Forældreressourcer

maj 1, 2025

Skolevægring hos børn: Årsager, konsekvenser og løsninger

Indledning: Når skoledagen bliver en uoverstigelig mur

Det er en dybt smertelig og frustrerende situation for både børn og forældre, når det at skulle i skole forvandles fra en selvfølgelighed til en daglig kamp fyldt med angst, modvilje og ubehag.¹ Mange forældre oplever en følelse af magtesløshed, når deres barn gentagne gange klager over mavepine om morgenen, nægter at stå op, eller bryder sammen i gråd ved tanken om skoledagen.³ Som en 15-årig pige beskriver det: “Det var bare frygteligt, at der begyndte jeg med at blive mega nervøs… jeg kunne bare ikke komme ud [ad døren]”.⁴

Denne reaktion, ofte benævnt skolevægring eller bekymrende skolefravær, er desværre et voksende problem i det danske skolesystem.³ Nye tal viser, at over 20% af alle danske skoleelever har mere end 10% fravær, svarende til mindst 20 skoledage om året.⁹ For børn med neurodivergente diagnoser som autisme er tallene endnu mere alarmerende.⁹ Dette fravær er ikke blot et spørgsmål om mistet undervisning; det har dybtgående og potentielt langvarige konsekvenser for barnets faglige udvikling, sociale relationer, selvværd og psykiske sundhed.¹ Risikoen for social isolation, frafald fra uddannelsessystemet senere i livet og udvikling af psykiske lidelser som depression og angst stiger markant.¹⁰

Formålet med denne rapport er at give en dybdegående og nuanceret forståelse af fænomenet skolevægring i en dansk kontekst. Rapporten vil belyse de forskellige definitioner og symptomer, udforske de komplekse bagvedliggende årsager – fra psykologiske faktorer som angst og depression til udfordringer i skolemiljøet og i hjemmet – og præsentere evidensbaserede strategier og pædagogiske tilgange. Der vil blive lagt vægt på både forældrenes handlemuligheder, skolens ansvar og interventioner, samt de professionelle hjælpesystemer, der findes i Danmark.

Selvom vejen tilbage til skolen kan virke uoverskuelig, er det afgørende at fastholde håbet. Forskning og praksiserfaring viser, at en tidlig, målrettet og koordineret indsats, hvor barnets perspektiv er i centrum, og hvor der er et tæt samarbejde mellem hjem, skole og professionelle, kan gøre en afgørende positiv forskel.¹ Denne rapport sigter mod at give den viden og de redskaber, der kan understøtte denne proces.

1. Hvad er skolevægring? Definition, former og symptomer

For at kunne hjælpe et barn, der udviser modvilje mod at gå i skole, er det essentielt først at forstå, hvad fænomenet dækker over, hvordan det kan komme til udtryk, og hvilke tegn man skal være opmærksom på.

Definition og terminologi

Traditionelt har man anvendt begrebet “skolevægring” til at beskrive situationen, hvor et barn over længere tid udviser modvilje mod at komme i skole.¹ En definition lyder: “perioder af længere varighed, hvor barnet […] sjældent eller aldrig kommer i skole, og ikke har kontakt eller interaktion med andre end den nærmeste familie”.²¹ Denne definition understreger isolationen, som ofte følger med.

I de senere år er der dog kommet øget fokus på at anvende en mere neutral og mindre stigmatiserende terminologi som “bekymrende skolefravær” eller “problematisk skolefravær”.¹ Denne sproglige udvikling afspejler en vigtig ændring i forståelsen af fænomenet. Hvor “skolevægring” kan antyde en bevidst modstand eller manglende vilje hos barnet (“vægring”), signalerer “bekymrende fravær”, at fraværet er et symptom – et tegn på underliggende mistrivsel eller systemiske problemer, som kræver en undersøgelse af årsagerne frem for at placere ansvaret hos barnet.¹⁸ Barnets fravær ses som en løsning på et problem, barnet oplever.⁶

Uanset terminologi defineres tilstanden generelt ved følgende kriterier ¹:

Længerevarende fravær: Det er ikke blot enkelte sygedage, men et mønster af fravær over tid. Varigheden kan variere fra uger til måneder eller endda år.⁵
Følelsesmæssigt ubehag: Barnet oplever markant stress, angst, nedtrykthed eller fysisk ubehag ved tanken om eller kravet om at skulle i skole.¹
Forældrenes viden: Forældrene er typisk bekendt med fraværet og forsøger ofte aktivt at få barnet i skole, modsat pjækkeri, hvor barnet skjuler fraværet.¹
Ikke primært antisocial adfærd: Fraværet skyldes ikke primært et ønske om at deltage i antisociale aktiviteter uden for skolen.

Det er afgørende at skelne skolevægring/bekymrende fravær fra almindeligt pjækkeri. Ved pjæk er barnet typisk mindre følelsesmæssigt påvirket, forsøger at skjule fraværet for forældrene, og fraværet er ofte mere sporadisk eller knyttet til specifikke, mindre attraktive timer.¹ Ved skolevægring er det følelsesmæssige ubehag centralt, og barnet ønsker ofte at blive hjemme i trygge rammer.¹

Forskellige former og grader

Bekymrende skolefravær kan manifestere sig på mange forskellige måder og i varierende grader ¹²:

Total modvilje om morgenen: Barnet nægter at stå op, tage tøj på, spise morgenmad eller forlade hjemmet. Der kan opstå voldsomme konflikter eller grådanfald.³
Forsinket fremmøde: Barnet kommer systematisk for sent i skole.²³
Forlader skolen i løbet af dagen: Barnet møder op, men går hjem før tid, eventuelt efter at have klaget over sygdom.²²
Fravær fra specifikke timer eller dage: Barnet undgår bestemte fag, lærere eller dage, der opleves som særligt utrygge eller krævende.¹
Periodisk fravær: Fraværet optræder i perioder, måske især efter ferier eller sygdomsperioder.¹²
Totalt fravær: Barnet kommer slet ikke i skole over længere perioder.¹²

Det er vigtigt at bemærke, at bekymrende fravær ofte udvikler sig gradvist.⁴ Det kan starte med vage tegn på mistrivsel, øget modvilje mod skolen, hyppigere “sygedage” eller mental fravær i timerne, før det eskalerer til mere omfattende fysisk fravær.⁴

Fænomenet ses hos børn og unge i alle aldre fra 5-17 år.²³ Der ses dog ofte en ophobning omkring skolestart (5-6 år), i mellemtrinsalderen (10-11 år) og i den tidlige udskoling (14-15 år).²² Disse perioder er ofte kendetegnet ved større skift og øgede faglige og sociale krav. Det er dog essentielt at understrege, at skolevægring kan opstå når som helst i et barns skoleliv.²²

Symptomer og tidlige tegn

Fordi tidlig indsats er afgørende for at bryde den negative spiral ¹, er det vigtigt for både forældre og skolepersonale at kunne genkende de tidlige tegn og symptomer. Disse kan inddeles i fysiske, følelsesmæssige og adfærdsmæssige kategorier.

Tabel 1: Symptomer på Skolevægring/Bekymrende Fravær

Kategori	Specifikke Symptomer	Vigtige Observationer
Fysisk	Hovedpine ², Mavesmerter ², Kvalme/Opkast ⁴, Svimmelhed ⁴, Søvnproblemer (indsovning, urolig søvn) ⁴	Symptomerne optræder ofte på skoledage (især om morgenen) og mindskes eller forsvinder i weekender og ferier.⁴ Det er vigtigt at udelukke reel fysisk sygdom via læge.⁴
Følelsesmæssig	Angst/Ængstelighed/Panik ¹, Nedtrykthed/Tristhed ¹¹, Irritabilitet/Humørsvingninger ¹¹, Bekymringer (om skole, præstationer, forældres sikkerhed) ⁵, Lavt selvværd/Følelse af utilstrækkelighed ⁵	Barnet kan have svært ved at sætte ord på følelserne, men udtrykker generelt ubehag eller frygt forbundet med skolen.⁵ Følelserne kan virke ude af proportion med den konkrete situation.
Adfærdsmæssig	Modvilje mod at stå op/gøre sig klar ³, Gråd/Raserianfald om morgenen ²³, Undgåelse af samtale om skole ¹¹, Social tilbagetrækning/Isolation ¹⁰, Hyppige toiletbesøg/lang tid på toilet i skoletiden ²⁶, Mental fravær/Uopmærksomhed i timerne ¹⁰, Klager over skolen/lærerne/kammeraterne ⁴, Beder om at blive hjemme ²², Forlader skolen før tid ²²	Adfærden er ofte et forsøg på at undgå den ubehagelige situation (skolen).³ Mønstre i fraværet (specifikke dage/timer) kan give ledetråde.¹⁷ Udvikler sig ofte gradvist.⁴

Den hyppige forekomst af fysiske symptomer, der er tidsmæssigt knyttet til skoledage eller tanken om skole, og som ofte letter, når barnet får lov at blive hjemme, peger stærkt i retning af en psykosomatisk reaktion.⁴ Det vil sige, at den psykiske belastning og stress, barnet oplever i forbindelse med skolen, manifesterer sig kropsligt. Dette understreger nødvendigheden af at adressere de bagvedliggende psykologiske og miljømæssige årsager til ubehaget, frem for blot at behandle de fysiske symptomer isoleret.²⁹ En lægelig undersøgelse er dog altid vigtig for at udelukke somatisk sygdom.⁴

2. Bag facaden: Psykologiske arsager til skolevægring

Skolevægring er sjældent et udtryk for dovenskab eller trods, men snarere et signal om dybereliggende psykiske vanskeligheder. Forståelsen af disse psykologiske mekanismer er afgørende for at kunne yde den rette støtte.

Angstlidelser som kernefaktor

Angst er den hyppigst identificerede psykologiske faktor i forbindelse med skolevægring. Undersøgelser peger på, at op mod halvdelen af børn med bekymrende skolefravær lider af en eller anden form for angstlidelse.¹ Angsten kan komme til udtryk på flere måder:

Separationsangst: Barnet oplever intens frygt og ubehag ved adskillelse fra sine primære omsorgspersoner (typisk forældrene). Skoledagen bliver en kilde til angst, fordi den indebærer adskillelse. Barnet kan være plaget af bekymringer for, at der skal ske forældrene noget, mens det er i skole.¹ Dette ses oftere hos yngre børn, men kan også forekomme hos ældre.
Social Angst (Socialfobi): Her er kernen en frygt for sociale situationer, hvor barnet føler sig observeret eller vurderet af andre. Det kan være frygt for at sige noget forkert i klassen, for at blive drillet, for at spise i kantinen, eller for at deltage i gruppearbejde eller frikvarterer. Fremlæggelser kan være særligt angstprovokerende.¹ Barnet frygter negativ evaluering og potentiel ydmygelse.
Præstationsangst: Angsten er her knyttet til faglige krav og præstationer. Barnet frygter at fejle, ikke at leve op til egne eller andres forventninger, eller ikke at være dygtig nok. Test, eksamener og opgaver, der skal bedømmes, kan udløse voldsomt ubehag og en følelse af pres, der gør skolen til et utrygt sted.¹
Generaliseret Angst: Nogle børn lider af en mere generel bekymringstendens, hvor de bekymrer sig overdrevent om mange forskellige ting, herunder skolearbejde, sociale relationer, fremtiden eller potentielle katastrofer.⁵ Skoledagen rummer mange potentielle triggere for disse bekymringer.
Skolefobi: I nogle tilfælde udvikler barnet en specifik fobi rettet mod selve skolen eller skolegangen.²³ Det er dog vigtigt at forstå, at “skolevægring” er et bredere begreb, der dækker over fravær af mange forskellige årsager, hvoraf skolefobi kun er én mulig forklaring.²³

Selvom de specifikke angstdiagnoser varierer, er den fælles mekanisme en overvældende negativ følelsesmæssig reaktion (frygt, panik, ubehag), der er direkte knyttet til aspekter af skoleoplevelsen. Barnets undgåelsesadfærd – at blive væk fra skolen – er en umiddelbar, men uhensigtsmæssig, strategi for at undslippe disse ubehagelige følelser. Effektiv hjælp må derfor nødvendigvis fokusere på at styrke barnets følelsesmæssige regulering og copingstrategier, samtidig med at man identificerer og søger at modificere de specifikke elementer i skolemiljøet, der udløser angsten.¹²

Depression og nedtrykthed

Depression hos børn og unge kan også være en væsentlig årsag til skolevægring.¹ Symptomer som vedvarende tristhed, tab af interesse og glæde, energitab, koncentrationsbesvær, søvnforstyrrelser og følelser af værdiløshed eller skyld kan gøre det ekstremt vanskeligt at mobilisere den nødvendige energi og motivation til at komme i skole.¹⁵ Depressive tanker kan forstærke følelsen af ikke at slå til fagligt eller socialt, hvilket yderligere kan øge modviljen mod skolen.

Der er en betydelig risiko for, at der opstår en ond cirkel: Fraværet fra skolen fører til fagligt efterslæb og social isolation fra kammeraterne, hvilket kan forværre de depressive symptomer og følelsen af håbløshed. Dette gør det endnu sværere at vende tilbage til skolen, og fraværet fastholdes eller øges.¹¹

Stress og tilpasningsreaktioner

Børn og unge kan reagere med stress-symptomer på oplevet pres eller belastende livsomstændigheder, og dette kan manifestere sig som skolevægring.¹ Presset kan være fagligt (for høje krav, svært ved at følge med) eller socialt (konflikter, mobning, følelse af ikke at passe ind). Store livsændringer eller stressende begivenheder kan også være udløsende faktorer.²³ Det kan være overgange som skolestart eller skift til ny skole/nyt klassetrin, flytning, forældres skilsmisse, alvorlig sygdom eller dødsfald i familien.¹¹ Selv perioder, hvor barnet har været væk fra skolen af andre årsager, som ferie eller længerevarende fysisk sygdom, kan gøre det svært at vende tilbage og potentielt udløse en skolevægringsreaktion.²³ Stressreaktionen tapper barnet for ressourcer og gør det svært at overkomme de daglige krav i skolen.

Lavt selvværd og usikkerhed

Et lavt selvværd og en grundlæggende usikkerhed kan også spille en væsentlig rolle.⁵ Hvis et barn føler sig utilstrækkeligt – enten fagligt, socialt eller i forhold til sit udseende – kan skolen opleves som et sted, hvor denne utilstrækkelighed konstant bliver udstillet og bekræftet. Ønsket om at undgå denne smertefulde oplevelse kan føre til skolevægring. Barnet tør måske ikke række hånden op af frygt for at svare forkert, eller trækker sig fra sociale aktiviteter af frygt for afvisning.

Kompleksitet og samspil

Det er afgørende at understrege, at skolevægring sjældent skyldes én enkelt psykologisk faktor. Oftest er der tale om et komplekst samspil mellem flere af de nævnte elementer.¹² Et barn kan f.eks. have en underliggende angstproblematik, som forværres af et dårligt socialt klima i klassen og faglige udfordringer. Ligeledes interagerer de psykologiske faktorer tæt med forhold i skolemiljøet og i hjemmet. En helhedsorienteret forståelse, der tager højde for dette samspil, er nødvendig for at kunne tilrettelægge den rette indsats.

3. Når omgivelserne presser: Sociale, miljømæssige og faglige udfordringer

Udover de individuelle psykologiske faktorer hos barnet, spiller forhold i skolemiljøet og faglige udfordringer en central rolle i udviklingen og vedligeholdelsen af skolevægring. Barnets oplevelse af skolen som et trygt, forudsigeligt og socialt inkluderende sted er afgørende for dets trivsel og lyst til at komme der.

Sociale faktorer i skolen

Det sociale liv i skolen har enorm betydning for børns trivsel. Negative sociale oplevelser er en hyppig årsag til, at børn udvikler modvilje mod at gå i skole:

Mobning og Social Eksklusion: At blive systematisk drillet, holdt udenfor eller udsat for fysisk eller psykisk vold af klassekammerater er en af de mest veldokumenterede og alvorlige risikofaktorer for skolevægring.¹⁰ Mobning skaber en fundamental utryghed og kan føre til angst, depression og et stærkt ønske om at undgå det sted, hvor krænkelserne foregår.
Konflikter: Uvenskab, skænderier og vedvarende konflikter med klassekammerater kan gøre det sociale miljø anspændt og ubehageligt.¹⁰ Konflikter med lærere, eller oplevelsen af en dårlig relation til en eller flere lærere, kan også bidrage til mistrivsel og fravær.¹²
Ensomhed og Manglende Venskaber: Følelsen af at være alene, ikke at have nogen at være sammen med i frikvartererne, eller ikke at være en del af klassefællesskabet, er en smertefuld oplevelse for et barn.¹⁰ Børn, der skolevægrer, beskrives ofte som børn, der er meget alene.²⁶ Manglen på positive sociale relationer kan fjerne motivationen for at komme i skole.
Social Akavethed: Nogle børn har svært ved at afkode sociale koder, indgå i lege eller samtaler med jævnaldrende. De kan føle sig anderledes eller misforståede, hvilket kan føre til social angst og undgåelse af skolen, hvor de sociale krav er høje.¹⁵

Miljømæssige faktorer i skolen (Rammerne)

Selve de fysiske og strukturelle rammer i skolen kan også udgøre en belastning for nogle børn, især dem med særlige sårbarheder:

Fysisk Miljø: Store klasser, højt støjniveau og konstant uro kan være overvældende, især for sensitive børn eller børn med sanseintegrationsvanskeligheder (f.eks. ved autisme eller ADHD).¹ Manglende mulighed for at trække sig tilbage og finde ro kan gøre skoledagen uudholdelig.¹ Selve klasserummets indretning kan også spille en rolle.¹²
Struktur og Forudsigelighed: En ustruktureret hverdag med mange skift, hyppige vikarer og manglende forudsigelighed kan skabe utryghed og stress, især for børn med behov for faste rammer (f.eks. børn med autisme).¹⁰ Lange skoledage, inklusiv SFO/fritidshjem, kan også være udmattende.⁴
Pædagogisk Praksis: Oplevelsen af manglende støtte fra lærerne, utydelig eller svag klasseledelse, eller undervisningsformer, der ikke tager højde for barnets behov, kan bidrage til mistrivsel.¹⁰ For høje krav til selvstændighed og selvorganisering kan være en udfordring for børn med eksekutive vanskeligheder.¹⁷
Overgange: Skift mellem institution og skole, mellem skoler, eller mellem klassetrin (f.eks. fra indskoling til mellemtrin eller mellemtrin til udskoling) indebærer ofte nye krav, nye relationer og nye rammer, som kan være stressende og potentielt udløse skolevægring.¹⁰

Den brede vifte af skole-relaterede faktorer – sociale, fysiske, pædagogiske og strukturelle – peger tydeligt på, at skolemiljøet i sig selv ofte udgør en væsentlig del af problemet bag skolevægring. Det er sjældent tilstrækkeligt kun at fokusere på barnets individuelle tilpasningsevne. Der er ofte behov for systemiske justeringer og tilpasninger i skolen for at skabe et miljø, hvor barnet kan trives og føle sig trygt. Dette udfordrer en rent individfokuseret forståelse og understreger skolens ansvar for at skabe inkluderende og understøttende rammer.¹⁹

Faglige udfordringer og indlæringsvanskeligheder

Oplevelsen af ikke at kunne følge med fagligt kan være en stor belastning og bidrage til skolevægring:

Faglige Vanskeligheder: Hvis skolearbejdet konstant føles for svært, og barnet oplever gentagne nederlag, kan det føre til frustration, opgivenhed og et ønske om at undgå de situationer, der fremkalder følelsen af utilstrækkelighed.²
Udiagnosticerede Lidelser: Børn med udiagnosticerede eller utilstrækkeligt støttede neurodevelopmentale forstyrrelser som ADHD og autismespektrumforstyrrelser (ASD) er markant overrepræsenterede blandt børn med skolevægring.¹ Også specifikke indlæringsvanskeligheder som dysleksi kan spille en rolle.
- Disse diagnoser kan medføre en række udfordringer i en traditionel skolekontekst:
  - Sensoriske udfordringer: Overfølsomhed over for støj, lys eller mange mennesker kan gøre klasserummet overvældende (især ved ASD).¹
  - Sociale vanskeligheder: Udfordringer med at forstå og navigere i sociale samspil kan føre til isolation eller konflikter (især ved ASD).¹⁵
  - Eksekutive funktioner: Vanskeligheder med planlægning, organisering, igangsætning, arbejdshukommelse og impulsstyring (især ved ADHD) kan gøre det svært at leve op til skolens krav om selvstændigt arbejde og overblik.¹⁷
  - Behov for struktur og forudsigelighed: Mange børn med ADHD/ASD trives bedst med klare rammer og rutiner, hvilket kan være en udfordring i en omskiftelig skolehverdag.¹⁵
  - Faglig belastning: Selvom barnet er intelligent, kan koncentrationsbesvær eller specifikke læringsvanskeligheder gøre det svært at følge med fagligt.

Den markante sammenhæng mellem skolevægring og neurodivergens som ADHD og autisme ¹ tyder på et potentielt misforhold mellem kravene i det almene skolemiljø og behovene hos neurodivergente elever. Den høje forekomst af fravær i denne gruppe ⁹ indikerer, at der er behov for mere inkluderende, fleksible og sensorisk bevidste skolemiljøer, der i højere grad kan rumme og støtte forskellighed. Det handler ikke kun om individuelle tilpasninger, men om at gentænke rammerne, så de bliver mere tilgængelige for alle børn.

Tabel 2: Oversigt over Mulige Årsagsfaktorer ved Skolevægring

Kategori	Specifikke Faktorer	Eksempler/Uddybning
Psykologiske Faktorer (hos barnet)	Angst (Separation-, Social-, Præstations-, Generaliseret) ¹	Intens frygt/ubehag knyttet til skole/adskillelse/sociale situationer/præstationer.
	Depression/Nedtrykthed ¹	Energiløshed, manglende motivation, tristhed, følelse af utilstrækkelighed.
	Stress/Tilpasningsreaktion ¹	Reaktion på pres (fagligt/socialt) eller store livsændringer.
	Lavt Selvværd/Usikkerhed ⁵	Følelse af ikke at være god nok (fagligt, socialt, kropsligt).
Skolemiljø & Faglige Faktorer	Sociale Udfordringer ¹⁰	Mobning, konflikter, ensomhed, manglende venskaber, social akavethed.
	Fysiske Rammer ¹	Støj, uro, store klasser, mangel på ro/tilbagetrækningsmuligheder.
	Struktur & Pædagogik ¹⁰	Mangel på forudsigelighed, hyppige skift, svag klasseledelse, manglende lærerstøtte, for høje krav til selvorganisering.
	Faglige Vanskeligheder ²	Oplevelse af ikke at kunne følge med fagligt.
	Neurodivergens/Indlæringsvanskeligheder ¹	ADHD, Autisme (ASD), dysleksi m.m. (udfordringer med sanseindtryk, socialt samspil, eksekutive funktioner, koncentration).
Familie & Hjemmeforhold	Familiestressorer ¹⁰	Konflikter, sygdom (fysisk/psykisk), skilsmisse, flytning, dødsfald.
	Forældrefaktorer ¹⁰	Forældres egen mentale sundhed, overbeskyttelse, uklare roller, manglende engagement i skolen.

Bemærk: Årsagerne er ofte sammensatte og interagerer med hinanden.

4. Hjemmets rolle: Familiens indflydelse på skolevægring

Familien og hjemmemiljøet spiller en uundgåelig rolle i et barns liv og trivsel, og forhold i hjemmet kan derfor også have indflydelse på udviklingen eller vedligeholdelsen af skolevægring. Det er dog vigtigt at understrege, at familieforhold sjældent er den eneste årsag, men snarere faktorer, der interagerer med barnets individuelle sårbarheder og udfordringer i skolen.¹⁰

Familiestressorer

Belastende begivenheder eller vedvarende stress i familien kan reducere både barnets og forældrenes overskud og ressourcer til at håndtere udfordringer, herunder de krav og det pres, der er forbundet med skolegang:

Konflikter i Hjemmet: Hyppige skænderier mellem forældrene, et anspændt familieklima eller konflikter mellem søskende kan skabe utryghed og følelsesmæssig belastning for barnet.¹⁰ Barnets energi bruges på at navigere i hjemmets konflikter, hvilket efterlader færre ressourcer til at klare skolens udfordringer.
Sygdom: Alvorlig fysisk eller psykisk sygdom hos barnet selv, hos en forælder eller en søskende kan påvirke hele familiens dynamik og trivsel.¹⁰ Barnet kan være bekymret for den syge, eller familiens fokus og ressourcer kan være bundet op på sygdomsforløbet. Forældres psykiske lidelser kan især påvirke deres evne til at yde stabil støtte.¹⁰
Store Livsændringer: Begivenheder som forældres skilsmisse, flytning til et nyt område (og dermed ofte ny skole), eller tab af et nærtstående familiemedlem er markante stressfaktorer, der kan ryste barnets grundvold og midlertidigt eller mere varigt påvirke dets evne til at fungere i skolen.¹¹

Forældrefaktorer

Forældrenes adfærd, trivsel og tilgang til barnet og skolen kan også spille en rolle:

Forældres Egen Mentale Sundhed: Som nævnt kan forældres egne psykiske udfordringer, såsom angst eller depression, påvirke deres forældreskab og den følelsesmæssige atmosfære i hjemmet.¹⁰ Dette kan utilsigtet overføres til barnet eller reducere forældrenes kapacitet til at håndtere barnets vanskeligheder konstruktivt.
Forældrestil og Dynamikker: Nogle studier peger på, at en overbeskyttende forældrestil, hvor forældrene i høj grad skærmer barnet for ubehagelige situationer, kan hæmme barnets udvikling af selvstændighed og copingstrategier.¹⁰ Omvendt kan uklare forældreroller, dysfunktionelle familiemønstre eller manglende følelsesmæssig støtte også være belastende.¹⁰ Nogle forældre kan også opleve en svigtende tro på deres egne forældreevner, hvilket kan gøre det svært at motivere barnet til at komme i skole.²⁸
Engagement i Skolen: Manglende engagement i barnets skolegang, eller manglende viden om, hvordan man bedst støtter barnet i forhold til skolen, kan også være en faktor.¹⁰ Et positivt og konstruktivt samarbejde mellem hjem og skole er en vigtig beskyttelsesfaktor.

Samspillet mellem hjem og skole

Det er essentielt at forstå, at familieforhold sjældent opererer i et vakuum. Stressfaktorer i hjemmet kan gøre et barn mere sårbart over for udfordringer i skolen, som det ellers måske ville have kunnet håndtere. Omvendt kan vedvarende mistrivsel i skolen lægge et enormt pres på familien og potentielt udløse eller forværre konflikter og stress i hjemmet.

Familiefaktorer fungerer ofte som enten sårbarhedsfaktorer, der øger risikoen for skolevægring, eller som beskyttende faktorer, der styrker barnets modstandskraft (resiliens). Et trygt, stabilt og støttende hjemmemiljø, hvor barnet føler sig set og forstået, og hvor der er et godt samarbejde med skolen, kan være en afgørende buffer mod de belastninger, barnet møder i skolen. Omvendt kan et belastet hjemmemiljø tappe barnet for de nødvendige coping-ressourcer, hvilket gør det sværere at håndtere selv mindre udfordringer i skolen. Derfor er en helhedsorienteret indsats, der inddrager og støtter hele familien, ofte nødvendig.²⁸

5. Veje tilbage til skolen: Strategier for forældre

Som forælder til et barn med skolevægring står man i en utrolig svær og ofte opslidende situation.¹ Det kræver stor tålmodighed, forståelse og en balancegang mellem omsorg og krav. Her er nogle evidensbaserede strategier, forældre kan anvende for at støtte deres barn:

Grundlæggende tilgang

Anerkendelse og Validering: Det vigtigste første skridt er at lytte til barnet og anerkende, at dets følelser af ubehag, angst eller tristhed er reelle og skal tages alvorligt.² Sig f.eks.: “Jeg kan godt se, du har det svært, og jeg vil gerne hjælpe dig”.¹⁷ Undgå at bagatellisere barnets oplevelser, men pas samtidig på ikke at forstærke frygten ved at overbekræfte den.¹
Nysgerrighed og Åbenhed: Vær nysgerrig på barnets perspektiv. Stil konkrete, åbne spørgsmål om, hvad der er svært i skolen (specifikke fag, situationer, personer, tidspunkter), men også om, hvad der eventuelt fungerer eller er rart.¹⁵ Prøv at forstå barnets “gode grund” til at ville undgå skolen – hvad er det, barnet forsøger at beskytte sig imod?.²⁹
Tålmodighed og Opmuntring: Vejen tilbage til skolen er sjældent en lige linje. Der vil være gode og dårlige dage. Vær tålmodig, og anerkend og ros selv de mindste fremskridt, f.eks. at barnet kom op om morgenen, tog tøj på, eller var i skole i kort tid.² Fokusér på processen frem for kun på det endelige mål.

Struktur og rutiner i hverdagen

Struktur og forudsigelighed i hverdagen kan skabe tryghed og reducere stress for barnet:

Normal Døgnrytme: Oprethold så vidt muligt faste sengetider og stå-op-tider, også på dage hvor barnet ikke kommer i skole. Sørg for faste spisetider.¹
Dagsstruktur Hjemme: Når barnet er hjemme fra skole, er det vigtigt at skabe en struktureret dag. Lav et skema sammen med barnet, der indeholder en balance mellem skolearbejde (lektier, faglige opgaver), huslige pligter, fysisk aktivitet og pauser.¹⁷ Formålet er at undgå, at det bliver mere attraktivt at være hjemme end i skole, og at opretholde en vis normalitet og forventning om aktivitet.
Sund Livsstil: Sørg for sund og regelmæssig kost, og opfordr til daglig frisk luft og motion. Fysisk aktivitet kan have en positiv effekt på både angst og depression.¹

Kommunikation og samarbejde

God kommunikation og et stærkt samarbejde med skolen er afgørende:

Tæt Dialog med Skolen: Hold en åben, ærlig og hyppig kommunikation med barnets lærere og skolens ledelse.¹⁰ Del jeres observationer fra hjemmet, og vær lydhøre over for skolens perspektiv. Et tæt partnerskab er fundamentet for en fælles indsats.
Tal Positivt om Skolen: Selvom det kan være svært, så forsøg at tale neutralt eller positivt om skolen, lærerne og klassekammeraterne, når barnet hører det. Negativ omtale kan forstærke barnets modvilje.¹⁷ Forældre fungerer som en “usynlig klassekammerat”.¹⁷
Støt Barnets Sociale Liv: Hjælp barnet med at opretholde sociale kontakter uden for skoletiden, f.eks. ved at arrangere legeaftaler eller støtte deltagelse i fritidsaktiviteter.¹⁷ Dette kan modvirke social isolation.
Fælles Problemløsning: Inddrag barnet (alderssvarende) i at finde løsninger på de udfordringer, der gør det svært at komme i skole.¹² Hvad kunne hjælpe? Hvad er det første lille skridt? Styrk den åbne og konstruktive kommunikation i familien om problemerne.¹²

Grænsesætning og forventninger

Det er en svær balance, men det er vigtigt at fastholde en klar forventning om, at målet er tilbagevenden til skole:

Tydelige Forventninger: Vær klar omkring, at skolegang er vigtigt og nødvendigt, men anerkend samtidig, at vejen tilbage kan kræve tid og tilpasninger. Undgå at give efter for ethvert ønske om at blive hjemme uden en klar plan.
Gradvis Tilbagevenden: Støt op om en plan for gradvis tilbagevenden til skolen, som udarbejdes i samarbejde med skolen og eventuelle professionelle (fx PPR). Start med små, overkommelige skridt.¹²
Styrket Forældrerolle: Arbejd på at kunne give klare og rolige instruktioner til barnet, også når det er svært, og på at støtte barnet i at følge den aftalte plan for skolegang.¹²

Forældrenes egenomsorg

At have et barn med skolevægring er ekstremt belastende for forældre.¹ Det er vigtigt at passe på sig selv for at kunne blive ved med at støtte barnet:

Anerkend Belastningen: Tillad jer selv at føle frustration, sorg og magtesløshed. Det er normale reaktioner.
Søg Støtte: Tal med andre i lignende situationer, brug jeres netværk, eller søg professionel støtte til jer selv, f.eks. via ForældreTelefonen hos Børns Vilkår ²⁹ eller egen læge/psykolog.
Samarbejd som Forældre: Hvis I er to forældre, er det vigtigt at tale sammen, støtte hinanden og forsøge at have en fælles front over for barnet og skolen.

Den centrale udfordring for forældre ligger i at balancere empati og forståelse for barnets reelle nød med behovet for at opretholde struktur, grænser og en klar forventning om tilbagevenden til skolen. Denne balancegang lykkes bedst, når der er et tæt og tillidsfuldt samarbejde med skolen, så barnet modtager ensartede og støttende signaler fra alle vigtige voksne.¹⁰ Manglende afstemning mellem hjem og skole kan underminere indsatsen og utilsigtet forstærke barnets undgåelsesadfærd.

Tabel 3: Nøglestrategier for Forældre ved Skolevægring

Strategiområde	Konkrete Handlinger	Begrundelse/Effekt
Kommunikation & Validering	Lyt aktivt og anerkend barnets følelser.⁴ Vær nysgerrig på barnets perspektiv, spørg konkret ind.¹⁵ Undgå at bagatellisere eller dømme.	Reducerer barnets følelse af at være alene/forkert. Øger tilliden og åbner for dialog om årsager og løsninger.
Struktur & Rutiner	Oprethold normal døgnrytme (søvn, måltider).¹ Lav et struktureret skema for hjemmedage (lektier, pligter, aktivitet).¹⁷ Sørg for sund kost, frisk luft, motion.¹	Skaber tryghed og forudsigelighed. Modvirker at hjemmeophold bliver for passivt/attraktivt. Fremmer fysisk og psykisk velvære.
Samarbejde m. Skole	Etabler tæt og åben dialog med lærere/ledelse.¹⁰ Del observationer fra hjemmet. Tal positivt/neutralt om skolen foran barnet.¹⁷	Sikrer fælles forståelse og koordineret indsats. Styrker barnets tillid til, at voksne arbejder sammen.
Social Støtte	Hjælp med at arrangere/opretholde legeaftaler/sociale kontakter.¹⁷ Støt deltagelse i fritidsaktiviteter.	Modvirker social isolation. Styrker barnets sociale netværk og selvværd uden for skolen.
Grænser & Forventninger	Vær tydelig om forventningen om skolegang (langsigtet mål). Støt en gradvis tilbagevenden-plan.¹² Vær konsekvent, men omsorgsfuld.	Giver barnet klarhed om retning. Gør tilbagevenden overskuelig. Styrker forældrerollen.
Egenomsorg	Anerkend egen belastning. Søg støtte (netværk, professionelle).²⁵ Samarbejd som forældrepar.	Opretholder forældrenes ressourcer og robusthed. Sikrer bedre støtte til barnet på lang sigt.

6. Skolens ansvar og samarbejde: Støtte og interventioner

Skolen spiller en helt central rolle i både forebyggelse og håndtering af bekymrende skolefravær. Det er ikke blot et problem for den enkelte elev og familie, men en udfordring, som skolen som system har et medansvar for at løse. En succesfuld indsats kræver en proaktiv, systematisk og samarbejdsorienteret tilgang fra skolens side.

Grundlæggende principper for skolens indsats

Flere grundlæggende principper bør guide skolens arbejde med elever med bekymrende fravær:

Tidlig Opsporing og Indsats: Jo tidligere der sættes ind over for begyndende fravær eller tegn på mistrivsel, des større er chancen for at vende udviklingen.¹ Dette kræver systematisk registrering af alt fravær (også delvist fravær, for sent fremmøde) og opmærksomhed på mønstre og tidlige advarselssignaler.⁸ Skolerne skal reagere hurtigt ved bekymring.¹³
Helhedsorienteret Tilgang: Problemet skal ses i en bredere kontekst, der inkluderer forhold hos barnet, i familien, i klassen, på skolen og i fritiden.¹⁰ Løsninger skal findes i et samspil mellem disse arenaer.
Barnets Perspektiv i Centrum: Det er afgørende at lytte til og inddrage barnets egne oplevelser, bekymringer og idéer til løsninger.⁵ I stedet for kun at spørge “Hvorfor kommer du ikke?”, bør man spørge “Hvad skal der til for, at du kan komme?”.²⁶ Barnet er ekspert på sit eget liv.
Tæt Skole-Hjem Samarbejde: Et ligeværdigt og tillidsfuldt partnerskab mellem skole og hjem er fundamentalt.¹⁰ Skolen skal være lydhør over for forældrenes bekymringer og observationer, da barnets adfærd kan være forskellig i hjem og skole.⁴ En fælles forståelse og strategi er essentiel.
Tværfagligt Samarbejde: Ved komplekse eller fastlåste situationer er det ofte nødvendigt at inddrage andre fagprofessionelle, såsom Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR), AKT-lærere (Adfærd, Kontakt, Trivsel), sundhedsplejerske, skolepsykolog, eller eventuelt kommunens socialforvaltning.¹⁰ Koordinering mellem disse aktører er vigtig.²⁵

Konkrete interventioner og støttemuligheder

Skolen råder over en række redskaber og muligheder for at støtte elever med bekymrende fravær:

Observation og Kortlægning: Lærere og pædagoger bør systematisk observere barnets trivsel, adfærd og deltagelse i skolen. Det er vigtigt at afdække mønstre i fraværet (hvornår opstår det?), mulige udløsende faktorer i skolemiljøet, og hvad der eventuelt fungerer godt for barnet.¹⁰ Hvilke timer eller situationer er særligt svære? Hvilke styrker har barnet?.²⁸
Handleplaner: Ved bekymrende fravær (f.eks. ved 10% ulovligt fravær eller tidligere ved tydelig mistrivsel) skal der udarbejdes en konkret, individuel handleplan i samarbejde med elev og forældre.⁸ Planen bør indeholde ¹⁷:
- Klare mål for fremmøde og trivsel.
- Beskrivelse af konkrete strategier og pædagogiske tilpasninger.
- En tidsplan for gradvis optrapning af skolegang.
- Ansvarsfordeling (hvem gør hvad?).
- Plan for opfølgning og evaluering.
Pædagogiske Tilpasninger: Skolen skal være villig til at justere rammerne og kravene for en periode for at gøre tilbagevenden mulig:
- Gradvis Tilbagevenden: Start med få timer om dagen eller ugen, og trap langsomt op i takt med barnets formåen.¹⁷ Fokus på succesoplevelser.
- Tilpasning af Krav: Midlertidig reduktion af faglige krav, fritagelse fra særligt angstprovokerende situationer (fx fremlæggelser), eller tilpasning af opgaver.
- Struktur og Forudsigelighed: Sikre faste pladser, tydelige dags- og ugeskemaer, forberedelse på skift, minimering af vikarer.³¹
- Alternative Læringsarenaer: Mulighed for undervisning udenfor klasserummet, i mindre grupper, i SFO’ens rammer, eller brug af “walk and talk”.²⁶
- Hjælpemidler: F.eks. høreværn ved lydfølsomhed ³³, visuelle støttesystemer.
- Legalisering af Pauser: Aftaler om “helle-steder” eller time-outs, hvor barnet legalt kan trække sig kortvarigt uden at føle skyld eller skam.²⁶ Dette kan fjerne noget af presset og give barnet en følelse af kontrol.
Social Støtte: Fokus på at styrke barnets sociale trivsel og relationer:
- Antimobbeindsatser: Aktiv indsats mod mobning og eksklusion.
- Styrkelse af Klassefællesskabet: Arbejde med klassens sociale dynamik og trivsel generelt.
- Støtte til Venskaber: Hjælpe barnet med at etablere eller genoptage kontakt til kammerater.
- Kontaktholdelse: Sørge for, at barnet med fravær løbende hører fra både lærere og klassekammerater, så det føler sig savnet og inkluderet.²⁹ Invitere til sociale arrangementer.
Støttepersoner: Udnyttelse af skolens interne og eksterne ressourcer:
- Interne Ressourcer: AKT-lærer, ressourcepædagog, læsevejleder, matematikvejleder, skolepædagog, eventuelt en mentorordning.²⁹
- Eksterne Ressourcer: Især Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR).
PPR’s Rolle: PPR er en central samarbejdspartner for skolen og hjemmet.¹⁰ PPR kan bidrage med:
- Udredning: Afdækning af årsagerne til fraværet, herunder eventuelle underliggende diagnoser eller læringsvanskeligheder.
- Pædagogisk-Psykologisk Vurdering (PPV): En faglig vurdering af barnets behov og anbefalinger til støtte og pædagogiske tiltag.³⁴ Klagenævnet for Specialundervisning understreger vigtigheden af en aktuel PPV i sager med massivt fravær.³⁴
- Rådgivning og Sparring: Til lærere, pædagoger og forældre om strategier og tilgange.
- Brobygning: PPR kan fungere som en vigtig brobygger mellem hjem og skole, især når perspektiverne er forskellige, og hjælpe med at skabe en fælles forståelse og plan.³⁴ Deres ekspertise er afgørende for at sikre, at interventionerne er psykologisk funderede og tilpasset barnets specifikke behov.
Sygeundervisning: Ifølge lovgivningen har elever, der er fraværende i længere tid på grund af sygdom eller lignende, ret til sygeundervisning.³¹ Dette gælder udtrykkeligt også for elever med langvarigt fravær på grund af psykisk mistrivsel, herunder skolevægring.³¹ En undersøgelse fra Københavns Kommune viser dog, at der i praksis ofte ikke systematisk tages stilling til behovet for sygeundervisning i disse sager.³¹ Dette indikerer et potentielt systemisk svigt, hvor børn med skolevægring ikke altid får den undervisning, de har ret til, mens de er fraværende. Der er behov for øget opmærksomhed og klarere procedurer på skoler og i kommuner for at sikre, at denne ret bliver honoreret.

Tabel 4: Skolens Rolle og Interventioner ved Bekymrende Fravær

Indsatsområde	Konkrete Tiltag	Nøgleaktører
Opsporing & Monitorering	Systematisk fraværsregistrering (alle typer fravær).⁸ Opmærksomhed på tidlige tegn/mønstre.⁴ Hurtig reaktion ved bekymring.¹³ Observation af trivsel og deltagelse.¹⁷	Klasselærer, Faglærere, Pædagoger, Skoleledelse, Administration
Samarbejde & Kommunikation	Etablering af tæt, ligeværdigt skole-hjem samarbejde.¹⁰ Lytte til forældres bekymringer.³³ Inddragelse af barnets perspektiv.¹⁹ Tværfagligt samarbejde (PPR, AKT mv.).¹⁰ Udarbejdelse af fælles handleplan.⁸	Klasselærer, Skoleledelse, Forældre, Barnet, PPR, AKT-lærer m.fl.
Pædagogiske Tilpasninger	Gradvis tilbagevenden (fleksibelt skema).¹⁷ Midlertidig tilpasning af faglige/sociale krav. Øget struktur og forudsigelighed.³¹ Alternative læringsarenaer/metoder.²⁶ Brug af hjælpemidler.³³ Aftaler om pauser/helle-steder.²⁶	Klasselærer, Faglærere, Pædagoger, Skoleledelse, (PPR/AKT for sparring)
Social Støtte	Aktiv indsats mod mobning. Arbejde med klassefællesskab/trivsel. Støtte til venskaber. Kontaktholdelse med fraværende elev.²⁹	Klasselærer, Pædagoger, Hele teamet omkring klassen, Skoleledelse
Støttesystemer & Personer	Inddragelse af interne ressourcer (AKT, ressourcepædagog, vejledere, mentor).²⁹ Inddragelse af PPR til udredning, PPV, rådgivning.¹⁰ Vurdering af behov for sygeundervisning.³¹ Evt. inddragelse af eksterne (psykolog, psykiatri via henvisning).	Skoleledelse, Klasselærer, PPR, AKT-lærer, Sundhedsplejerske, (Egen Læge, Psykolog, Psykiatri)

7. Professionel hjælp og ressourcer i Danmark

Når et barn kæmper med skolevægring, er det ofte nødvendigt at søge professionel hjælp ud over den støtte, skolen kan tilbyde. Det danske system rummer forskellige muligheder, men det kan være en udfordring for familier at navigere i.

Navigering i systemet

Mange forældre oplever desværre, at vejen til den rette hjælp kan være lang, fragmenteret og præget af ventetider og manglende koordination mellem forskellige instanser (skole, PPR, læge, psykolog, kommune).²⁵ Forældre beskriver, hvordan de selv må påtage sig rollen som “tovholder” for at sikre fremdrift og sammenhæng i forløbet, rykke for møder og svar, og kæmpe for at blive hørt og få den nødvendige støtte.²⁵ De efterlyser mere kvalificeret vejledning, især vedrørende børn med specifikke diagnoser som angst eller udviklingsforstyrrelser, og større kontinuitet med faste fagpersoner.²⁵ Denne systemiske udfordring understreger behovet for bedre tværfagligt samarbejde og klarere, mere sammenhængende hjælpeforløb for familier ramt af skolevægring. Forsinkelser i hjælpen kan forværre problemet, da det ofte bliver sværere at få barnet tilbage i skole, jo længere fraværet varer.²³

Centrale aktører og tilbud

Her er en oversigt over de mest centrale aktører og tilbud, familier kan henvende sig til eller blive henvist til i Danmark:

Egen Læge: Er ofte det første sted at henvende sig, især for at udelukke eventuelle fysiske årsager til barnets symptomer (fx mavesmerter, hovedpine).⁴ Lægen kan vurdere barnets almene sundhedstilstand og henvise videre til andre instanser, f.eks. en børne- og ungepsykolog eller børne- og ungdomspsykiatrien, hvis der er mistanke om angst, depression eller andre psykiske lidelser.
PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning): Er kommunens rådgivningsenhed tilknyttet skolerne.¹⁰ PPR spiller en central rolle i udredning af skolebørn med trivsels- eller læringsvanskeligheder. De kan foretage pædagogisk-psykologiske vurderinger (PPV), give rådgivning og vejledning til både skolepersonale og forældre, og deltage i tværfaglige møder omkring barnet.⁵ Adgang til PPR sker typisk via henvendelse fra skolen, men forældre kan også selv kontakte PPR for rådgivning.²⁹
Børne- og Ungepsykologer: Privatpraktiserende psykologer med speciale i børn og unge kan tilbyde terapeutiske forløb. Kognitiv Adfærdsterapi (KAT) er en veldokumenteret og effektiv behandlingsform til angstlidelser og skolevægring hos børn og unge.⁵ Terapien fokuserer typisk på at identificere og ændre uhensigtsmæssige tankemønstre og adfærd, samt at opbygge copingstrategier.¹² Familieterapi kan også være relevant for at styrke familiens kommunikation og håndtering af problemet.² Nogle psykologer har særlig erfaring med skolevægring.² Adgang kan ske via egenbetaling eller i nogle tilfælde med tilskud via henvisning fra egen læge (ved specifikke diagnoser som angst eller depression).
Børne- og Ungdomspsykiatrien: Ved mistanke om mere alvorlige eller komplekse psykiske lidelser (f.eks. svær angst/depression, psykose, kompleks autisme, spiseforstyrrelser) eller behov for specialiseret udredning og behandling, eventuelt medicinsk, kan barnet henvises til den regionale børne- og ungdomspsykiatri.¹⁸ Henvisning sker typisk via egen læge eller PPR. Psykiatrisk skadestue kan kontaktes døgnet rundt ved akut psykisk krise, hvor barnet er til fare for sig selv eller andre.²⁹
Kommunens Socialforvaltning/Børne- og Familieafdeling: Hvis skolevægringen er en del af en mere kompleks social eller familiemæssig problemstilling, kan kommunens socialforvaltning inddrages. De kan iværksætte forskellige støtteforanstaltninger til barnet og familien efter Serviceloven. Det er også kommunen, der administrerer reglerne om eventuel økonomisk sanktion (standsning af børne- og ungeydelsen) ved højt ulovligt skolefravær – en praksis, som bl.a. Børns Vilkår har kritiseret for at ramme sårbare familier negativt uden nødvendigvis at hjælpe barnet tilbage i skole.¹
Børns Vilkår: En vigtig organisation, der tilbyder gratis og anonym rådgivning til både børn og unge (BørneTelefonen) og forældre (ForældreTelefonen).²⁵ De har stor viden om skolefravær og kan vejlede om rettigheder og handlemuligheder. De udgiver også materialer og rapporter om emnet.⁴
Andre Organisationer og Tilbud: Specifikke interesseorganisationer som Autismeforeningen ⁹ og ADHD-foreningen kan tilbyde viden, netværk og rådgivning målrettet familier med disse diagnoser. Der findes også private aktører og specialiserede skoletilbud (f.eks. Skolen Sputnik ²¹, Molis ²²), der arbejder med børn med skolevægring, ofte med fokus på specifikke målgrupper som børn med autisme.

Tabel 5: Vejviser til Professionel Hjælp og Rådgivning i Danmark

Hvem	Hvad kan de tilbyde?	Hvordan kontakter man dem?
Egen Læge	Vurdering af fysisk helbred. Udelukke somatisk sygdom. Henvisning til psykolog/psykiatri. Rådgivning.	Direkte kontakt.
PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning)	Udredning (PPV). Rådgivning/vejledning til skole & hjem. Sparring. Deltagelse i tværfaglige møder.	Typisk via skolen. Forældre kan også kontakte direkte for rådgivning.²⁹
Børne- & Ungepsykolog (privat/med henvisning)	Terapi (fx Kognitiv Adfærdsterapi – KAT).⁵ Udredning. Rådgivning til forældre. Familieterapi.²	Direkte kontakt (privat). Via henvisning fra egen læge (ved visse diagnoser for tilskud).
Børne- & Ungdomspsykiatrien	Specialiseret udredning og behandling af alvorlige/komplekse psykiske lidelser. Medicinsk behandling. Akut hjælp (skadestue).²⁹	Henvisning fra egen læge eller PPR. Akut kontakt til skadestue ved behov.
Kommunens Socialforvaltning / Børne- & Familieafdeling	Støtteforanstaltninger til barn/familie (Serviceloven). Rådgivning. Håndtering af fraværsregler/sanktioner.¹	Direkte kontakt eller via underretning fra skole/andre.
Børns Vilkår	Gratis, anonym rådgivning (BørneTelefonen, ForældreTelefonen).²⁵ Viden og materialer om skolefravær. Talerør for børn.	Ring/skriv direkte til rådgivningslinjerne. Hjemmeside: bornsvilkar.dk.
Interesseorganisationer (fx Autismeforeningen, ADHD-foreningen)	Målrettet viden, rådgivning, netværk, kurser for specifikke målgrupper.⁹	Direkte kontakt via deres hjemmesider.
Skolens Interne Ressourcer (AKT, sundhedsplejerske mv.)	Tidlig indsats, støtte i skolehverdagen, sparring til lærere, sundhedsfaglig vurdering/rådgivning.²⁹	Via klasselærer eller skolens ledelse.

Det er vigtigt at huske, at den rette hjælp afhænger af det enkelte barns og families specifikke situation og behov. En grundig udredning, der afdækker de bagvedliggende årsager til fraværet, er ofte nødvendig for at kunne iværksætte den mest effektive indsats.¹⁰

8. Konklusion:

Skolevægring, eller bekymrende skolefravær, er et alvorligt og voksende problem i Danmark, der kaster lange skygger over de berørte børns og familiers liv. Denne rapport har belyst fænomenets kompleksitet og understreget, at der sjældent findes én simpel årsag eller løsning. Fraværet skal forstås som et symptom – et barns ofte desperate forsøg på at håndtere et ubehag eller et pres, der føles uoverstigeligt.¹⁹ Årsagerne spænder vidt fra individuelle psykologiske faktorer som angst og depression ¹, over udfordringer i skolemiljøet såsom mobning, utrygge rammer eller et misforhold mellem krav og ressourcer ¹⁰, til belastninger i hjemmet.¹⁰ Ofte er der tale om et komplekst samspil mellem flere af disse faktorer.

Konsekvenserne af langvarigt skolefravær er betydelige og rækker langt ud over mistet læring. Risikoen for social isolation, udvikling af psykiske lidelser, lavere gennemførelse af uddannelse og vanskeligheder på arbejdsmarkedet senere i livet er markant forhøjet.¹⁰ Dette understreger det presserende behov for handling.

Nøglen til at hjælpe disse børn ligger i en tidlig, helhedsorienteret og koordineret indsats, hvor barnets perspektiv er i centrum.¹⁰ Det kræver et stærkt og ligeværdigt samarbejde mellem hjem og skole, baseret på gensidig tillid og en fælles forståelse af problemet.¹⁰ Forældre spiller en afgørende rolle i at støtte barnet med empati, struktur og klare forventninger, men de har brug for skolens og det professionelle systems opbakning.¹ Skolen har et ansvar for at skabe et trygt, inkluderende og pædagogisk fleksibelt miljø, der kan rumme børns forskellighed, og for at iværksætte målrettede interventioner og tilpasninger ved behov.¹⁷ Det professionelle hjælpesystem, herunder PPR, psykologer og eventuelt psykiatrien og socialforvaltningen, skal sikre adgang til kvalificeret udredning, rådgivning og behandling, og arbejde for bedre sammenhæng og koordination i indsatserne.²⁵

Fremadrettet er der behov for et fortsat fokus på forebyggelse af skolevægring gennem styrkelse af den generelle trivsel og de inkluderende fællesskaber i folkeskolen. Der er brug for øget viden og kompetencer hos fagprofessionelle omkring de komplekse årsager, herunder samspillet med neurodivergens som ADHD og autisme, og om effektive, evidensbaserede metoder. Ligeledes er der behov for at styrke det tværfaglige samarbejde og skabe mere smidige og sammenhængende hjælpeforløb for de familier, der kæmper med bekymrende skolefravær.

At hjælpe et barn tilbage til trivsel og skolegang efter en periode med skolevægring er en krævende opgave, men den er ikke umulig. Med den rette forståelse, tålmodighed, målrettede støtte og et stærkt fælles engagement fra alle involverede parter – forældre, skole og professionelle – er det muligt at bryde den negative spiral og hjælpe barnet tilbage på sporet mod en positiv udvikling og en lysere fremtid.¹³ Det er et fælles ansvar, vi må løfte sammen.

Har du spørgsmål til artiklen?

Kom i gang med AI

Find artikler og guides der hjælper dig med at skrive bedre tekster med AI. Start her og bliv klogere på mulighederne.

Overblik