egen og fællesskabets læring og trivsel.

Eksempel: En typisk dansk klasse vil ofte afholde “klassemøder” eller “elevrådsmøder”, hvor eleverne diskuterer emner som klassens trivsel, fælles regler, eller planlægger sociale aktiviteter. Dette er ikke blot en hyggelig aktivitet, men et direkte udtryk for den demokratiske dannelse, skolen ønsker at fremme.

Forældre fra skolesystemer, der primært vægter akademiske resultater, kan finde denne balancegang i det “dobbelte formål” – at uddanne til nytte (faglighed, forberedelse til videre uddannelse) og at danne til menneske (livsduelighed, demokratisk medborger) – ny og måske uklar.² Det er vigtigt at forstå, at disse to aspekter i den danske skoletradition ses som ligeværdige og gensidigt understøttende. En elev, der trives og føler sig som en værdsat del af et demokratisk fællesskab, har ofte bedre forudsætninger for også at udvikle sig fagligt.

H3: Pædagogiske tilgange: Fokus på elevens aktive rolle

Dansk pædagogik lægger afgørende vægt på elevens aktive deltagelse og medinddragelse i læreprocessen. Undervisningen er ofte mindre lærerstyret, end hvad man ser i mange andre lande, og er i stedet mere baseret på dialog, undersøgende arbejde, projektarbejde og problemorienteret læring.³

Gruppearbejde er en særdeles udbredt arbejdsform i den danske folkeskole, fra de mindste klasser til udskolingen.⁴ Formålet med gruppearbejde er mangefacetteret: Det handler ikke kun om at løse en konkret faglig opgave, men i lige så høj grad om at eleverne udvikler vigtige samarbejdskompetencer. De lærer at lytte til andres input, argumentere for egne synspunkter, fordele opgaver, overholde aftaler og tage et fælles ansvar for gruppens produkt. Gruppearbejde kan antage mange former, lige fra korte “summeøvelser”, hvor eleverne diskuterer et spørgsmål med sidemakkeren, til større, tværfaglige projektarbejder, der strækker sig over flere uger.⁴

Projektarbejde og praksisnær læring, hvor eleverne arbejder med autentiske og virkelighedsnære problemstillinger, er ligeledes karakteristiske træk ved dansk skolepædagogik.³ Denne tilgang har til formål at styrke elevernes evne til selvstændigt at identificere og analysere problemer, søge relevant viden og anvende teoretiske begreber i praktiske sammenhænge. Det handler om at gøre læringen meningsfuld og relevant for eleverne.

Illustrativt scenarie: Forestil dig en temauge om bæredygtighed i en 6. klasse. I stedet for udelukkende at læse om emnet i bøger, kan eleverne blive bedt om i grupper at undersøge lokale udfordringer relateret til affaldssortering. De kunne interviewe repræsentanter fra kommunens affaldsselskab, analysere data om genanvendelse i deres lokalområde, udvikle kreative forslag til at forbedre sorteringen på skolen eller i hjemmene, og til sidst præsentere deres resultater og løsningsforslag for klassen, skoleledelsen eller måske endda for lokale politikere. Gennem et sådant forløb trænes eleverne ikke kun i faglige emner som biologi, samfundsfag og matematik, men også i samarbejde, kritisk tænkning, problemformulering, dataindsamling, kreativitet og mundtlig og skriftlig formidling.

For forældre, der er vant til mere traditionel klasseundervisning med fokus på lærerens formidling og individuel opgaveløsning, kan den udbredte brug af gruppearbejde og den projektorienterede tilgang måske virke ustruktureret eller mindre fagligt stringent. Det er dog vigtigt at understrege, at disse metoder er bevidste pædagogiske valg. De sigter mod at udvikle netop de kompetencer – såsom samarbejdsevne, problemløsning, innovation og evnen til at anvende viden i nye kontekster – som anses for afgørende i et moderne og omskifteligt samfund og på fremtidens arbejdsmarked.⁴

H3: Lærer-elev-relationen: Uformel tone og gensidig respekt

Relationen mellem lærere og elever i Danmark er ofte kendetegnet ved en mere uformel tone og en grundlæggende forventning om gensidig respekt, end hvad der er normen i mange andre landes skolesystemer.⁶ Læreren opfattes ikke kun som en autoritær figur, der docerer viden, men i høj grad også som en facilitator, vejleder og sparringspartner, der støtter den enkelte elevs læreproces og trivsel.

Det er almindeligt, at elever tiltaler deres lærere ved fornavn, og dialogen i klasserummet er typisk åben og opfordrende. Dette skal ikke forveksles med mangel på respekt, men er snarere et udtryk for et ønske om at skabe et ligeværdigt og tillidsfuldt læringsmiljø, hvor eleverne føler sig trygge ved at stille spørgsmål, dele deres tanker og også begå fejl. Gode, positive relationer mellem lærere og elever anses for at være helt centrale for elevernes motivation, engagement og lyst til at deltage aktivt i undervisningen.⁷ Når læreren møder eleverne med oprigtig interesse, anerkendelse og fagligt engagement, smitter det positivt af på elevernes indstilling til skolen.

Den uformelle tone og den tætte relation kan for forældre fra mere hierarkisk opbyggede kulturer, hvor der er en større magtdistance mellem lærer og elev, fejlagtigt tolkes som manglende autoritet eller professionalisme fra lærerens side. Det er derfor vigtigt at forstå, at denne tilgang er et bevidst pædagogisk valg i Danmark. Den sigter mod at opbygge et trygt, åbent og anerkendende læringsmiljø, hvor elever tør være nysgerrige, eksperimenterende og tage chancer – alt sammen elementer, der anses for befordrende for dybdegående læring og personlig udvikling.

H3: Forventninger til elevernes selvstændighed og medansvar

Den danske folkeskole lægger stor vægt på at udvikle elevernes selvstændighed, kritiske tænkning og deres evne til at tage medansvar for både egen læring og for fællesskabet i klassen og på skolen.¹ Fra en tidlig alder forventes eleverne at tage aktiv del i deres egen læreproces. Det indebærer, at de opfordres til at stille spørgsmål, reflektere over det lærte, søge information på egen hånd og bidrage konstruktivt til klassens aktiviteter og diskussioner.

Dette fokus på selvstændighed og medansvar kommer til udtryk på flere måder. Som nævnt tidligere er elevdemokratiet et vigtigt element (dette uddybes i et senere afsnit). Derudover er der en klar forventning om, at eleverne gradvist påtager sig mere ansvar for deres eget skolearbejde, herunder planlægning af opgaver, overholdelse af deadlines og medbringelse af nødvendige materialer. I samarbejde med læreren opfordres eleverne også til at deltage i formuleringen af mål for deres egen læring.

Eksempel: Fra de ældre klassetrin (mellemtrinnet og udskolingen) forventes elever ofte selv at holde styr på lektier og afleveringer via den digitale platform Aula. De forventes at medbringe de rette bøger og materialer til timerne og at deltage aktivt i evalueringer af deres eget arbejde og i fastsættelsen af nye læringsmål i dialog med deres lærere.

Forventningen om elevens selvstændighed kan for nogle internationale forældre udgøre en kulturel udfordring. Hvis man kommer fra en baggrund, hvor en mere styrende og kontrollerende forældrerolle i forhold til barnets skolearbejde er normen, kan den danske model virke fremmed. Det kan skabe en vanskelig balancegang for forældre, der oprigtigt ønsker at støtte deres barn, men måske gør det på måder, der utilsigtet kommer i konflikt med skolens mål om at fremme elevens autonomi og ansvarlighed. Det er vigtigt at finde en balance, hvor man som forælder er støttende og interesseret, men samtidig giver plads til, at barnet selv lærer at tage ansvar.

H2: Skole-hjem-samarbejdet: En central del af dansk skolekultur

I Danmark betragtes samarbejdet mellem skolen og hjemmet ikke blot som en praktisk formalitet, men som en helt afgørende og integreret forudsætning for det enkelte barns trivsel, læring og alsidige udvikling.¹ Du som forælder ses som en uundværlig og vigtig partner for skolen i arbejdet med dit barn. Dette partnerskab bygger på åbenhed, tillid og en fælles forståelse af ansvaret for barnets skolegang.

H3: Forældrerollen i Danmark: Aktiv deltagelse og partnerskab

Skolen i Danmark forventer, at du som forælder er aktivt involveret og engageret i dit barns skoleliv. Dette engagement strækker sig langt ud over blot at sørge for, at dit barn møder til tiden, er veludhvilet og har lavet sine lektier.¹¹ Det indebærer en forventning om din deltagelse i forældremøder, skole-hjem-samtaler, eventuelle sociale arrangementer i klassen og en løbende, konstruktiv dialog med lærerne om dit barns faglige og sociale udvikling.¹⁰

Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at forskning peger på, at skolens forventninger til forældreinvolvering undertiden kan være formet af en bestemt type “forældreskab”, som ikke alle forældre – især dem med en anden kulturel baggrund, færre socioøkonomiske ressourcer eller begrænsede sprogkundskaber i dansk – har lige let ved at leve op til.¹² Skolen kan, ofte utilsigtet, anerkende og forudsætte ressourcer hos forældrene (såsom tid, overskud, specifikke kulturelle kompetencer eller netværk), som er ulige fordelt i forældregruppen.¹²

Eksempel: Det er ikke ualmindeligt, at der i en dansk skoleklasse forventes, at forældre bidrager aktivt til sociale arrangementer. Det kan være ved at bage en kage til en klassefest, hjælpe til som chauffør på en udflugt, deltage i en arbejdsdag, hvor klasselokalet skal males, eller arrangere en hyggeaften for klassens elever og forældre. Disse initiativer er ofte uformelt organiseret af forældregruppen selv, typisk gennem klassens kontaktforældre.

Den danske model for forældreinvolvering, der bygger stærkt på en antagelse om et ligeværdigt partnerskab og et fælles ansvar for barnets udvikling, kan repræsentere en stor omvæltning for forældre fra kulturer, hvor der traditionelt er en skarpere opdeling mellem skolens og hjemmets domæner. Hvis man er vant til, at skolen har det primære, eller måske endda eneste, ansvar for barnets uddannelse, når først barnet er afleveret ved skoleporten, kan de danske forventninger virke overvældende eller uklare. Dette kan utilsigtet føre til, at internationale forældre fremstår som mindre engagerede, simpelthen fordi de ikke kender de ofte uskrevne regler og forventninger til deltagelse. Det er derfor vigtigt at turde spørge og aktivt søge information om, hvordan man bedst kan bidrage.

H3: Kommunikationsplatformen Aula: Din digitale indgang til skolen

Aula er den officielle og primære digitale kommunikationsplatform, der anvendes i hele den danske folkeskole (og mange daginstitutioner) til udveksling af information mellem skole og hjem.¹⁴ Det er via Aula, du som forælder vil modtage de fleste beskeder fra skolen og lærerne, se ugeplaner for dit barns undervisning, finde information om lektier, tilmelde dig forældremøder og skole-hjem-samtaler, og meget mere.

Det er afgørende, at du holder dig orienteret via Aula, da en stor del af skolens kommunikation udelukkende formidles ad denne vej. Mange skoler har desuden en forventning om, at eleverne selv, typisk fra 4. klasse og opefter, også lærer at orientere sig i relevante dele af Aula, såsom ugeplanen for deres klasse.¹⁴

Punktliste: Tips til at navigere og forstå Aula:
- Opret dig hurtigt: Sørg for at få oprettet din adgang til Aula så hurtigt som muligt efter dit barns skolestart. Dette sker typisk med MitID og aktivering af dit barns UNI-login.¹⁶ Det anbefales at downloade appen “Aula forældre” til din smartphone for nemmere adgang.
- Tjek regelmæssigt: Gør det til en vane at tjekke Aula dagligt eller som minimum flere gange om ugen. Vigtige beskeder eller ændringer i planer kan komme med kort varsel.
- Forstå overskrifter og markeringer: Vær opmærksom på, hvordan skolen bruger overskrifter. Nogle skoler bruger markeringer som ‘Til orientering’ (information du skal læse), ‘OBS’ (noget der kræver din handling) eller ‘Husk at’ (en påmindelse).¹⁷ Hvis du har flere børn i systemet, så tjek om klassens eller stuens navn er nævnt i overskriften for at vide, hvilket barn beskeden vedrører.¹⁷
- Vær konkret i egne beskeder: Når du selv skriver beskeder i Aula, f.eks. til en lærer, så lav en klar og sigende overskrift og kom hurtigt til sagen. Undgå ironi, sarkasme eller negativ omtale af andre børn, forældre eller personale i skriftlige beskeder.¹⁴
- Brug mundtlig kontakt ved komplekse eller følsomme sager: Aula er bedst egnet til korte, praktiske beskeder og informationsdeling. Hvis du har brug for at drøfte mere komplekse, personlige eller følsomme emner vedrørende dit barn, er det som regel bedst at aftale en mundtlig samtale med læreren, enten telefonisk eller ved et personligt møde.¹⁴
- Opdater dine stamdata: Sørg altid for, at dine kontaktoplysninger (telefonnummer, e-mailadresse) er korrekte og opdaterede i Aula, så skolen kan komme i kontakt med dig.¹⁴
- Spørg om hjælp: Hvis du er usikker på, hvordan du bruger Aula, eller hvis du oplever tekniske problemer, så tøv ikke med at kontakte skolens kontor, dit barns lærere eller en anden forælder i klassen for at få hjælp.¹⁴ Mange kommuner tilbyder også digital support eller vejledninger til Aula.¹⁵

Selvom Aula er tænkt som et redskab, der skal lette kommunikationen, er det vigtigt at anerkende, at platformen kan udgøre en barriere for nogle forældre. Dette gælder især forældre med sproglige udfordringer, begrænsede digitale kompetencer eller manglende adgang til computer eller smartphone. Den konstante strøm af information og skolernes forventning om, at forældre løbende “er på” via Aula ¹², kan desuden opleves som stressende for nogle. Hvis du oplever disse udfordringer, er det vigtigt at tale med skolen om det, så I sammen kan finde løsninger.

H3: Forældremøder og skole-hjem-samtaler: Formål og forberedelse

To af de mest centrale formelle kontaktpunkter mellem skole og hjem i Danmark er forældremøder og skole-hjem-samtaler. Begge dele spiller en vigtig rolle i samarbejdet omkring dit barns læring og trivsel.

Forældremøder: Disse afholdes typisk en til to gange om året for hele klassens forældregruppe.¹⁴ Formålet med forældremøder er mangeartet:
- Information fra skolen: Lærerne informerer om klassens generelle faglige og sociale udvikling, præsenterer årsplaner for undervisningen, fortæller om pædagogiske metoder og temaer, der arbejdes med, samt skolens og klassens arbejde med trivsel, herunder forebyggelse af mobning.¹⁹
- Dialog: Møderne giver plads til dialog mellem forældre og lærere om klassens liv og udvikling.
- Forældrefællesskab: Forældremøder er også en vigtig platform for at styrke fællesskabet blandt forældrene i klassen. Det er her, man kan drøfte fælles anliggender, aftale sociale spilleregler for klassen (f.eks. omkring fødselsdage eller legeaftaler) og planlægge fælles sociale arrangementer.²⁰
- Forventninger til dig som forælder: Det forventes, at du deltager aktivt og bidrager konstruktivt til diskussionerne på mødet.¹⁹ Det er en god mulighed for at møde de andre forældre og klassens lærere.
Skole-hjem-samtaler: Disse samtaler fokuserer specifikt på det enkelte barns faglige og sociale trivsel og udvikling.¹⁴ De afholdes typisk en eller to gange om året, eller efter behov.
- Formål: Målet er at skabe en åben og konstruktiv dialog mellem dig, dit barn (ofte deltager barnet, især i de ældre klasser) og barnets lærere. I fællesskab vurderes barnets udvikling, der sættes eventuelt individuelle mål for den kommende periode, og der aftales, hvordan både skolen og hjemmet bedst kan støtte barnet i at nå disse mål.²¹ Samtalen tager ofte udgangspunkt i en elevplan eller lignende materiale, der beskriver barnets standpunkt og udvikling.²¹
- Forberedelse: Det er en god idé at forberede sig til skole-hjem-samtalen. Tal med dit barn inden samtalen om, hvordan det oplever sin skolegang, hvad det er glad for, og hvad der eventuelt er svært. Gennemgå eventuelt elevplanen sammen med dit barn.²¹ Overvej, om der er specifikke emner, du gerne vil drøfte med læreren, eller spørgsmål du ønsker svar på.²²
  - Eksempler på spørgsmål du kan stille læreren: “Hvordan oplever du mit barns trivsel i klassen socialt?”, “Hvilke faglige styrker ser du hos mit barn, og hvor er der potentiale for udvikling?”, “Hvordan kan vi som forældre bedst støtte op om [et specifikt fagligt eller socialt mål] derhjemme?”, “Er der noget i mit barns adfærd eller læring, vi bør være særligt opmærksomme på?”.²²
- Barnets deltagelse: Det varierer fra skole til skole og fra klassetrin til klassetrin, om barnet deltager i skole-hjem-samtalen. Hvis dit barn skal deltage, er det vigtigt at forberede barnet på, hvad samtalen handler om, og hvordan det kan bidrage.²²
Illustrativt scenarie: Typisk forløb for en skole-hjem-samtale:
1. Læreren (eller lærerteamet) byder velkommen og indleder typisk med en overordnet opsummering af barnets generelle trivsel og faglige udvikling siden sidste samtale. Ofte tages der udgangspunkt i barnets elevplan eller andre relevante observationer.
2. Der tales mere specifikt om barnets udvikling i de forskellige fag, dets styrker, og områder hvor barnet kan udfordres eller har brug for støtte.
3. Du som forælder (og eventuelt dit barn) får mulighed for at dele jeres observationer af barnets trivsel, motivation, engagement i skolearbejdet og eventuelle udfordringer eller bekymringer.
4. I fællesskab sættes der måske et eller flere konkrete, realistiske og målbare mål for barnets faglige og/eller sociale udvikling i den kommende periode.
5. Der aftales, hvordan både skolen (læreren) og hjemmet (du som forælder og eventuelt barnet selv) konkret kan arbejde for at støtte barnet i at nå disse mål.

Den dialogbaserede og målorienterede form, som skole-hjem-samtaler ofte har i Danmark, kan være uvant, hvis du kommer fra en kultur, hvor sådanne samtaler primært er envejskommunikation fra lærer til forælder. Du kan være usikker på, hvor meget du selv forventes at byde ind med, og om det er passende at stille kritiske spørgsmål eller udtrykke uenighed. Her er det vigtigt at understrege, at skolen i Danmark ønsker en ligeværdig dialog og et aktivt partnerskab med dig som forælder.²² Din viden om dit barn er værdifuld for skolen.

H3: Kulturelle forskelle i forventninger til forældreinvolvering

Som tidligere berørt kan der være betydelige kulturelle forskelle i, hvad der opfattes som “god” og “passende” forældreinvolvering i skolens arbejde.¹² I Danmark er der generelt en forventning om en høj grad af proaktivitet, engagement og partnerskab fra forældrenes side.

Eksempel på forskel: I nogle kulturer betragtes det som skolens primære, hvis ikke fulde, ansvar at varetage barnets uddannelse og opdragelse, når først barnet er afleveret ved skolens port. Forældrenes rolle kan her være mere tilbagetrukket og primært bestå i at sikre de ydre rammer. I Danmark forventes det derimod, at forældre aktivt følger med i barnets faglige og sociale læring, støtter op om lektielæsning (uden nødvendigvis at lave lektierne for barnet, men snarere ved at skabe gode rammer og vise interesse), deltager i skolens arrangementer og er en aktiv medspiller i klassens sociale liv.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at skolens personale – lærere og pædagoger – måske ikke altid er fuldt bevidste om dybden af disse kulturelle forskelle i synet på forældrerollen. De kan derfor utilsigtet komme til at signalere forventninger, som er svære at afkode eller opfylde for internationale forældre, simpelthen fordi forventningerne bygger på danske kulturelle normer, der tages for givet.¹²

Råd: Vær åben og ærlig omkring din egen kulturelle baggrund og de skoleerfaringer, du selv har med dig. Tøv ikke med at spørge ind til skolens forventninger, hvis du er i tvivl om, hvad der forventes af dig som forælder. De fleste lærere vil sætte pris på din nysgerrighed, dit ønske om at forstå og din vilje til at samarbejde bedst muligt omkring dit barn.

Skolens ønske om at involvere alle forældre er velment, men kan undertiden føre til en “one-size-fits-all” tilgang i kommunikation og forventninger. Denne tilgang tager ikke altid tilstrækkeligt højde for de specifikke udfordringer, som internationale forældre kan stå overfor, såsom sprogbarrierer, manglende netværk i Danmark, eller et begrænset kendskab til det danske skolesystems opbygning og koder.¹³ Dette kan betyde, at velmenende initiativer fra skolens side ikke altid rammer den tiltænkte målgruppe effektivt. Det understreger vigtigheden af, at du som international forælder er proaktiv i din dialog med skolen, samtidig med at skolerne ideelt set bør stræbe efter en mere differentieret og kultursensitiv tilgang i deres samarbejde med internationale familier.

H2: Dit barns hverdag: Læringsmiljø og sociale dynamikker

For at du bedre kan forstå og støtte dit barns oplevelse af at gå i skole i Danmark, er det nyttigt at have et indblik i, hvordan en typisk skoledag ofte er struktureret, hvilke sociale spilleregler der gælder, og hvordan eleverne selv er med til at forme deres miljø. Den danske folkeskole lægger stor vægt på et positivt og stimulerende læringsmiljø, hvor både faglighed og trivsel er i højsædet.

H3: Undervisningsformer og læringsaktiviteter

Som tidligere nævnt er undervisningen i den danske folkeskole ofte præget af variation og et ønske om at aktivere eleverne.³ Du kan forvente en blanding af forskellige pædagogiske metoder og aktiviteter i løbet af en skoledag eller -uge. Dette kan omfatte:

Traditionel klasseundervisning: Hvor læreren formidler stof til hele klassen.
Gruppearbejde: Elever arbejder sammen i mindre grupper om specifikke opgaver eller projekter.
Projektarbejde: Ofte længerevarende forløb, hvor eleverne fordyber sig i et emne, eventuelt tværfagligt.
Værkstedsundervisning: Eleverne arbejder med praktiske og kreative opgaver.
Brug af IT og digitale læremidler: Computere, tablets og interaktive tavler er en integreret del af undervisningen på de fleste skoler.³
Bevægelse og udeskole: Mange skoler integrerer bevægelse i undervisningen og benytter sig af muligheden for at flytte læringen udendørs.

Der lægges generelt stor vægt på, at eleverne ikke kun tilegner sig faktuel viden, men også lærer at lære. Det vil sige, at de udvikler metoder til selv at søge viden, forholde sig kritisk til information, løse problemer og samarbejde med andre. Kompetencer som kreativitet, innovation, kritisk tænkning og kommunikationsevner er i høj kurs.³

Eksempel: En matematiktime i en dansk folkeskole behøver ikke nødvendigvis kun at bestå af elever, der sidder stille og løser opgaver i en bog. Eleverne kan blive bedt om at arbejde med praktiske, virkelighedsnære opgaver, hvor matematikken anvendes konkret – f.eks. at designe en model af en legeplads og beregne materialeforbrug, bruge digitale læringsspil til at træne færdigheder, eller arbejde i grupper med at løse komplekse matematiske problemstillinger.

Den store variation i undervisningsformer og den hyppige brug af elevaktiverende metoder kan virke forvirrende eller mindre fokuseret, hvis man som forælder er vant til en mere ensartet og forudsigelig undervisningsstruktur med læreren i centrum. Det er dog vigtigt at forstå, at denne variation i dansk pædagogisk tænkning ses som en styrke. Den anerkender, at børn lærer på forskellige måder, og sigter mod at tilgodese disse forskellige læringsstile, samtidig med at den bidrager til at holde eleverne engagerede, nysgerrige og motiverede for læring.⁷

H3: Den sociale arena: Legeaftaler, fødselsdage, klassefester og lejrskoler

Det sociale liv i klassen og på skolen spiller en overordentlig stor rolle for børns trivsel, integration og generelle skoleglæde i Danmark.²⁴ Der er en stærk tradition for, at skolen ikke kun er et sted for faglig læring, men også et sted, hvor børn udvikler sociale kompetencer, danner venskaber og lærer at begå sig i et fællesskab.

Legeaftaler: Er meget almindelige, især i de mindre klasser (indskolingen), og betragtes som en vigtig måde at styrke venskaber på og give børn mulighed for at øve sociale spilleregler i mere uformelle rammer.²⁵ Det er ofte forældrene, der tager initiativ til og arrangerer legeaftaler uden for skoletid.
Fødselsdage: Fejres ofte enten i klassen, hvor fødselaren typisk medbringer noget spiseligt (f.eks. kage, frugt eller boller) til uddeling, eller ved at klassen eller en gruppe af klassekammerater inviteres hjem til fødselsdagsfest. Der er ofte uskrevne, men vigtige, sociale regler for, hvem man inviterer, for at undgå at nogen føler sig ekskluderet. Almindelige principper kan være at invitere “alle pigerne i klassen”, “alle drengene i klassen” eller “hele klassen”.²⁶ Det er en god idé at tale med klasselæreren eller andre forældre i klassen for at høre, hvad der er kutyme på netop jeres skole og klassetrin.
Klassefester og sociale arrangementer: Arrangeres ofte af klassens forældreråd eller kontaktforældre, nogle gange i samarbejde med lærerne. Det kan være alt fra en sommerfest, juleklip, en skovtur eller en hyggeaften. Forældre forventes ofte at bidrage aktivt, enten ved at medbringe mad eller drikke, hjælpe med praktiske opgaver eller blot ved at deltage.²⁴ Mange klasser har en “klassekasse”, som er en frivillig fælles pengekasse, som forældre kan indbetale til. Disse midler bruges typisk til at dække udgifter til sociale arrangementer, små gaver eller lignende for klassen.²⁴
Lejrskoler og udflugter: Er en vigtig og højt værdsat del af dansk skolekultur. Lejrskoler, hvor klassen tager på tur med overnatning i typisk 2-5 dage, bidrager markant til at styrke fællesskabet i klassen, give eleverne nye læringsoplevelser uden for klasselokalet og udvikle deres selvstændighed.²⁴ Skolen finansierer som regel selve lejrskolen (transport, ophold, aktiviteter), men der kan blive opkrævet et beløb fra forældrene til dækning af kostpenge.²⁴ For nogle familier kan der være kulturelle, religiøse eller personlige forbehold overfor, at deres barn deltager i ture med overnatning. Det er vigtigt at tage en åben dialog med skolen om dette så tidligt som muligt, hvis det er tilfældet for jer.²⁷
Punktliste: Uskrevne regler for sociale arrangementer:
- Fødselsdagsinvitationer: Overvej “alle, ingen, eller alle piger/drenge”-princippet for at være inkluderende og undgå, at enkelte børn føler sig holdt udenfor.²⁶
- Legeaftaler: Især for de yngre børn er det en god idé at holde legeaftalerne relativt korte og enkle i starten, f.eks. en times tid efter skole.²⁵ Det kan være en god idé at opfordre dit barn til at invitere forskellige børn fra klassen for at undgå klikedannelse og styrke klassens samlede fællesskab.²⁵
- Kommunikation om arrangementer: Aftaler om legeaftaler, fødselsdage osv. klares ofte via Aula, SMS eller direkte kontakt mellem forældre.
- Gaver til fødselsdage: Niveauet for gaver til børnefødselsdage er ofte beskedent. Hvis du er i tvivl, kan du diskret spørge klasselæreren eller andre forældre, hvad der er almindeligt.
- Afbud: Hvis dit barn er inviteret til noget og bliver forhindret i at deltage, er det god stil at melde afbud i så god tid som muligt.

Den stærke vægtning af sociale aktiviteter, hvoraf mange ofte er forældredrevne og bygger på et aktivt forældrenetværk, kan udgøre en særlig udfordring for internationale forældre. Hvis man som ny i Danmark mangler et etableret netværk, har sproglige barrierer eller er usikker på de sociale koder og forventninger, kan det være svært at tage initiativ til legeaftaler eller fuldt ud deltage i organiseringen af klassearrangementer. Dette kan utilsigtet føre til, at ens barn går glip af vigtige sociale integrationsmuligheder, selvom det på ingen måde er intentionen fra hverken skolens eller de andre forældres side. Det bedste råd er at være åben, nysgerrig og ikke tøve med at række ud til klasselæreren eller andre forældre for at spørge om råd og vejledning. De fleste vil være imødekommende og hjælpsomme.

H3: Elevdemokrati: Elevernes stemme og indflydelse

I tråd med folkeskolens overordnede demokratiske formål og værdier, lægges der i Danmark stor vægt på, at eleverne har ret til medbestemmelse og indflydelse på deres egen skoledag og læringsmiljø.⁸ Dette ses som en vigtig del af elevernes demokratiske dannelse og forberedelse til at blive aktive og ansvarlige medborgere.

Elevindflydelse kommer til udtryk på flere niveauer:

Elevråd: På de fleste danske folkeskoler findes der et elevråd, hvor elever fra forskellige klassetrin repræsenterer deres klassekammerater.⁸ Elevrådet fungerer som elevernes talerør over for skolens ledelse og lærere. Her kan eleverne diskutere skolens forhold, fremsætte forslag til forbedringer, arrangere sociale aktiviteter og generelt arbejde for at varetage elevernes interesser. For mange elever er elevrådsarbejdet deres første konkrete møde med repræsentativt demokrati i praksis.⁸
Klassens time/Klasseråd: Mange klasser har jævnligt “klassens time” eller klasserådsmøder, hvor eleverne sammen med deres klasselærer drøfter emner, der vedrører klassens trivsel, undervisningen, fælles regler eller planlægning af aktiviteter.
Inddragelse i undervisningen: Elever forventes generelt at tage aktiv del i diskussioner i klassen, bidrage med egne ideer og perspektiver, og være med til at skabe et positivt og konstruktivt læringsmiljø for alle.
Eksempel: Elevrådet på en skole kan f.eks. være involveret i at udarbejde forslag til skolens antimobbestrategi, give input til indretningen af udearealerne, arrangere en temadag om bæredygtighed, eller rejse ønsker om nye bøger til skolebiblioteket.

Det er dog værd at bemærke, at omfanget af reel elevindflydelse kan variere fra skole til skole. Nogle undersøgelser peger på, at elevdemokratiet og elevrådenes arbejde ikke altid prioriteres lige højt af skoleledelser, eller at elevernes indflydelse i praksis kan være begrænset til mindre betydningsfulde områder.³⁰ For forældre, der kommer fra kulturer med en mindre udpræget tradition for elevmedbestemmelse, kan det danske fokus på elevernes stemme og aktive deltagelse i skolens beslutningsprocesser virke overraskende. Det er vigtigt at forstå, at dette er et bevidst pædagogisk valg, der sigter mod at styrke elevernes demokratiske kompetencer, ansvarsfølelse og ejerskab til deres skole.

H3: Tilgangen til disciplin og klassens regler

Tilgangen til disciplin i danske skoler adskiller sig ofte markant fra, hvad man ser i mange andre lande. Fokus er generelt mindre på straf og mere på at skabe et trygt, anerkendende og respektfuldt læringsmiljø, hvor alle elever kan trives og lære optimalt.³¹ Der lægges stor vægt på dialog, forebyggelse af konflikter og på at hjælpe eleverne med at udvikle sociale kompetencer og forståelse for fællesskabets spilleregler.

Ordensregler: Alle skoler har et sæt ordensregler, som fastsættes af skolebestyrelsen, ofte i samarbejde med eleverne (f.eks. gennem elevrådet).³² Disse regler handler typisk om god opførsel, respektfuld omgangstone, ansvar for egne og fælles ting, og hvordan man bidrager til et godt undervisningsmiljø.
Konfliktløsning: Når konflikter opstår mellem elever, søges de ofte løst gennem samtale, dialog og eventuelt mægling, hvor eleverne selv er med til at finde løsninger. Læreren spiller en central rolle som facilitator og vejleder i disse processer, og hjælper eleverne med at sætte ord på deres følelser, forstå konsekvenserne af deres handlinger og finde konstruktive måder at håndtere uenigheder på.
Didaktisk disciplin: Nogle pædagogiske eksperter, som f.eks. Alexander von Oettingen, argumenterer for en genindførelse af begrebet ‘disciplin’ i en pædagogisk og didaktisk forstand. Dette skal ikke forstås som en tilbagevenden til autoritær tugt, men snarere som et fokus på at skabe klare rammer, strukturer og forventninger, der understøtter elevernes læring.³¹ Legitime disciplineringsteknikker i denne optik inkluderer at advare tydeligt om konsekvenser, at holde et passende opsyn, at læreren udøver en tydelig (men velvillig) ledelse og autoritet i klasserummet, og at læreren viser velvilje og forståelse for, at elever er børn, der lærer og begår fejl.³¹
Eksempel: Hvis to elever har en konflikt i et frikvarter, der fører til skænderi eller måske endda fysisk kontakt, vil læreren typisk gribe ind ved først at stoppe konflikten og sikre ro. Derefter vil læreren ofte tale med de involverede elever, enten hver for sig eller samlet. Formålet med samtalen vil være at få afdækket, hvad konflikten handlede om, hvordan de enkelte elever oplevede situationen, og hvordan de kan komme videre på en konstruktiv måde. Fokus vil være på at genoprette relationen og lære af situationen, frem for blot at udstede en straf. Afhængigt af situationens alvor kan forældrene blive involveret.

Den danske tilgang til disciplin, med dens vægt på dialog, ansvarliggørelse og genoprettende retfærdighed, kan af nogle internationale forældre opfattes som “blød”, eftergivende eller måske endda mangelfuld, især hvis man kommer fra en kultur med en mere autoritær og strafbaseret disciplinærpraksis i skolen. Det er vigtigt at forstå, at dette er et bevidst pædagogisk valg i Danmark. Det sigter mod at udvikle elevernes sociale kompetencer, empati, konflikthåndteringsevner og selvdisciplin på lang sigt, snarere end at opnå kortsigtet lydighed gennem frygt for straf.

H2: Sprog, integration og støttemuligheder

For børn med international baggrund er det danske sprog ofte nøglen til både faglig succes og social integration i skolen og i samfundet generelt. Den danske folkeskole har en række forskellige tilbud og strukturer, der har til formål at støtte disse børn i deres sproglige udvikling og deres vej ind i det danske skoleliv.

H3: Dansk som andetsprog (DSA): Tilbud og organisering i folkeskolen

Tosprogede elever defineres i dansk skolelovgivning typisk som børn, der har et andet modersmål end dansk, og som først lærer dansk ved kontakt med det omgivende samfund, eventuelt gennem skolens undervisning.³³ Disse elever har ret til undervisning i dansk som andetsprog (ofte forkortet DSA), hvis skolen vurderer, at de har et behov for det for at kunne følge den almindelige undervisning.³³

DSA-undervisningen kan organiseres på forskellige måder afhængigt af elevens behov, alder, sproglige niveau og den enkelte kommunes eller skoles model:

Supplerende undervisning i dansk som andetsprog: Dette tilbud gives typisk til elever, der allerede kan deltage i den almindelige undervisning i deres faste klasse, men som har brug for yderligere sproglig støtte for at styrke deres dansksproglige kompetencer. Undervisningen kan være integreret i den almindelige undervisning (f.eks. med en tolærerordning eller ekstra støtte fra faglæreren), foregå på små, særlige hold uden for nogle af de almindelige timer, eller i nogle tilfælde som enkeltmandsundervisning.³³
Basisundervisning i dansk som andetsprog: Dette er et mere intensivt tilbud, der primært retter sig mod nyankomne elever, som har meget begrænsede eller ingen danskkundskaber ved skolestart. Basisundervisningen har til formål at give eleverne de grundlæggende færdigheder i dansk (både mundtligt og skriftligt), så de hurtigst muligt kan overgå til og deltage i undervisningen i en almindelig klasse. Basisundervisning foregår ofte i:
- Modtagelsesklasser (eller velkomstklasser): Særlige klasser for nyankomne elever, hvor hovedfokus er på intensiv danskundervisning og introduktion til dansk skolekultur. Eleverne er typisk i en modtagelsesklasse i en begrænset periode (f.eks. op til 1-2 år), hvorefter de sluses ud i en almindelig klasse, ofte med fortsat supplerende DSA-støtte.³³
- Særlige hold eller enkeltmandsundervisning: I kommuner eller på skoler med færre nyankomne elever kan basisundervisningen også organiseres på mindre hold eller som individuel undervisning parallelt med, at eleven gradvist integreres i en almindelig klasse.³³

Det er kommunerne, der har det overordnede ansvar for at tilrettelægge og finansiere DSA-undervisningen.³³ Derfor kan der være forskelle fra kommune til kommune i, hvordan modtagelsen af nyankomne elever og organiseringen af DSA-tilbuddet konkret finder sted.³⁶ Nogle kommuner vælger at indskrive nyankomne elever direkte i almenklasser med intensiv sprogstøtte fra starten, mens andre primært benytter sig af modtagelsesklasser som det første trin.³⁶

Eksempel: Et barn, der flytter til Danmark i 3. klasse uden at kunne et ord dansk, vil typisk blive visiteret til et DSA-tilbud. Afhængigt af kommunens model kan barnet starte i en modtagelsesklasse sammen med andre nyankomne børn. Her vil undervisningen primært fokusere på dansk sprog, men også gradvist introducere elementer fra andre fag. Når barnets danskkundskaber er tilstrækkelige (hvilket vurderes løbende), vil det blive overflyttet til en almindelig 3. eller 4. klasse på sin distriktsskole eller en anden skole. Ofte vil barnet i en overgangsperiode og eventuelt længere frem fortsat modtage supplerende DSA-undervisning nogle timer om ugen.

Kvaliteten og organiseringen af DSA-tilbud kan variere. Det er derfor vigtigt, at du som forælder er proaktiv og nysgerrig. Spørg ind til, hvordan DSA-støtten konkret tilrettelægges for netop dit barn, hvad målene for undervisningen er, hvordan barnets sproglige udvikling følges, og hvordan du som forælder kan støtte op om processen derhjemme.

H3: Værdien af modersmålet: En ressource i sprogtilegnelsen

Der er i dag bred pædagogisk og forskningsmæssig enighed om, at et veludviklet modersmål (eller førstesprog) ikke er en hindring, men tværtimod en betydelig styrke og en vigtig ressource, når et barn skal lære et nyt sprog som dansk.³⁸ Færdigheder, begreber og sproglig bevidsthed, som barnet har udviklet på sit modersmål, kan overføres og bruges aktivt i tilegnelsen af dansk. At anerkende, respektere og eventuelt inddrage barnets modersmål i skolen kan have en positiv effekt på barnets samlede læring, sproglige udvikling, selvtillid og identitetsfølelse.³⁸

Skoler og pædagoger opfordres i stigende grad til at se flersprogethed som en ressource og en berigelse for fællesskabet, frem for et problem der skal løses.³⁸ Nogle skoler tilbyder, afhængigt af lovgivning og kommunale beslutninger, modersmålsundervisning i visse sprog, især for elever fra EU/EØS-lande eller Færøerne og Grønland.³⁵

Råd til dig som forælder: Bliv ved med at tale, læse, synge og lege på jeres modersmål derhjemme. Det styrker dit barns generelle sproglige fundament, begrebsverden og kulturelle identitet, hvilket alt sammen er positivt for dets udvikling, også i forhold til at lære dansk.⁴¹ Informer gerne skolen om dit barns sproglige baggrund og de sprog, I taler derhjemme.

Der kan nogle gange opstå en spænding eller usikkerhed hos forældre i forhold til skolens klare fokus på, at barnet skal lære dansk, og forældrenes eget ønske om at bevare og udvikle barnets modersmål. Nogle forældre kan fejlagtigt tro, at de bedst hjælper deres barn ved udelukkende at tale dansk derhjemme, selvom det ikke er deres eget stærkeste sprog. Det er vigtigt at formidle budskabet om, at disse to sprog – modersmålet og dansk – ikke er i modsætning til hinanden, men tværtimod kan supplere og berige hinanden i barnets samlede sproglige udvikling.³⁸ En rig og varieret sproglig stimulation på det sprog, I som forældre er mest trygge ved, er den bedste gave, I kan give jeres barn sprogligt.

H3: Inklusion og støtte til børn med særlige behov

Den danske folkeskole arbejder ud fra et grundlæggende princip om inklusion. Dette betyder, at børn med særlige behov – hvad enten disse behov er faglige, sociale, fysiske eller psykiske – så vidt det overhovedet er muligt, skal undervises sammen med deres jævnaldrende kammerater i den almindelige folkeskoleklasse. Dette skal ske med den nødvendige støtte og de hjælpemidler, der skal til for, at barnet kan deltage aktivt og trives i fællesskabet.⁴²

Støtten til elever med særlige behov kan gives på mange forskellige måder, afhængigt af barnets specifikke udfordringer og behov:

Undervisningsdifferentiering: Læreren tilpasser undervisningens indhold, metoder og materialer, så de imødekommer de forskellige forudsætninger og læringsstile, der er i klassen.
Tolærerordninger: To lærere eller en lærer og en pædagog er sammen i klassen i nogle timer, hvilket giver bedre mulighed for at støtte enkeltelever eller mindre grupper.
Støttepædagog eller undervisningsassistent: En ekstra voksen kan være tilknyttet klassen eller en specifik elev for at yde målrettet støtte.
Specialpædagogisk bistand: Hvis et barn har brug for mere omfattende støtte, typisk defineret som støtte i mindst 9 undervisningstimer om ugen, skal der foretages en pædagogisk-psykologisk vurdering (PPV) af barnets behov. Denne vurdering foretages af kommunens Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) og danner grundlag for beslutningen om, hvilken type og hvilket omfang af specialpædagogisk støtte barnet skal have.⁴³

For internationale børn kan “særlige behov” dække over en bred vifte af udfordringer. Det kan naturligvis være de samme typer af lærings- eller udviklingsforstyrrelser, som danske børn kan have (f.eks. ordblindhed, ADHD, autisme). Men det kan også relatere sig mere specifikt til deres baggrund som nyankomne:

Sproglige udfordringer: Selvom barnet modtager DSA-undervisning, kan der være behov for yderligere, mere individualiseret støtte for at følge med fagligt.
Traumer: Børn, der kommer fra krigs- eller konfliktområder, eller som har haft voldsomme flugtoplevelser, kan have traumer, der påvirker deres trivsel, koncentration og læringsevne. Disse børn har ofte brug for et særligt trygt, forudsigeligt og struktureret skolemiljø.⁴⁰
Tilpasningsvanskeligheder: At skulle tilpasse sig en ny kultur, et nyt sprog, et nyt skolesystem og nye sociale koder kan i sig selv være en stor udfordring for et barn og udløse et behov for ekstra støtte og forståelse i en periode.
Eksempel: Et barn, der har svært ved at koncentrere sig i timerne og ofte kommer i konflikt med andre børn, kan efter en PPV-vurdering få tildelt støtte fra en pædagog nogle timer om ugen. Pædagogen kan hjælpe barnet med at strukturere sine opgaver, guide det i sociale samspil og arbejde med strategier til at håndtere frustrationer. Et barn med flygtningebaggrund, der viser tegn på angst eller uro, kan have gavn af en skoledag med faste rutiner, tydelige forventninger og en tæt kontakt til en bestemt voksen på skolen.⁴⁰

Begrebet “særlige behov” kan for nogle forældre virke bredt og måske endda potentielt stigmatiserende. Det er vigtigt at formidle, at målet med al støtte i den danske folkeskole er at sikre det enkelte barns deltagelse, trivsel og læring i fællesskabet. At et barn har brug for støtte, er ikke et tegn på, at barnet er “forkert”, men snarere et udtryk for, at skolesystemet anerkender, at børn er forskellige og har forskellige forudsætninger, og at systemet forsøger at imødekomme disse individuelle behov bedst muligt.

H3: Typiske udfordringer for internationale elever og hvordan skolen adresserer dem

Internationale elever og elever med tosproget baggrund kan møde en række specifikke udfordringer i det danske skolesystem, selvom de ofte også medbringer mange værdifulde ressourcer og perspektiver.

Sproglige barrierer og “karaktergabet”: En af de mest veldokumenterede udfordringer er, at elever med anden etnisk baggrund end dansk generelt klarer sig dårligere målt på karaktergennemsnit og i nationale og internationale tests (f.eks. PISA), selv når der korrigeres for socioøkonomisk baggrund. Dette fænomen kaldes ofte “karaktergabet”.⁴⁵ Dette skyldes i høj grad sproglige udfordringer. Det tager tid at lære et nyt sprog på et akademisk niveau, der gør det muligt fuldt ud at forstå komplekse fagtekster og udtrykke sig nuanceret skriftligt og mundtligt. Eleverne kan have svært ved at afkode det specifikke “skolesprog” med dets mange fagbegreber og abstrakte formuleringer, og de kan have særlige vanskeligheder med læsning og skrivning på dansk.⁴⁵
Social integration: At finde sin plads i et nyt socialt miljø, hvor man måske ikke taler sproget flydende eller kender de uskrevne sociale koder, kan være en stor udfordring for mange internationale børn.³⁵ Det kan være svært at komme med i lege, danne venskaber og føle sig som en del af fællesskabet.
Forskellige skoleerfaringer: Børn (og forældre) kommer med forskellige erfaringer og forventninger til skolegang fra deres hjemland. Forskelle i undervisningsmetoder, lærerens rolle, synet på disciplin eller forældreinvolvering kan føre til misforståelser, usikkerhed eller frustration.⁴⁵
Kulturelle og religiøse hensyn: Der kan være behov for at tage særlige hensyn til kulturelle eller religiøse traditioner, f.eks. i forhold til mad i hjemkundskab, deltagelse i idræt eller svømning, eller fejring af højtider.

Skolerne i Danmark forsøger at adressere disse udfordringer på flere måder:

DSA-undervisning: Som nævnt tidligere er målrettet undervisning i dansk som andetsprog det primære redskab til at styrke elevernes sproglige kompetencer.
Sprog i alle fag: Der er en stigende bevidsthed om, at sproglig udvikling ikke kun foregår i dansktimerne, men er en integreret del af alle fag. Lærere opfordres til at være sprogligt bevidste i deres undervisning og eksplicit arbejde med fagsprog og begrebsforståelse.
Tosprogede medarbejdere: På skoler med mange tosprogede elever kan der være ansat tosprogede lærere, pædagoger eller medhjælpere, som kan fungere som brobyggere, kulturformidlere og sproglige rollemodeller.³⁵
Inkluderende klassemiljø: Skolerne arbejder generelt med at skabe et inkluderende og anerkendende klassemiljø, hvor der er plads til forskellighed, og hvor alle elever føler sig velkomne og værdsatte.
Tæt skole-hjem-samarbejde: Et godt og tillidsfuldt samarbejde med forældrene er afgørende for at forstå den enkelte elevs baggrund, behov og ressourcer, og for i fællesskab at kunne støtte elevens faglige og sociale integration.³⁵

Det er dog vigtigt at anerkende, at selvom der er mange gode intentioner og strukturer på plads, kan skolens personale undertiden mangle den specifikke viden, de nødvendige ressourcer eller den fornødne tid til fuldt ud at imødekomme de komplekse og sammensatte behov, som nogle internationale elever kan have – især hvis der er tale om elever med traumer, store sproglige spring eller udiagnosticerede læringsvanskeligheder. Dette understreger vigtigheden af din aktive rolle som forælder. Vær ikke bange for at stille spørgsmål, dele dine bekymringer og advokere for dit barns behov. Undersøg også, om der findes eksterne organisationer, støttegrupper eller kommunale tilbud, der kan supplere skolens indsats og yde specialiseret hjælp, hvis det er nødvendigt.

H2: Praktiske råd og ressourcer for internationale forældre

At navigere i et nyt skolesystem kræver information og forberedelse. Dette afsnit samler en række konkrete råd og henvisninger til ressourcer, der kan hjælpe dig med at træffe informerede valg, finde den rette støtte og generelt lette dit barns og din families vej ind i den danske skoleverden.

H3: Valg af skole: Folkeskole, friskole eller international skole?

I Danmark er der undervisningspligt fra det kalenderår, hvor barnet fylder 6 år, og den varer i 10 år (inklusive børnehaveklassen).⁴⁶ Undervisningspligten betyder, at børn skal deltage i undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Dette kan opfyldes på flere måder:

Folkeskolen: Den offentlige, kommunalt drevne skole er gratis for alle børn, der bor i kommunen. Folkeskolen følger nationale læseplaner (Fælles Mål) og har til formål at give en bred almen uddannelse. Der findes en folkeskole i alle lokalområder (skoledistrikter).
Frie grundskoler (privatskoler og friskoler): Disse skoler er selvejende institutioner, der drives på et privat initiativ og ofte bygger på et særligt værdigrundlag – det kan være et bestemt pædagogisk princip (f.eks. Montessori, Steiner), et religiøst grundlag eller et særligt fokusområde. Frie grundskoler modtager et betydeligt statstilskud, men opkræver derudover skolepenge fra forældrene.
Internationale skoler: Der findes en række godkendte internationale grundskoler i Danmark, primært beliggende i de større byer.⁴⁸ Disse skoler underviser ofte helt eller delvist på engelsk eller et andet internationalt hovedsprog (f.eks. tysk eller fransk) og følger ofte internationale anerkendte curricula, såsom International Baccalaureate (IB). Internationale skoler opkræver typisk væsentligt højere skolepenge end danske friskoler.⁴⁹ Nogle kommuner er også begyndt at oprette kommunale internationale grundskoler under den såkaldte KIG-lov, som kan tilbyde international undervisning, eventuelt med lavere eller ingen skolepenge.⁵⁰
Hjemmeundervisning: Det er også en mulighed at opfylde undervisningspligten gennem hjemmeundervisning, men det er en løsning, meget få familier i Danmark vælger, bl.a. på grund af den generelt høje kvalitet af skolerne.⁴⁷ Hjemmeundervisning er underlagt kommunalt tilsyn.

Valget af skoletype er en stor beslutning, der afhænger af mange faktorer, herunder jeres families værdier, økonomi, barnets sprogkundskaber, hvor længe I forventer at blive i Danmark, og hvilken type skolemiljø I ønsker for jeres barn.

Tabel: Oversigt over centrale forskelle mellem den danske folkeskole og typiske internationale skoler i Danmark

Aspekt	Dansk Folkeskole	Typisk International Skole i Danmark
Undervisningssprog	Primært dansk. Dansk som andetsprog (DSA) tilbydes til elever med behov.	Primært engelsk eller et andet internationalt hovedsprog (f.eks. tysk, fransk). Dansk tilbydes ofte som fag.
Curriculum/Læseplaner	Følger nationale danske læseplaner (Fælles Mål). Afsluttende prøver er Folkeskolens Afgangseksamen (FSA/FP9/FP10).	Følger ofte internationale curricula (f.eks. International Baccalaureate – IB, Cambridge). Kan tilbyde internationalt anerkendte eksaminer.
Økonomi	Gratis (offentligt finansieret).	Opkræver skolepenge, som ofte er betydelige. Niveauet varierer meget.⁴⁹
Pædagogisk fokus	Helhedsorienteret læring, elevaktivitet, gruppearbejde, projektorientering, demokrati, trivsel, dansk kultur.	Kan variere, men ofte med et stærkt akademisk fokus og forberedelse til internationale videregående uddannelser. Pædagogik kan være mere traditionel eller følge specifikke internationale modeller.
Socialt og kulturelt miljø	Primært danske elever og dansk kultur. Fokus på integration i det danske samfund.	Ofte et meget internationalt miljø med elever og lærere fra mange forskellige lande. Kan give et globalt netværk.
Adgangskrav/Optagelse	Ret til optagelse i distriktsskolen. Frit skolevalg inden for kommunens rammer.	Ofte egne optagelseskriterier, som kan inkludere sprogtest, tidligere skolepapirer, interview. Kan have ventelister.
Forældreinvolvering	Forventes høj grad af aktiv deltagelse i skole-hjem-samarbejde, sociale arrangementer, Aula-kommunikation.	Forventninger kan variere, men ofte også et aktivt forældrenetværk (PTA/PTO). Kommunikationsformer kan være anderledes.
Overgang til/fra systemet	Kan være en udfordring for børn, der flytter til/fra Danmark midt i et skoleforløb, hvis de ikke taler dansk.	Kan lette overgange for familier, der ofte flytter internationalt, da curricula kan være mere ensartede på tværs af lande.

Kilder til tabel: ⁴⁸

Denne tabel er yderst værdifuld, fordi den giver internationale forældre et hurtigt og overskueligt sammenligningsgrundlag for en af de første og vigtigste beslutninger, de skal træffe. Den kondenserer kompleks information til et letfordøjeligt format, der direkte adresserer et centralt behov hos målgruppen. Den hjælper med at afklare fundamentale forskelle, som kan være afgørende for familiens valg og barnets efterfølgende skolegang.

Valget mellem en dansk folkeskole og en international skole er ikke kun et praktisk eller økonomisk valg. Det er også et valg, der berører spørgsmål om jeres barns (og familiens) grad af integration i det danske samfund versus bevarelsen af en mere international identitet og tilknytning. Der er fordele og ulemper ved begge dele, og det er vigtigt at overveje, hvad der passer bedst til jeres families situation og langsigtede planer.

H3: Vigtige informationskilder: Hvor finder du hjælp og vejledning?

At finde relevant og pålidelig information kan være en udfordring som ny i et land. Her er en oversigt over nogle af de vigtigste kilder til information om det danske skolesystem:

Officielle danske kilder:
- Børne- og Undervisningsministeriet (uvm.dk): Den centrale myndighed for uddannelsesområdet i Danmark. Her finder du generel information om folkeskolen, gældende lovgivning, elevers rettigheder, nationale prøver, og meget mere.¹ Ministeriet udgiver også specifikke vejledninger, f.eks. til familier bosat i udlandet, der ønsker at undervise deres børn i dansk.⁵¹
- EMU – Danmarks Læringsportal (emu.dk): En omfattende portal drevet af Børne- og Undervisningsministeriet, der indeholder pædagogisk inspiration, faghæfter for de enkelte fag i folkeskolen, materialer om skole-hjem-samarbejde, inklusion, og mange andre relevante emner for både lærere og forældre.⁹
- Kommunernes hjemmesider: Hver kommune i Danmark har ansvaret for sine folkeskoler. På din bopælskommunes hjemmeside kan du finde information om de lokale skoler, procedurer for indskrivning, skolefritidsordning (SFO), og eventuelle specifikke tilbud til nyankomne eller internationale familier. Eksempler på kommuner med information er Lolland ⁵⁷, Kalundborg ⁵⁰, København ⁵⁸, Aarhus ⁶⁰, Odense ⁶², Holbæk ¹⁵ og Vordingborg.¹⁶
Organisationer og netværk:
- Skole og Forældre (skole-foraeldre.dk): En landsdækkende organisation for skolebestyrelser og forældre til børn i folkeskolen. De tilbyder rådgivning, udgiver materialer om skole-hjem-samarbejde, og arbejder politisk for at varetage forældrenes interesser. Her kan du finde inspiration til principper for forældremøder, kommunikation med skolen, og meget mere.¹⁹
- DRC Dansk Flygtningehjælp (integration.drc.ngo): Denne organisation har forskellige projekter og tilbud, der sigter mod at støtte integrationen af flygtningebørn og deres familier. Nogle projekter, som f.eks. “Tryg Skolegang”, har specifikt fokus på børnenes trivsel og faglige udvikling i skolen, samt på at inddrage forældrene og øge deres forståelse for det danske skolesystem.⁴⁰
- Danes Worldwide (danes.dk): En organisation, der bl.a. tilbyder fjernundervisning i dansk og sommerskole for danske børn, der bor i udlandet. Relevant hvis I overvejer en tilbagevenden til Danmark.⁵¹
- InSchool.dk: En privat konsulentvirksomhed, der specialiserer sig i at rådgive og støtte både danske og internationale familier i forhold til det danske skolesystem, børns trivsel og specialpædagogisk assistance.⁶⁸
- InterNations.org: Et globalt online netværk for expats. Her kan du potentielt finde grupper eller fora for internationale i Danmark og udveksle erfaringer, også omkring skolegang.⁶⁹
- Lokale expat-grupper og online fora: Der findes mange uformelle netværk, f.eks. på sociale medier som Facebook eller platforme som Reddit (f.eks. subredditen r/NewToDenmark ⁷⁰), hvor internationale familier deler erfaringer og stiller spørgsmål om livet i Danmark, herunder skolesystemet.

Informationslandskabet kan virke fragmenteret og til tider overvældende, især når man er ny i landet og skal navigere i et system på et fremmed sprog. En centraliseret og let tilgængelig guide som denne artikel er derfor tænkt som en hjælp. Det er dog altid en god idé at bruge flere forskellige kilder, krydstjekke information og aktivt opsøge den viden, du har brug for, direkte hos skolen eller kommunen.

H3: Forberedelse til skolestart og den første tid

En god start på skolelivet er utrolig vigtig for et barns trivsel og lyst til at lære. Som forælder kan du gøre meget for at forberede både dit barn og dig selv på mødet med den danske skole:

Kontakt skolen i god tid: Så snart du ved, hvilken skole dit barn skal gå på, er det en god idé at tage kontakt. Dette er særligt vigtigt, hvis dit barn har brug for sprogstøtte (DSA), har særlige pædagogiske behov, eller hvis der er andre forhold, skolen bør kende til fra starten.
Besøg skolen inden start: Hvis det er muligt, så aftal et besøg på skolen sammen med dit barn, inden den officielle skolestart. Det kan give jer begge en fornemmelse af stedet, I kan møde nogle af lærerne, og det kan være med til at afmystificere det nye og skabe tryghed hos dit barn. Mange skoler har faste procedurer for modtagelse af nye elever, herunder også elever med international baggrund.²⁴
Tal med dit barn om den danske skole: Forbered dit barn på, at nogle ting i den danske skole måske vil være anderledes, end hvad det eventuelt er vant til fra tidligere skolegang eller fra historier om skole i jeres hjemland. Tal f.eks. om den mere uformelle tone mellem lærere og elever, den hyppige brug af gruppearbejde, eller at der måske er mindre fokus på udenadslære og mere på at undersøge og diskutere.
Praktiske forberedelser: Sørg for, at dit barn har de basale ting klar til skolestart: et penalhus med blyanter, viskelæder, farver osv., praktisk tøj der passer til årstiden og det danske vejr (børn i danske skoler er ofte ude i frikvartererne i næsten al slags vejr), og en sund og nærende madpakke samt et stykke frugt eller grønt til formiddagspausen.¹¹ Spørg skolen, om der er specifikke ting, I skal anskaffe.
Fokus på det sociale: Især i starten er den sociale integration vigtig. Tal med klasselæreren om, hvordan I bedst kan støtte dit barns muligheder for at danne venskaber og blive en del af klassens fællesskab. Overvej aktivt at tage initiativ til legeaftaler med nogle af de andre børn i klassen, hvis det er passende for dit barns alder.²⁵
Vær tålmodig og støttende: Det tager tid for et barn at vænne sig til en ny skole, nye kammerater, nye lærere og måske et nyt sprog. Vær tålmodig, lyt til dit barns oplevelser, og vis forståelse og støtte i overgangsperioden.

Den første tid i et nyt skolesystem kan være afgørende for barnets langsigtede trivsel og tilknytning til skolen. En proaktiv, nysgerrig og forberedt tilgang fra din side som forælder kan gøre en stor positiv forskel og lette overgangen betydeligt for dit barn.

H3: Tips til dialog med skolen om kulturelle forskelle og behov

En åben og konstruktiv dialog med skolen er essentiel, især når der er kulturelle forskelle eller specifikke behov, der skal tages højde for. Her er nogle tips til, hvordan du kan gribe denne dialog an:

Vær åben, nysgerrig og respektfuld: Gå ind i dialogen med et åbent sind. Stil spørgsmål, hvis der er noget, du ikke forstår, eller som virker meget anderledes end det, du er vant til fra dit hjemlands skolesystem. Vis interesse for at lære og forstå den danske skolekultur.
Del gerne din egen baggrund: Fortæl eventuelt kort om dine egne skoleerfaringer eller de kulturelle normer for skolegang i dit hjemland. Dette kan hjælpe lærerne med at forstå dit perspektiv og dine eventuelle bekymringer eller spørgsmål bedre.
Fokusér på barnets bedste: Gør det klart, at dit primære mål med dialogen er at samarbejde med skolen for at sikre dit barns trivsel og bedst mulige udvikling.
Bed om tolkebistand om nødvendigt: Hvis du ikke føler dig tryg ved at føre samtalen på dansk (eller engelsk, hvis det er en mulighed), har du ret til at bede om tolkebistand ved vigtige møder som f.eks. skole-hjem-samtaler. Skolen har pligt til at sørge for dette, hvis der er et reelt behov.³⁴
Vær tålmodig og vedholdende: Det tager tid at opbygge en god relation og forståelse. Det tager tid for dig at forstå et nyt skolesystem og en ny kultur, og det kan også tage tid for skolens personale fuldt ud at forstå dine og dit barns specifikke behov og baggrund.
Vær konkret og forberedt: Når du ønsker at drøfte noget specifikt, så forbered dig gerne ved at tænke over, hvad du præcist vil sige, og hvad du ønsker at opnå med samtalen.
Eksempel på en konstruktiv formulering: “Jeg vil gerne forstå lidt bedre, hvordan I arbejder med lektier her på skolen. I mit hjemland er vi vant til, at børnene får mange konkrete opgaver med hjem hver dag, som vi som forældre hjælper med. Hvordan ser I på lektier her, og hvordan kan jeg som forælder bedst støtte mit barns læring derhjemme på en måde, der passer med jeres pædagogik, uden at jeg kommer til at overtage ansvaret fra mit barn?”

En konstruktiv dialog kræver mod og åbenhed fra begge parter. Som international forælder kan man føle sig usikker eller tøvende med at bringe kulturelle forskelle op. Det er dog vigtigt at huske, at de fleste lærere og pædagoger i Danmark er professionelle og ønsker det bedste for alle børn. Skolerne har også et ansvar for at skabe et trygt og imødekommende rum for denne type dialog, hvor forældre føler sig hørt og respekteret.⁷¹

Opsummering:

At navigere i et nyt skolesystem i et nyt land er en rejse, der kræver tid, tålmodighed og en vilje til at lære. Den danske folkeskole byder på mange unikke kvaliteter med sit fokus på helhedsorienteret læring, demokratisk dannelse, børns trivsel, elevaktivitet, uformelle og tillidsfulde relationer, samt et ønske om et tæt, men potentielt også krævende, skole-hjem-samarbejde.

Nøglen til et succesfuldt forløb for dit barn og et godt samarbejde med skolen ligger i åbenhed, nysgerrighed og aktiv deltagelse. Forsøg at se de kulturelle forskelle, du møder, ikke som forhindringer, men som muligheder for læring og udvikling – både for dig som forælder og for dit barn. Stil spørgsmål, del dine erfaringer, og vær proaktiv i din kommunikation med skolen.

Det danske skolesystem sigter mod at uddanne selvstændige, kritiske, kreative og livsduelige borgere, der kan begå sig i et demokratisk samfund. Dit engagement, din støtte og dit partnerskab som forælder værdsættes højt og anses som en afgørende faktor for, at dette kan lykkes for dit barn. Selvom denne guide tilbyder et kompas til at navigere i det danske skolelandskab, foregår den vigtigste navigation i den daglige dialog, den gensidige respekt og den fælles vilje til at lære og tilpasse sig – fra både din side som forælder og fra skolens side. Velkommen til!

Har du spørgsmål til artiklen?

Kom i gang med AI

Find artikler og guides der hjælper dig med at skrive bedre tekster med AI. Start her og bliv klogere på mulighederne.

Overblik

Forældreressourcer

maj 7, 2025

Forstå det danske skolesystem: Komplet guide til internationale forældre

Har du spørgsmål til artiklen?

Kom i gang med AI

Har vi hjulpet dig?