Skolegang efter skilsmisse: Samarbejd om trivsel

Illustration om: Skolegang efter skilsmisse: Samarbejd om trivsel

Når barnet har to hjem, har de voksne ansvaret for, at skolebeskeder, bøger og aftaler følger med. Her får du en plan for skiftedagen, færdige beskeder og svar på, hvem der bestemmer skolevalget ved uenighed.

Kort sagt:
  • Fordel opgaverne: Skriv, hvem der pakker bøger, følger op på lektier og giver skolen besked.
  • Hold barnet fri af beskederne: Voksne sender aftaler og uenigheder direkte til hinanden.
  • Skeln mellem hverdag og skolevalg: Fælles forældremyndighed kræver som udgangspunkt enighed om skolevalg. Distriktsskolen har en særlig stilling.

Lav en skoleaftale, der kan bruges i begge hjem

I behøver ikke spise eller lave lektier på samme klokkeslæt. Aftal i stedet, hvad der skal være gjort, og hvem der sørger for det. Brug skolens ugeplan som fælles udgangspunkt, så I ikke vedligeholder to forskellige versioner af opgaverne.

Fiktivt eksempel: Alma går i 4.b og skifter mellem Maja og Jonas om mandagen efter skole. De afprøver denne aftale i to uger:

Almas skoleuge i to hjem

Søndag: Den forælder, Alma er hos, gennemgår mandagens taske sammen med hende: bøger, computer og oplader, pennalhus og idrætstøj. Den voksne har ansvaret for, at det bliver gjort.

Søndag kl. 18: Samme forælder sender én besked med tre punkter: ufærdige opgaver, ting i tasken og noget, den anden skal vide om skoleugen.

Mandag: Den modtagende forælder henter efter den aftalte SFO-tid. En ændring i afhentningen bliver meddelt direkte til den anden forælder og til SFO efter stedets procedure.

I løbet af ugen: Den forælder, Alma er hos, hjælper med de aftalte opgaver. Hvis en opgave går i stå, noterer den voksne hvor, frem for at lade næste hjem begynde forfra.

Efter to uger: Maja og Jonas sammenligner de to skift: Hvad manglede? Hvilke beskeder var uklare? Alma bliver spurgt, hvad der gjorde mandagen lettere. De ændrer ét punkt ad gangen.

Hvis barnet selv kan pakke noget af tasken, kan det få en lille tjekliste. Men en glemt bog skal udløse en praktisk løsning mellem de voksne, ikke en opgave med at forklare, hvem der havde skylden. Spørg skolen, om en bog kan blive i klassen, eller om en nødvendig opgave findes digitalt, før I køber ekstra materialer.

Send en kort overlevering med opgaver og ansvar

En brugbar besked siger både, hvad der er gjort, og hvad der mangler. Skriv observationer frem for vurderinger af den anden forælder. Her fortsætter eksemplet med Alma:

Besked søndag før skiftet

Hej Jonas

Alma har lavet matematik side 34–35. Side 36 mangler til torsdag; hun blev i tvivl om opgave 3. Vil du se på den med hende tirsdag og skrive til Lene, hvis instruktionen stadig er uklar?

Idrætstøj og oplader ligger i tasken. Læsebogen er også med. Hun har læst kapitel 4, så næste gang begynder hun på kapitel 5.

Alma sagde, at hun gerne vil vide allerede søndag, hvem der henter mandag. Jeg har sagt, at du henter i SFO som aftalt. Skriv direkte til mig, hvis det ændrer sig.

Hilsen Maja

Der er ingen grund til at referere hele ugen eller sende private detaljer om bruddet. Vælg det, den anden faktisk skal handle på. Hvis der mangler et svar, følg op på det konkrete spørgsmål: »Kan du bekræfte afhentningen?« frem for »Du svarer aldrig.«

Fortæl skolen, hvad der ændrer sig for barnet

Giv klasselæreren de oplysninger, der er relevante for skoledagen: at barnet har to hjem, skiftedage, afhentning og eventuelle tegn på, at overgangen er svær. Afklar med skolen, hvordan oplysninger og beskeder gives til jer hver især ud fra forældremyndigheden. En praktisk kontaktperson erstatter ikke den anden forælders rettigheder.

Besked til klasselæreren

Kære Lene

Alma i 4.b har nu to hjem. Vi har fælles forældremyndighed, og hun skifter om mandagen efter skole. Vi giver SFO særskilt besked om afhentningen efter jeres procedure.

Alma har sagt, at hun bliver usikker på, hvor bøgerne er på skiftedagen. Vi prøver derfor en fælles pakkeliste og en kort overlevering hver søndag.

Vil du hjælpe os med at afklare, hvilke materialer der skal med hjem, og hvilke der kan blive på skolen? Vi vil også gerne sikre, at skolebeskeder når os begge.

Hvis du bemærker, at Alma har svært ved at komme i gang om mandagen, vil vi gerne høre en konkret beskrivelse. Kan vi følge kort op om to uger?

Venlig hilsen Maja og Jonas

Send kun en besked i begges navn, hvis begge har godkendt den. Skriver du alene, så brug »jeg« og beskriv kun dine egne aftaler og observationer. Skolen skal ikke få indtryk af en fælles beslutning, der ikke findes.

Ved vold, trusler eller beskyttet adresse skal kontakt og sikkerhed afklares særskilt med skolen. En fælles besked eller fælles mødedeltagelse er ikke en løsning, der passer til alle familier. Folkeskoleloven har også en særlig regel om skolevalg ved visse krisecenterophold.

Hvem bestemmer skolen, hvis I er uenige?

En 7/7-ordning fortæller, hvor meget barnet er i hvert hjem. Den fortæller ikke i sig selv, hvem der har forældremyndigheden, eller om I har aftalt delt bopæl. Det er forskellige forhold.

Efter forældreansvarslovens § 3 kræver væsentlige beslutninger enighed ved fælles forældremyndighed. Det omfatter som udgangspunkt skolevalg. Har én forælder forældremyndigheden alene, udøver denne forælder rettighederne efter folkeskoleloven.

Distriktsskolen er ikke det samme som frit skolevalg

Hvis I med fælles forældremyndighed ikke kan blive enige om en anden skole, er udgangspunktet barnets distriktsskole. Ifølge Børne- og Undervisningsministeriets vejledning skal distriktsskolen optage barnet, hvis bopælsforælderen ønsker det, selv om den anden forælder er imod.

Det giver ikke bopælsforælderen ret til ensidigt at vælge enhver folkeskole. I Ombudsmandens sag fra 2025 kunne en skole uden for barnets distrikt ikke optage barnet efter reglerne om frit skolevalg, når den kendte til den anden forælders udtrykkelige modstand.

Skolen behøver ikke automatisk indhente to underskrifter. Men når den kender til uenigheden, skal begge forældre inddrages. Skriv derfor til skolelederen, hvis en ansøgning bliver behandlet, som om I er enige:

Gør uenigheden tydelig uden at angribe

Kære skoleleder

Vi har fælles forældremyndighed over Alma. Jeg er blevet bekendt med en ansøgning om at flytte hende til jeres skole. Jeg er ikke enig i skoleskiftet og har ikke tilsluttet mig ansøgningen.

Vil I bekræfte, at min uenighed er registreret, og oplyse, om I behandler ansøgningen som optagelse på distriktsskolen eller efter reglerne om frit skolevalg? Jeg vil gerne inddrages i den videre behandling.

Venlig hilsen Maja

Beskeden gør din stilling klar; den er ikke i sig selv en afgørelse om skolepladsen. Bed skolen eller kommunens skoleforvaltning oplyse, hvilken skole der er distriktsskole, hvis det er uklart ved jeres adresser. En flytning betyder heller ikke automatisk, at barnet skal forlade sin nuværende skole: folkeskolelovens § 36, stk. 4 giver som udgangspunkt en allerede optaget elev ret til at fortsætte, med de undtagelser der står i bestemmelsen.

Når skolevalget er afklaret, handler næste opgave om barnets hverdag på den nye skole. Brug da planen for selve overgangen ved et skoleskift.

Information fra skolen uden forældremyndighed

Har du ikke forældremyndigheden, kan du selv bede skolen om oplysninger om barnets forhold og om eksisterende dokumenter, fx en meddelelsesbog. Skriv konkret, hvad du ønsker at vide. Orienteringsretten giver ikke i sig selv ret til Aula, løbende orientering eller deltagelse i forældresamtaler. Den giver heller ikke adgang til fortrolige oplysninger om den forælder, der har forældremyndigheden.

Et særskilt eksempel uden forældremyndighed: »Jeg er Viktors far og har ikke forældremyndigheden. Jeg beder om en orientering om hans faglige udvikling og trivsel i skolen samt en kopi af hans seneste meddelelsesbog. Oplys gerne, hvordan jeg sikkert bekræfter min identitet.« Skolen kan afslå konkrete oplysninger, hvis det må antages at skade barnet; et afslag kan påklages til Familieretshuset. Der kan også være truffet en særskilt afgørelse om at fratage orienteringsretten.

Når samarbejdet går i stå: Afgræns næste aftale

Hvis hver skolebesked udvikler sig til en diskussion om bruddet, så adskil det akutte praktiske spørgsmål fra resten. Skriv om én opgave, foreslå en løsning, og angiv, hvornår et svar er nødvendigt. Undgå at bruge barnet som budbringer eller bede læreren afgøre en konflikt mellem jer.

Fra bebrejdelse til en aftale

Det første udkast: »Du får aldrig pakket ordentligt. Nu stod Alma igen uden idrætstøj.«

En besked med en løsning: »Alma manglede idrætstøj mandag. Jeg foreslår, at vi begge bruger pakkelisten søndag og skriver i overleveringen, om tøjet er i tasken. Kan vi prøve det ved de næste to skift? Jeg gennemgår tasken med hende på søndag.«

Hvis I ønsker hjælp til barnets reaktioner eller til samarbejdet, tilbyder Familieretshuset børnesagkyndig rådgivning; du kan også deltage alene. Konfliktmægling er et andet tilbud, hvor begge deltager frivilligt. Har du allerede fået et brev derfra, kan du bruge guiden til at forstå og besvare brevet fra Familieretshuset.

Følg op på barnet, ikke kun på pakkelisten

Spørg barnet enkelt: »Hvad er det sværeste ved skoledagen, når du skifter hjem?« Lyt til svaret uden at bede barnet vælge den bedste forælder. Et svar som »jeg ved ikke, hvem der henter« kalder på en tydelig afhentningsaftale. »Jeg kan ikke finde min bog« kalder på en materialeløsning.

Hvis barnet stadig har det svært, så tag konkrete observationer med til læreren: hvilke dage, hvad barnet siger, og hvad I allerede har prøvet. Aftal én handling hjemme, én i skolen og en opfølgning. Bed fx om at få afklaret, hvem barnet kan gå til, når det bliver utrygt. Undgå på forhånd at forklare alle vanskeligheder med skilsmissen; spørg også ind til undervisningen og fællesskabet. Til selve mødet finder du spørgsmål og færdige opfølgningsbeskeder i guiden til skole-hjem-samtalen.

Gør den næste skolebesked lettere at skrive

SkrivSikkert hjælper dig med at formulere en rolig besked, få teksten læst op og rette sproget. Brug webplatformen eller browserudvidelsen til Chrome. Mange funktioner kan prøves gratis uden login.

Prøv gratis

Ofte stillede spørgsmål

Kan bopælsforælderen selv vælge en ny skole?

Ved fælles forældremyndighed kræver skolevalg som udgangspunkt enighed. Distriktsskolen skal dog optage barnet, hvis bopælsforælderen ønsker det, selv om den anden er imod. Det er ikke en ret til ensidigt at vælge en anden folkeskole efter reglerne om frit skolevalg.

Skal barnet skifte skole, når en forælder flytter?

Ikke automatisk. En elev, der allerede er optaget, har som udgangspunkt ret til at fortsætte på skolen efter folkeskolelovens § 36, stk. 4. Bestemmelsen har undtagelser. Afklar derfor den konkrete skoleplads og transporten, før I planlægger et skift.

Hvordan undgår vi glemte lektier mellem to hjem?

Brug skolens ugeplan som fælles udgangspunkt. Den afgivende forælder gennemgår tasken med barnet og sender en kort status: hvad der er lavet, hvad der mangler, og hvem der følger op. Aftal en konkret løsning på manglende materialer mellem de voksne.

Kan jeg få oplysninger fra skolen uden forældremyndighed?

Ja, du kan selv anmode om oplysninger om barnet og eksisterende dokumenter fra skolen. Orienteringsretten giver ikke i sig selv ret til Aula, løbende orientering eller forældresamtaler. Konkrete oplysninger kan nægtes af hensyn til barnet, og retten kan være frataget ved en særskilt afgørelse.

Skal vi skrive til skolen sammen?

En fælles besked kan gøre praktiske aftaler tydelige, hvis begge har godkendt den. Skriver du alene, bruger du jeg og beskriver dine egne observationer. Ved uenighed eller sikkerhedshensyn afklarer du kontakten særskilt med skolen.

Var denne artikel nyttig?

Tak for din feedback!