Det danske skolesystem for forældre

Er I nye i Danmark, begynder vejen til folkeskolen hos kommunen. Her får du overblik over skolevalg, danskstøtte og Aula samt en færdig besked, der hjælper jer frem til en konkret skoleplads og startplan.

Sådan er grundskolen bygget op

Folkeskolen er den kommunale grundskole. Den består af børnehaveklassen, også kaldet 0. klasse, og 1.–9. klasse. Derefter kan eleven vælge 10. klasse. Børnehaveklassen er altså en del af skolen, ikke det samme som børnehaven.

Som hovedregel begynder barnet i august det år, det fylder seks. Der er ti års undervisningspligt, men ikke pligt til at vælge folkeskolen: en fri grundskole eller hjemmeundervisning efter de gældende regler er også muligheder. Se ministeriets overblik over folkeskolen og regler om skolestart.

Flytter I med et ældre barn, skal I afklare placeringen ud fra barnets alder, skolegang og behov. Et klassenummer fra et andet land fortæller ikke alene, hvilken dansk klasse der passer. Fortæl også, hvilke fag barnet har haft, og hvad det allerede kan læse og skrive.

Få afklaret plads og indskrivning

Kontakt skoleafdelingen i den kommune, I bor i eller skal flytte til. Nyankomne børn kan indskrives i løbet af skoleåret. Den årlige indskrivningsperiode til børnehaveklassen er derfor ikke en grund til at vente til næste august. Uden for perioden skal du kontakte kommunen direkte.

Jeres adresse knytter jer til et skoledistrikt. Ønsker I en anden folkeskole, afhænger optagelsen blandt andet af plads. Har barnet brug for danskstøtte, skal kommunen også afklare det relevante tilbud. Life in Denmark forklarer indskrivningen på engelsk, herunder for børn, der endnu ikke taler dansk.

Hav disse oplysninger klar til den første kontakt:

• Barnets alder, nuværende klassetrin og hvor længe barnet har gået i skole.
• Flyttedato og adresse eller det område, I forventer at bo i.
• De sprog barnet taler, læser og skriver, og om det har lært dansk.
• Relevant støtte fra den tidligere skole og behov for pasning efter skole.

Bed kommunen fortælle, hvilke dokumenter den behøver, og hvordan I sender dem. Hvis digital indskrivning eller MitID ikke er på plads, så forklar det ved den første kontakt og få aftalt næste skridt.

En færdig første besked

Dette er et fiktivt eksempel. Maria flytter med sin otteårige søn Lucas fra Spanien. Hun kender endnu ikke skole eller dansk klassetrin; derfor beder hun om en afklaring frem for at præsentere en plads som aftalt.

Folkeskole, privat eller international?

Ordene fortæller ikke det samme. »International« beskriver ikke i sig selv, hvem der driver skolen, hvad den koster, eller hvilket program den følger. Sammenlign de konkrete tilbud frem for at antage, at den ene type altid er mere faglig eller social end den anden.

Kommunale internationale grundskoler henvender sig først til børn af udlændinge med midlertidigt ophold på grund af arbejde. Andre børn kan optages ved ledig kapacitet. De findes ikke som et tilbud i alle kommuner. Private internationale skoler er en anden kategori og kan opkræve skolepenge. Ministeriet beskriver de kommunale internationale skoler; Life in Denmark beskriver private skolers betaling og optagelse.

Bed hver skole svare på samme spørgsmål: Kan barnet optages, hvilket sprog bruges i fagene, hvordan gives sprogstøtte, og hvad bliver den samlede betaling inklusive pasning? Få også forklaret prøver og videre uddannelsesmuligheder, hvis I sammenligner forskellige internationale programmer.

Når barnet endnu ikke taler dansk

Dansk som andetsprog forkortes DSA. Der er to hovedformer: basisundervisning for elever, der endnu ikke kan få rimeligt udbytte af klassens undervisning på dansk, og supplerende undervisning for elever, der kan deltage, men fortsat har brug for sproglig støtte.

Basisundervisning kan foregå i en modtagelsesklasse, på et særligt hold eller som enkeltundervisning. Alle nyankomne skal derfor ikke nødvendigvis følge samme vej. Supplerende DSA kan blandt andet gives i fagene eller uden for klassen. Se ministeriets beskrivelse af dansk som andetsprog.

På det første møde kan du spørge: »Hvordan vurderer I Lucas' behov? Hvilken undervisning får han, hvem har ansvaret, og hvornår følger vi op? Hvordan deltager han i klassens fag og fællesskab imens?« Bed om et konkret eksempel på en opgave, så du kan se, hvordan støtten bruges.

Fortæl, hvad barnet kan på sine andre sprog. At mangle danske ord er ikke det samme som at mangle viden om emnet. I kan tale om skoledagen og læse sammen på det sprog, I bedst kan dele. Spørg læreren, hvilke danske ord eller aktiviteter det er nyttigt at knytte til.

Hvis barnet har andre faglige vanskeligheder eller allerede bruger hjælpemidler, så tag det med i samme samtale. Beskriv hjælpen konkret, for eksempel oplæsning af længere tekster. Vores guide til faglige udfordringer går videre med støtte og samarbejde med skolen.

Få din egen adgang til Aula

Aula bruges til skolens kommunikation med hjemmet. Som forælder skal du bruge din egen adgang; barnets Unilogin er ikke din forældreadgang. Aulas officielle vejledning anbefaler MitID til forældre. Du kan bruge browser eller app. Se Aulas loginvejledning.

Hvis barnet ikke vises, eller du ikke kan logge ind, så kontakt skolen. Bed samtidig om en måde at modtage de nødvendige beskeder på, indtil adgangen virker. Få skolen til at vise, hvor du finder klassens beskeder, kalender, ugeplan og eventuelle andre læringsplatforme; alt behøver ikke ligge samme sted.

Aftal, hvordan du melder sygdom, hvem du skriver til, og hvor ofte skolen forventer, at beskeder bliver læst. Ved en følsom eller omfattende sag er en direkte henvendelse til de relevante voksne bedre end en besked til hele forældregruppen.

Læs en skolebesked i fire dele

• Hvad sker der? Et møde om skolegang og støtte — endnu ikke første skoledag.
• Hvornår og hvor? Den 5. november kl. 10 på skolekontoret.
• Hvad skal du gøre? Svare og gerne tage den seneste skoleudtalelse med.
• Hvornår skal du svare? Senest den 3. november. Startdatoen er stadig uafklaret.

Bed om en aftale om tolk eller anden sproghjælp på forhånd. Fortæl hvilket sprog, du har brug for, og få bekræftet løsningen. Det er mere præcist end at gå ud fra, at der automatisk er bestilt en tolk til ethvert møde.

Skole, SFO og forældresamarbejde

SFO betyder skolefritidsordning og er pasning uden for undervisningen. En skoleplads og en SFO-plads er to forskellige ting at få styr på. Afklar tilmelding, åbningstider, afhentning og pris. Kommunen fastsætter SFO-betalingen; der findes muligheder for økonomisk friplads og søskendetilskud. Se overblikket over SFO på engelsk.

Et forældremøde handler normalt om hele klassen. En skole-hjem-samtale handler om dit barn. Du kan dele observationer og stille spørgsmål, også når du er ny i skolesystemet. Til den individuelle samtale kan du bruge vores spørgsmål og færdige beskeder.

Bed skolen forklare sine egne rutiner frem for at gætte på danske »uskrevne regler«. Spørg for eksempel om mad, idrætstøj, ture, fødselsdage og fælles aftaler om invitationer. Hvis barnet er bekymret for frikvartererne, så spørg, hvem det kan gå til, og hvordan de voksne hjælper nye elever ind i aktiviteterne.

Inden første dag bør I have en kort bekræftelse på starttid og mødested, modtagende voksen, materialer og afhentning. Brug guiden til en konkret overgangsplan, når pladsen er aftalt. Hvis I får et brev om skolekort, hjælper skolekort-guiden med at finde den handling, brevet kræver.

Ofte stillede spørgsmål