Skolekort-brevet: det skal du tjekke — nyt Basiskort fra 2026/27

I det meste af landet er skolekortet fra skoleåret 2026/27 et Basiskort, som barnet skal tappe, hver gang det står på og af. Her kan du se, hvad du skal tjekke i beskeden, hvem der afgør retten til kørsel, og hvem du kontakter ved fejl.

Hvilken besked har du fået?

Beskeder om skolekortet kan komme fra tre afsendere, og de handler om noget forskelligt. Find først ud af, hvem der har skrevet.

Tre slags beskeder om skolekortet

Beskeden	Det skal du tjekke og gøre
Følgebrevet med kortet	Brevet er fra trafikselskabet. Tjek barnets navn og skolens navn, og læs, hvornår kortet må bruges. Øv at tappe, før barnet rejser alene.
Besked fra skolen	Den kommer fx i Aula. Svar på det, skolen spørger om, inden fristen. Spørg, hvilke zoner kortet gælder i, og om det udleveres på skolen eller sendes hjem.
Afgørelse fra kommunen	Den handler om barnets ret til kørsel. Tjek adresse, klassetrin, skole og den målte skolevej. Har du fået afslag, så læs afsnittet om, hvad du kan gøre.

Det er nyt med Basiskortet

Det gamle skolekort på Rejsekort gjaldt kun skoleåret 2025/26 ud. Ifølge Rejsekort & Rejseplan er skolekortet fra skoleåret 2026/27 erstattet af Basiskort. Det er et personligt plastikkort, som kun barnet må bruge.

Den største forskel er, at barnet skal tappe kortet på et gult Checkpunkt, hver gang det står på og af:

• I bussen: Tap, når barnet stiger på, og igen lige før det stiger af.
• Tog, metro og letbane: Tap på perronen, før barnet stiger på, og igen, når det er steget af.
• Ved skift: Tap ud og ind igen for hver del af turen, også hvis barnet fortsætter med samme slags transport.

Et tap viser ikke, om turen er gyldig. Det er barnets eget ansvar at rejse inden for kortets zoner og tidspunkter. Er kortet ikke tappet, kan barnet få en kontrolafgift i en billetkontrol. For børn er den 375 eller 500 kr. afhængigt af trafikselskabet. Reglerne står i vilkårene for Skolekort og de fælles rejseregler.

Aftal med barnet, hvor kortet skal ligge i tasken. Kortet må ikke få huller eller bukkes, for så kan det holde op med at gælde som billet.

Hvornår og hvor gælder kortet?

Skolen vælger zonerne, når den bestiller kortet. Tidspunkterne står i følgebrevet, og de er forskellige fra trafikselskab til trafikselskab. Nogle kommuner har også særlige ordninger. Sådan beskriver selskaberne skolekortet nu:

Skolekortets gyldighed hos de fem trafikselskaber

Trafikselskab	Det oplyser selskabet
Movia (Sjælland)	Hverdage frem til kl. 19. Ikke i weekender, på helligdage, i juli og fra 24. december til og med 1. januar.
Midttrafik (Midtjylland)	Folkeskoler: hverdage, og om fredagen skal barnet stige på senest kl. 18. Aarhus, Ringkøbing-Skjern og fri- og privatskoler: alle ugens dage. Ikke i natbusser.
FynBus (Fyn)	Almindeligt skolekort: mellem hjem og skole kl. 6–18 på skoledage. Enkelte kommuner giver et udvidet kort, der gælder hele dagen, også i ferier.
Sydtrafik (Sydjylland)	Samme tider og zoner som et pendlerkort, som udgangspunkt mellem hjem og skole. Gælder i busser, ikke i tog, men nogle kommuner har udvidet ordningen.
NT (Nordjylland)	Hele døgnet i zonerne mellem hjem og skole. Ikke i juli.

Kortet må kun bruges inden for det tidsrum, der står i jeres følgebrev. Skal barnet rejse uden for zonerne eller tidspunkterne, skal det have en anden billet. Spørg skolen, hvis du er i tvivl om zonerne.

På Bornholm og mindre øer kan Basiskort ikke bruges, og BAT er ikke med i den fælles skolekortordning. Går barnet i skole på Bornholm, så spørg skolen, hvordan kortet til BAT's busser fungerer.

Kortet er ikke kommet, er forkert eller væk

Kontakt skolens kontor. Skolen bestiller, retter, spærrer og erstatter skolekort i bestillingssystemet MitSkolekort, og trafikselskaberne henviser forældre og elever til skolen.

• Forkert navn eller skole: Bed skolen om at rette det.
• Mistet eller ødelagt kort: Skolen spærrer kortet og bestiller et erstatningskort. Resten af perioden flyttes til det nye kort. Et spærret kort kan ikke åbnes igen, heller ikke hvis det dukker op.
• Pris: Et nyt kort koster skolen 50 kr. (0 kr. hos FynBus). Hos Midttrafik kan skolen vælge at opkræve beløbet hos jer.
• Indtil det nye kort kommer: Nogle steder kan skolen udstede et midlertidigt skolekort. Ellers skal barnet have en almindelig billet, og hos Midttrafik får I ikke udgiften refunderet. Aftal med skolen, hvad barnet skal rejse på.

Flytning, skoleskift og næste skoleår

• Ny adresse: Giv skolens kontor besked. Kortet kan have brug for nye zoner, og retten til kørsel kan ændre sig, fordi skolevejen regnes fra den adresse, hvor barnet er folkeregistreret.
• I flytter ud af skoledistriktet, men barnet bliver på skolen: Så er skolen ikke længere distriktsskole, og barnet har som hovedregel ikke krav på gratis kørsel. Kommunen kan vælge at give det alligevel.
• Ny skole: Aflever kortet på den gamle skole. Den nye skole bestiller et nyt kort, hvis barnet har ret til kørsel.
• Næste skoleår: Barnet beholder kortet, og skolen lægger en ny periode på det. Pas derfor på kortet hen over sommeren.

Skifter barnet skole, kan du bruge vores plan og færdige beskeder til skoleskift.

Har barnet ret til gratis skolekørsel?

Kommunen skal sørge for gratis befordring, når barnet går på distriktsskolen eller en skole, kommunen har henvist det til, og skolevejen er længere end:

• 2,5 km i børnehaveklassen (0. klasse) og 1.–3. klasse
• 6 km i 4.–6. klasse
• 7 km i 7.–9. klasse
• 9 km i 10. klasse

Grænserne står i folkeskolelovens § 26. Skolevejen måles normalt ad den nærmeste offentlige vej eller sti, som eleverne kan bruge hele året til fods eller på cykel, fra hjemmet til nærmeste indgang til skolens område. Det følger af bekendtgørelsen om befordring af elever i folkeskolen. Bor barnet lige meget hos to forældre med fælles forældremyndighed, og bor I begge i skoledistriktet, kan I vælge, hvilket hjem kørslen skal gå til.

Er skolevejen kortere, kan barnet have ret til kørsel, hvis vejen er trafikfarlig. Det vurderer kommunen ud fra trafikken på skolevejen og barnets alder, og når det er relevant, med udtalelser fra politiet og vejmyndigheden. Syge og handicappede elever kan have ret til kørsel uanset afstand.

Vælger I en anden folkeskole end distriktsskolen, har barnet som hovedregel ikke krav på gratis kørsel, men kommunen kan vælge at give det. Går barnet på en fri- eller privatskole, gælder andre regler, så spørg skolen.

Kommunen bestemmer, hvordan kørslen foregår: med skolekort til offentlig transport, skolebus, taxa eller betaling af jeres udgifter. Ventetiden på skolen må normalt højst være 60 minutter før og efter skoletid. Mener du, at barnet har ret til kørsel, kan du søge hos kommunen. Se borger.dk om skolekørsel.

Kommunen har sagt nej: det kan du gøre

Kommunens afgørelse om befordring kan ikke påklages til en anden myndighed, og derfor er der ingen klagefrist. Du kan stadig skrive til kommunen og bede om en ny vurdering, hvis afgørelsen bygger på forkerte oplysninger, fx et forkert klassetrin, en forkert adresse eller en skolevej, der er målt ad en sti, som ikke kan bruges hele året.

Som part i sagen kan du bede om at se sagens dokumenter, fx opmålingen og en eventuel udtalelse fra politiet.

Fastholder kommunen afgørelsen, og mener du, at den er i strid med loven, kan du henvende dig til Ankestyrelsens tilsyn med kommunerne. Tilsynet er ikke et klagenævn og beslutter selv, om det tager en sag op. Folketingets Ombudsmand går normalt først ind i sagen, når kommunen har taget endelig stilling, og tilsynet har haft mulighed for at se på den. Klagen skal sendes inden for et år, jf. ombudsmandens betingelser.

Eksempel: afslag efter en forkert opmåling

Eksemplet er opdigtet. Det viser, hvordan du tjekker en afgørelse punkt for punkt og skriver en kort besked tilbage.

Det tjekker Olivers mor, Mette:

1. Navn, klasse og adresse: Oliver, 7.a og Engvej 14 passer. Nordbyskolen er distriktsskole, så afstandsgrænsen gælder.
2. Grænsen: Den er rigtig. I 7. klasse skal skolevejen være længere end 7 km.
3. Opmålingen: Stien gennem Mosen er lukket med bom fra 1. november til 31. marts, så den kan ikke bruges hele året. Uden stien er skolevejen 7,4 km ad Engvej, Ringvejen og Skolevej.
4. Næste skridt: Der står ingen klagefrist, fordi afgørelsen ikke kan påklages. Mette skriver derfor til kommunen og beder om en ny opmåling.

Ret navne, datoer, sagsnummer og afstande, så de passer til jeres sag. Vil du have hjælp til at læse begrundelsen i et brev fra kommunen, så se guiden til afgørelser.

Ofte stillede spørgsmål

Skal jeg selv bestille skolekortet?

Nej. Kun skolen kan bestille et skolekort og forny perioden. Mener du, at barnet har ret til kørsel, men ikke har fået et kort, så spørg skolens kontor. Retten til kørsel vurderes af kommunen eller skolen, og du kan søge om skolekørsel hos kommunen.

Skal barnet tappe skolekortet på hver tur?

Ja. Barnet skal tappe kortet på et Checkpunkt, når det stiger på, og igen når det stiger af, også ved skift. Er kortet ikke tappet, kan barnet få en kontrolafgift i en billetkontrol.

Hvornår og hvor må barnet bruge skolekortet?

Kortet gælder kun i de zoner, skolen har valgt, og i det tidsrum, der står i følgebrevet. Reglerne er forskellige hos trafikselskaberne; fx gælder Movias skolekort på hverdage frem til kl. 19. Spørg skolen, hvis du er i tvivl om zonerne.

Hvad gør vi, hvis skolekortet er væk?

Kontakt skolens kontor med det samme. Skolen spærrer kortet og bestiller et nyt, og resten af perioden flyttes over. Aftal med skolen, hvad barnet skal rejse på, indtil det nye kort kommer.

Kan jeg klage over et afslag på skolekørsel?

Nej, kommunens afgørelse om befordring kan ikke påklages til en anden myndighed. Du kan bede kommunen vurdere sagen igen, hvis den bygger på forkerte oplysninger. Mener du, at afgørelsen er i strid med loven, kan du kontakte Ankestyrelsens tilsyn og derefter Folketingets Ombudsmand.