Har skolen skrevet, at den er bekymret for dit barn? Her får du et færdigt eksempel på et svar og hjælp til at forberede mødet, aftale konkrete handlinger og følge op.
- Find den konkrete bekymring og det, skolen beder dig om.
- Svar på mødeforslaget, og tilføj relevante observationer hjemmefra.
- Få aftalt, hvad skolen gør, hvad I gør hjemme, og hvornår I følger op.
Hvad er skolen bekymret for?
Se efter situationer, tidspunkter og ændringer. »Alma er ukoncentreret« er en vurdering. »Alma forlod gruppearbejdet tre gange i sidste uge« beskriver noget, I kan spørge ind til. Begge dele kan stå i samme besked.
Skolen har ansvar for dialogen med hjemmet og skal løbende informere om, hvordan det går i folkeskolen. De lokale rammer for samarbejdet fastsættes på skolen, som beskrevet af Undervisningsministeriet om skole-hjem-samarbejde.
| Det mangler du | Det kan du spørge om |
|---|---|
| Eksempler | Hvad skete der, og i hvilke timer eller frikvarterer? |
| Omfang | Hvornår begyndte det, og hvor ofte har I set det? |
| Skolens erfaringer | Hvad har I allerede prøvet? Hvornår fungerer det bedre? |
| Næste skridt | Hvad skal mødet afklare, og hvem deltager? |
Vælg de spørgsmål, beskeden ikke allerede besvarer. Handler henvendelsen om registrerede fraværsdage, finder du det emne i guiden til fraværsbeskeder fra skolen.
Eksempel: beskeden og dit svar
I dette fiktive eksempel skriver lærer Maja mandag den 14. september til Sara, som er mor til Alma i 4.b:
Emne: Samtale om Almas deltagelse
Hej Sara
I sidste uge forlod Alma gruppearbejdet i tre dansktimer og satte sig alene. Jeg vil gerne tale med dig om, hvad der gør det svært, og hvordan vi kan hjælpe hende med at være med.
Kan du komme torsdag den 17. september kl. 15 eller fredag den 18. september kl. 8? Svar gerne senest tirsdag den 15. september.
Venlig hilsen
Maja
Sara kan komme torsdag. Alma har fortalt hende, at hun er usikker på, hvilken opgave hun skal tage i gruppen. Sara svarer:
Hej Maja
Tak for beskeden. Jeg kan komme torsdag den 17. september kl. 15.
Alma har fortalt, at hun nogle gange ikke ved, hvilken opgave hun skal tage i gruppen. Det vil jeg gerne tale med dig om. Kan du også fortælle, hvad I har prøvet for at hjælpe hende i gang?
Hvor mødes vi, og hvem deltager?
Venlig hilsen
Sara
Svaret vælger ét tidspunkt, tilføjer barnets oplevelse og spørger om det, Sara mangler. Hun gengiver, hvad Alma har sagt, uden at gøre det til en sikker forklaring på alle tre episoder.
Har du brug for mere tid, kan du skrive: »Jeg har læst beskeden og vil gerne mødes. Jeg kan først afklare arbejdet onsdag. Kan mit svar om tidspunktet vente til onsdag kl. 12?« Det er et forslag til en ny frist, som skolen skal tage stilling til.
Hvis du er uenig i beskrivelsen
Du kan godt rette en oplysning i det første svar. Hold dig til den konkrete forskel, så skolen ved, hvad du ønsker afklaret. I en anden situation kunne en forælder skrive:
Hej Maja
Jeg vil gerne tale om jeres bekymring. I skriver, at Alma er alene i alle frikvarterer. Hun fortæller, at hun leger med to venner i nogle af pauserne. Hvilke dage og pauser har I observeret, at hun er alene?
Jeg vil gerne have begge dele med i vores samtale.
Venlig hilsen
Sara
Barnets oplevelse og skolens observation kan handle om forskellige tidspunkter. Spørgsmålet hjælper jer med at finde ud af, hvor forskellen ligger.
Tag barnets oplevelse med til mødet
Fortæl kort, hvad mødet handler om, og spørg til hverdagen. Til Alma kunne Sara sige: »Maja og jeg vil tale om gruppearbejdet. Hvordan er det for dig, når I skal i gang?«
- Spørg til en situation: »Hvad skete der, sidst det var svært at være med?«
- Find noget, der fungerer: »Hvornår er det lettere? Hvad gør en voksen eller en ven dér?«
- Spørg til en mulig hjælp: »Hvad ville du gerne have, at Maja gjorde, når gruppen starter?«
Skriv barnets egne ord ned, og fortæl, hvad du tager med til læreren. Aftal med skolen, hvordan barnet bliver hørt, fx i en kort samtale før mødet eller ved at deltage i en del af det. Lad de voksne stå for at aftale og gennemføre hjælpen.
Tag også dine egne observationer og tidligere aftaler med. I folkeskolen kan meddelelsesbogen indgå: For elever med udfordringer skal den beskrive de indsatser og den opfølgning, skolen har sat i gang. Se Undervisningsministeriets beskrivelse af meddelelsesbogen.
Slut mødet med konkrete aftaler
»Vi holder øje« kan betyde noget forskelligt for jer. Få derfor skrevet handling, ansvarlig og tidspunkt ned. Spørg også, hvordan I vil vurdere, om hjælpen virker.
I eksemplet mødes Sara og Maja den 17. september. Alma har inden mødet ønsket hjælp til at finde sin første opgave. De voksne aftaler:
| Ansvarlig | Aftale og opfølgning |
|---|---|
| Maja | Fra den 18. september hjælper hun Alma med at vælge en første opgave ved gruppearbejde i dansk. Hun noterer kort, om Alma kommer i gang, og hvad der hjælper. |
| Sara | Hun spørger Alma tirsdag og torsdag efter skole, hvordan det var at komme i gang, og tager relevante oplevelser med til opfølgningen. |
| Maja og Sara | De taler sammen den 1. oktober kl. 15. Maja spørger inden da også Alma, hvordan hjælpen fungerer. De sammenholder oplevelserne og aftaler, hvad der skal fortsætte eller ændres. |
Perioden og handlingerne er valgt til eksemplet. Ved mødet skal I vælge noget, der passer til den konkrete bekymring. Aftal også, hvem I kontakter, hvis der bliver brug for at ændre planen før opfølgningen.
Send en kort opsamling bagefter
Hvis skolen sender et referat, kan du svare med eventuelle rettelser eller mangler. Ellers kan du samle det, du har noteret. Sara skriver efter mødet:
Hej Maja
Tak for mødet i dag. Jeg har noteret disse aftaler:
Fra i morgen, den 18. september, hjælper du Alma med at vælge en første opgave ved gruppearbejde i dansk. Du noterer, om hun kommer i gang, og hvad der hjælper.
Jeg spørger Alma tirsdag og torsdag efter skole, hvordan det var at komme i gang. Du taler også med hende inden vores opfølgning.
Vi taler sammen den 1. oktober kl. 15 og beslutter, hvad der skal fortsætte eller ændres.
Har jeg fået aftalerne rigtigt med?
Venlig hilsen
Sara
Her er handlinger og datoer de samme som i planen. Vil du tilføje noget nyt bagefter, så skriv »Jeg foreslår …«, så det er tydeligt, at det endnu ikke er aftalt.
Besked til jer eller underretning?
En besked til forældrene og en underretning til kommunen er forskellige henvendelser. Skolen kan både tale med jer og sende en underretning. Fagpersoner har en særlig underretningspligt, som Socialministeriet beskriver her.
Ordet »bekymring« viser derfor ikke i sig selv, om kommunen er involveret. Hvis beskeden er uklar, kan du spørge: »Handler beskeden om en samtale mellem os og skolen, eller har I også sendt en underretning til kommunen?«
Få hjælp til at formulere dit svar
Med vores SkrivSikkert kan du få tekst forklaret, læst højt eller omskrevet. Brug webplatformen eller Chrome-udvidelsen, som hjælper med tekst på hjemmesider. Mange funktioner er gratis uden login.
Du kan fx skrive: »Hjælp mig med et kort svar til lærer Maja. Jeg kan mødes den 17. september kl. 15. Alma fortæller, at hun ikke ved, hvilken opgave hun skal tage i gruppen. Spørg, hvad skolen har prøvet, hvor vi mødes, og hvem der deltager. Brug kun disse oplysninger.«
Til almindelige beskeder om ture, tilmelding og frister finder du flere eksempler i guiden til Aula-svar.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er en bekymringsbesked fra skolen?
Det er en besked, hvor skolen fortæller, at noget ved dit barns trivsel, deltagelse eller faglige udvikling giver anledning til bekymring. Se efter konkrete observationer og det næste skridt, skolen foreslår. Spørg efter eksempler, hvis beskrivelsen er uklar.
Hvor hurtigt skal jeg svare?
Tag udgangspunkt i beskedens frist og det, skolen beder om. Har du brug for mere tid, kan du bekræfte modtagelsen og foreslå, hvornår du svarer. Står der ingen frist, kan du spørge, hvornår skolen har brug for din tilbagemelding.
Er en bekymringsbesked det samme som en underretning?
En besked til forældrene og en underretning til kommunen er forskellige henvendelser. Skolen kan både være i dialog med jer og sende en underretning. Ordet bekymring viser derfor ikke i sig selv, om kommunen er involveret. Spørg skolen, hvis det er uklart.
Hvad hvis jeg er uenig i skolens beskrivelse?
Du kan gøre opmærksom på uenigheden i dit første svar. Peg på den konkrete oplysning, du mener er forkert eller mangler, og beskriv, hvad du eller dit barn oplever. Bed skolen om eksempler, så I kan tale om de samme situationer.
