Social intelligens er evnen til at forstå andre mennesker og handle klogt i samspillet med dem. Her får du en klar definition, fem teknikker med ord, du kan bruge, et udfyldt eksempel fra arbejdet og en plan for en uges øvelse.
Vælg én kommende samtale. Stil ét åbent spørgsmål, gengiv svaret med dine egne ord, og slut med en konkret aftale. Skriv bagefter én linje om, hvad du lagde mærke til.
Hvad er social intelligens?
Den amerikanske psykolog Edward L. Thorndike skelnede i 1920 mellem tre slags intelligens: mekanisk intelligens til at forstå ting, abstrakt intelligens til at forstå idéer og symboler og social intelligens. Den sidste beskrev han som evnen til at forstå og håndtere »mænd og kvinder, drenge og piger« og »handle klogt i menneskelige relationer« (Intelligence and Its Uses, Harper’s Monthly Magazine, 1920).
I praksis har social intelligens to sider: at opfatte, hvad der foregår mellem mennesker, og at vælge en handling, der passer til situationen. Det kan være at mærke, at en kollega er presset, at forstå, hvem der skal tage en beslutning, eller at finde en tone, der passer til modtageren. Thorndike skrev selv, at social intelligens er svær at teste. Brug derfor beskrivelsen som et fokus for øvelse, ikke som en score.
Social intelligens er ikke det samme som at få andre til at gøre, hvad man vil. Senere blev begrebet ofte beskrevet som en evne til at styre andres reaktioner, bemærker Salovey og Mayer. Teknikkerne her handler om at forstå hinanden og nå frem til aftaler, som begge kan stå inde for.
Social og emotionel intelligens: forskellen
Emotionel intelligens er det smallere begreb. Peter Salovey og John D. Mayer definerede det i deres artikel fra 1990 som den del af social intelligens, der handler om at opfatte egne og andres følelser, skelne mellem dem og bruge den viden i tanker og handlinger. Social intelligens omfatter også at forstå situationer, roller og forventninger, som ikke først og fremmest handler om følelser. Vil du øve den følelsesmæssige del i samtaler, kan du bruge øvelserne i emotionel intelligens.
Fem teknikker, du kan øve
Teknikkerne er praktiske måder at øve de to sider af social intelligens: at forstå situationen og at handle i den. De er ikke en test og ingen garanti for, hvordan en samtale ender. Vælg den, der passer til din næste samtale.
1. Lyt, og tjek din forståelse
Lad den anden tale færdig, og stil ét åbent spørgsmål ad gangen. Gengiv derefter det vigtigste som et spørgsmål: »Så det, der presser dig, er fristen fredag. Har jeg forstået det rigtigt?« En rettelse er nyttig information, ikke et nederlag. Du finder flere samtaleeksempler i guiden til empatisk lytning.
2. Se situationen fra den andens side
Når nogen reagerer anderledes, end du forventer, så find mindst to mulige forklaringer, før du vælger én. Gæt ikke højt om motiver. Spørg hellere: »Hvad er vigtigst for dig i det her?« Læg også mærke til rammen: Hvem har ansvaret, hvem skal leve med beslutningen, og hvad er den anden presset af?
3. Mærk din reaktion, før du svarer
Du behøver ikke skjule en følelse, men du kan vente med at handle på den. Sig, hvad du gør: »Jeg vil gerne svare ordentligt. Kan vi tage det efter frokost?« Aftal et tidspunkt, du kan holde. Er reaktionen stærk eller tilbagevendende, kan du bruge guiden til emotionelle triggere.
4. Sig tydeligt, hvad du har brug for
Beskriv, hvad der sker, hvad det betyder for dig, og hvad du beder om, uden at karakterisere personen. »Jeg kan ikke tage opgaven i denne uge uden at udskyde rapporten. Hvad skal prioriteres?« er tydeligere end »Du giver mig altid for meget.« Undgå »altid« og »aldrig«, og sig nej uden lange undskyldninger, når du mener nej.
5. Gør uenighed til en fælles aftale
Skil sagen fra personen, og find det, I begge vil opnå. Foreslå en konkret løsning, spørg, om den anden kan leve med den, og aftal, hvem der gør hvad og hvornår. En aftale er først på plads, når begge har sagt ja.
| Teknik | En sætning, du kan bruge |
|---|---|
| Lyt og tjek | »Så det vigtigste for dig er fristen? Har jeg forstået det rigtigt?« |
| Den andens side | »Hvad er vigtigst for dig i den her beslutning?« |
| Mærk din reaktion | »Jeg vil gerne svare ordentligt. Kan vi tage det efter frokost?« |
| Sig dit behov | »Jeg kan ikke nå begge dele i denne uge. Hvad skal prioriteres?« |
| Fælles aftale | »Kan vi aftale, hvem der gør hvad inden fredag?« |
Et udfyldt eksempel: uenighed om en deadline
I dette tænkte eksempel er Sofie projektkoordinator og Karim analytiker i samme afdeling. Sofie har lovet en kunde en rapport torsdag. På mandagens møde reagerer Karim skarpt på tidsplanen.
Sådan bruger Sofie de fem teknikker
Situationen: Karim siger på mødet: »Den tidsplan holder ikke. Ingen spurgte analyseteamet, før datoen blev lovet.«
Mærk din reaktion: Sofie får lyst til at forsvare sig. Hun siger: »Det vil jeg gerne forstå. Kan vi tage det lige efter mødet, så vi ikke bruger alles tid?«
Lyt og tjek: Efter mødet spørger hun: »Hvad er det i tidsplanen, der ikke holder?« Karim: »Tallene fra økonomi kommer først onsdag eftermiddag. Så har vi en halv dag til analysen.« Sofie: »Så problemet er, at tallene kommer onsdag, og at analysen skal være færdig torsdag morgen. Er det rigtigt?« Karim: »Ja. Og at vi først hørte om datoen på mødet.«
Den andens side: Sofie ser to ting: en praktisk risiko og en oplevelse af ikke at være blevet spurgt. Hun spørger: »Hvad ville hjælpe dig mest lige nu?« Karim: »Mere tid til analysen.«
Sig dit behov: »Jeg kan ikke flytte kundens torsdag uden at spørge dem. Jeg kan foreslå, at vi sender hovedtallene torsdag og den fulde analyse mandag, hvis kunden siger ja. Og fremover spørger jeg jer, før jeg lover en dato.«
Fælles aftale: Karim: »Det kan jeg arbejde med. Siger kunden nej, må vi prioritere, hvad der kommer med torsdag.« De aftaler, at Sofie skriver til kunden i dag og giver Karim besked, når hun har svar.
Sofie sender derefter to beskeder. Den første går til kunden:
Hej Lene
Vi er i gang med rapporten til torsdag. De sidste tal fra økonomiafdelingen kommer først onsdag eftermiddag, og vi vil gerne have tid til at kontrollere analysen ordentligt. Vi foreslår derfor, at vi sender hovedtallene torsdag som aftalt og den fulde analyse mandag. Passer det jer?
Har I brug for hele rapporten torsdag, så giv besked i morgen. Så prioriterer vi de afsnit, der er vigtigst for jer.
Venlig hilsen
Sofie
Den anden går til Karim:
Hej Karim
Tak for snakken efter mødet. Jeg har skrevet til kunden og foreslået hovedtal torsdag og den fulde analyse mandag. Jeg giver dig besked, så snart de svarer. Indtil da gælder torsdag stadig.
Fremover spørger jeg analyseteamet, før jeg lover en leveringsdato. Sig til, hvis noget mangler i den aftale.
Hilsen
Sofie
Sofie lover ikke noget, hun ikke kan holde. Kunden har endnu ikke sagt ja, så torsdag gælder, indtil der kommer svar. Hun tager både det praktiske problem og Karims oplevelse alvorligt uden at gætte på hans motiver.
En uges øvelsesplan
Planen er et forslag, ikke en fast opskrift. Flyt dagene, så de passer til de samtaler, du faktisk skal have. Hver dag har ét check, så du kan se, hvad du gjorde, uden at give dig selv en karakter.
| Dag | Øvelse og check |
|---|---|
| Mandag | Vælg én samtale i ugen, som du gerne vil have til at gå bedre, og skriv dit mål i én sætning. Check: Er målet noget, du selv kan gøre? |
| Tirsdag | Lyt, og gengiv det vigtigste i én samtale. Check: Fik du et ja eller en rettelse? |
| Onsdag | Find to mulige forklaringer på en reaktion, der undrede dig, og spørg ind til den ene. Check: Hvad fik du at vide, som du ikke vidste før? |
| Torsdag | Forbered en sætning til en pause, og brug den, hvis du vil svare for hurtigt. Check: Aftalte du et tidspunkt, og holdt du det? |
| Fredag | Skriv én besked med det, der skete, hvad det betyder, og hvad du beder om. Check: Kan modtageren svare ja eller nej? |
| Lørdag | Brug en teknik privat, fx i en aftale med en ven eller i familien. Check: Ved I begge, hvem der gør hvad og hvornår? |
| Søndag | Se tilbage på ugen: Hvilken teknik brugte du, og hvad skete der? Check: Skriv én ting, du vil prøve igen i næste uge. |
Til søndagens tilbageblik kan du bruge en kort daglig refleksion. Gentag planen med den teknik, der var sværest, hvis du vil arbejde videre.
Sådan kan social intelligens se ud i hverdagen
Der findes ingen enkel test, men i gode relationer på arbejdet og privat kan det fx se sådan ud:
- Du lægger mærke til situationen: hvem der er til stede, hvad der står på spil, og hvilken tone der passer.
- Du tjekker din forståelse i stedet for at gå ud fra den.
- Du kan sige din mening og samtidig give plads til den andens.
- Du tilpasser, hvordan du siger noget, uden at ændre, hvad du mener.
- Du følger op på det, I har aftalt.
Skriv beskeden, før du sender den
Med SkrivSikkerts webplatform kan du få hjælp til at formulere en svær besked klart og venligt og få den læst højt, før du sender den. Chrome-udvidelsen hjælper, mens du skriver i mail og chat, og mange funktioner kan bruges gratis uden login.
Prøv gratisOfte stillede spørgsmål
Hvad er social intelligens?
Psykologen Edward L. Thorndike beskrev i 1920 social intelligens som evnen til at forstå og håndtere mennesker og handle klogt i menneskelige relationer. I praksis handler det om at opfatte, hvad der foregår mellem mennesker, og vælge en handling, der passer til situationen.
Hvad er forskellen på social intelligens og emotionel intelligens?
Emotionel intelligens er det smallere begreb. Peter Salovey og John D. Mayer beskrev det i 1990 som den del af social intelligens, der handler om at opfatte egne og andres følelser, skelne mellem dem og bruge den viden i tanker og handlinger. Social intelligens omfatter også at forstå situationer, roller og forventninger.
Kan man træne social intelligens som voksen?
Du kan øve de færdigheder, der indgår, fx at lytte, spørge ind, vente med dit svar og formulere dig tydeligt. Der er ingen fast tidsramme for, hvornår det mærkes. Følg i stedet med i konkrete samtaler: Fik du tjekket din forståelse, og endte I med en klar aftale?
Hvordan bruger man social intelligens på arbejdet?
Brug den i de situationer, hvor misforståelser opstår: ved deadlines, feedback og uenighed på møder. Spørg ind, før du forsvarer dig, sig tydeligt, hvad du kan og ikke kan, og afslut med en aftale om, hvem der gør hvad og hvornår.
Hvad kendetegner en socialt intelligent person?
Der findes ingen enkel test. Thorndike skrev allerede i 1920, at social intelligens er svær at teste. I hverdagen kan det vise sig ved, at man lægger mærke til situationen, tjekker sin forståelse, kan sige sin mening og give plads til andres og følger op på aftaler.
