Akademisk dansk: Skriv klart

Akademisk dansk gør din analyse tydelig: Hvad undersøger du, hvad bygger svaret på, og hvordan hænger det sammen? Her får du konkrete formuleringer, et gennemskrevet afsnit og eksempler på citat og parafrase.

Hvad kendetegner akademisk dansk?

Akademisk sprog er præcist og fagligt. Læseren skal kunne skelne mellem en kildes udsagn, dine resultater og din fortolkning. Brug centrale begreber konsekvent, og vis, hvordan du når frem til din pointe. Det er også grundtanken i AU Studypedias vejledning om argumentation.

Et afsnit bliver ikke bedre af, at »ting« bliver til »faktorer«. Skriv, hvilke forhold du mener: eksempelvis åbningstid, støjniveau eller adgang til en arbejdsplads. Skal du i stedet have hjælp til hele opgavens opbygning, finder du det i guiden til akademisk skrivning og metode.

Et afsnit før og efter

Her er et fiktivt eksempel fra en opgave om studiemiljø. Datagrundlaget er 20 besvarelser fra studerende på samme hold. 12 ønsker længere åbningstid på læsesalen, og 8 gør ikke. Spørgeskemaet handler om ønsker, ikke om karakterer.

Før: Pointen bliver for stor

Efter: Pointen passer til materialet

Det rettede afsnit gør fire ting:

1. Angiver omfanget: »12 af de 20« erstatter »ret mange« med de tal, der faktisk findes i eksemplet.
2. Afgrænser gruppen: »Deltagerne« er mere præcist end »de studerende«, som kan lyde som alle studerende.
3. Tager forskellen med: De 8 andre besvarelser er en del af resultatet, ikke noget, der skal skrives væk.
4. Skiller fund og næste undersøgelse ad: Afsnittet beskriver først ønskerne og derefter, hvilke oplysninger der skal bruges til at belyse karakterer.

I din egen opgave kan du pege på den tabel eller det bilag, hvor besvarelserne er samlet. Så kan læseren følge vejen fra materialet til din formulering.

Gør sætningen mere præcis

Disse omskrivninger viser forskellige greb. Sætningerne er selvstændige eksempler; den bedste ændring afhænger af, hvad du vil sige.

I den tredje række er »de« erstattet med en bestemt gruppe. Den ændring passer kun, når undersøgelsen faktisk handler om førsteårsstuderende. I den sidste række skal modellens styrke og begrænsning fremgå af din analyse. Præcision kommer fra indholdet, ikke fra en automatisk ordliste.

Må du skrive »jeg«?

Ja, i mange opgaver er »jeg« en klar måde at vise dine egne valg på. »Jeg sammenligner de to interviews« fortæller, hvem der udfører analysen. En passiv formulering kan være nyttig, når fremgangsmåden er i fokus: »Interviewene blev optaget og transskriberet.« Fagets konventioner afgør, hvilken form der passer bedst.

Aarhus Universitets vejledning i akademisk opgaveskrivning forklarer, at en aktiv formulering med »jeg« godt kan være saglig. Brug »vi«, når det er jer som forfattergruppe, der handler. Det er ikke nødvendigt at gøre en enkelt forfatter til flere for at lyde akademisk.

Nutid, datid og tydelige overgange

Vælg tid efter det, sætningen beskriver. En gennemført handling kan stå i datid, mens en henvisning til din opgaves indhold kan stå i nutid:

Der er altså ikke en fast regel om, at al teori skal stå i nutid og al empiri i datid. En historisk beskrivelse, et litteraturreview og en analyse kan have forskellige behov. Hold især øje med utilsigtede tidsskift inden for samme beskrivelse.

Overgange skal vise forholdet mellem to pointer. »Desuden« tilføjer noget; »derimod« markerer en modsætning; »derfor« præsenterer en følge. Også »altså« kan indgå i en faglig argumentation. Det er ordets funktion i sætningen, der tæller, ikke om det også bruges i tale.

Citat og parafrase med en rigtig kilde

Et citat gengiver kildens ord. En parafrase formulerer dens pointe med dine egne ord. Begge skal have en kildehenvisning. Her bruger vi samme passage fra AU Studypedia på to måder:

Henvisningen peger på siden Argumentation. I en litteraturliste med forfatter og år kan posten se sådan ud:

Datoen er sidens angivne revisionsdato. Fordi websiden ikke har sidetal, er afsnittets overskrift brugt til at finde citatet. Ved citater fra en bog eller en artikel med sidetal angiver du den relevante side.

Følg ét referencesystem

Der findes flere systemer end APA og Chicago. AU Library angiver eksempelvis APA på psykologi, Chicago Full Note på historie og Harvard på engineering. Find din uddannelses format, og brug det gennem hele opgaven. Se AU Librarys oversigt over referencestandarder.

Bruger du APA 7, sættes citater på 40 ord eller mere som indrykkede blokcitater uden anførselstegn. Korte citater står i anførselstegn i teksten. Ved en parafrase angives forfatter og år; en sidehenvisning kan gøre en længere kilde lettere at finde rundt i. Purdue OWL forklarer APA-henvisningerne.

Prøv selv: Ret tre sætninger

Gør formuleringerne klarere med de oplysninger, du allerede har:

1. »I opgaven foretager jeg en undersøgelse af de to spørgeskemaer.«
2. »Fire af de seks deltagere valgte aftenholdet. Alle foretrækker derfor aftentimer.«
3. »Jeg interviewede deltagerne i maj. Bagefter transskriberer jeg optagelserne.« Begge handlinger er afsluttet.

Læs din opgave igennem i tre runder

1. Indhold: Markér pointen i hvert afsnit. Find det belæg, der støtter den, og tilføj en forklaring, hvis forbindelsen mangler.
2. Formulering: Afklar, hvem »de« og »man« henviser til. Se efter tunge udtryk som »foretage en undersøgelse«, og kontrollér dine fagbegreber.
3. Sprog og referencer: Sammenhold citater med originalen, og tjek henvisningerne mod litteraturlisten. Afslut med stavning og kommasætning.

Vil du arbejde mere systematisk med den sidste runde, kan du følge vores guide til korrekturlæsning.

Ofte stillede spørgsmål