Når dit barn har svært ved at læse

Har dit barn svært ved at læse lektien? Her får du hjælp til at vælge en passende tekst, støtte barnet under læsningen og lave en konkret aftale med skolen.

Hvad er det ved læsningen, der er svært?

Læsevanskeligheder kan vise sig på forskellige måder. Barnet stopper måske ved mange ord, læser så langsomt, at sammenhængen forsvinder, eller har svært ved at fortælle, hvad teksten handler om.

Læsning kræver både, at barnet kan læse ordene og forstå sproget. At omsætte bogstaver til ord kaldes afkodning. Sprogforståelse handler blandt andet om ords betydning og sammenhængen mellem sætninger. Nogle børn har brug for støtte til begge dele. Det samspil beskriver EEF i sin vejledning om læseforståelse.

Se på den tekst, I sidder med. Hvad sker der helt konkret?

• Et bestemt ord stopper læsningen. Notér ordet og den hjælp, I prøvede, for eksempel at sige lydene sammen.
• Ordene bliver læst, men historien er uklar. Find den sætning, der er svær, og tal om betydningen af ordene.
• Opgaven bliver for stor. Notér, hvor langt I nåede, og om et kortere stykke eller fælles læsning gjorde det lettere at fortsætte.

Ordblindhed er en form for læsevanskelighed. Du kan læse mere om tidlige tegn på ordblindhed og forskellen på ordblindhed og andre læseproblemer.

Få en læseopgave, der passer til barnet

Bed dansklæreren om at vælge en kort tekst og vise, hvordan I skal hjælpe med nye ord. Det er mere brugbart at få to markerede linjer og en fremgangsmåde end blot beskeden »læs mere hjemme«. Nationalt Videncenter for Læsning beskriver netop betydningen af konkrete opgaver til forældre i læsetræningen.

Spørg, hvilke ord barnet selv skal arbejde med, og hvilke du gerne må læse. Hvis barnet går i stå ved næsten hvert ord, kan læreren vælge en lettere tekst eller afgrænse opgaven. Til en godnathistorie kan du stadig læse en mere krævende bog højt, som barnet har lyst til at høre.

Arbejdet med bogstaver og lyde kan foregå samtidig med samtaler om historier og nye ord. Det er to dele af læseundervisningen, som supplerer hinanden. EEF forklarer samspillet mellem lydarbejde og forståelse.

Prøv en kort læsestund sammen

Aftal, hvad I vil nå, før I begynder: »Vi læser de første to sætninger sammen. Bagefter læser jeg resten.« Her er en kort historie, I kan bruge til at prøve fremgangsmåden.

1. Vis, hvordan sætningen lyder

Læs den første sætning højt, mens barnet følger ordene. Lad derefter barnet læse samme sætning med en finger under ordene. I kan også læse den samtidigt. Denne form for støttet højtlæsning er beskrevet i IES' aktiviteter til læsning derhjemme.

2. Hjælp med det ord, der stopper læsningen

Brug den fremgangsmåde, læreren har vist. Ved et kort ord med kendte bogstavlyde kan I pege på bogstaverne, sige lydene og samle dem. Læs derefter hele sætningen igen.

Ved et ord som bænk kan du sige ordet og pege på det i teksten. Spørg, om barnet ved, hvad en bænk er. I kan tale om en bænk på legepladsen, før I fortsætter.

3. Tal om det, der sker

Læs resten højt eller på skift. Her er tre spørgsmål og svar, som knytter sig til historien:

• Hvorfor sætter Ida sig ikke på bænken? Den er våd. Far mærker på den og siger det.
• Hvor finder de et tørt sted? Ved et bord under et tag.
• Hvor mange boller har Ida tilbage, efter at far får én? Én. Hun tager to op og giver ham den ene.

Find gerne stedet i teksten sammen. Hvis barnet svarer »fordi det regner«, kan du spørge: »Hvad siger far om bænken?« Historien fortæller, at bænken er våd; den fortæller ikke, om det regner nu. Så får I talt om forskellen på en oplysning og en mulig forklaring.

4. Gem én lille observation

Skriv en kort note til næste gang. Det kan være på et bogmærke eller i beskedtråden med læreren:

Næste gang kan I begynde med samme sætning og se, om barnet har brug for den samme hjælp. Afslut den aftalte lille opgave, eller tag en pause, hvis barnet er træt.

Når barnet helst vil undgå læselektien

Spørg til opgaven: »Er det ordene, der er svære, eller virker siden for lang?« Prøv derefter én ændring, for eksempel at du læser første sætning, eller at I kun arbejder med det afsnit, læreren har markeret.

Lad barnet vælge mellem to overskuelige muligheder: »Vil du læse med mig, eller skal jeg læse først?« Hvis I ofte må afbryde, så fortæl læreren præcis, hvor det sker. Det er nyttig viden, når opgaven skal tilpasses.

For et større barn kan I bruge et kort afsnit om en interesse, en instruktion til et spil eller en tekst fra undervisningen. Aftal på samme måde, hvem der læser hvad. Barnet kan godt være interesseret i emnet og samtidig have brug for hjælp med ordene.

Lav en konkret aftale med skolen

Kontakt dansklæreren, når læsningen bliver ved med at give problemer. Bed om, at skolens læsevejleder eller en anden relevant fagperson deltager, hvis der er behov for det. Her er en færdig besked med et tænkt eksempel:

Efter samtalen kan aftalen for eksempel se sådan ud:

Hvis opgaven stadig er for svær ved opfølgningen, så bed om en ny vurdering af tekst, støtte og øvefokus. Spørg også, hvem på skolen der hjælper med at undersøge læsevanskelighederne nærmere.

Folkeskolen har screening for læsevanskeligheder i 1. klasse og andre testredskaber til videre afklaring. UVM beskriver skolens redskaber og målgrupper. Se vores guide til screening og risikotest, hvis I vil kende forløbet på de enkelte klassetrin.

Ofte stillede spørgsmål