Indledning
- Formål og RelevansNår forældre med fælles forældremyndighed går fra hinanden og etablerer to separate hjem, opstår en række udfordringer i forhold til at sikre barnets fortsatte trivsel, udvikling og stabile hverdag. En central del af denne hverdag er barnets skolegang. At sikre en ensartet og sammenhængende skolegang på tværs af to hjem kræver et velfungerende og konstruktivt forældresamarbejde. Skilsmisser er ofte turbulente perioder for både børn og voksne 1, og et højt konfliktniveau mellem forældrene er en velkendt risikofaktor for børns trivsel og læring.3 Et godt samarbejde mellem hjem og skole er generelt afgørende for børns læring og udvikling 8, og dette samarbejde kompliceres yderligere, når det skal koordineres mellem to hjem. Denne rapport har til formål at belyse de juridiske rammer, praktiske udfordringer og løsningsstrategier, der er relevante for forældre med delt forældremyndighed i Danmark, som ønsker at skabe de bedst mulige rammer for deres barns skolegang. Gennemgående for rapporten er princippet om, at hensynet til barnets bedste og barnets ret til trivsel og beskyttelse altid skal komme i første række, som fastslået i Forældreansvarsloven.10
- Rapportens StrukturRapporten er struktureret for at give et omfattende overblik. Først afklares den juridiske ramme i Danmark, herunder begreber som fælles forældremyndighed, bopæl og delt bopæl, samt hvem der har beslutningskompetence vedrørende skolegang. Dernæst identificeres de typiske udfordringer i hverdagen med to hjem og strategier til at skabe ensartethed og struktur. Rapporten fokuserer efterfølgende på effektiv kommunikation og samarbejde, herunder brugen af digitale værktøjer som Aula. Skolens rolle og ansvar i samarbejdet belyses, efterfulgt af strategier til konflikthåndtering specifikt omkring skolegang. Afslutningsvis præsenteres relevante ressourcer og støttemuligheder i Danmark, og rapporten afrundes med en konklusion og konkrete anbefalinger til forældre.
1. Den juridiske ramme for skolegang ved delt forældremyndighed
- 1.1. Fælles Forældremyndighed, Bopæl og Delt Bopæl: Afklaring af BegreberFor at navigere i samarbejdet om barnets skolegang er det essentielt at forstå de centrale juridiske begreber:
- Fælles Forældremyndighed (Shared Custody): Dette er det juridiske udgangspunkt i Danmark, også når forældre går fra hinanden.11 Det indebærer, at begge forældre har et fælles ansvar for at drage omsorg for barnet og i fællesskab skal træffe væsentlige beslutninger vedrørende barnets personlige forhold.2 Forældremyndighed indebærer også, at man er værge for barnet og ansvarlig for dets økonomi indtil det fylder 18 år.12
- Bopælsforælder vs. Samværsforælder (Residence Parent vs. Contact Parent): Selvom forældremyndigheden er fælles, og barnet måske opholder sig lige meget hos begge forældre (f.eks. i en 7/7-ordning), vil barnet altid kun have én folkeregisteradresse.11 Den forælder, hvor barnet har sin folkeregisteradresse, kaldes bopælsforælderen. Den anden forælder kaldes samværsforælderen.11 Bopælsforælderen har ret til at træffe visse beslutninger alene, herunder om overordnede forhold i barnets daglige liv og hvor i landet barnet skal bo.10 Offentlige ydelser som børne- og ungeydelse udbetales typisk til bopælsforælderen eller deles, hvis der er fælles forældremyndighed, mens børnetilskud ofte tilfalder bopælsforælderen.11
- Delt Bopæl (Shared Residence): Siden 1. april 2019 har forældre med fælles forældremyndighed haft mulighed for at aftale delt bopæl.17 Dette er en aftale, som kun forældrene selv kan indgå – myndighederne kan ikke pålægge det.17 Aftalen kan være mundtlig eller skriftlig og behøver ikke registreres for at være gyldig, selvom registrering i CPR via Familieretshuset er en mulighed.11 Kernen i delt bopæl er, at begge forældre betragtes som bopælsforældre. Det betyder, at de skal være enige om alle overordnede beslutninger vedrørende barnets daglige liv, såsom valg af daginstitution, skole, og hvor i landet barnet skal bo.11 En aftale om delt bopæl er ikke afhængig af en bestemt samværsordning (f.eks. 7/7) eller afstanden mellem forældrenes hjem.17 Aftalen gælder, indtil en af forældrene meddeler den anden, at vedkommende ikke længere ønsker delt bopæl.16
- 1.2. Beslutninger om Skolegang: Hvem Bestemmer?Fordelingen af beslutningskompetence vedrørende barnets skolegang afhænger af, om der er aftalt delt bopæl.
- Ved Fælles Forældremyndighed (uden delt bopæl):
- Væsentlige beslutninger: Kræver enighed mellem forældrene. Dette omfatter typisk valg af skole (især skoleretning), skoleskift, væsentlig medicinsk eller psykologisk behandling relateret til skolegang (f.eks. udredning), valg af fritidsaktiviteter med særlig risiko, religiøse forhold (f.eks. konfirmationsforberedelse i skoletiden) og flytning til udlandet.10
- Overordnede beslutninger i barnets daglige liv: Træffes alene af bopælsforælderen. Dette inkluderer typisk valg af den konkrete folkeskole inden for det distrikt, barnet bor i (hvis der ikke er enighed om privatskole eller anden skole), valg af skolefritidsordning (SFO), og almindelige fritidsaktiviteter.10 Bopælsforælderen kan ofte også træffe beslutning om involvering af skolepsykolog eller PPR.10
- Dagligdags beslutninger: Træffes af den forælder, barnet opholder sig hos. Dette gælder beslutninger relateret til den konkrete skoledag under samvær, såsom hjælp til lektier den pågældende dag, madpakke, tøjvalg, og aftaler med skolekammerater.10
- Ved Delt Bopæl:
- Her kræver alle overordnede beslutninger vedrørende barnets daglige liv enighed mellem forældrene. Dette inkluderer eksplicit valg af daginstitution og skole.11 Ingen af forældrene kan træffe disse beslutninger alene. Dette understreger igen det høje krav til samarbejde, som delt bopæl medfører.
- Ved Fælles Forældremyndighed (uden delt bopæl):
| Emne | Beslutning træffes af (uden delt bopæl) | Beslutning træffes af (ved delt bopæl) | Referencer |
| Valg af skoletype/retning | Enighed påkrævet | Enighed påkrævet | 10 |
| Valg af specifik folkeskole (distrikt) | Bopælsforælder alene (hvis uenighed) | Enighed påkrævet | 10 |
| Valg af specifik fri-/privatskole | Enighed påkrævet | Enighed påkrævet | 13 |
| Skoleskift | Enighed påkrævet | Enighed påkrævet | 12 |
| Tilmelding til SFO | Bopælsforælder alene (typisk) | Enighed påkrævet | 10 (analogt m. fritidsaktiviteter) |
| Daglig kommunikation via Aula | Begge forældre (med FM) har adgang/ret | Begge forældre har adgang/ret | 1 |
| Aftaler om lektiehjælp hjemme | Aftale mellem forældre / Hver forælder under samvær | Aftale mellem forældre | (Generel forældreansvar) |
| Anskaffelse af større skoleting (fx PC) | Aftale mellem forældre (økonomi) / Enighed hvis væsentlig pæd. betydning | Aftale mellem forældre / Enighed | (Generel forældreansvar, økonomi) |
| Daglig transport til/fra skole | Aftale mellem forældre / Bopælsforælder (primært ansvar) | Aftale mellem forældre | 30 |
| Psykolog/PPR-involvering (via skole) | Bopælsforælder alene (typisk) | Enighed påkrævet | 10 |
| Væsentlig medicinsk/psykologisk behandling | Enighed påkrævet | Enighed påkrævet | 13 |
| Flytning indenlands (med barnet) | Bopælsforælder alene (med 6 ugers varsel) | Enighed påkrævet | 17 |
| Flytning til udlandet (med barnet) | Enighed påkrævet | Enighed påkrævet | 13 |
*Bemærk: Tabellen er vejledende. Gråzoner kan forekomme, og specifikke aftaler mellem forældrene kan fravige udgangspunkterne. Ved delt bopæl kræver alle overordnede beslutninger enighed.*
- 1.3. Orienteringsretten: Den Ikke-Boende/Ikke-Myndighedshavende Forælders Ret til InformationEn forælder, der ikke har del i forældremyndigheden, eller en samværsforælder ved fælles forældremyndighed, har ifølge Forældreansvarslovens § 23 en lovfæstet ret til at blive orienteret om barnets forhold fra bl.a. skole, daginstitution, sociale myndigheder og sundhedsvæsenet.1 Denne orienteringsret omfatter specifikt i forhold til skolen retten til at modtage generel information om barnets skolegang, herunder information om sociale arrangementer, klasselister og lignende generelle meddelelser.1 Forælderen har også ret til at få udleveret eksisterende dokumenter vedrørende barnets forhold på skolen, f.eks. standardiserede skoleudtalelser eller lignende, der i forvejen findes på papir.1 Forældre med forældremyndighed (både bopæls- og samværsforældre) har typisk adgang til den digitale kommunikationsplatform Aula, hvor meget af denne information deles.1 Det er dog vigtigt at understrege orienteringsrettens begrænsninger. Retten giver ikke forælderen beføjelse til at træffe beslutninger vedrørende barnet eller til at kræve, at skolen iværksætter bestemte undersøgelser eller handlinger, som f.eks. en PPR-vurdering.1 Retten omfatter heller ikke adgang til fortrolige oplysninger om den anden forælder (forældremyndighedsindehaveren).1 Skolen har desuden mulighed for at afslå en anmodning om orientering, hvis det vurderes, at udlevering af oplysningerne vil være til skade for barnet.1 I særlige tilfælde kan Familieretshuset (tidligere Statsforvaltningen) efter anmodning fra forældremyndighedsindehaveren helt fratage den anden forælder orienteringsretten.1 Det påhviler forælderen selv at tage initiativ og aktivt anmode skolen eller institutionen om at modtage orientering.1 Skolen har altså ikke en automatisk pligt til løbende at informere en forælder uden del i forældremyndigheden.
- 1.4. Håndtering af Uenighed: Familieretshuset og FamilierettenLovgivningen opfordrer kraftigt forældre til selv at indgå aftaler om barnets bopæl og samvær.11 Skriftlige aftaler, eventuelt udarbejdet med brug af Familieretshusets skabeloner, anbefales, da de er lige så bindende som myndighedsafgørelser.11 Opstår der uenighed om væsentlige spørgsmål som forældremyndighed, bopæl eller samvær – hvilket ofte har direkte konsekvenser for barnets skolegang (f.eks. ved flytning eller valg af skole) – er Familieretshuset den primære indgang til systemet.1 Familieretshuset screener sagerne og visiterer dem til forskellige spor (typisk §5 for enighedssager, §6 for mindre komplekse uenighedssager, og §7 for højkonfliktsager med risikofaktorer som vold eller misbrug).6 Deres primære funktion i uenighedssager er at tilbyde rådgivning, børnesagkyndig rådgivning og konfliktmægling for at hjælpe forældrene med selv at finde løsninger, der er bedst for barnet.3 Børneenheden i Familieretshuset spiller en central rolle i at sikre, at barnets perspektiv bliver belyst og inddraget, f.eks. gennem børnesamtaler eller udpegning af en kontaktperson for barnet.10 Familieretshuset kan træffe midlertidige afgørelser om forældremyndighed, bopæl eller samvær, hvis det skønnes nødvendigt for barnets bedste under sagens behandling.10 Hvis det ikke lykkes at opnå enighed i Familieretshuset, er det familieretten (en afdeling under byretterne), der træffer den endelige afgørelse i sager om forældremyndighed og barnets bopæl.10 Familieretshuset kan dog selv træffe endelig afgørelse i visse ukomplicerede samværssager (§6-sager).21 I sager om skolevalg vil retten som udgangspunkt forsøge at opretholde fælles forældremyndighed og henvise til rådgivning/mægling.10 Kun hvis uenigheden er så dyb og fastlåst, at den skader barnets trivsel eller forhindrer nødvendige beslutninger (f.eks. om påkrævet skolegang), kan retten ophæve den fælles forældremyndighed.10 Rettens afgørelse baseres altid på en konkret vurdering af, hvad der samlet set er bedst for barnet, hvor elementer som kontinuitet (status quo), forældrenes omsorgsevne, samarbejdsevne og barnets egen holdning (afhængig af alder og modenhed) indgår.21 Det danske system er således indrettet med et stærkt fokus på at understøtte forældrenes egen aftaleindgåelse.10 Rådgivning og mægling prioriteres højt, før myndighederne træffer afgørelser. Dette understreger forældrenes ansvar og betydningen af deres kommunikationsevner. Samtidig kan denne procesorienterede tilgang opleves som langsommelig og utilstrækkelig i sager præget af høj konflikt, hvor forældrene har svært ved eller mangler viljen til at nå til enighed.5 Systemets design, der sigter mod forlig, kan utilsigtet forlænge den uafklarede situation for barnet i disse tilfælde.
2. Udfordringer og løsninger i hverdagen med To hjem
At opretholde en stabil og velfungerende skolegang for et barn, der lever i to hjem, indebærer en række praktiske og strukturelle udfordringer, som kræver bevidst håndtering fra begge forældre.
- 2.1. Typiske Praktiske UdfordringerDen daglige logistik omkring skolegang kan være kompleks med to adresser:
- Skoleting og Udstyr: Det er en konstant udfordring at sikre, at barnet har de nødvendige bøger, hæfter, penalhus, idrætstøj, computer og andre materialer til rådighed i det hjem, hvor det opholder sig, og at tingene transporteres frem og tilbage.38 Dette kan føre til glemte sager, frustration hos barnet og forældrene, samt potentielle konflikter om anskaffelse og betaling af udstyr, især hvis der er uenighed om behovet eller fordelingen af udgifter.19
- Information fra Skolen: Med digitale platforme som Aula er informationen teknisk set tilgængelig for begge forældre med forældremyndighed.1 Udfordringen ligger i at sikre, at begge forældre faktisk ser, forstår og reagerer på informationen rettidigt.41 Der er risiko for, at den ene forælder overser beskeder, eller at forældrene har forskellige opfattelser af, hvem der har ansvaret for at svare eller handle på informationen, hvilket kan føre til, at vigtige beskeder, invitationer eller deadlines misser.42
- Transport: Koordinering af transport til og fra skole og SFO kan være en stor logistisk udfordring, især hvis forældrene bor langt fra hinanden eller langt fra skolen.19 Det er vigtigt at være opmærksom på, at det fælles ansvar for transport primært gælder transport i forbindelse med samvær.18 Ansvaret for den daglige transport til og fra skole er ikke eksplicit lovreguleret på samme måde og påhviler i praksis ofte den forælder, barnet opholder sig hos, eller kræver en klar aftale mellem forældrene.30 Kommunens pligt til skolebefordring gælder typisk kun til folkeregisteradressen inden for skoledistriktet.48
- Logistik ved Skiftedage: Selve overleveringen af barnet mellem de to hjem, især hvis det sker via skolen eller SFO, kræver koordinering. Hvem pakker tasken? Hvordan overleveres vigtige beskeder eller glemte sager? Hvordan sikres en rolig og tryg overgang for barnet midt i skolens eller SFO’ens rammer?.1
- Økonomi: Udgifter til SFO, skolematerialer, ture, madordninger og lignende skal fordeles. Selvom der findes regler for børnebidrag 15, dækker dette ikke nødvendigvis alle skole-relaterede udgifter. En aftale om delt bopæl påvirker i sig selv ikke retten til offentlige ydelser eller fordelingen af udgifter.17 Klare aftaler om, hvem der betaler hvad, er derfor nødvendige for at undgå konflikter.19
- 2.2. Skabelse af Ensartethed og Struktur på Tværs af HjemmeneBørn trives med forudsigelighed og genkendelige rammer, hvilket kan være en udfordring at opretholde på tværs af to hjem.38
- Regler og Rutiner: Forskellige regler for sengetider, skærmbrug, pligter, måltider og sociale aktiviteter i de to hjem kan være forvirrende og stressende for barnet.38 Det er vigtigt at skabe en vis grad af ensartethed, især omkring de rutiner, der direkte påvirker skolegangen, såsom morgenrutiner og sengetider på skoledage. Strategier kan omfatte at aftale fælles minimumsstandarder for centrale områder eller at have en åben dialog og respekt for hinandens forskellige tilgange, så længe barnets grundlæggende behov tilgodeses.3
- Lektier og Skoleforberedelse: Etablering af faste og genkendelige lektierutiner i begge hjem er afgørende for at understøtte barnets læring.58 Dette indebærer aftaler om:
- Tidspunkt: Et fast tidspunkt for lektielæsning hver dag.58
- Sted: Et roligt og egnet sted til fordybelse i begge hjem.
- Hjælp: En afklaring af, hvilken type hjælp forældrene yder, og hvordan man håndterer situationer, hvor barnet har brug for hjælp, forældrene ikke kan give. Skolens tilbud om lektiehjælp og faglig fordybelse (som dog bliver et lokalt valg fra august 2025) skal også tages i betragtning.59
- Materialer: Sikre at de nødvendige bøger, opgaver og evt. computer er tilgængelige i det hjem, hvor lektierne skal laves.
- Kommunikation: Løbende kommunikation mellem forældrene om lektier, afleveringer og eventuelle faglige udfordringer er nødvendig. Dette kan ske via direkte kontakt, Aula eller en fælles “Barnets bog”.4
- 2.3. Barnets Oplevelse: Håndtering af Skift, Loyalitet og TrivselDet er afgørende at have fokus på, hvordan barnet oplever hverdagen med to hjem:
- Stress ved Skift: Selve det at flytte mellem to hjem kan være en stressfaktor for børn. De skal konstant omstille sig til forskellige fysiske rammer, regler, rutiner og sociale dynamikker.7 Hyppige skift, især for yngre børn, kan opleves som udmattende. Rolige, forudsigelige og trygge overgange, hvor barnet føler sig forberedt og hjulpet, er vigtige.44
- Loyalitetskonflikter: Børn er loyale over for begge deres forældre. Når forældre er i konflikt, taler dårligt om hinanden, eller forsøger at få barnet til at vælge side, bringes barnet i en smertefuld loyalitetskonflikt.3 Barnet kan føle sig tvunget til at skjule positive oplevelser fra det ene hjem for den anden forælder, eller føle skyld over at have det godt hos den ene. At blive brugt som budbringer mellem forældrene er også en stor belastning.4 Disse konflikter kan underminere barnets selvværd og skade dets relationer til begge forældre.
- Mistrivsel og Reaktioner: Skilsmisse og især vedvarende forældrekonflikter kan føre til en række reaktioner hos børn, såsom tristhed, vrede, angst, social tilbagetrækning, søvnproblemer og koncentrationsbesvær i skolen.1 Det er essentielt, at både forældre og skolens personale er opmærksomme på disse signaler og reagerer støttende.1
- Barnets Perspektiv og Inddragelse: Selvom forældrene har det endelige ansvar, er det vigtigt at lytte til og inddrage barnets perspektiv og ønsker i forhold til hverdagen, herunder samværsordning og praktiske forhold – på en måde, der passer til barnets alder og modenhed.2 Barnet skal dog ikke pålægges ansvaret for at træffe beslutninger, som det er de voksnes opgave at tage.18 Familieretshusets Børneenhed har en særlig rolle i at sikre, at barnets stemme bliver hørt i sager vedrørende forældreansvar.10
3. Effektiv kommunikation og samarbejde om skolen
Et velfungerende samarbejde om barnets skolegang hviler på en solid kommunikationsplatform mellem forældrene. Selvom parforholdet er ophørt, fortsætter forældreskabet, og evnen til at kommunikere konstruktivt er afgørende for barnets trivsel.57
- 3.1. Grundlæggende KommunikationsprincipperFor at skabe et positivt kommunikationsklima bør forældre stræbe efter at følge disse principper:
- Respekt og Anerkendelse: Grundlaget for ethvert samarbejde er gensidig respekt. Tal ordentligt til og om den anden forælder, især når barnet kan høre det.3 Anerkend den andens betydning som forælder for barnet, selvom I er uenige eller har et anstrengt forhold.2
- Aktiv Lytning: Gør en indsats for reelt at lytte og forstå den anden forælders synspunkter, bekymringer og behov, før du selv reagerer.3 Dette signalerer respekt og kan åbne for kompromiser.
- Fokus på Barnet: Kommunikationens primære formål skal altid være at sikre barnets bedste.3 Forsøg at adskille egne følelser, frustrationer eller tidligere konflikter fra de konkrete drøftelser om barnets skolegang og trivsel.3
- Konstruktiv Konflikthåndtering: Undgå at diskutere eller skændes foran barnet.3 Aftal tid og sted for at drøfte uenigheder uden barnets tilstedeværelse. Formuler dine egne behov og bekymringer (“jeg har brug for…”) frem for at anklage den anden (“du gør altid…”).57 Hold dig til de faktuelle forhold i sagen.57
- 3.2. Praktiske KommunikationsværktøjerForskellige værktøjer kan understøtte kommunikationen:
- Faste Møder/Samtaler: Aftal regelmæssige, faste tidspunkter for at tale sammen (f.eks. ugentligt eller hver 14. dag), enten fysisk eller telefonisk. Dette sikrer, at vigtige emner vedrørende barnets skolegang, trivsel og logistik bliver drøftet løbende og ikke kun, når problemer opstår.52
- Digitale Platforme (Aula m.m.):
- Aula: Er den officielle og primære digitale kommunikationskanal mellem skole/institution og hjem i Danmark.31 Platformen bruges til beskeder, kalenderfunktioner (skema, arrangementer), opslag fra skolen, og i nogle tilfælde adgang til ugeplaner og lektier via integration med læringsplatforme som Meebook.76 Det er afgørende, at begge forældre med fælles forældremyndighed har adgang (via MitID eller UNI-Login for børn) og aktivt holder sig orienteret.1 Forældre skal ved første login tage stilling til samtykker vedrørende datadeling og billedbrug.81
- Udfordringer og Håndtering af Aula: Selvom Aula tilbyder en effektiv og samlet informationskanal, rummer den også faldgruber for skilte forældre. Den skriftlige form kan let føre til misforståelser og eskalering af konflikter, da toneleje og nonverbal kommunikation mangler.3 Lærere oplever at blive fanget i krydsilden mellem forældre, der sender modstridende beskeder eller bruger platformen til at udtrykke frustrationer.42 Nogle forældre ønsker separate kommunikationstråde, hvilket kan øge lærerens arbejdsbyrde.42 For at imødegå dette er det vigtigt, at skolerne har klare, kommunikerede retningslinjer for brugen af Aula, herunder svartider og hvornår andre kommunikationsformer (telefon, møde) er mere hensigtsmæssige.77 Forældre bør selv følge principper for god digital kommunikation: Vær kortfattet, respektfuld, undgå anklager, og overvej et opkald ved følsomme emner.80
- Andre Digitale Værktøjer: Udover Aula kan fælles online kalendere (f.eks. Google Kalender, Outlook Kalender) være et effektivt redskab til at koordinere samvær, skolearrangementer, fritidsaktiviteter og lægeaftaler, så begge forældre har overblik.40 Der findes også specialiserede apps designet til skilsmissefamilier (f.eks. CoPilots nævnt i 84), som tilbyder funktioner til planlægning, kommunikation og deling af information om barnet.
- “Barnets Bog”: En simpel, men potentielt meget effektiv metode, især hvis den direkte kommunikation er vanskelig eller konfliktfyldt, eller hvis barnet ofte skifter mellem hjemmene via skole eller institution. Det er en fysisk notesbog, der følger barnet.4 Her kan forældrene skrive korte, neutrale og faktuelle beskeder til hinanden om barnets dag, søvn, måltider, humør, vigtige begivenheder eller praktiske informationer (f.eks. “Husk idrætstøj i morgen”, “Lidt pylret ved aflevering i morges”). Dette sikrer en basal informationsudveksling fokuseret på barnet og minimerer behovet for direkte kontakt om dagligdags ting.4
- 3.3. Koordinering af Praktiske ForholdEn struktureret tilgang til de praktiske aspekter af skolegangen kan forebygge mange daglige frustrationer og konflikter.
- Aftaler om Skoleting: Lav klare aftaler om anskaffelse og placering af nødvendigt udstyr. Skal der være et komplet sæt idrætstøj, penalhus osv. i begge hjem, eller skal tingene transporteres? Hvem har ansvaret for at købe nyt? Hvem betaler? En fast “skoletaske” i hvert hjem kan mindske risikoen for glemte sager, men kræver dobbeltanskaffelser. En fælles taske kræver omhyggelig pakning og transport. Brug eventuelt faste checklister for pakning.38
- Informationsdeling (Aula m.m.): Aftal hvem der har hovedansvaret for at tjekke Aula dagligt, hvem der reagerer på hvilke typer beskeder (f.eks. sygdom vs. invitationer), og hvordan vigtig information hurtigt og pålideligt deles med den anden forælder, hvis denne ikke selv har set beskeden.40
- Transportaftaler: Da ansvaret for den daglige transport til og fra skole/SFO ikke er lovreguleret som samværstransport 30, er en klar aftale essentiel. Hvem henter og bringer på hvilke dage? Hvordan håndteres det, hvis den ene bor markant længere fra skolen end den anden? Skal der kompenseres økonomisk? Overvej barnets alder, afstand og transportmuligheder.19
- Madpakker og Måltider: Aftal hvem der sørger for madpakke hvornår. Hvis der er særlige kosthensyn eller ønsker om fælles principper for sundhed, bør dette drøftes.
- Fælles Kalender: Brug aktivt en delt digital kalender 40 til at notere alle relevante datoer: skiftedage, skoleferier, pædagogiske dage, forældremøder, skole-hjem-samtaler, udflugter, fritidsaktiviteter, fødselsdage i klassen osv. Dette giver begge forældre et konstant opdateret overblik og minimerer risikoen for dobbeltbookinger eller glemte aftaler.
| Praktisk Punkt |
| Udstyr & Materialer |
| Anskaffelse af skoletaske(r) |
| Anskaffelse af penalhus/indhold |
| Anskaffelse af bøger/hæfter |
| Anskaffelse af computer/tablet (hvis påkrævet) |
| Anskaffelse af idrætstøj/sko |
| Placering af udstyr (ét sæt/dobbelt sæt) |
| Pakning af skoletaske (hvem/hvornår/checkliste?) |
| Transport af taske/ting mellem hjem |
| Daglig Logistik |
| Daglig transport til skole |
| Daglig transport fra skole |
| Daglig transport til/fra SFO |
| Madpakke-ansvar |
| Håndtering af sygedage (hvem bliver hjemme/informerer skole) |
| Kommunikation & Information |
| Primær Aula-tjekker/ansvarlig |
| Procedure for videresendelse af info |
| Hvem svarer på beskeder fra skolen? |
| Kommunikation om faglige fremskridt/udfordringer (mellem forældre) |
| Kommunikation om social trivsel (mellem forældre) |
| Arrangementer & Økonomi |
| Tilmelding til arrangementer/ture |
| Betaling for ture/materialer/madordning |
| Deltagelse i forældremøder/samtaler (sammen/hver for sig) |
| Deltagelse i sociale arrangementer (sammen/hver for sig) |
| Lektier & Læring |
| Fast lektietidspunkt (i begge hjem) |
| Fast lektiested (i begge hjem) |
| Aftale om forældrehjælp til lektier |
| Kommunikation om lektier/afleveringer |
| Øvrigt |
| Håndtering af glemt tøj/ting på skolen |
| Ferieplanlægning ift. skoleår |
*Brug tjeklisten som et dialogværktøj til løbende at sikre, at alle praktiske aspekter er afklaret.*4. Skolens rolle i samarbejdet
Skolen spiller en vigtig rolle, ikke kun i barnets faglige udvikling, men også som en potentiel stabiliserende faktor i en skilsmissesituation. Et godt og tydeligt samarbejde mellem skolen og begge forældre er essentielt.
- 4.1. Skolens Kommunikation med Skilte ForældreSkolens tilgang til kommunikation med skilte forældre bør være baseret på klare principper og kendskab til de juridiske rammer:
- Forventninger og Praksis: Når forældre har fælles forældremyndighed, kan skolen som udgangspunkt forvente, at forældrene selv samarbejder og koordinerer information.1 Skolen har derfor normalt ikke pligt til proaktivt at sende særskilt information til begge forældre eller afholde separate skole-hjem-samtaler.1 Det er dog god praksis, og ofte nødvendigt for barnets trivsel, at skolen informeres af forældrene om skilsmissen, barnets bopælsforhold, samværsordning og eventuelle skiftedage, så personalet kan tage hensyn til barnets situation.1
- Aula Håndtering: Skolen bør have en klar og kommunikeret strategi for brugen af Aula.77 Dette inkluderer forventninger til svartider, hvilke typer information der deles, og hvordan platformen bruges til dialog. Da lærere kan blive fanget i forældrekonflikter via Aula 42, er det vigtigt, at skolen har retningslinjer for, hvordan personalet håndterer dette, f.eks. ved at insistere på fælles kommunikation eller henvise til et møde. Skolen skal sikre, at information via Aula når begge forældre med forældremyndighed 42 og behandle forældrene ligeværdigt i kommunikationen.53
- Håndtering af Orienteringsret: Skolens personale skal kende reglerne for orienteringsretten (Forældreansvarslovens § 23) for forældre uden del i forældremyndigheden. De skal vide, at information skal gives efter anmodning fra forælderen, hvad retten omfatter, og dens begrænsninger (f.eks. ingen ret til at kræve handlinger eller få fortrolig info).1
- 4.2. Støtte til Barnets Trivsel i SkolenSkolens personale kan gøre en stor forskel for et skilsmisseramt barns trivsel:
- Opmærksomhed på Signaler: Lærere og pædagoger, der kender barnet fra hverdagen, er ofte de første til at bemærke ændringer i adfærd, humør eller koncentrationsevne, som kan signalere mistrivsel relateret til skilsmissen.1 Det er vigtigt at reagere på disse signaler.
- Trygge Rammer og Relationer: Skolen skal være et trygt og forudsigeligt holdepunkt for barnet.66 En god og tillidsfuld relation til en eller flere voksne på skolen er afgørende. Anerkendelse af barnets følelser (sorg, vrede, savn) uden at forsøge at “fikse” dem for hurtigt er vigtigt.53
- Dialog med Barnet: Tilbyd barnet en neutral voksen at tale med (“Snakkemakker”).53 Hjælp barnet med at sætte ord på tanker og følelser, f.eks. ved at bruge historier eller stille åbne spørgsmål.53 Respekter barnets behov for fortrolighed.53
- Støtte til Sociale Relationer: Skilsmissen kan påvirke barnets sociale liv. Personalet kan aktivt støtte barnet i at opretholde venskaber og deltage i klassens sociale fællesskab.53
- Henvisning til Støtte: Skolens personale bør have kendskab til og kunne henvise til relevante støttetilbud, hvis barnet har brug for mere hjælp, end skolen kan tilbyde. Dette kan være Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR), skolens sundhedsplejerske, kommunale tilbud eller eksterne børnegrupper for skilsmissebørn.66
- 4.3. Samarbejde med Forældre og Håndtering af KonfliktEt konstruktivt samarbejde med begge forældre er nøglen:
- Proaktiv Dialog: Tag initiativ til dialog med begge forældre, hvis der opstår bekymring for barnets trivsel eller læring. Inviter gerne til et fælles møde, men vær forberedt på at skulle afholde separate møder, hvis konflikten er høj.42 Hold fokus på barnets behov og perspektiv i dialogen.53
- Forventningsafstemning: Vær tydelig omkring skolens rolle, pædagogiske principper og forventninger til forældresamarbejdet. Dette kan ske på forældremøder eller i skriftlig kommunikation.9
- Neutralitet: Det er afgørende, at skolens personale forbliver neutralt og ikke tager parti i forældrenes indbyrdes konflikt.53 Vær bevidst om egne forforståelser eller sympatier, og fokuser professionelt på barnets behov.53
- Rammesætning af Samarbejdet: Skolebestyrelsen fastsætter de overordnede principper for skole-hjem-samarbejdet.9 Skolen kan med fordel udarbejde mere konkrete strategier eller handleplaner, der beskriver, hvordan man specifikt samarbejder med skilte forældre, herunder kommunikationsveje og mødestruktur.9
- Inddragelse af Forældre: Invitér og opfordr begge forældre til at deltage aktivt i skolens liv – til forældremøder, samtaler, sociale arrangementer og som hjælpere på ture.31 Spørg ind til forældrenes viden om og perspektiver på barnet.86
5. Konflikthåndtering vedrørende skolegang
Uenigheder mellem skilte forældre opstår ofte i forbindelse med beslutninger og praktiske forhold omkring barnets skolegang. At håndtere disse konflikter konstruktivt er afgørende for barnets trivsel.
- 5.1. Forebyggelse og Håndtering af Uenigheder om SkolenKonflikter kan bunde i mange forskellige skole-relaterede emner:
- Årsager til Konflikt: Typiske stridspunkter inkluderer valg af skole (folkeskole vs. privatskole, specifik skole), skoleskift (f.eks. ved flytning), uenighed om pædagogiske metoder eller krav, lektiemængde og -hjælp, tilmelding til og betaling for SFO, behov for og type af specialundervisning eller støtte, økonomiske udgifter til ture og materialer, samt håndtering af kommunikation via Aula eller uenigheder om, hvordan barnets adfærd eller trivsel i skolen skal forstås og håndteres.1 Ofte er disse specifikke uenigheder symptomer på dybereliggende konflikter, manglende tillid eller kommunikationsproblemer mellem forældrene.5
- Forebyggende Strategier: Den bedste konflikthåndtering er forebyggelse. Dette opnås gennem:
- Klare Aftaler: Udarbejdelse af tydelige, gerne skriftlige, aftaler om samvær, bopæl og de praktiske/økonomiske aspekter af skolegangen (se Tabel 2).4 En detaljeret samarbejdsaftale kan forebygge mange fremtidige tvister.
- Regelmæssig Kommunikation: Etablering af faste rutiner for respektfuld og løsningsorienteret kommunikation (se afsnit 3).52
- Fælles Fokus: Konstant at holde barnets bedste som det fælles mål og udgangspunkt for alle drøftelser.4
- Forventningsafstemning: Løbende at afstemme forventninger til hinandens roller og ansvar i forhold til skolen.54
- Håndteringsteknikker ved Opstået Konflikt: Når uenighed opstår:
- Afskærm Barnet: Tag diskussionen væk fra barnet.3
- Brug “Jeg”-Udsagn: Formuler egne behov og oplevelser (“Jeg oplever…”, “Jeg har brug for…”) i stedet for at anklage (“Du gør aldrig…”).75
- Lyt Aktivt: Forsøg at forstå den andens synspunkt og baggrunden for det.3
- Tag Pauser: Hvis samtalen eskalerer, så aftal en pause og et nyt tidspunkt at tale sammen.57
- Fokus på Løsninger: Skift fokus fra at placere skyld til at finde konkrete, fremadrettede løsninger, der tilgodeser barnets behov.32
- 5.2. Anvendelse af Rådgivning og MæglingNår forældre ikke selv kan løse uenighederne, findes der professionel hjælp:
- Familieretshuset: Er den centrale offentlige instans, der tilbyder gratis børnesagkyndig rådgivning og konfliktmægling.3 Disse tilbud er specifikt rettet mod at hjælpe forældre med at forbedre samarbejdet og finde fælles løsninger på uenigheder, herunder dem der vedrører skolegang.1 Mæglingen faciliteres af en neutral mægler, der guider processen, men ikke træffer afgørelser.32 Familieretshuset tilbyder også samarbejdskurser (f.eks. SES – Samarbejde Efter Skilsmisse).36
- Kommunale Tilbud: Mange kommuner tilbyder gratis, anonym familierådgivning, som kan bruges ved skilsmisserelaterede udfordringer.3 Nogle kommuner udbyder også kurser som KIFF (Kursus i Fælles Forældreansvar), der fokuserer på forældresamarbejde efter brud.36
- Private Tilbud: Der findes et marked af private psykologer, familieterapeuter, mediatorer og advokater, der specialiserer sig i skilsmisserådgivning og konflikthåndtering.2 Disse tilbud er typisk forbundet med egenbetaling.
- Organisationer: Frivillige organisationer som Mødrehjælpen, Børns Vilkår (via ForældreTelefonen), Foreningen Far og Kriseramt Far tilbyder forskellige former for rådgivning og støtte til skilte forældre, ofte gratis og anonymt.3
- 5.3. Når Uenighed Eskalerer: Den Juridiske ProcesHvis rådgivning og mægling ikke fører til en løsning, og uenigheden vedrører væsentlige forhold, kan sagen ende i det juridiske system:
- Midlertidige Afgørelser: I hastende situationer, hvor barnets tarv er truet (f.eks. manglende skolestart pga. uenighed, eller hvis en flytning vil afskære samvær), kan Familieretshuset eller familieretten træffe en midlertidig afgørelse om barnets bopæl, forældremyndighed eller samvær, som gælder, mens sagen behandles.10 Retspraksis viser eksempler på midlertidige afgørelser truffet specifikt for at sikre et barns skolegang.28
- Afgørelse ved Familieretten: Den endelige afgørelse om forældremyndighed og bopæl træffes af familieretten, hvis forældrene ikke kan blive enige.10 Da bopælen ofte indirekte bestemmer barnets distriktsskole, kan en bopælssag reelt afgøre skolevalget. Direkte uenighed om skolevalg eller skoleskift vil som udgangspunkt ikke i sig selv føre til ophævelse af fælles forældremyndighed, medmindre konflikten er så dyb og vedvarende, at den vurderes at være til skade for barnet.10 Retspraksis viser dog flere eksempler, hvor netop uenighed om skole har været en central faktor i sager, hvor fælles forældremyndighed er blevet ophævet.28
- Folkeskolelovens Rolle: Hvis forældre med fælles forældremyndighed (uden delt bopæl) er uenige om skolevalg, og der ikke kan opnås enighed om en fri- eller privatskole, har barnet ret til at blive optaget i skolen i det distrikt, hvor det har sin folkeregisteradresse (hos bopælsforælderen), jf. Folkeskolelovens § 36, stk. 2.10 Dette kan i praksis give bopælsforælderen en afgørende stemme i valget af folkeskole ved fastlåst uenighed.
6. Ressourcer og støttemuligheder
Der findes en række offentlige og private tilbud i Danmark, som kan støtte forældre i at etablere et velfungerende samarbejde omkring børnene efter et samlivsbrud, herunder specifikt i relation til skolegang.
- 6.1. Offentlige Tilbud
- Familieretshuset: Er den centrale myndighed på det familieretlige område. De tilbyder en bred vifte af ydelser, herunder:
- Screening og visitation af sager.33
- Gratis børnesagkyndig rådgivning.3
- Gratis konfliktmægling.3
- Samarbejdskurser (f.eks. SES – Samarbejde Efter Skilsmisse).36
- Børneenheden, der tilbyder støtte direkte til barnet (kontaktperson, bisidder, børnesamtaler, børnegrupper).10
- Registrering af aftaler (f.eks. om forældremyndighed eller delt bopæl).11
- Behandling af ansøgninger og træffer afgørelser i visse sager (primært samvær) eller forbereder sager til familieretten.10
- Kommunerne: Tilbyder forskellige former for støtte:
- Åben, anonym familierådgivning i Børne- og Familieafdelingen.3
- Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) via skolen, som kan inddrages ved bekymring for barnets trivsel eller læring.
- Sundhedsplejersken tilknyttet skolen.
- Økonomisk tilskud til transportudgifter ved samvær for forældre med lav indkomst (vurderes af socialforvaltningen).30
- Nogle kommuner tilbyder kurser som KIFF (Kursus i Fælles Forældreansvar).36
- Borger.dk: Indeholder omfattende information og vejledninger om skilsmisse, forældremyndighed, bopæl, samvær, økonomi og offentlige ydelser.11
- Familieretshuset: Er den centrale myndighed på det familieretlige område. De tilbyder en bred vifte af ydelser, herunder:
- 6.2. Private Organisationer og ForeningerEn række organisationer tilbyder specialiseret rådgivning og støtte:
- Børns Vilkår: Tilbyder gratis, anonym rådgivning til forældre, bedsteforældre m.fl. via ForældreTelefonen.3 Har også SkilsmisseBrevkassen, bisidderordning for børn i systemet, og udgiver guides og viden om skilsmisse og børns trivsel.3
- Mødrehjælpen: Yder gratis, uvildig rådgivning (også socialrådgiver- og juridisk bistand) til både mødre og fædre om skilsmisse, samvær, bopæl, økonomi og forældresamarbejde.3 Har omfattende vidensbank på deres hjemmeside.
- Skole og Forældre: Landsorganisation for skolebestyrelser og forældre. Tilbyder Forældrerådgivningen, som giver råd om skolegang, trivsel og skole-hjem-samarbejde.41 Udgiver artikler og magasinet Skolebørn.41
- Center for Familieudvikling: Tilbyder kurser som PREP og KIFF samt parrådgivning og online partjek. Nogle tilbud kan være forbundet med betaling.36
- KFUM’s Sociale Arbejde: Tilbyder gratis konfliktmægling til par i forbindelse med skilsmisse og samværskonflikter.36
- Farspecifikke organisationer: Foreningen Far 37 og Kriseramt Far 19 tilbyder rådgivning, støttegrupper og viden specifikt rettet mod fædre i skilsmissesituationer.
- Andre: Private psykologer, familieterapeuter, mediatorer og advokater med speciale i familieret tilbyder professionel hjælp mod betaling.2
| Organisation/Myndighed | Tilbud | Målgruppe | Omkostning | Kontakt/Link (Eksempel) |
| Familieretshuset | Rådgivning (børnesagkyndig), Konfliktmægling, Samarbejdskurser (SES), Børneenhed (støtte til barn), Aftaleregistrering, Sagsbehandling | Forældre, Børn | Gratis (primært) | familieretshuset.dk |
| Kommunen (generelt) | Åben familierådgivning, PPR, Sundhedsplejerske, KIFF-kurser (nogle kommuner), Øk. støtte til transport (ved lav indkomst) | Forældre, Børn, Familier | Gratis (primært) | Find via egen kommunes hjemmeside / Borger.dk |
| Borger.dk | Information, Guides, Selvbetjening | Borgere (Forældre) | Gratis | borger.dk |
| Børns Vilkår | ForældreTelefonen (rådgivning), SkilsmisseBrevkassen, Bisidderordning, Guides | Forældre, Børn, Nære voksne | Gratis | bornsvilkar.dk / Tlf: 35 55 55 57 |
| Mødrehjælpen | Rådgivning (social/juridisk), Guides | Forældre (mødre & fædre) | Gratis | moedrehjaelpen.dk |
| Skole og Forældre | Forældrerådgivningen (skole), Artikler, Magasinet Skolebørn | Forældre | Gratis (rådgivning) | skole-foraeldre.dk / Tlf: 70 25 24 68 |
| Center for Familieudvikling | Kurser (PREP/KIFF), Parrådgivning | Forældre, Par | Betaling (typisk) | familieudvikling.dk |
| KFUM’s Sociale Arbejde | Konfliktmægling | Forældre/Par | Gratis | kfumsa.dk |
| Foreningen Far / Kriseramt Far | Rådgivning, Støttegrupper (fædre) | Fædre | Medlemskab/Gratis | foreningenfar.dk / kriseramtfar.dk |
| Private Terapeuter/Advokater | Terapi, Rådgivning, Mediation, Juridisk bistand | Forældre | Betaling | Find via f.eks. psykologeridanmark.dk, advokatsamfundet.dk |
7. Konklusion
At sikre et barns stabile og positive skolegang, når forældrene lever i to separate hjem med fælles forældremyndighed, er en kompleks opgave, der kræver en vedholdende og bevidst indsats fra begge forældre. Den juridiske ramme i Danmark, centreret omkring barnets bedste og fælles forældreansvar, sætter de ydre rammer, men det er det daglige samarbejde, den effektive kommunikation og de praktiske aftaler mellem forældrene, der er afgørende for, om barnet kan trives og lære optimalt på tværs af sine to hjem. Udfordringer relateret til logistik, informationsdeling, etablering af ensartede rutiner og håndtering af uenigheder er almindelige, men kan overkommes med de rette strategier og en vilje til at sætte barnets behov først. Aftaler om delt bopæl, selvom de juridisk signalerer ligeværdighed, stiller særligt høje krav til forældrenes samarbejdsevne og kan være sårbare over for konflikt. Skolen spiller en vigtig støttende rolle, men kan ikke erstatte et velfungerende forældresamarbejde. Heldigvis findes der en række støttetilbud i Danmark, som forældre kan trække på.
Baseret på denne rapports analyse anbefales følgende til forældre med fælles forældremyndighed og separate hjem:
- Prioritér Kommunikation Højt: Etabler faste, regelmæssige kommunikationsrutiner (f.eks. ugentlige opkald eller møder). Kommuniker respektfuldt og anerkendende, lyt aktivt til den andens perspektiv, og hold altid fokus på barnets behov frem for egne frustrationer eller tidligere konflikter. Vær bevidst om faldgruberne ved skriftlig kommunikation (Aula, SMS), og vælg direkte samtale ved følsomme emner.
- Lav Klare og Detaljerede Aftaler: Gå grundigt til værks med at aftale de praktiske detaljer omkring skolegangen. Brug eventuelt tjeklisten (Tabel 2) som udgangspunkt. Dæk områder som ansvar for skoleting (anskaffelse, placering, transport), daglig transport til/fra skole/SFO, håndtering af information fra skolen (især Aula), økonomi (SFO, ture, materialer), og etablering af ensartede lektierutiner. Skriftliggør gerne aftalerne. Overvej at bruge “Barnets bog” som supplement, især hvis den direkte kommunikation er svær.
- Søg Viden og Støtte Tidligt og Proaktivt: Sæt jer ind i de juridiske rammer for forældremyndighed, bopæl og orienteringsret. Vigtigere endnu: Vent ikke til konflikterne eskalerer. Søg proaktivt viden og redskaber til at styrke jeres samarbejdsevner. Deltag eventuelt i et samarbejdskursus (f.eks. SES eller KIFF) udbudt af Familieretshuset eller kommunen. Brug de gratis rådgivningstilbud (f.eks. Familieretshuset, Mødrehjælpen, Børns Vilkår) til at få sparring på, hvordan I bedst etablerer et bæredygtigt samarbejde fra starten.
- Involvér Skolen Konstruktivt og Koordineret: Informer skolen (klasselærer/ledelse) åbent om jeres familiesituation og de aftaler, I har lavet vedrørende barnets skolegang (bopæl, samvær, skiftedage). Aftal internt, hvem der har det primære ansvar for at følge med i og reagere på kommunikation via Aula, og hvordan information deles mellem jer. Deltag i forældremøder og skole-hjem-samtaler – helst sammen, hvis det er muligt uden konflikt, ellers koordineret hver for sig. Respekter skolens neutralitet.
- Skab Ensartethed med Realisme og Fleksibilitet: Stræb efter at skabe genkendelige og stabile rammer for skolearbejde, lektier og skoleforberedelse i begge hjem. Faste tider og steder for lektier er en god hjælp for barnet. Vær dog samtidig realistiske omkring, at to hjem ikke kan være identiske. Accepter mindre forskelle i rutiner og regler, så længe barnets grundlæggende behov og skolegang understøttes. Fokusér på funktionel konsistens frem for rigid ensartethed.
- Sæt Altid Barnet Først: Lyt til jeres barns oplevelser, behov og ønsker i forhold til hverdagen med to hjem – på en måde, der passer til barnets alder og modenhed, men uden at lægge ansvaret for voksnes beslutninger over på barnet. Beskyt aktivt barnet mod at blive inddraget i jeres konflikter eller brugt som budbringer. Vis interesse for barnets liv i det andet hjem. Sørg for, at barnet oplever tryghed, stabilitet og kærlighed i begge sine hjem – det er det bedste fundament for en vellykket skolegang.
Privatlivspolitik
Artikler