Selvudvikling

april 26, 2025

Social intelligens: 5 teknikker til bedre relationer

Forestil dig situationen: Du sidder til en vigtig jobsamtale, skal have en svær samtale med en nær ven, eller måske kæmper du for at få et gruppearbejde på studiet til at fungere. I alle disse øjeblikke – og utallige andre i vores dagligdag – er vores evne til at forstå og interagere med andre mennesker helt afgørende. At kunne navigere smidigt i det sociale landskab er ikke bare rart; det er essentielt for vores trivsel, succes og generelle livskvalitet i det moderne Danmark.

Netop denne evne kaldes social intelligens, ofte forkortet til Social EQ (Emotional Quotient). Det handler grundlæggende om at kende sig selv og kende andre – og om at bruge denne indsigt til at skabe positive og konstruktive relationer.¹ Det gode budskab er, at social intelligens ikke er en medfødt gave forbeholdt de få. Det er en kompetence, som kan læres, trænes og udvikles gennem hele livet, baseret på erfaringer og bevidst indsats.¹

Denne artikel henvender sig til alle, der ønsker at styrke deres sociale færdigheder. Men den har et særligt fokus på dig, der er ordblind. Selvom ordblindhed primært er kendt for at påvirke læsning og skrivning ⁵, ved vi, at det også kan have afledte konsekvenser for sociale situationer, kommunikation og selvværd.⁷ Derfor vil denne artikel ikke kun præsentere en praktisk værktøjskasse med fem konkrete teknikker baseret på social intelligens, men også give indsigt i samspillet mellem social EQ og ordblindhed og pege på specifikke strategier og ressourcer i Danmark, der kan støtte dig. Målet er at give dig redskaberne til at navigere mere sikkert og succesfuldt i komplekse relationelle situationer – uanset dine forudsætninger.

Hvad er social intelligens (Social eq) og hvorfor er den afgørende i Danmark?

Social intelligens er et begreb, der vinder mere og mere frem, både i daglig tale og inden for fagområder som psykologi og ledelse. Men hvad dækker det egentlig over, og hvorfor er det så vigtigt i en dansk sammenhæng?

Dybdegående definition: At forstå sig selv og andre i sociale samspil

Social intelligens kan bedst forstås som en flerdimensionel evne. Den omfatter evnen til at kende sig selv – det vil sige at have selvbevidsthed om egne følelser, præferencer, styrker, svagheder og intuition, samt evnen til selvregulering eller selvledelse, som handler om at kunne styre sine indre tilstande, impulser og ressourcer på en sund måde.³

Derudover indebærer social intelligens evnen til at kende andre. Dette kaldes social bevidsthed og dækker over bevidsthed om andres følelser, behov og bekymringer – ofte forbundet med empati.¹¹ Endelig omfatter social intelligens relationsledelse (relationship management), som er dygtigheden til at håndtere relationer effektivt, inspirere andre, kommunikere klart og håndtere konflikter konstruktivt.¹¹

Psykologen Daniel Goleman, kendt for sit arbejde med følelsesmæssig intelligens, har været central i populariseringen af disse begreber.⁴ Hans model opdeler ofte kompetencerne i personlige (selvbevidsthed, selvledelse) og sociale (social bevidsthed, relationsledelse).¹¹ Andre forskere, som Reuven Bar-On, har identificeret lignende komponenter som fx emotionel selvbevidsthed, assertivitet og empati som grundlag for socialt intelligente adfærdsmønstre.¹⁶ Kernen er evnen til at opfatte, forstå og håndtere egne og andres følelser på en måde, der fremmer positive interaktioner og resultater.³

Social EQ vs. IQ: Hvorfor EQ er afgørende for livskvalitet og succes

Traditionelt har intelligenskvotienten (IQ) været målestokken for intelligens, fokuseret på logisk ræsonnement, mønstergenkendelse og problemløsning.¹⁸ IQ er utvivlsomt vigtig, men forskning og erfaring peger i stigende grad på, at social og følelsesmæssig intelligens (EQ) ofte er en bedre indikator for, hvor godt vi klarer os i livet – både personligt og professionelt.³

Nogle studier tilskriver helt op til 85% af lederes succes til deres EQ, mens kun 15% tilskrives IQ.¹¹ Man kan se IQ som “adgangsbilletten” – den grundlæggende kognitive kapacitet, der kræves for mange opgaver – mens EQ er det, der afgør, hvordan vi bruger vores viden, samarbejder med andre, håndterer pres og opbygger stærke relationer, hvilket i sidste ende skaber resultater og trivsel.¹¹

Den stigende anerkendelse af EQ i Danmark, som ses i udbuddet af kurser og træning fra organisationer som Djøf ¹⁵ og Finansforbundet ², samt i erhvervslivets fokus på trivsel og samarbejde, afspejler et muligt skifte i værdier. Der lægges i højere grad vægt på relationsorienterede kompetencer ud over de traditionelle faglige kvalifikationer. Dette kan skyldes en erkendelse af, at godt samarbejde, psykologisk tryghed, effektiv kommunikation og evnen til at håndtere følelser – alt sammen elementer af høj EQ – er afgørende for innovation, produktivitet og arbejdsglæde i en moderne, videnbaseret dansk økonomi.¹ At udvikle sin sociale intelligens er derfor ikke kun et spørgsmål om personlig udvikling, men kan også ses som en vigtig karrierestrategisk investering.

Betydningen i danske relationer: Kulturelle nuancer på arbejdspladsen og privat

Høj social intelligens kommer til udtryk på specifikke måder i en dansk kontekst. På arbejdspladsen handler det fx om evnen til at indgå i velfungerende teamsamarbejde, vise tillid til kolleger og bidrage til en positiv stemning.² Det indebærer også at kunne give og modtage feedback på en konstruktiv måde ¹⁷, hvilket er essentielt i mange danske organisationer, der vægter åbenhed og udvikling.

Evnen til at “fokusere på flokken” frem for sit eget ego ² kan ses som en socialt intelligent måde at navigere i en kultur, hvor Janteloven stadig kan have en vis indflydelse. Det handler om at anerkende andres bidrag og arbejde mod fælles mål. Samtidig kræver social intelligens i Danmark en god situationsfornemmelse – evnen til at fornemme stemninger og sociale koder og tilpasse sin adfærd derefter.² Det indebærer også en balancegang: at være betænksom over for andre uden at miste sig selv.²

Godt nyt: Social intelligens kan trænes og udvikles hele livet

Måske den vigtigste pointe om social intelligens er, at den ikke er statisk. Uanset dit udgangspunkt, kan du aktivt træne og forbedre dine sociale og følelsesmæssige kompetencer.¹ Ligesom du kan lære nye faglige færdigheder, kan du gennem bevidst øvelse, refleksion over egne erfaringer og læring fra sociale interaktioner styrke din EQ.¹

Daniel Goleman peger på, at selv de mere intuitive aspekter af social intelligens, som evnen til hurtigt at aflæse andres mikroudtryk i ansigtet, kan trænes.⁴ Hjernens plasticitet og mekanismer som spejlneuroner – nerveceller, der aktiveres både når vi udfører en handling, og når vi ser andre udføre den – giver et biologisk grundlag for social læring, empati og imitation.⁴ Vi lærer social adfærd ved at observere og interagere med andre.

Denne viden om, at EQ kan trænes, er særligt opmuntrende for dig, der er ordblind og måske oplever sociale udfordringer som en uundgåelig konsekvens af dine læse- og skrivevanskeligheder. De psykosociale følger af ordblindhed, såsom lavere trivsel, stress og nedsat selvværd, er veldokumenterede.⁷ Men erkendelsen af, at sociale færdigheder kan udvikles uafhængigt af skriftsproglige evner, åbner for et vækstmindset. Bevidst træning af EQ-færdigheder – som dem vi præsenterer i næste afsnit – kan være en proaktiv strategi til at modvirke nogle af de negative følger, styrke din sociale mestring og øge din generelle trivsel. Det betyder, at EQ-træning potentielt kan være en vigtig brik i en helhedsorienteret indsats for at støtte ordblinde i at leve et fuldt og meningsfuldt liv.

Din social EQ værktøjskasse: 5 teknikker til at mestre komplekse situationer

At udvikle sin sociale intelligens handler i høj grad om at tilegne sig konkrete værktøjer og teknikker, som man kan trække på i forskellige sociale situationer. Her præsenterer vi fem centrale teknikker, der tilsammen udgør en solid “værktøjskasse” til at navigere mere effektivt i komplekse relationelle landskaber.

Teknik 1: Aktiv lytning og nysgerrighed – kunsten at forstå før du selv søger at blive forstået

Hvad: Aktiv lytning er mere end bare at høre, hvad der bliver sagt. Det indebærer et fuldt fokus på den, der taler, både verbalt og nonverbalt. Det handler om at stille åbne, opklarende spørgsmål (fx “Hvordan oplevede du det?”, “Hvad tænker du om…?”), undgå at afbryde, færdiggøre andres sætninger eller dømme for hurtigt.² En central del er at lytte efter de underliggende følelser og behov bag ordene.¹² Nysgerrighed handler om oprigtigt at ville forstå den andens perspektiv og motivation, uden at have en skjult dagsorden.²
Hvorfor: Når du praktiserer aktiv lytning og nysgerrighed, signalerer du respekt og interesse. Det bygger tillid, reducerer risikoen for misforståelser markant og giver dig en langt dybere indsigt i, hvordan andre ser verden.² Det er fundamentet for ægte kontakt og effektiv kommunikation.
Hvordan (Praksis): Øv dig i at opsummere eller parafrasere, hvad du har hørt (“Så hvis jeg forstår dig korrekt, så mener du, at…?”). Stil åbne spørgsmål, der inviterer til uddybning, frem for lukkede ja/nej-spørgsmål. Vær bevidst om dit eget kropssprog – vend dig mod den, der taler, hold øjenkontakt (hvis kulturelt passende), og nik anerkendende. Undgå “tankelæsning”, hvor du antager, at du ved, hvad den anden tænker eller føler.²¹ Læg mærke til nonverbale signaler – stemmeleje, ansigtsudtryk, kropsholdning – da de ofte siger mere end ord.¹³
Dansk Scenarie: Forestil dig, at en kollega på arbejdet virker irriteret og kortfattet. Din første impuls er måske at trække dig eller komme med hurtige løsningsforslag. Med aktiv lytning og nysgerrighed vælger du i stedet at sige: “Jeg fornemmer, du er lidt presset i dag. Er der noget bestemt, der fylder?”. Du lytter opmærksomt til svaret uden at afbryde og stiller måske et opfølgende spørgsmål som: “Hvordan påvirker det dig?”.

Teknik 2: Selvindsigt og følelsesmæssig regulering – bliv kaptajn på eget følelsesskib

Hvad: Selvindsigt er fundamentet for emotionel intelligens. Det handler om at have en dyb forståelse for dine egne følelser – hvad der trigger glæde, irritation, kedsomhed, eller interesse.¹⁶ Det indebærer også at kende dine styrker, svagheder, værdier og de situationer eller personer, der typisk bringer dig ud af balance (dine “triggere”).² Følelsesmæssig regulering bygger oven på selvindsigten. Det er evnen til at håndtere dine følelsesmæssige impulser på en sund måde, bevare roen under pres, tage initiativ og tilpasse dig ændrede omstændigheder.¹¹ Det handler ikke om at undertrykke følelser, men om at vælge en konstruktiv respons.
Hvorfor: Uden selvindsigt og regulering risikerer vi at blive “kapret” af vores følelser (en såkaldt “amygdala hijack” ¹⁵), hvor vi reagerer impulsivt og ofte uhensigtsmæssigt. Når vi er pressede eller stressede, falder vores sociale intelligens naturligt, og vi bliver mere egoistiske og mindre nuancerede.² Evnen til selvregulering gør os i stand til at tænke klart, kommunikere effektivt og træffe bedre beslutninger, selv i udfordrende situationer.¹³
Hvordan (Praksis): Øv dig i at stoppe op i hverdagen og mærke efter, hvad du føler.¹⁶ Mindfulness-øvelser eller blot korte pauser til refleksion kan være effektive.¹³ Identificer dine triggere: Hvilke situationer, personer eller kommentarer plejer at fremkalde stærke negative reaktioner hos dig?.² Når du kender dem, kan du bedre forberede dig. Skab et mellemrum mellem den følelsesmæssige impuls (stimulus) og din reaktion (respons).³ Tæl til ti, tag et par dybe indåndinger ¹³, eller sig “Jeg har brug for et øjeblik til at tænke”. Få feedback: Spørg folk, du stoler på, hvordan de oplever dine reaktioner i pressede situationer.¹⁶ Kend dine styrker: Hvordan kan du bruge dine personlige styrker (fx humor, tålmodighed) til at håndtere svære følelser?.¹
Dansk Scenarie: Du sidder i et møde og modtager uventet og, i dine øjne, uretfærdig kritik af dit arbejde. Din mave snører sig sammen, og du mærker vreden stige. I stedet for straks at gå i forsvar (impulsiv reaktion), trækker du vejret dybt (regulering). Du anerkender din følelse internt (“Okay, jeg blev vred nu”). Så vælger du en mere konstruktiv respons: “Tak for din feedback. Kan du give et konkret eksempel, så jeg bedre forstår, hvad du mener?”.

Teknik 3: Empati og perspektivtagning – se verden fra andres synsvinkel

Hvad: Empati er evnen til at genkende, forstå og dele en andens følelsesmæssige tilstand – at føle med den anden.² Det adskiller sig fra sympati, som mere handler om at have medlidenhed eller synes, det er “synd for” den anden, hvilket kan skabe en uligevægt i relationen.² Perspektivtagning er den kognitive side af empati: evnen til bevidst at sætte sig i den andens sted, forestille sig situationen fra deres synsvinkel og forstå deres tanker, behov og bekymringer, selvom man ikke nødvendigvis er enig.¹³
Hvorfor: Empati og perspektivtagning er limen i sociale relationer. De bygger bro over forskelle, fremmer tillid og samarbejde, og gør det muligt at løse konflikter på en måde, hvor alle føler sig set og hørt.¹² Når du viser empati, føler den anden sig forstået og værdsat, hvilket styrker båndet mellem jer.
Hvordan (Praksis): Øv dig i at stille empatiske spørgsmål som: “Hvordan har du det med det?”, “Hvad er vigtigt for dig i den her situation?”, eller “Hvad har du brug for lige nu?”.² Lyt aktivt (Teknik 1) for at opfange følelsesmæssige signaler. Vær fordomsfri og undgå at dømme den andens følelser eller reaktioner.²⁰ Træn bevidst i at forestille dig situationen fra den andens “model af verden”.¹⁵ Hvad kunne deres intention være? Hvilke erfaringer eller bekymringer ligger bag deres adfærd? Læs skønlitteratur – det kan være en god måde at træne evnen til at leve sig ind i andres tanker og følelser.¹⁶
Dansk Scenarie: En god ven aflyser jeres aftale med kort varsel via en SMS. Din første reaktion er måske skuffelse eller irritation. Men du stopper op og bruger perspektivtagning: Hvad kunne ligge bag? Måske er vennen stresset på arbejdet, har et sygt barn, eller kæmper med noget personligt? Du vælger at svare empatisk: “Øv, det er jeg ked af at høre. Håber, du er okay? Vi finder bare en anden dag.”

Teknik 4: Tydelig og respektfuld kommunikation – udtryk dine behov og sæt sunde grænser

Hvad: Dette handler om assertivitet – evnen til at udtrykke dine egne følelser, tanker, behov og meninger på en klar, direkte, ærlig og respektfuld måde, uden at være hverken passiv eller aggressiv.¹² Det inkluderer også evnen til at sætte sunde grænser og sige “nej” på en ordentlig måde, når det er nødvendigt for at passe på dig selv.² Det betyder ikke, at man skal være brutal eller taktløs, men at man undgår at pakke tingene unødigt ind af frygt for konflikt.²⁰
Hvorfor: Tydelig og respektfuld kommunikation forebygger misforståelser og frustrationer. Den sikrer, at dine behov og grænser bliver hørt og (ideelt set) respekteret, hvilket er afgørende for sunde og ligeværdige relationer. Når du kommunikerer assertivt, viser du respekt for både dig selv og den anden part.
Hvordan (Praksis): Brug “Jeg”-udsagn i stedet for “Du”-udsagn, især når du udtrykker følelser eller behov. Sig fx “Jeg føler mig overset, når…” i stedet for “Du overser mig altid”. Sig “Jeg har brug for…” i stedet for “Du skal…”.²² Vær specifik og konkret i din kommunikation. Undgå vage formuleringer eller generaliseringer (“altid”, “aldrig”).²¹ Vælg det rette tidspunkt og sted for vigtige samtaler – undgå at tage svære emner op, når en eller begge parter er stressede, trætte eller distraherede.²² Øv dig i at sige nej på en høflig, men fast måde, uden lange undskyldninger. Fx: “Tak fordi du spørger, men det kan jeg desværre ikke påtage mig lige nu”. Vær forberedt på at gentage dit budskab roligt, hvis det ikke bliver hørt første gang.²²
Dansk Scenarie: Du føler dig konstant presset på arbejdet og har svært ved at nå dine opgaver. I stedet for at lide i stilhed eller brokke dig til kollegerne, booker du et møde med din leder. Her forklarer du roligt og konkret din situation ved hjælp af “Jeg”-udsagn: “Jeg oplever i øjeblikket et stort arbejdspres, som gør det svært for mig at levere den kvalitet, jeg ønsker. Jeg har brug for, at vi kigger på mine opgaver og prioriterer dem sammen.”

Teknik 5: Konflikthåndtering og relationsopbygning – gør uenigheder til en styrke

Hvad: Konflikter og uenigheder er en naturlig del af menneskelige relationer.¹² Denne teknik handler om evnen til at håndtere disse situationer på en konstruktiv måde, der ikke ødelægger relationen, men potentielt styrker den. Det indebærer at fokusere på samarbejde og fælles løsninger (“fokus på flokken”) ², at kunne se konflikten fra flere sider (perspektivtagning), at regulere egne følelser undervejs (selvregulering), og at kunne give en oprigtig undskyldning, når man har begået en fejl.¹³
Hvorfor: Måden vi håndterer konflikter på, har enorm betydning for kvaliteten af vores relationer. Dårlig konflikthåndtering kan føre til bitterhed, mistillid og brud. Konstruktiv konflikthåndtering kan derimod styrke tilliden, føre til bedre forståelse og mere holdbare løsninger.¹² På arbejdspladsen kan det desuden føre til et mere produktivt og kreativt miljø.¹³
Hvordan (Praksis): Skift mindset: Se konflikter som uundgåelige og som muligheder for læring og vækst i relationen.¹² Fokuser på sagen, ikke personen: Undgå personangreb, bebrejdelser og generaliseringer. Hold fokus på det konkrete problem eller den konkrete uenighed. Brug de andre EQ-teknikker: Aktiv lytning (for at forstå den andens synspunkt), empati (for at anerkende følelser), selvregulering (for at bevare roen) og tydelig kommunikation (for at udtrykke egne behov). Søg win-win løsninger: Stræb efter løsninger, hvor begge parters vigtigste behov bliver tilgodeset, frem for at insistere på at “vinde”. Vis taknemmelighed: Selv i svære relationer kan fokus på små positive ting eller udtryk for taknemmelighed forbedre dynamikken.² Brug humor (med omtanke): Humor og leg kan være effektive måder at afspænde en anspændt situation og genoprette forbindelsen.¹² Undskyld oprigtigt: Hvis du indser, du har taget fejl eller såret den anden, så sig undskyld uden forbehold eller undskyldninger.²⁰
Dansk Scenarie: Der opstår uenighed i din studiegruppe om, hvordan I skal gribe en stor opgave an. Stemningen bliver anspændt. I stedet for at trække fronterne op, foreslår du, at I tager en pause og derefter bruger tid på, at alle får lov at fremlægge deres synspunkter og bekymringer uden afbrydelser (aktiv lytning). Du prøver aktivt at forstå de andres perspektiver (empati) og bruger selv “Jeg”-udsagn til at forklare dine egne ideer. Målet er at finde en fælles løsning, der integrerer de bedste elementer fra alles forslag.

Disse fem teknikker udgør en kraftfuld værktøjskasse. Ved at øve dem bevidst i din hverdag kan du gradvist styrke din sociale intelligens og blive bedre til at håndtere selv de mest komplekse relationelle situationer.

Ordblindhed og sociale relationer: Udfordringer og styrker

Ordblindhed er primært defineret ved vanskeligheder med afkodning og stavning, som skyldes en fonologisk svaghed – altså en udfordring med at bearbejde sprogets lyde.⁵ Men konsekvenserne af ordblindhed rækker ofte ud over det rent skriftsproglige og kan påvirke sociale relationer og kommunikation på flere måder.

Når ordblindhed påvirker mere end læsning: Sociale og kommunikative aspekter

De underliggende fonologiske vanskeligheder, der kendetegner ordblindhed, kan hos nogle også vise sig i talesproget. Dette kan inkludere forsinket taleudvikling, udtalevanskeligheder (især ved komplekse ord), svært ved hurtigt at finde ord, huske sangtekster eller følge længere mundtlige beskeder.²⁴ Selvom ikke alle ordblinde oplever disse udfordringer i lige høj grad, er det vigtigt at være opmærksom på dem.

Vanskeligheder med hurtigt at bearbejde sproglig information – både skriftlig og mundtlig – kan gøre det udfordrende at deltage fuldt ud i hurtige samtaler, fange alle nuancer i social interaktion eller hurtigt forstå komplekse sociale koder.⁸ Hvis man bruger ekstra mental energi på at afkode sproget, kan der være mindre overskud til at aflæse nonverbale signaler eller tænke over sin egen sociale fremtoning.

Sammenhængen mellem ordblindhed og disse bredere sproglige og kommunikative aspekter er ofte underbelyst i den generelle offentlighed. Mange forbinder udelukkende ordblindhed med læse- og skriveproblemer.⁵ Denne manglende viden kan føre til misforståelser, hvor en ordblinds tøven, langsommere processeringstid eller anderledes formuleringer fejlagtigt tolkes som manglende intelligens, dovenskab eller social uinteresse.⁸ Sådanne misforståelser kan være dybt sårende og skade både relationer og den ordblindes selvværd. Der er derfor et stort behov for øget oplysning om de mere nuancerede måder, ordblindhed kan komme til udtryk på.

Potentielle faldgruber og misforståelser i sociale koder (dansk kontekst)

Frygten for at blive “afsløret” i situationer, der kræver læsning eller skrivning, er en reel udfordring for mange ordblinde. Det kan være situationer som at skulle læse højt til et møde, skrive referat, hurtigt afkode en menu på en restaurant, forstå et skriftligt oplæg til en social aktivitet eller deltage i online diskussioner på sociale medier. Denne frygt kan føre til undgåelsesadfærd, hvor man trækker sig fra sociale sammenhænge for at undgå potentielt pinlige situationer.⁸

Der er en risiko for, at omgivelserne misforstår disse skriftsproglige udfordringer. Man kan blive opfattet som uengageret, uvidende, naiv eller langsom, simpelthen fordi man har svært ved at følge med i det skriftlige tempo.⁸ Dette kan føre til social eksklusion og en følelse af ikke at høre til. Stress og pres i sociale situationer kan yderligere forværre både de sproglige vanskeligheder og evnen til at anvende sine sociale kompetencer effektivt.²

De oversete styrker: Hvad ordblinde ofte er særligt gode til socialt

Midt i udfordringerne er det afgørende også at fokusere på de potentielle styrker, som mange ordblinde udvikler. Nogle kilder peger på, at ordblinde ofte kan være gode til at formulere sig mundtligt ²⁴ og have gode sociale ressourcer og evner til vidensudveksling i samtaler.⁸ Nogle udvikler måske en stærk hukommelse som kompensation for skriftsproglige noter.²⁴

Selvom det ikke er direkte dokumenteret i de medfølgende kilder specifikt for ordblinde, kan man hypotetisere, at behovet for at afkode situationer uden primært at støtte sig til skrift, potentielt kan skærpe evnen til at aflæse nonverbale signaler – kropssprog, tonefald, mimik.²⁵ Disse er alle vigtige elementer i social intelligens.

Fokus i samfundet og i støttesystemerne er ofte på vanskelighederne ved ordblindhed. Men en anerkendelse og italesættelse af de potentielle styrker er essentiel for den enkeltes selvværd og for at skabe et mere nuanceret og positivt billede af ordblindhed. Disse styrker kan og bør inddrages aktivt i udviklingen af social EQ. Teorien bag EQ understreger netop vigtigheden af at kende og anvende sine styrker.¹ En styrkebaseret tilgang til social læring for ordblinde kan derfor være særlig virkningsfuld. For eksempel kan gode mundtlige færdigheder udnyttes i træningen af tydelig kommunikation og konflikthåndtering, mens en skærpet social opmærksomhed kan styrke empati og relationsopbygning. Støtteindsatser bør derfor sigte mod at identificere og bygge videre på disse individuelle styrker, sideløbende med at de tilbyder kompenserende strategier for vanskelighederne.

Selvværd, stress og mestring: Psykologiske dynamikker for ordblinde

De udfordringer, ordblindhed kan medføre, har desværre ofte psykologiske konsekvenser. Nyere danske undersøgelser bekræfter, at ordblinde børn og unge generelt trives dårligere end deres jævnaldrende, oplever oftere stress og angst, og har en lavere tro på egne evner.⁷ Denne mistrivsel kan starte tidligt i skoletiden og forværres over tid, hvis der ikke sættes ind med den rette støtte.²⁶

Gentagne oplevelser af nederlag, følelsen af ikke at slå til fagligt og socialt, og måske manglende forståelse fra omgivelserne kan tære hårdt på selvværdet.⁸ Uden adgang til og fortrolighed med kompenserende hjælpemidler, især læse- og skriveteknologi (LST), kan boglige opgaver blive en konstant kilde til stress og frustration.⁸ I alvorlige tilfælde kan denne vedvarende psykiske belastning føre til skolevægring, angst, depression og endda tanker om selvmord eller symptomer på relations-traumer.⁸

Dette understreger den enorme vigtighed af tidlig identifikation af ordblindhed, anerkendelse af vanskelighederne (både fra skolen, hjemmet og den enkelte selv), og adgang til de rette værktøjer og strategier. Især LST fremhæves som afgørende for at kunne kompensere for vanskelighederne, opnå succesoplevelser og dermed forebygge de negative psykosociale følgevirkninger.⁸ Viden og mestring giver selvtillid og gør den enkelte mindre sårbar.⁹

Tilpasning af værktøjskassen: Social EQ strategier for ordblinde

Hvordan kan de fem EQ-teknikker fra værktøjskassen så anvendes mest effektivt, når man tager højde for de specifikke udfordringer og styrker, der kan være forbundet med ordblindhed?

Sådan bruges de 5 teknikker med et ordblindeperspektiv

Aktiv Lytning & Nysgerrighed: Denne teknik kan være en særlig styrke for ordblinde. Da afkodning af skriftlig information kan være krævende, bliver evnen til at lytte opmærksomt og opfange nuancer i mundtlig kommunikation endnu vigtigere. Fokuser bevidst på tonefald, ansigtsudtryk og kropssprog ²⁵ for at få den fulde forståelse. Hvis du modtager vigtige beskeder skriftligt (fx en lang e-mail eller SMS), så brug LST til at få teksten læst højt, måske flere gange, for at sikre, at du har fanget alle detaljer og den underliggende tone.
Selvindsigt & Følelsesmæssig Regulering: Vær bevidst om, hvordan specifikke situationer relateret til ordblindhed påvirker dine følelser. Bliver du frustreret, når du skal læse under pres? Angst, når du skal skrive en e-mail? Ked af det, hvis du misforstår en skriftlig instruktion? Anerkend disse følelser uden at dømme dem. Udvikl derefter konkrete strategier til at håndtere dem. Det kan være at forberede dig ekstra godt, bruge LST proaktivt, eller give dig selv lov til at tage en pause, når frustrationen melder sig.
Empati & Perspektivtagning: Som nævnt kan dette være et område, hvor ordblinde har udviklet særlige styrker.⁸ Brug dine eventuelle stærke mundtlige færdigheder til aktivt at spørge ind til andres oplevelser og vise, at du forstår. Vær opmærksom på, at andres skriftlige kommunikation måske ikke altid afspejler deres fulde budskab – brug din empati til at læse mellem linjerne.
Tydelig & Respektfuld Kommunikation: Læn dig op ad dine mundtlige styrker. Forbered vigtige samtaler, eventuelt ved at lave stikord ved hjælp af tale-til-tekst eller ordforslag i LST-programmer. Vær åben og tydelig omkring dine kommunikationspræferencer, hvis det føles relevant. Fx: “Jeg forstår det bedst, hvis vi lige tager det mundtligt” eller “Kan du sende mig mødereferatet som et dokument, jeg kan få læst op?”.
Konflikthåndtering & Relationsopbygning: Brug igen dine mundtlige evner til at forklare dit synspunkt og argumentere respektfuldt. Hvis en konflikt involverer skriftligt materiale (fx uenighed om fortolkningen af en e-mail), så brug LST til at sikre, at du har forstået teksten korrekt, før du reagerer. Du kan også bruge LST til at strukturere dine tanker og formulere dine argumenter, før du går ind i en potentielt svær samtale.

Praktiske strategier til skriftsproglige krav i sociale situationer (inkl. LST)

Læse- og skriveteknologi (LST) er helt afgørende, ikke kun for uddannelse og arbejde, men også for social deltagelse i et samfund, der i høj grad er baseret på skrift. Programmer som AppWriter, IntoWords, CD-ORD og apps som Prizmo Go eller Text Fairy kan gøre en enorm forskel.²⁸

Digital Kommunikation: Brug oplæsningsfunktionen til at lytte til e-mails, SMS’er, opslag på sociale medier osv. Brug tale-til-tekst til hurtigt at formulere svar eller indtale noter til dig selv. Brug ordforslag og stavekontrol til at øge sikkerheden i din skriftlige kommunikation.⁸
Møder og Præsentationer: Bed om dagsorden og materiale på forhånd, så du kan få det læst op med LST og være forberedt. Brug LST (fx tale-til-tekst) til at tage noter undervejs. Fokuser på at bidrage mundtligt, hvor du måske har dine styrker.
Sociale Arrangementer: Hvis der indgår skriftlige elementer (fx en quiz, sangtekster, et program), så forbered dig evt. ved at få materialet på forhånd. Hav apps som Prizmo Go eller Text Fairy klar på din smartphone – de kan hurtigt scanne og læse trykt tekst op.²⁸
Information i det offentlige rum: Brug scanne-apps til at afkode skilte, menuer, informationstavler osv.

Brugen af LST i disse sociale sammenhænge handler ikke kun om at “klare” opgaven. Det handler om at reducere den stress og det mentale pres, der kan være forbundet med skriftsproglige krav, og dermed frigive energi til selve den sociale interaktion. LST bliver på den måde en afgørende social støtteteknologi, der muliggør mere ligeværdig deltagelse og mindsker barrierer.⁶ Adgang til og træning i LST bør derfor ses som en integreret del af den sociale støtte til ordblinde.

Åbenhed om ordblindhed: Hvornår og hvordan?

Spørgsmålet om, hvorvidt man skal være åben om sin ordblindhed, er personligt. Der er fordele og ulemper. Åbenhed kan føre til større forståelse og den rette støtte fra omgivelserne. Det kan også fjerne den stress, der er forbundet med at skulle skjule sine vanskeligheder.⁸ Omvendt kan man frygte stigmatisering eller misforståelser.

Hvis du vælger at være åben, så overvej hvordan. En neutral og informativ tilgang er ofte bedst. Fokuser på, hvad du har brug for, frem for hvad du ikke kan. Fx: “Jeg er ordblind, så det hjælper mig meget, hvis jeg kan få materialet læst op” eller “Jeg foretrækker at tage noter med tale-til-tekst, da det fungerer bedst for mig”. Det handler om at kommunikere et behov på en assertiv måde (Teknik 4). Konteksten er vigtig – det er måske ikke relevant i alle sociale sammenhænge, men kan være afgørende på studie eller arbejde.

Inspirerende scenarier: Ordblinde der navigerer sociale udfordringer

Scenarie 1: Præsentationen på arbejdet: Mette er ordblind og skal holde en vigtig præsentation for sit team. Hun er nervøs, især for at skulle læse op fra sine noter og for de spørgsmål, der måtte komme bagefter, som hun skal svare på under pres.
- EQ/LST Strategi: Mette bruger LST (tale-til-tekst) til at udarbejde sine noter som korte, klare stikord. Hun øver præsentationen mundtligt flere gange. Hun bruger selvindsigt til at anerkende sin nervøsitet og laver et par dybe vejrtrækninger før start (selvregulering). Under præsentationen fokuserer hun på sin mundtlige formidling. Da der kommer et svært spørgsmål, bruger hun aktiv lytning til at sikre, hun forstår det korrekt (“Så du spørger til…?”). Hun tager en kort pause for at samle tankerne (selvregulering) og svarer roligt og struktureret, idet hun trækker på sin viden frem for at forsøge at huske en præcis formulering fra noterne. Hun får positiv feedback for sin klare og engagerede præsentation.
Scenarie 2: Forældremøde i skolen: Lars er ordblind og far til en dreng i 2. klasse. Han gruer lidt for forældremødet, hvor der ofte deles skriftlig information, og hvor han føler sig usikker på at skulle formulere sig præcist i diskussionerne.
- EQ/LST Strategi: Lars kontakter læreren på forhånd og spørger, om det er muligt at få eventuelt skriftligt materiale tilsendt før mødet, så han kan få det læst op med LST (tydelig kommunikation om behov). Under mødet bruger han sin smartphone diskret med en scanne-app ²⁸ til at få læst sedler op, der deles ud. Han lytter aktivt til de andre forældre og læreren (aktiv lytning). Da der opstår en diskussion om klassens trivsel, bruger han empati til at forstå de forskellige bekymringer. Han formulerer sit eget synspunkt mundtligt ved hjælp af “Jeg”-udsagn (“Jeg oplever, at min søn…”) og fokuserer på konkrete observationer. Han føler sig mere tryg og deltagende end tidligere.

Disse scenarier illustrerer, hvordan en kombination af social EQ-teknikker og strategisk brug af LST kan gøre en markant forskel i håndteringen af sociale situationer for ordblinde.

Ressourcer og støtte til social læring i Danmark (med fokus på ordblinde)

Heldigvis findes der en bred vifte af ressourcer og støttemuligheder i Danmark for både generel social læring og specifikt for ordblinde. Det kan dog være en udfordring at navigere i de mange tilbud.

Organisationer og netværk

Ordblindeforeningen: En central aktør, der arbejder for ordblindes vilkår. De tilbyder et gratis Vejledningscenter (tlf. 69 13 80 07) for alle, medlemskab med adgang til lokale kredse (netværk), Forældrerådgivning (for medlemmer), kurser for ordblinde, forældre og virksomheder, samt politisk interessevaretagelse.²⁴
Nota: Det nationale bibliotek og videnscenter for mennesker med læsevanskeligheder. Tilbyder et enormt udvalg af lydbøger, e-bøger i tilgængelige formater og studiematerialer. Medlemskab er gratis for dokumenterede ordblinde.⁷ Adgang til Nota er en vigtig ressource for videnstilegnelse, kultur- og samfundsdeltagelse.
Nationalt Videncenter for Læsning (NVL) og Nationalt Videncenter for Ordblindhed og Læsevanskeligheder (NVOL) (tidligere): Vigtige kilder til forskningsbaseret viden for fagfolk, men også relevant for forældre og ordblinde selv.³⁴ (Bemærk: ordblindhed.dk, som var et centralt site, lukker 1. juni 2025 ³⁶).

Kurser og undervisning

Ordblindeundervisning for Voksne (OBU): Gratis undervisningstilbud til voksne ordblinde (typisk over 25 år, men yngre kan også få adgang), der fokuserer på læse-, stave- og skrivestrategier samt brug af LST. Tilbydes primært af Voksenuddannelsescentre (VUC) over hele landet, men også af andre udbydere.³⁴ Undervisningen er individuelt tilrettelagt.
Specialpædagogisk Støtte (SPS): Støtteordning for elever og studerende på ungdomsuddannelser og videregående uddannelser med en funktionsnedsættelse, herunder ordblindhed. Kan omfatte LST-pakker (fx computer og software), instruktionstimer i LST, studiestøttetimer (hjælp til struktur, opgaveskrivning etc.) og adgang til studiematerialer via Nota.⁶ Søges via uddannelsesstedets SPS-vejleder.
Kurser i Emotionel/Social Intelligens (EQ): Der findes en række private udbydere af kurser i EQ, personlig udvikling og kommunikation, som kan være relevante for alle, der ønsker at styrke disse kompetencer. Eksempler inkluderer kurser udbudt af Djøf ¹⁵, Teknologisk Institut ²⁰, Aros Business Academy ¹⁷, CfL ¹⁷, LeadInspire ¹¹ m.fl. Disse er typisk ikke gratis.
Kompetenceudvikling for fagfolk og forældre: Mange institutioner og organisationer tilbyder kurser specifikt rettet mod lærere, læsevejledere, pædagoger og forældre til ordblinde børn. Formålet er at styrke deres viden og redskaber til at støtte ordblinde bedst muligt.²⁹

Det danske system for støtte og uddannelse relateret til ordblindhed og social læring er omfattende, men kan virke fragmenteret og uoverskueligt for den enkelte. Der er mange forskellige aktører – kommuner, VUC’er, SPS-enheder, jobcentre, foreninger, private udbydere.⁶ Især overgangen fra uddannelsessystemet til voksenlivet og arbejdsmarkedet kan være svær at navigere i, når det gælder fortsat støtte.⁶ Dette understreger værdien af centrale vejledningsfunktioner som Ordblindeforeningens Vejledningscenter.

Teknologiske hjælpemidler (LST) som social støtte

Som tidligere nævnt er LST afgørende. De mest almindelige programmer inkluderer oplæsning af tekst, ordforslag under skrivning, og tale-til-tekst funktioner.²⁸ Eksempler er AppWriter, IntoWords, CD-ORD, samt mobilapps som Prizmo Go og Text Fairy til scanning af trykt tekst.²⁸ Microsoft Edge browseren har også indbygget oplæsning.²⁸ Adgangen til LST varierer:

Uddannelse: Via SPS.²⁸
Job: Via jobcentret (Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats §100, nu §176) eller kommunen (Servicelovens §112).⁶
Privatliv: Via kommunen (Servicelovens §112).⁶

Bøger, websites og andre inspirationskilder

Bøger: Daniel Golemans bøger om følelsesmæssig og social intelligens er oversat til dansk og bredt tilgængelige.¹⁴ Dansk Psykologisk Forlag udgiver materialer om ordblindhed og læsning.⁵⁸ Der findes også bøger af danske eksperter som Rikke Østergaard ² og Nichlas Farup.⁵⁹
Websites: Udover Ordblindeforeningen.dk og Nota.dk, er EMU Danmarks Læringsportal (emu.dk) en vigtig kilde til viden for fagfolk og forældre.³⁹
Podcasts: Der findes podcasts om pædagogik, psykologi og social læring, fx “Pædagogisk kvarter” fra Socialt Indblik.⁵⁹

Tabel 1: Oversigt over centrale danske ressourcer for social læring og ordblindestøtte

Ressourcetype	Navn/Eksempel	Kort Beskrivelse	Målgruppe	Adgang/Kontakt (Eksempel)
Organisation	Ordblindeforeningen	Interesseorganisation, rådgivning, netværk, kurser, politisk arbejde	Ordblinde, pårørende, fagfolk, virksomheder	www.ordblindeforeningen.dk / Tlf: 69 13 80 07 (Vejledning)
Organisation	Nota	Nationalt bibliotek med lydbøger, e-bøger, studiematerialer i tilgængelige formater	Personer med dokumenteret læsevanskelighed (fx ordblindhed)	www.nota.dk
Støtteordning	SPS (Specialpædagogisk Støtte)	Støtte under uddannelse (LST, timer, materialer)	Elever/studerende på ungdoms-/videregående udd. med funktionsnedsættelse	Søges via uddannelsesstedets SPS-vejleder / www.spsu.dk
Undervisning	OBU (Ordblindeundervisning for Voksne)	Gratis undervisning i læse-/skrivestrategier og LST	Voksne (primært 25+) med ordblindhed	Tilbydes af VUC m.fl. / Find udbyder via Voksenuddannelse.dk
Teknologi	LST-programmer (fx AppWriter, IntoWords)	Software til oplæsning, ordforslag, tale-til-tekst	Ordblinde	Via SPS, kommune/jobcenter, eller privat køb
Teknologi	Scanne-apps (fx Prizmo Go, Text Fairy)	Mobilapps til at scanne og få læst trykt tekst op	Ordblinde	App Store / Google Play (nogle gratis/betalt)
Kursus (EQ)	Kurser i Emotionel/Social Intelligens	Træning i EQ-kompetencer (selvindsigt, empati, kommunikation etc.)	Alle interesserede	Private udbydere (fx Djøf, Teknologisk Inst., Aros)
Website	EMU Danmarks Læringsportal	Viden, inspiration og materialer om læring, pædagogik og specialpædagogik	Lærere, pædagoger, ledere, forældre	www.emu.dk

Denne tabel giver et overblik, men er ikke udtømmende. Det anbefales altid at kontakte fx Ordblindeforeningens Vejledningscenter for personlig rådgivning om de bedste muligheder i din specifikke situation.

Tal og tendenser: Social EQ og ordblindhed i Danmark

For at forstå rammerne for social intelligens og ordblindhed i Danmark, er det relevant at se på nogle af de nyeste tal og tendenser.

Nøgletal om ordblindhed i den danske befolkning

Traditionelt har man estimeret, at omkring 7% af den danske befolkning er ordblinde.⁵ Det svarer til over 400.000 mennesker.²⁴ Siden indførelsen af den nationale Ordblindetest i 2015 er der dog kommet nye tal frem. Testen, som kan bruges fra 3. klasse, har ført til, at markant flere bliver identificeret.

Øget identifikation: Omkring 20.000 personer er blevet testet ordblinde årligt siden 2015.⁷
Højere andel blandt unge: I skoleåret 2021/2022 var ca. 12% af eleverne i 9. klasse testet ordblinde i løbet af deres skoletid.³⁵ Året efter (2022/2023) var tallet steget til 13%.⁶⁵ Dette svarer til næsten hver ottende elev.
Testresultater: Af de elever og studerende, der tager Ordblindetesten (typisk ved mistanke om ordblindhed), scorer omkring 70% i den “røde” kategori (ordblind), mens ca. 19% scorer i den “gule” kategori (usikker fonologisk kodning).⁶⁶
Nye estimater: På baggrund af den øgede testning og data fra Nota, vurderer den samfundsøkonomiske konsulentvirksomhed Kraka Economics, at det reelle antal ordblinde i Danmark kan være betydeligt højere end de traditionelle 7%. Deres forsigtige skøn ligger på omkring 500.000, men tallet kan potentielt være helt op mod 700.000.²⁶

Den markante stigning i antallet af identificerede ordblinde, især blandt unge, siden 2015 ⁷, skal sandsynligvis ikke tolkes som en reel stigning i forekomsten af ordblindhed. Snarere afspejler den en øget bevidsthed i samfundet og mere systematisk testning i skolesystemet.⁷ Før 2015 var der kommuner, som ikke anerkendte ordblindhed i samme grad.⁷ Dette understreger, hvor vigtigt det er, at støttesystemerne (skoler, SPS, OBU, kommuner) er rustet til at håndtere den nu synlige og større gruppe, der har behov for kvalificeret hjælp og de rette redskaber for at kunne trives og udvikle deres potentiale.

Indblik i ordblinde unges trivsel, uddannelse og udfordringer (baseret på nyeste data)

Den øgede viden om antallet af ordblinde følges desværre også af bekymrende data om deres generelle trivsel og uddannelsesforløb, især hvis de ikke modtager den rette støtte. Rapporten fra Kraka Economics (2024), baseret på registerdata koblet med ordblindetestresultater, tegner et tydeligt billede ⁷:

Fagligt efterslæb: Ordblinde elever opnår i gennemsnit en afgangseksamen fra folkeskolen, der ligger 1,5 karakterpoint lavere end deres jævnaldrende. De klarer sig ikke kun dårligere i dansk (læsning og retskrivning), men også i matematik og mundtlig dansk.⁷
Lavere trivsel: Markant flere ordblinde trives dårligt sammenlignet med andre børn og unge. Deres trivsel falder desuden mere markant fra 0. til 9. klasse end for andre elever.²⁶ De har også en lavere tro på egne evner.
Uddannelsesudfordringer: Ordblinde påbegynder og gennemfører sjældnere en ungdomsuddannelse. De ender også oftere i den såkaldte “restgruppe” som 25-årige – dvs. uden at være i job eller under uddannelse (12% mod 8% for gennemsnittet).⁷ Andelen, der påbegynder en videregående uddannelse, især de lange, er markant lavere.⁷
Psykisk sårbarhed: Ordblinde unge har en lidt højere forekomst af stress eller angst sammenlignet med andre unge. For den gruppe af ordblinde, der har yderligere udfordringer (fx ADHD, autisme – ca. en femtedel af alle ordblinde), er risikoen for lav trivsel og psykiske vanskeligheder markant højere.⁷

Betydningen af social baggrund og støtte

Midt i disse nedslående tal findes der dog et afgørende og håbefuldt fund i Kraka-rapporten: Social baggrund har enorm betydning for, hvordan ordblinde klarer sig.⁷ Ordblinde børn og unge fra ressourcestærke familier (defineret ud fra forældres uddannelse og indkomst) klarer sig væsentligt bedre end andre ordblinde på stort set alle parametre:

De trives bedre.
De opnår bedre faglige resultater i folkeskolen (næsten på niveau med ikke-ordblinde jævnaldrende).
De vurderes oftere uddannelsesparate.
De påbegynder i højere grad en ungdomsuddannelse (især de gymnasiale).

Dette fund er centralt. Det indikerer stærkt, at ordblindhed i sig selv ikke behøver at være en uoverstigelig barriere for et godt liv med uddannelse, job og trivsel. Forskellen i resultater skyldes i høj grad forskellen i den støtte og de ressourcer, der er til rådighed for den enkelte – både hjemmefra (fx forældres viden, tid, økonomi til hjælpemidler eller privatundervisning) og fra systemet (fx kvaliteten af skolens indsats, adgang til LST, OBU, SPS).

Den store ulighed i ordblindes livschancer baseret på social baggrund peger på en social skævhed, som samfundet må adressere. Det viser, at det er muligt at forbedre situationen markant for alle ordblinde, hvis de får adgang til den rette, tidlige og vedvarende støtte, uanset deres forældres baggrund. Dette understreger vigtigheden af velfungerende offentlige indsatser som en kvalificeret indsats i folkeskolen, lettilgængelig OBU og SPS, samt nem adgang til nødvendige LST-hjælpemidler for alle.

Konklusion

Social intelligens – evnen til at forstå sig selv og andre og navigere smidigt i sociale relationer – er en afgørende kompetence for trivsel og succes i alle livets aspekter. Denne artikel har præsenteret en “værktøjskasse” med fem konkrete teknikker baseret på social EQ: aktiv lytning og nysgerrighed, selvindsigt og følelsesmæssig regulering, empati og perspektivtagning, tydelig og respektfuld kommunikation, samt konstruktiv konflikthåndtering. Disse teknikker er ikke forbeholdt de få; de kan læres og trænes af alle, der ønsker at styrke deres relationelle færdigheder.

Et særligt fokus har været på ordblindhed. Selvom ordblindhed primært påvirker skriftsproget, kan det have afledte konsekvenser for sociale interaktioner, kommunikation og selvværd. Udfordringer med sproglig bearbejdning, frygt for skriftsproglige krav i sociale situationer og risikoen for misforståelser fra omgivelserne kan skabe barrierer. Samtidig er det vigtigt at anerkende de potentielle styrker, mange ordblinde udvikler, og den afgørende rolle, som tidlig indsats, anerkendelse og adgang til kompenserende værktøjer som LST spiller for at forebygge negative psykosociale følger.

De præsenterede EQ-teknikker kan tilpasses og anvendes effektivt af ordblinde, ofte ved at udnytte mundtlige styrker og integrere LST som en social støtteteknologi. Danmark tilbyder en række ressourcer – fra Ordblindeforeningen og Nota til OBU og SPS – men det kræver overblik at navigere i systemet.

De nyeste tal viser, at selvom flere ordblinde identificeres, halter mange stadig bagefter med hensyn til trivsel og uddannelse. Den markante forskel i resultater baseret på social baggrund understreger dog et centralt budskab: Med den rette støtte og de rette værktøjer er det muligt for ordblinde at overkomme deres udfordringer og realisere deres potentiale på lige fod med andre.

Opfordringen til dig som læser er derfor klar: Tag ejerskab over din sociale læring. Vær nysgerrig på dig selv og andre. Øv dig på teknikkerne, vær tålmodig med processen, og tøv ikke med at opsøge de mange ressourcer og støttemuligheder, der findes. For dig, der er ordblind, gælder det i særlig grad om at kende dine rettigheder, udnytte de tilgængelige hjælpemidler og huske på dine styrker. Samtidig har vi som samfund et ansvar for at skabe inkluderende miljøer – i skoler, på arbejdspladser og i sociale fællesskaber – hvor neurodiversitet anerkendes, og hvor alle får den nødvendige støtte til at trives og bidrage. Ved at styrke vores fælles sociale intelligens kan vi bygge stærkere relationer og et mere rummeligt Danmark for alle.

Har du spørgsmål til artiklen?

Kom i gang med AI

Find artikler og guides der hjælper dig med at skrive bedre tekster med AI. Start her og bliv klogere på mulighederne.

Overblik